Holdet 2024 Ke/2g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Trine Leck Kæseler
Hold 2024 Ke/2g (2g Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Repetition fra kemi C
Titel 2 Redoxreaktioner
Titel 3 Kemisk ligevægt
Titel 4 Reaktionshastigheder
Titel 5 Syrer og baser
Titel 6 Spektrofotometri
Titel 7 Organisk kemi
Titel 8 Acetylsalicylsyre
Titel 9 Plastik og polymerer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Repetition fra kemi C

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Redoxreaktioner

Moduler
1. Reduktion og oxidation og spændingsrækken
2. Oxidationstal
3. Afstemning af redoxreaktioner
4. Opgaver
5. Mangans oxidationsstadier, forsøg “redoxreaktioner”
6. Redoxtitrering, “jernindhold i ståluld”
7. Opgaver


Forløbsbeskrivelse
I forløbet gennemgås redoxreaktioner samt oxidations- og reduktionsreaktioner. Eleverne introduceres til spændingsrækken. Forløbet træner afstemningen af redoxreaktioner og herunder tildelingen af oxidationstal. I forløbet udføres to forsøg: redoxreaktioner, hvor mangan reduceres og en redoxtitrering, hvor jernindholdet i ståluld bestemmes.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

Materiale
Basiskemi C 173-188

Egne videoer
https://www.youtube.com/watch?v=-wAHp4FN6H0&ab_channel=Kemiigymnasiet
https://www.youtube.com/watch?v=6W3XU1IdDP4&list=PL51rK2MvTg4c4L4jbJQ4NLdkA3dLmCrBO&index=4&ab_channel=Kemiigymnasiet
https://www.youtube.com/watch?v=Et8qos6oXpA&list=PL51rK2MvTg4c4L4jbJQ4NLdkA3dLmCrBO&index=3&ab_channel=KemiigymnasietKemiigymnasiet

Andet
Øvelsesvejledning ”Redoxprocesser”
Øvelsesvejledning ”Jernindhold i ståluld”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kemisk ligevægt

Moduler
1. Ligevægte
2. Opgaver
3. Forskydning af en ligevægt: Le Chateliers princip
5. Forskydning af en ligevægt: Ligevægtsloven
6. Forsøg: Indgreb i et ligevægtssystem
7. Journalarbejde
8. Beregning af forskydninger
9. Ligevægte med gasser
10. Heterogene ligevægte, forsøg: calciumhydroxids opløselighedsprodukt
11. Resultatbehandling

Forløbsbeskrivelse
I forløbet gennemgås emnet kemisk ligevægt og forskydning af disse. Reaktionsbrøken og ligevægtsloven gennemgås, herunder også betydningen af ligevægtskonstantens værdi. Indgreb i et ligevægtssystem og forskydningen af ligevægten herefter forklares med Le Chateliers princip og ligevægtsloven. Under påvirkning af ligevægten gennemgås koncentrationsændringer, volumenændringer samt temperaturændringer, i den kontekst repeteres begreberne endoterm og exoterm. I laboratoriet udføres forsøget ”Indgreb i et ligevægtssystem”. Heterogene ligevægte gennemgås kort og eleverne laver forsøget ”calciumhydroxids opløselighedsprodukt”.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Tilstandsformer og opløselighedsforhold
Stofidentifikation ved kvalitative analyser
Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Fældningsreaktioner

Materialer
Basiskemi C 109-111
Basiskemi B 29-52, 56-62
Øvelse: Indgreb i et ligevægtssystem
Øvelse: Calciumhydroxids opløselighedsprodukt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Reaktionshastigheder

Moduler
1. Reaktionshastighed. Forsøg: opløsning af metal i syrer
2. Aktuel koncentration
3. Påvirkning af hastigheder. Forsøg: Reaktion mellem thiosulfat og syre
4. Katalysator, demonstrationsforsøg
5. Forsøg: Bestem reaktionshastigheden ved afbrænding af stearin
6. Eksamensøvelse

Forløbsbeskrivelse
I forløbet undervises eleverne i reaktionshastigheder. Reaktionshastigheder defineres for både reaktanter og produkter. Forløbet har fokus på påvirkning af reaktionshastigheder, herunder reaktanters koncentration, overfladeareal og temperaturens betydning. Derudover introduceres til katalysatorer og inhibitorer, hvilket kobles til aktiveringsenergi. Begreberne øjeblikkelig hastighed og gennemsnitlig hastighed anvendes og kobles til eksperimentelle målinger af koncentrationen af stof over tid.

Elever fra 2e har desuden i SRO forløb arbejdet med reaktionskinetik (Jonatan, Karl-Emil, Kasper, Maiken, Marius, Mathilde, Mikkel, Sofie V, Valdemar), hvor de har udført spektrofotometrisk analyse af reaktionen mellem krystalviolet og hydroxid.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Kernestof
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

Materialer
Basiskemi B s. 7-27

Andet materiale
https://www.youtube.com/watch?v=OttRV5ykP7A&ab_channel=TED-Ed
Øvelsesvejledning fra Basiskemi B Xperimenter ”reaktion mellem thiosulfat og syre”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi: Ligevægte 24-11-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Syrer og baser

Moduler
1. Syrer og baser
2. Stærke og svage syrer og baser
3. Forsøg: Titrering af en stærk syre og svag syre
4. Resultatbehandling
5. pH beregninger
7. Forsøg: Fosforsyre i cola
8. Rapportskrivning
9. Opgaver


Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering
Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Materialer
Basiskemi C 153-161
Basiskemi B 75-92, 107-115


Andre materialer:
Basiskemi B Xperimenter 21. Phosphorsyreindhold i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Spektrofotometri

Moduler
I forløbet arbejdes med spektrofotometri. Eleverne introduceres til farvede stoffer med fokus på organiske farvestoffer. Med et eksperimentelt grundlag arbejdes med Lambert Beers lov til bestemmelse af koncentration.

Faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


Kernestof
- Reaktionshastighed på kvalitativt (og kvantitativt) grundlag
- Spektrofotometri

Materiale
Basiskemi B s.178-190
(Basiskemi A s. 51-65 for elever fra 2e i forbindelse med SRO (Jonatan, Karl-Emil, Kasper, Maiken, Marius, Mathilde, Mikkel, Sofie V, Valdemar)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Organisk kemi

Moduler
1. Alkaner og deres navngivning
2. Alkaners egenskaber, forsøg: substitutionsreaktion mellem heptan og dibro
3. Resultatbehandling
4. Alkener, deres navngivning og egenskaber, forsøg: addition af hex-1-en med dibrom
5. Alkyner og isomeri
6. Intermolekylære bindinger
7. Alkoholer, navngivning og fysiske egenskaber
8. Alkoholers kemiske egenskaber, forsøg: oxidation af alkoholer
9. Oxidation af alkoholer, opgaver
8. Aldehyder og ketoner, forsøg: test med 2,4-DNPH, Fehlingsvæske og Tollens reagens
9. Resultatbehandling
10. Estere
11. Forsøg: fremstilling af estere
12. Carboxylsyrer
13. Forsøg: Ethansyre i eddike

Forløbsbeskrivelse
I forløbet arbejdes med alkaner, alkener og alkyners navngivning, fysiske og kemiske egenskaber. Herunder arbejdes med eliminations-, substitutions- og additionsreaktioner, hvor de to sidstnævnte udføres i laboratoriet.
I forløbet arbejdes med funktionelle grupper, deres egenskaber og navngivning. Her fokuseres på alkoholer og oxidationsreaktioner, identifikationen af aldehyder og ketoner, estere og kondensationsreaktioner samt carboxylsyrer.
Desuden arbejdes med isomeri, herunder strukturisomeri (kædeisomeri og stillingsisomeri) og stereoisomeri (cis/trans og E/Z isomeri)

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog og modeller til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, aldehyder og ketoner
Stofidentifikation ved kvalitative analyser
Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination


Materialer
Basiskemi C 71-77
Basiskemi B 117-119, 121-127, 130-134, 142-155, 158-170


Andet materiale
Egen øvelsesvejledning: ”Substitutionsreaktion mellem heptan og dibrom”
Egen øvelsesvejledning: ”Addition af hex-1-en”
Øvelsesvejledning ”Oxidation af alkoholer” Isis B
Øvelsesvejledning ”Reaktion med aldehyder og ketoner” Basiskemi B Xperimenter
Øvelsesvejledning ”Esterdannelse. Fremstilling af dufte (mikroskala)” Basiskemi B Xperimenter
Egen øvelsesvejledning: ”Eddikesyreindholdet i husholdningseddike”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi: Farvestoffer 16-03-2025
Kemi: Organisk kemi 27-04-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Acetylsalicylsyre

Moduler
1. Medicinalkemi
2. Syntese af acetylsalicylsyre
3. Renhedstestning af produkt
4. Acetylsalicylsyre i håndkøbsmedicin

Forløbsbeskrivelse
Med udgangspunkt i acetylsalicylsyre introduceres til farmakokinetik. Acetylsalicylsyre syntetiseres og renhedstestes med smeltepunktsbestemmelse og tyndtlagskromatografi.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Tilrettelægge og gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til analyse og vurdering
Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere
Organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese,  spektrofotometri og chromatografi


Øvelsesvejledninger
Syntese af acetylsalicylsyre
Renhedstestning af acetylsalicylsyre
Indhold af acetylsalicylsyre i håndkøbsmedicin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Plastik og polymerer

Plastik og polymere
Moduler
1. Additionspolymerer
2. Forskellige typer af plast, forsøg med identifiktion af plast
3. Kondensationspolymerer og fremstilling af nylon
4. Nedbrydning af plast


Forløbsbeskrivelse
I forløbet gennemgås polymerer og polymerisation, herunder additionspolymerisation og kondensationspolymerisation. Der arbejdes med polymeres fysiske egenskaber med baggrund i intermolekylære og intramolekylære bindinger, hvilket kobles til plastik og plastiks egenskaber. Samtidig arbejdes med forskellige typer af plastik, herunder termo- og hærdeplast, og disses kemiske forskelle bruges i forklaringen af deres forskellige egenskaber. Endelig introduceres til nedbrydning af plastik og problemer herved. I den kontekst kobles til nyere forskning med nedbrydning af plast vha. hydrolyse.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


Kernestof
kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
kemiske bindingstyper
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og udvalgte egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer, aminer og estere
Eksempel på makromolekyler
Stofidentifikation ved kvalitative analyser
Organiske reaktionstyper: addition, kondensation og hydrolyse
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder simpel syntese

Materialer
Grundbøger
Mygind, Helge, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen (2017): “Polymerisation af Alkaner”, Basiskemi B. 1. udgave. Haase & Søns Forlag, Danmark. 135-140
Parbo, Henrik, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen (2009): ”Kondensationspolymerer”, Kend kemien 2. 1. udgave. Gyldendalske Boghandel, Danmark. 184-187

Parbo, Henrik, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen (2009): ”Additionspolymerer”, Kend kemien 2. 1. udgave. Gyldendalske Boghandel, Danmark. 188-189
Parbo, Henrik, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen (2009): ”Plastik”, Kend kemien 2. 1. udgave. Gyldendalske Boghandel, Danmark. 190-192

Andet materiale
Lund, Tobias Rostved (2020): ”Plastik - godt eller skidt?”, Hovedet i havet. Århus Universitet: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers/plastik-godt-eller-skidt/
Danmarks Radio (2018): ”Sådan ændrede plastik vores liv”. DR Nyheder: https://www.youtube.com/watch?v=U-qDYzEy84Y
Lund, Tobias Rostved (2020): ”Opbygning af plast”, Hovedet i havet. Århus Universitet: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/plastik-paa-tvaers/hvad-er-plastic/opbygning-af-plast/
Buch, Manon og Lars From (2018): “Vi samler plastic som aldrig før - kun 15 pct. genbruges”. Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10855828/vi-samler-plast-som-aldrig-foer-kun-15-pct-genbruges/
Busk, Christina: ”Vi skal genanvende langt mere plast”. Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder: https://plast.dk/vi-skal-genanvende-langt-mere-plast/
Miljøstyrelsen (2017): ”Plastgenanvendelse”. Miljøstyrelsen: https://genanvend.mst.dk/media/189546/affaldplus-plastgenanvendelse-notat-2017.pdf
Naturgeografiportalen: ”Fremtiden med plastik - nutidens store udfordring”. En verden af plastik. Gyldendal: https://naturgeografiportalen.gyldendal.dk/problemstillinger/plastik/baeredygtige-loesninger
PBS ReInventors (2018): ”How Plastic Recycling Actually Works”. American Chemical Society: https://www.youtube.com/watch?v=zO3jFKiqmHo&ab_channel=Reactions
Bankmann, Dennis (2020): “Mechanical and chemical recycling of plastics”. Henkel Adhesives: https://www.youtube.com/watch?v=uxrb1TBymtM
Tullo, Alexander H. (2019): “Plastic has a problem; is chemical recycling the solution?”. Chemical & Engineering News, vol. 97, issue 39: https://cen.acs.org/environment/recycling/Plastic-problem-chemical-recycling-solution/97/i39

Videoer
Cognito (2019): ”What is a Polymer? Polymers/Monomers/Their Properties”. Cognito: https://www.youtube.com/watch?v=EP0zfm_FVqc&ab_channel=Cognito
Cognito (2020): ”Addition Polymers and Polymerisation”. Cognito: https://www.youtube.com/watch?v=1ZUg6ZC3ltA
Cognito (2020): ”Condensation Polymers (Polyesters)”. Cognito: https://www.youtube.com/watch?v=1ZUg6ZC3ltA
Cognito (2019): ”Crude Oil and Fractional Distillation”. Cognito: https://www.youtube.com/watch?v=CjmriZq5xRo
Cognito (2019): ”Cracking Crude Oil & Alkenes”. Cognito: https://www.youtube.com/watch?v=bOiYLKX9ZRY
Bryce, Emma (2015): ”What really happens to the plastic you throw away”. Ted-Ed: https://www.youtube.com/watch?v=_6xlNyWPpB8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer