|
Titel
9
|
Folketingsvalg i en krisetid
I dette afsluttende forløb har der været fokus på aktuel dansk politik og det faldt heldigt nok sammen med, at der blev udskrevet folketingsvalg. Der har været fokus på de klassiske politiske ideologier, de ideologiske undergrene og partiernes adfærd i forskellige faser af et politisk forløb. Der har været arbejdet med aktuelle dagsordener i valgkampen, og forskellige partiers stillingtagen til disse dagsordener.
I dette forløb har der endvidere været fokus på at undersøge, hvilke faktorer der er væsentligst, når man skal forstå, hvorfor vælgere stemmer som de gør, og hvad der kan få vælgere til at skifte parti. Klassen har i forløbet også arbejdet med meningsmålinger, der som bekendt fylder mere og mere ikke mindst i valgår: hvad kan man bruge meningsmålinger til, og hvilke forholdsregler skal man tage inden man konkluderer på de tal som målingerne viser. I den forbindelse har eleverne arbejdet med at beregne den statistiske usikkerhed i en måling, og tolke på beregningerne med henblik på at vurdere, hvorvidt der er tale om en signifikant udvikling i stemmetilslutningen til et givent parti.
Eleverne har i forløbet deltaget i vælgermøde på skolen, hvor folketingskandidater fra 11 af de 12 partier der stiller op deltog. Valgresultatet er ligeledes blevet gennemgået og eleverne har arbejdet med at undersøge, hvilke partier der har haft succes med at flytte vælgere i valgkampen, og de forestående forhandlinger om regeringsdannelse.
Kernestof i dette forløb:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- beregning af statistisk usikkerhed ved meningsmålinger
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglige mål i dette forløb:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Centrale begreber i dette forløb:
- Eastons og Lasswells definition af politik
- Eastons model for det politiske system
- Hvad definerer en poltisk ideologi
- De politiske ideologiers vægtning af stat, marked og civilsamfund
- De klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme
- De politiske undergrene, bl.a. socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme
- Populisme
- Grøn ideologi
- Politiske skillelinjer, herunder primært fokus på fordelingspolitik og værdipolitik
- Ny og gammel politik
- Molins model
- Downs model for stemmemaksimering
- Strøms model for partiadfærd
- Klassepartiet
- Catch-all partiet
- Markedspartiet
- Politisk socialisering
- Partiidentifikation
- Kernevælger vs. marginalvælger
- Class-voter vs. issue-voter
- Issueownership
- Teorier om vælgeradfærd
a) Klassisk sociologisk teori (Lippset og Rokkan)
b) Socialpsykologisk teori (Michigan-modellen)
c) Rational choice teori (Downs og Fiorina)
- Personfaktorens betydning for partivalg
- Vælgernes foretrukne politikerpersonlighed fordelt på blokke
- Nærhed og retningsmodellen for valg af parti
- Position vs. valens issues
- Vælgervandringer - herunder vælgervolatilitet
Der er anvendt komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode i dette forløb
|