Holdet 2d Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Annemette Højer Ørris, Trine Leck Kæseler
Hold 2024 Ke/d (1d Ke, 1d Ke (årsprøve), 2d Ke, 2d Ke SRO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og molekyler
Titel 2 Ioner og salte
Titel 3 Organisk kemi
Titel 4 Mængdeberegning
Titel 5 Syrer og baser
Titel 6 Syrer og baser - udvidet
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Kemisk ligevægt
Titel 9 Reaktionshastigheder
Titel 10 Organisk kemi - udvidet
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og molekyler

Forløbet skal give eleverne en forståelse for atomet og dets opbygning. Eleverne skal lære at anvende det periodiske system. I forløbet skal eleverne kunne tegne atommodeller og prikmodeller, og de skal kunne forklare kovalente bindinger.
Forløbet skal desuden give en forståelse for polaritet, hvor eleverne skal kunne regne elektronegativitetsforskellen for en binding og vurdere, om der er ladningsforskydning, og om dette gør en gruppe til en hydrofil eller hydrofob gruppe, samt om molekylet som helhed er polært eller upolært.
Forløbet fokuserer tematisk på fedtstoffer, hvor som forsøg ekstraheres fedt fra chips.

Moduler:
1. Kemiske formler og reaktioner
2. Atomer
3. Kovalente bindinger
4. Elektronegativitet
5. Polaritet
6. Ekstraktion af fedt fra chips
7. Fedtstoffer


Forsøg:
Ekstraktion af fedt i chips

Materiale:
Basiskemi C s. 7-28 (atomer)
Basiskemi C s. 53-76 (kovalente bindinger, molekyler og polaritet)

Videoer:
- Atomets opbygning, Tyler Dewitt: Basic Atomic Structure: A Look Inside the Atom
- Valenselektroner, Tyler Dewitt: Valence Electrons and the Periodic Table - YouTube
- Polære og upolære stoffer, Haase forlag: Polære og upolære molekyler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner og salte

Forløbet giver eleverne en forståelse for ioner og deres ladninger. Eleverne skal kunne give simple ioner deres ladninger og sammensætte ioner til salte. I forløbet arbejdes med fældningsreaktioner, og der udføres et forsøg, hvor det undersøges, hvilke saltopløsninger, der laver fældningsreaktioner med hinanden.

Moduler:
1. Ioner og salte
2. Fældningsreaktioner
3. Opgaver
4. Forsøg: Saltes opløselighed
5. Rapportskrivning
6. Opsamling og opgaver

Forsøg:
Saltes opløselighed

Materiale:
Basiskemi C s. 31-47

Videoer:
- Ioner, Tyler Dewitt: What's an Ion?
- Salte, Tyler Dewit: Ionic Bonding Introduction og Ionic Bonding Part 2
- Saltes opløselighed i vand, Jørgen Retsbo: Opløsning af salt i vand
- Fældningsreaktioner, The Organic Chemistry Tutor, Precipitation Reactions and Net Ionic Equations - Chemistry
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi

I forløbet arbejdes med den organiske kemi. Der arbejdes med alkaner, alkener og alkyner, hvor eleverne introduceres til deres fysiske egenskaber, samt lærer at navngive organiske forbindelser. I forløbet arbejdes med organiske forbindelsers kemiske egenskaber, hvor der fokuseres på substitutionsreaktioner og additionsreaktion. Der udføres to forsøg, hvor disse reaktioner observeres. Desuden arbejdes med fedtstoffer med fokus på mættet og umættet fedt, og der udføres et forsøg, hvor forskellige fedtstoffer undersøges med henblik på at vurdere deres mættethed.

Moduler
1. Alkaners navngivning
2. Alkaners egenskaber
3. Alkener og alkyner
4. Forsøg: Substitution mellem heptan og dibrom
5. Forsøg: Additionsreaktion mellem hex-1-en og dibrom samt mættede og umættede fedtstoffer
6. Opsamling

Forsøg:
Substitutionsreaktion mellem heptan og dibrom
Additionsreaktion af hex-1-en
Umættede fedtstoffer

Materiale
Basiskemi C s. 117-139 (øverst)

Videoer:
- Reaktionstyper, egen video: Reaktionstyper fra kemi C (indtil 4.50)
- Alkaner, Gymnasiekemi: Alkaner | Kemi B - Organisk kemi 1 - YouTube
- Alkener og alkyner, Gymnasiekemi: Alkener og alkyner | Kemi C - 14
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mængdeberegning

Forløbet arbejder med kemiske mængdeberegninger. I forløbet arbejdes med stofmængder, og eleverne skal kunne regne kemiske stoffers molare masser. Eleverne skal kunne anvende mængdeberegningsformlen til at regne masse, molarmasse og stofmængde. De skal kunne forklare antalsforhold og udføre mængdeberegninger på reaktioner. I forløbet arbejdes desuden med koncentrationsberegninger, hvor eleverne skal kunne regne stofmængde, volumen og koncentration.

Moduler:
1. Stofmængde og molarmasse
2. Mængdeberegning
3. Mængdeberegning på reaktioner
4. Koncentration
5. Forsøg: Krystalvand i kobbersulfat
6. Opgaver
7. Forsøg: Saltindhold i brød
8. Resultatbehandling
9. Idealgasligningen og fortyndingsformlen

Forsøg:
Krystalvand i kobbersulfat
Saltindhold i rugbrød

Materiale
Basiskemi C, 82-93 (stofmængde, molarmasse og masse)
Basiskemi C, 104-105 (koncentration)
Basiskemi C, 112-114 (titrering)

Videoer:
- Egen video: Formelmasse, stofmængde og molarmasse
- Egen video: Mængdeberegning
- Egen video: Mængdeberegning ved reaktioner
- Egen video: Koncentration og koncentrationsberegninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syrer og baser

I forløbet arbejdes med syrer og baser. Eleverne skal kunne forklare egenskaberne for en syre og base, og de skal kunne opskrive syre- og basereaktioner. Der udføres et titreringsforsøg, hvor eleverne bestemmer indholdet af eddikesyre i husholdningseddike.

Moduler:
1. Syrer og basers reaktioner
2. Stærke og svage syrer og baser
3. Titrering af husholdningseddike

Forsøg:
Ethansyre i husholdningseddike

Materiale:
Basiskemi C s. 153-171

Videoer:
- Egen video: Syrer og baser 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrer og baser - udvidet

Repetition og syrer og baser - udvidet
Vi skal lærer om syre og base styrkekonstanter, styrke eksponenter, pH og pOH.
Vi skal lærer om ligevægtsbrøker i syre/base kemi med særligt fokus på flerhydrone syrer.
Ligeledes skal vi snakke om pH beregninger og udtryk der varierer i forhold til syren styrke.
Vi skal kigge på puffersystemer i kroppen, naturen og industrien.
Vi skal lærer hvad syre/basebrøken er og kunne aflæse og bruge et bjerrumdiagram samt beskrive, forklarer og udfører titreringer, samt finde og identificere ækvivalenspunkter samt bruge grafen til at forklarer hvad man kan se på kurverne, hvad halvækvivalentpunktet fortæller.
vi skal stifte kendskab til de mest gængse syrer og basers navne, samt lærer om de er stærke eller svage.

Undervejs kommer der en øvelse med potentiometrisk og kolometrisk titrering af en flerhydron syre, hvorfra de skal lave deres egne titreringskurver
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrering af flerhydronsyrer 07-10-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redoxreaktioner

Moduler
1. Reduktion og oxidation og spændingsrækken
2. Oxidationstal
3. Afstemning af redoxreaktioner
4. Opgaver
5. Mangans oxidationsstadier, forsøg “redoxreaktioner”
6. Redoxtitrering, “jernindhold i ståluld”
7. Opgaver


Forløbsbeskrivelse
I forløbet gennemgås redoxreaktioner samt oxidations- og reduktionsreaktioner. Eleverne introduceres til spændingsrækken. Forløbet træner afstemningen af redoxreaktioner og herunder tildelingen af oxidationstal. I forløbet udføres to forsøg: redoxreaktioner, hvor mangan reduceres og en redoxtitrering, hvor jernindholdet i ståluld bestemmes.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal

Materiale
Basiskemi C 173-188

Egne videoer
https://www.youtube.com/watch?v=-wAHp4FN6H0&ab_channel=Kemiigymnasiet
https://www.youtube.com/watch?v=6W3XU1IdDP4&list=PL51rK2MvTg4c4L4jbJQ4NLdkA3dLmCrBO&index=4&ab_channel=Kemiigymnasiet
https://www.youtube.com/watch?v=Et8qos6oXpA&list=PL51rK2MvTg4c4L4jbJQ4NLdkA3dLmCrBO&index=3&ab_channel=KemiigymnasietKemiigymnasiet

Andet
Øvelsesvejledning ”Redoxprocesser”
Øvelsesvejledning ”Jernindhold i ståluld”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemisk ligevægt

Moduler
1. Ligevægte
2. Opgaver
3. Forskydning af en ligevægt: Le Chateliers princip
5. Forskydning af en ligevægt: Ligevægtsloven
6. Forsøg: Indgreb i et ligevægtssystem
7. Journalarbejde
8. Beregning af forskydninger
9. Ligevægte med gasser
10. Heterogene ligevægte, forsøg: calciumhydroxids opløselighedsprodukt
11. Resultatbehandling

Forløbsbeskrivelse
I forløbet gennemgås emnet kemisk ligevægt og forskydning af disse. Reaktionsbrøken og ligevægtsloven gennemgås, herunder også betydningen af ligevægtskonstantens værdi. Indgreb i et ligevægtssystem og forskydningen af ligevægten herefter forklares med Le Chateliers princip og ligevægtsloven. Under påvirkning af ligevægten gennemgås koncentrationsændringer, volumenændringer samt temperaturændringer, i den kontekst repeteres begreberne endoterm og exoterm. I laboratoriet udføres forsøget ”Indgreb i et ligevægtssystem”. Heterogene ligevægte gennemgås kort og eleverne laver forsøget ”calciumhydroxids opløselighedsprodukt”.

Faglige mål
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernestof
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Tilstandsformer og opløselighedsforhold
Stofidentifikation ved kvalitative analyser
Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Fældningsreaktioner

Materialer
Basiskemi C 109-111
Basiskemi B 29-52, 56-62
Øvelse: Indgreb i et ligevægtssystem
Øvelse: Calciumhydroxids opløselighedsprodukt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 11 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer