|
Titel
3
|
3. Demokratiets idealer & livsform
Forløbsbeskrivelse
Tekstsøjlens historiske tema dækker over antikkens borgersamfund. Først belyses Mythos til Logos via Herodots historie, hvor vi undersøger forskellen mellem bystatsgrækerne og barbarerne, samt det nye gudebillede og idealet om det gode og lykkelige menneske. Særligt hvordan disse adskiller sig fra gudsforestillingen og helteidealerne vi mødte i forrige forløb.
Hovedvægten af forløbet fokuserer på det athenske demokrati, samt den spartanske og romerske organisationsform og styreform. Dette sker gennem læsningen af de relevante antikke basistekster, såsom Xenofons beskrivelse af Lykurgos’ love, Perikles’ gravtale fundet i Thukydid, samt Polybios’ og Ciceros udlægning af styrkerne bag den romerske republik.
Vi arbejder med de forskellige slags ”folkestyre” og undersøger forskellen mellem det direkte demokrati, oligarkiet og republikkens repræsentative system (: blandingsstyreformen). Gennem tekstlæsningen har eleven stiftet bekendtskab med de forskellige samfunds institutioner:
Spartanernes 30 mandsråd, eforer, to-konge-system, og borgerforsamling. Athenernes folkeforsamling, 500-mandsrådet, prytani og fylesystem generelt. Romernes folkeforsamling, embedsmandsværk, konsulerne, senatet og folketribunen.
Ligeledes har eleven stiftet bekendtskab med de forskellige samfunds værdier, såsom den spartanske ide om aristokratiet, agoge, kollektivisme, soldaterbroderskaber og eugenik; athenernes frihedsideal, tro på almenvilje og almenvellet, politisk lighed, meritokrati, tolerance og deltagelsespligt. I forhold til romerne har de mødt ideen om delingen af magten og auctoritas.
Eleven har også kortvarigt fået indsigt i Den Peloponnesiske krig.
Som perspektivtekst har vi arbejdet med Lincolns Gettysburg Adress, samt diskuteret fordelene og svaghederne ved det direkte demokrati kontra det repræsentative folkestyre gennem Alf Ross’ analyse. Til sidst har vi fælles læst og gennemgået uddrag fra den danske grundlov, hvor eleven har skulle genkende arven fra antikkens Athen og Rom – heriblandt delingen af magten, ytringsfrihed, tolerance, det repræsentative system og meget mere.
Basistekst
- Herodots Historie, bog 1, oversat af Karl Hude (1935), s. 15-32 + 37-42
- Xenofon om Lykurgos’ love – taget fra Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller marridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 32-35
- ”Perikles’ Gravtale” Uddrag fra Thukydids Den Peloponnesiske Krigs Historie, bog 2, taget fra: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/CMT80/MHH-Perikl.pdf (oversat af Mogens Herman Hansen)
- Polybios: Om styrerformenes kredsløb og Roms forfatning – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/polybios-politisk-system.html
- Cicero: Om den romerske statsforfatning – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html
Grundbogstekst
- Det athenske demokrati - Skydsgaard, Jens Erik (1990): Det antikke Grækenland, s. 22-29
Perspektivtekst
- H.C. Andersen Boghveden
- Lincolns Gettysburg Adress (Bliss udgaven): https://da.wikipedia.org/wiki/Gettysburg-talen
- Den danske grundlov §3, 12, 13, 15, 16, 21, 22, 30, 34, 41, 56, 61, 67, 70, 71, 74, 77 og 83. Taget fra: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/grundloven/min-grundlov_web.ashx
- Alf Ross: Drømmen om det direkte demokrati er politisk romantik, 1974 – taget fra Johnny Thidecke (2008) Drømme eller mareridt – Antikkens samfundstanker og deres efterliv, s. 64-65
|