Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Støvring Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
Lærer(e)
|
Jacob Bojer Tamberg
|
Hold
|
2024 bi/a (1a bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Celler og liv
Introduktion til begreberne liv, organisme, art og en- og flercellethed, herunder prokaryoter og eukaryoters, deres opbygning, hvor forskelle og ligheder fremhæves. Prokaryote cellers forekomst og vækst blev gennemgået via en kimfaldsøvelse, hvor forekomsten blev fundet i klasseværelset, mens væksten blev testet ved forskellige temperaturer. Bekæmpelse af bakterier blev belyst. Under eukaryoter er det primært dyre og plante celler, der har været fokus på. De vigtigste organellers funktion belyses. Fokus på cellemembranen, hvor transport ind og ud af celler via diffusion og osmose blev gennemgået både teoretisk og eksperimentelt.
Øvelser:
Osmose i kartofler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Bakterier, vækst og evolution
Introduktion til celler og livets evolution, herunder livets opståen, ursuppeteorien, endosymbiont teorien og evolutionsteori.
Forsøg:
Vækstfaktorer med bakterier
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kroppen på arbejde (inkl. FS1)
Forløbsbeskrivelse:
Først gives der et overblik over kroppens organsystemer, samt en introduktion til respiration og gæring. Herefter arbejdes der videre med blodkredsløbet som organsystem. Der ses på funktion og opbygningen af blodkredsløbet generelt, samt mere specifikt af hjertet.
I forlængelse af dette skal eleverne i et faglig samspil med idræt undersøge fysisk aktivitets betydning for sundhed. Her fokuseres i biologi på de parametre, der har betydning den fysiske sundhed (idræt arbejder med et bredere sundhedsbegreb), og alle elever arbejder med kondital og konditallets betydning for sundheden. Herudover skal eleverne i makkerpar vælge en ekstra parameter, som de vil undersøge. Dette kan f.eks. være blodtryk, muskelstyrke osv.
Eksperimenter
- Hold vejret-øvelse
- Måling af puls og blodtryk (gennemført i NV)
- Måling af kondital (eleverne vælger selv metode)
- Forsøg gennemført i FS1 (selvdesignet forsøg ift. at undersøge en parameter, der kan have betydning for sundheden)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Sexologi og hormoner
Forløb om sexologi og hormoner i kroppen.
I løbet af emnet blev indhold som sex-strategier og sex-signaler belyst, hvor der især var fokus på mennesket. Kønnets anatomi hos både manden og kvinden blev bearbejdet.
Kønshormonregulering blev behandlet som skuespil, hvor klassen selv skulle finde frem til de relevante roller (hormoner og organer) og undersøge hver rolles rolle og timing i skuespillet, inden begge grupper fremlagde indholdet for hinanden med kvindens hormoncyklus. Herunder blev feedbackmekanismer også gennemgået.
Derefter blev samlejet kort belyst, mens en diskussion om samlejets funktion og betydning for mennesket blev afholdt, som udviklede sig til en samtale om samtykke og det at kunne sige fra, hvis man oplever sine grænse overskrides.
Kønssygdomme blev behandlet som elevpræsentationer, hvor fremlægger om klamydia, HPV & celleforandringer, kondylomer, herpes, HIV & AIDS, syfilis blev præsenteret. Forskellige præventionsmuligheder kort nævnt, som en mulighed når barnløshed er frivillig og ønskværdig. P-pillers effekt på kvindens hormoncyklus blev fremhævet.
Forløbet har også inkluderet seksualundervisning, hvor samtaler i plenum har omhandlet synet på det normale, på det relationelle mellem mennesker og på samtykke. Skolens tilknyttede psykolog har også holdt et oplæg om seksualundervisning, omhandlende begrebet normal, samt afholdt en "spørg mig om alt"-session, hvor eleverne har haft mulighed for at spørge om alt indenfor emnet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
DNA, proteinsyntese og genetik
Først blev forståelse af arvemateriale, DNA, og hvordan dette organiseres i kromosomer og gener. Dernæst en gennemgang af, hvordan cellerne selv anvender dette arvemateriale i forbindelse med proteinsyntesen, som blev gennemgået først med en undersøgelsesbaseret tilgang efterfølgende en gennemgang.
Efterfølgende gennemgang af principperne i genetisk nedarvning med dominante og recessive egenskaber (hvorfor egenskaber kan hoppe en generation over). Nedarvningsmønstre af monogene sygdomme (autosomale, kønsbundne). Desuden en gennemgang af homologe og heterologe kromosomer, allele gener, homozygot og heterozygot.
Introduktion til Mendels love om et- og togensudspaltning, samt betydningen af krydsningsskemaer og stamtræer som værktøjer i den klassiske genetik. Nedarvningseksempel og øvelse med blodtyper og en øvelse med PTC-smager, hvor man enten er smager eller ikke-smager baseret på ens genetik. Det virtuelle værktøj Pigeonetics blev anvendt, som en form for virtuel øvelse til at øge forståelsen af genernes betydning for fænotypen og deres nedarvning hos duer .
Øvelser:
- Humangenetiske egenskaber (fra NV)
- Pigeonetics - forståelse af genernes betydning og nedarvning hos duer )(https://learn.genetics.utah.edu/content/pigeons/pigeonetics/)
- Blodtypebestemmelse (fra NV)
- PTC-smager
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvtillid
- IT
- Tekstbehandling
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
Livet i et vandløb
Forløbsbeskrivelse:
I forløbet tages der udgangspunkt i vandløbet som økosystem. I første del af forløbet arbejdes der med fødekæder, fotosyntese og respiration, carbonkredsløb, samt biotiske og abiotiske forhold. I den sidste del af forløbet arbejdes der mere specifikt med vandløbet, hvor vandkvaliteten af et vandløb bestemmes via faunaindex. Herudover arbejdes der med organismernes tilpasning til vandløbet, samt konsekvenser af udledning af næringsstoffer.
Eksperimentelt arbejde:
- Karsespirring og abiotiske faktorer
- Faunaundersøgelse
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Yubio C; sider: 391-397
-
Begrebsark, Livet i et vandløb - Lektion 1 - Økosystemer.docx
-
Begrebsark, Livet i et vandløb - Lektion 2 - Fødekæder.docx
-
Yubio - Biologi - C; sider: 397-407, 412-417, 421-425, 431-435, 446-453, 465-467
-
Begrebsark, Livet i et vandløb - Lektion 3 - Stofkredsløb + dyr i vand.docx
-
Svar de to arbejdsark med spørgsmål fra Livet i et vandløb - 2
-
Faunaundersøgelser - Mastrup Å.docx
-
Husk gummistøvler eller andet fodtøj, som kan komme med ned til åen - og husk (regn)tøj efter vejret! Vi går derned uanset om det regner eller ej.
-
Begrebsark, Livet i et vandløb - Lektion 5 - Forurening af vandløb.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63262962824",
"T": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63262962824",
"H": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63262962824"
}