Holdet 2024 Ps/3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Christian Skjødt Pedersen
Hold 2024 Ps/3g (3g Ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forældre - hvor meget betyder de egentlig?
Titel 2 Kan vi stole på vores hukommelse?
Titel 3 En epidemi af mistrivsel?
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Feltarbejde
Titel 6 Forbrugets psykologi
Titel 7 Hvorfor hjælper vi?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forældre - hvor meget betyder de egentlig?

I dette forløb har vi set på forskellige bud på, i hvor høj grad vores forældre former de mennesker, vi bliver til.

Teoretiske vinkler:

- Begrebet forældredeterminisme
- Korrelationsundersøgelser af forældreeffekter, og de forskellige mulige fortolkninger af
  korrelationer mellem forældres adfærd og deres børns udvikling.
- Betydningen af digitalt fraværende forældre
- Adfærdsgenetik, tvillinge- og adoptionsstudier.
- Judith Rich Harris’ teori om de jævnaldrendes betydning
- Kritik af adfærdsgenetikken. Interventionsstudier.
- Per Schultz Jørgensens begreber robuste børn og eftergivende vs. myndig opdragelse
- Resiliens og Dion Sommers beskrivelse af udviklingsvidenskaben
- Intentionelle ændringer af personlighedstræk
- Dan P. McAdams' personlighedsmodel


Litteratur til forløbet:

Christian Skjødt Pedersen: Forældre - hvor meget betyder de egentlig? Systime 2019:
s. 7-34, 37-51 og 59-60.

Teksten "En ny personlighed" af Christian Skjødt Pedersen, som er vedhæftet.

Tekst om McAdams' personlighedsmodel: https://www.indadvendt.dk/2012/03/dan-p-mcadams-teori-personlighed-pa-tre-niveauer/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kan vi stole på vores hukommelse?

I dette forløb har vi arbejdet med hukommelse i forbindelse med vidneudsagn og genfundne erindringer om overgreb.

Som en del af forløbet arbejdede eleverne løbende på en opgave med titlen "Anbefalinger i forbindelse med vidneudsagn", som blev afleveret ved forløbets afslutning.

Teoretiske vinkler:

- Generelt om hukommelsens opbygning og pointen om hukommelsen som en
  rekonstruktion
- Loftus og Palmers klassiske eksperiment med bilulykken
- Blitzerindringer
- Metoder i vidnepsykologien
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
- Sociale påvirkninger, konformitet
- Falske erindringer, Lost in the mall eksperimentet
- Forhørsteknikker
- Hukommelse hos børn, spontane erindringer
- Psykoanalyse: det ubevidste, fortrængning, psykoanalytisk terapi


Litteratur til forløbet:


Fra "PsykB", Magnus Riisager (red.):

s. 364-371. Om hukommelsens opbygning og om at hukommelsen er en rekonstruktion.
s. 372-377. Om Loftus og Palmer, tændthed (arousal) samt blitzerindringer.
s. 377-381. Om metoder i vidnepsykologien.
s. 381-383. Om stereotyper og fordomme ifm. vidneudsagn
s. 383-388. Om konformitet, falske erindringer, Lost in the mall
s. 392-396. Om forhørsteknikker


Fra "Temaer til psykologi" af Christian Skjødt Pedersen:

s. 140. Definition af begreberne stereotyp, fordom og diskrimination.



Fra "Psykologiens veje" af Ole Schultz Larsen:

https://psykveje.systime.dk/?id=5240#c11589 Om Bartletts hukommelsesforskning.

https://psykveje.systime.dk/?id=4854 , https://psykveje.systime.dk/?id=4890 , https://psykveje.systime.dk/?id=4889 , https://psykveje.systime.dk/?id=4888 , https://psykveje.systime.dk/?id=4882. Om Freuds psykoanalyse og den psykoanalytiske terapi.


Anders Raahauge: "Genfundne erindringer", Jyllands-Posten, 24.09.2004. Om erindringer om traumer, der dukker op i terapi, og oftest viser sig at være falske.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvordan-husker-boern/. Om børns erindringer, og en skelnen mellem strategisk genkaldelse og spontan genkaldelse.

Dorthe Berntsen: Retrospektiv opklaring af overgreb, Psyke & Logos december 1999. Om børns ringe evne til fri genkaldelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 En epidemi af mistrivsel?

I dette forløb har vi arbejdet med mistrivsel og psykiske lidelser. Vi har set på, hvordan man skelner mellem almindelige hverdagsproblemer og psykiske lidelser, og vi har diskuteret, om vi rent faktisk står i en trivselskrise.

Teoretiske vinkler:

- Acceleration, præstation og psykologisering
- Konkurrencestaten
- Stress og coping
- Social sammenligning og status, herunder et evolutionært perspektiv
- Diagnosekultur, patologiseringsforklaringen og epidemiforklaringen
- Faglig trivsel og self-efficacy
- Sondringen mellem det normale og det anormale
- Diagnosticering
- Årsager til psykiske lidelser, arv og miljø
- Nyere genetiske perspektiver, der ligger mange gener bag psykologiske træk
- Angst og behandling heraf



Litteratur til forløbet:

Fra "PsykB", Magnus Riisager (red.):

s. 415-421. Om at skelne mellem det normale og det anormale.
s. 422-429 + s. 431-432. Om det at stille en diagnose.
s. 434-437 + s. 451-455. Om årsager til psykiske lidelser, arv og miljø.
s. 438-448. Om angst og behandling heraf.
s. 458-468. Om diagnosekultur og patologiserings- og epidemiforklaringerne.


Fra "Temaer til psykologi" af Christian Skjødt Pedersen:

s. 74-80. Om stress og coping.
s. 122-124. Om social sammenligning og om hvorvidt sociale medier skaber mistrivsel.


Fra "Evolutionspsykologi" af Christian Skjødt Pedersen:

s. 20-22. Om status, herunder dominans og prestige
s. 156-158. Evolutionært perspektiv på social sammenligning og de mulige negative konsekvenser for en stenalderhjerne i et moderne samfund.


Fra "Psykologiens veje" af Ole Schultz Larsen:

https://psykveje.systime.dk/?id=5414. Om konkurrencestaten

https://psykveje.systime.dk/?id=5809. Om social-kognitiv læringsteori og self-efficacy.



https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget. Om acceleration, præstation og psykologisering i relation til mistrivsel.

https://praxis.dk/hf/artikel/elevernes-faglige-trivsel-traenger-til-et-gevaldigt-loft. Om faglig trivsel og self-efficacy.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-skizofreni-og-autisme-deler-genetiske-moenstre/. Om at forskellige psykiske lidelser er forbundet med de samme bagvedliggende gener.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/effekten-af-psykoterapi-kan-vaere-overvurderet/. Om at effekten af psykoterapi kan være overvurderet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kriminalitet

I dette forløb har vi arbejdet med det overordnede spørgsmål:

Hvordan kan vi forklare, hvorfor nogle mennesker begår kriminelle handlinger?

Overordnet har vi set på tre forskellige perspektiver:

- Kriminalitet som noget, der skyldes faktorer ved det enkelte individ
- kriminalitet som noget, der opstår i gruppesammenhænge
- Kriminalitet som et kønnet fænomen

Mere specifikke teoretiske vinkler:

- Psykopati
- Genetik og kriminalitet. Arvelighed og tvillingestudier, GWAS
- Konformitet, gruppepolarisering og lydighed
- Social identitetsteori
- Social indlæringsteori
- Ekstremisme
- Kønsstereotyper
- Forældreinvesteringsteorien
- Seksuel selektion


Litteratur til forløbet:

Fra "Den kriminelle hjerne", Rune Skovgaard Rasmussen og Thomas Alrik Sørensen (red.): s. 36-46. Om den genetiske baggrund for kriminel adfærd, arvelighed og tvillingestudier, GWAS

https://www.forskning.no/kriminalitet-psykologi-sosiale-relasjoner/psykopater-kan-sla-pa-empatien/618732 Om psykopaters evne til at tænde og slukke for empatien

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-sloeser-naar-de-undersoeger-voldelige-computerspil/ Om hvorvidt voldelige computerspil fører til mere voldelig adfærd


Fra "Temaer til psykologi" af Christian Skjødt Pedersen:

s. 145-149. Om social identitetsteori, gruppekonflikter og ekstremisme.

s. 186-187. Om gennemsnitlige kønsforskelle.

s. 206-208: Om forældreinvesteringsteorien og seksuel selektion.


https://videnskab.dk/kultur-samfund/bandemedlemmer-har-selv-et-ansvar/ Om hvorfor nogle unge havner i en bande.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/strengere-straffe-er-ikke-vejen-saadan-faar-man-bandemedlemmer-ud-af-kriminalitet/ Om hvordan man får bandemedlemmer ud af kriminalitet

Fra "Veje ind i og veje ud af rocker- og bandemiljøer" af Maria Libak Pedersen: s. 2-4. Om hvad der tiltrækker folk til en bande, og hvordan de kommer ud igen.

https://nautil.us/nurture-alone-cant-explain-male-aggression-237381/ Om en evolutionær forklaring på kønsforskellen i aggression.



Fra "Psykologiens veje" af Ole Schultz Larsen:

https://psykveje.systime.dk/?id=5157 Om social indlæringsteori

https://psykveje.systime.dk/?id=5535 Om gruppepres, konformitet, herunder Aschs forsøg, og gruppepolarisering

https://psykveje.systime.dk/?id=5630 Om Milgrams lydighedseksperimenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Feltarbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forbrugets psykologi

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige vinkler på menneskers forbrugeradfærd.

Teoretiske vinkler:

- Opmærksomhed, sanser og perception
- Hukommelsens opbygning
- Behaviorisme, herunder klassisk betingning og operant betingning
- Social indlæring, koblet til fænomenet influencer marketing
- Social sammenligning
- Informationssøgende og normativ konformitet
- Seksuel selektion, evolutionært perspektiv på forbrugeradfærd
- Kulturel evolution og prestige
- Købemani
- Sammenhængen mellem penge og lykke, debatten/samarbejdet mellem Kahneman og Killingsworth
- Evolutionære perspektiver på bæredygtigt forbug
- Kognitionspsykologiske perspektiver på bæredygtigt forbrug, herunder bias og system 1 og 2.

Litteratur til forløbet:

https://www.michaelrurupandersen.dk/influencer/ Om fænomenet influencer marketing

Fra "Fra bondefangeri til manipulation" af Rolf Kuschel: s. 27-35. Om konformitet, både informationssøgende og normativ

Fra "Temaer til psykologi" af Christian Skjødt Pedersen: s. 206-208 og 209-210: Om et evolutionært perspektiv på partnerpræferencer

https://videnskab.dk/kultur-samfund/dit-forbrug-styres-af-nedarvede-seksuelle-motiver/ Om hvordan vores forbrug kan skyldes nedarvede seksuelle motiver

https://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=177 Om kulturel evolution og prestige

https://www.dr.dk/nyheder/indland/amalie-led-af-koebemani-i-dag-er-jeg-clean Om købemani

https://www.zetland.dk/historie/serDjKD7-a8dQKjjz-fe656 Debatten om sammenhængen mellem penge og lykke

https://videnskab.dk/kultur-samfund/penge-goer-os-lykkelige/ Om at penge faktisk KAN gøre os lykkelige

https://evolutionspsykologi.systime.dk/?id=165 Om hvordan vores nedarvede psykologi kan gøre det svært for os at gøre noget ved miljøproblemer

https://baeredygtigbevidsthed.systime.dk/?id=142 Om bias og system 1 og 2, og hvordan det kan komme i vejen for bæredygtig adfærd


Fra "Psykologiens veje" af Ole Schultz Larsen:


https://psykveje.systime.dk/?id=5135 , https://psykveje.systime.dk/?id=5163 , https://psykveje.systime.dk/?id=5162 , https://psykveje.systime.dk/?id=5161 Om behaviorismen

https://psykveje.systime.dk/?id=5157 Om social indlæringsteori

https://psykveje.systime.dk/?id=5238 Om opmærksomhed

https://psykveje.systime.dk/?id=5237 Om perception

https://psykveje.systime.dk/?id=5801 Om Social sammenligning

https://psykveje.systime.dk/?id=5322 Om hjernens belønningssystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Hvorfor hjælper vi?

I dette forløb har vi set på forskellige vinkler på prosocial adfærd og altruisme.

Teoretiske vinkler:

- Hjernens belønningssystem: man bliver glad af at give
- Batsons forskning i altruisme og hans skelnen mellem fire forskellige typer prosocial motivation: egoisme, altruisme, kollektivisme og det at at hjælpe af principielle grunde
- Empatiens rolle for prosocial adfærd
- Udviklingen af empati og prosocial adfærd hos børn, herunder social indlæringsteori
- Det medfødte grundlag for prosocial adfærd, herunder den evolutionære baggrund: slægtskabsselektion og gensidig altruisme
- Individuelle forskelle i hjælpsomhed, omgængelighed fra fem-faktor-modellen, tvillingestudier
- Omsorgstræthed
- Tilskuereffekten

Litteratur til forløbet:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-du-glad-af-at-give/ Om aktivering af hjernens belønningssystem ved prosocial adfærd

Fra "Kulturen og det sociale liv", Flemming B. Olsen (red.): s. 326-333, om Batsons forskning.

Vedhæftet note af Christian Skjødt Pedersen: Empati-altruisme-hypotesen

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-vi-redde-verden-med-mere-empati/ Om Paul Blooms tilgang til empati og kritik heraf

Ted talk med Felix Warneken: https://www.youtube.com/watch?v=-qul57hcu4I Om hvorvidt tendensen til hjælpsomhed er noget, vi er født med

Fra "20 psykologiske eksperimenter", Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard (red.): s. 243-249, "Når belønning og ros virker imod hensigten". Om, hvordan belønning kan underminere indre motivation, fx for at hjælpe

https://www.sciencedaily.com/releases/2018/04/180417130053.htm Om modelindlæring af prosocial adfærd hos småbørn

Fra "Evolutionspsykologi" af Christian Skjødt Pedersen: s. 23-30, om evolutionære perspektiver på altruisme.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/bloddonorforskning-afsloerer-naestekaerlighed-ligger-i-generne/, om arveligheden af det at være bloddonor samt relationen mellem altruisme og omgængelighed fra fem-faktor-modellen

https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2011-11/hvordan-har-du-det/ om fænomenet omsorgstræthed

Fra "Fra bondefangeri til manipulation" af Rolf Kuschel: s. 43-48, 52-55 og 58, om tilskuereffekten

https://videnskab.dk/kultur-samfund/folk-griber-ind-hvis-de-ser-gadevold/ om et nyere perspektiv på tilskuereffekten

Fra "Psykologiens veje" af Ole Schultz Larsen:

https://psykveje.systime.dk/?id=5095 om prosocial adfærd hos børn
https://psykveje.systime.dk/?id=5157 om social indlæringsteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer