Holdet 2024 Bi/2ae - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Anne Brolin Gade
Hold 2024 Bi/2ae (2ae Bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den påvirkede hjerne
Titel 2 Genetik og genteknologi
Titel 3 Evolution
Titel 4 Immunforsvaret
Titel 5 Regnskoven
Titel 6 Kroppen på arbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den påvirkede hjerne

Forløbsbeskrivelse:
Som optakt til arbejdet med nervesystemet repeteres først cellers opbygning og funktion. Herefter genopfriskes også transportmekanismer over cellemembranen.
I arbejdet med nervesystemet introduceres først nervesystemets overordnede opbygning, samt opbygningen af en nervecelle. Herudover arbejdes der med nerveledning, samt fremmende og hæmmende synapser.
Afslutningsvis uddybes og perspektiveres kernestoffet vha. et projektforløb hvor forskellige euforiserende stoffers indvirkning på hjernen undersøges.
Som en perspektivering bruges der to moduler på at arbejde med søvns indvirkning på hjernens funktion.

Kernestof:
Dette forløb om nervesystemet dækker følgende kernestofområder:
cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af lipider
fysiologi: nervesystem  

Eksperimentelt arbejde:
1. ”Det stakkels gær” (salt/sukker på gær)  
2. Ethanols indflydelse på cellemembraner (rapport)
3. Små sanseforsøg (temperatur følsomhed og synsbedrag)
4. Undersøgelse af nerveledningshastighed

Litteratur til forløbet:
Primærlitteratur
Thomas Skadhede m.fl.: Yubio B (2024) s. 16-19 (Afsnittet ”Den prokaryote celle” (minus de grå bokse)) + s. 25-34 (fra og med afsnittet ”Eukaryoter” frem afsnittet “respiration og gæring”) + 156-169
Just human + Redbarnet: ReloadMe – tema om søvn og digitale vaner: https://reloadme.redbarnet.dk/  
Hvor lidt sover danske unge?: https://reloadme.appear.dk/wp-content/uploads/2021/10/ReloadMe-Fakta-om-soevn.pdf
Søvnens evne til at lagre nye indtryk og færdigheder: https://reloadme.appear.dk/wp-content/uploads/2021/10/Chris-MacDonald-Bogen-Soevnens-evne-til-at-lagre-nye-indtryk-og-faerdigheder.pdf
Sleep – the Ultimate Equalizer part 1: https://reloadme.redbarnet.dk/sleep-the-ultimate-equalizer-video-med-chris-macdonald/
Sleep – the Ultimate Equalizer part 2:https://reloadme.redbarnet.dk/sleep-the-ultimate-equalizer-part-2-video-med-chris-macdonald/
Øvelsesvejledninger:
Ethanols indflydelse på cellemembranen
Undersøgelse af nerveledningshastighed
Små sanseforsøg (temperatur følsomhed og synsbedrag)

Ressourcerum til projektarbejde:
Alkohol:
Egebo et al.: Biologi til tiden. 2 udgave. Nucleus (2006), s. 59-62
Hash:
Bidstrup et al. Fysiologibogen – den levende krop. 1. udgave. Nucleus (2013), s. 37-40
Kokain:
Madsen et al: Det medicinerede menneske. Københavns Universitet – det farmaceutiske fakutet, s. 199-208
Hansen et al: Biologibogen. Systime, s. 124-125
Esctacy:
Bidstrup et al. Fysiologibogen – den levende krop. 1. udgave. Nucleus (2013), s. 40-42
Hansen et al: Biologibogen. Systime, s 125-126
Depression:
Madsen et al: Det medicinerede menneske. Københavns Universitet – det farmaceutiske fakutet, s. 123-126
Koffein:
Bidstrup et al. Fysiologibogen – den levende krop. 1. udgave. Nucleus (2013), s. 43-45
Supplerende
Rindum H.: ”Rusmidlernes biologi” – om hjernen, sprut og stoffer. 3. Udgave. Sundhedsstyrelsen (2002)
Thomas Skadhede m.fl.: Yubio B (2024) s. 170-176 (frem til afsnittet “Nikotin”)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Genetik og genteknologi

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet indledes med en kort genopfriskning af DNA, nucleinsyrer og proteinsyntesen, som eleverne har arbejdet med i 1g. Herefter gennemgås cellens cyklus – herunder replikationen, mitose og meiose. Der arbejdes med mutationer og nedarvningsprincipper – herunder ses bl.a. på to-gens nedarvning.
I anden af forløbet ses på genteknologi. Her gennemgås PCR, Gel-elektroferese og gensplejsning.

Kernestofområder:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner og nucleinsyrer
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose og genteknologi

Eksperimentelt arbejde:
- Oprensning af DNA i en kiwi
- Mikroskopering af mitose i løgrødder
- To geners udspaltning hos majsplanter
- Gel-elektroferese (lavet i NV)
- Enzymer til vaskemiddel ”Det virtuelle laboratorium”

Litteratur:
- Bidstrup et al.: Biologi i fokus, 2. udgave, Nucleus (2015), s. 81-90
- Thomas Skadhede m.fl.: Yubio B (2024) s. 299-312 (fra og med afsnittet ”cellens cyklus” frem til afsnittet ”nedarvninger”), s. 321-324 (læs frem til den grå boks), s.327-333 (læs fra og med afsnittet ”Kønsbundet nedarvning” frem til afsnittet ”Arv og miljø”), 342-365
- Øvelsesvejledninger til de gennemførte øvelser

Omfang:
- 12 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Evolution

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet arbejdes der med evolutionsteori, naturlig selektion, artsbegrebet, udvikling af arter og artsdannelse, samt undersøgelse af beslægtethed. Multiresistente bakterier inddrages som en aktuel, samfundsmæssig problemstilling med evolutionære aspekter.

Kernestofområde:
- Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
- Mikrobiologi: resistens

Eksperimentelt arbejde:
- Selektion af varmetolerante bakterier
- Undersøgelse menneskedyret

Litteratur:
o Thomas Skadhede m.fl.: Yubio B (2024): s. 39-44 fra og med afsnittet ”Evolution” frem til afsnittet ”Dannelse af nye arter”
o Frøsig et al.: Biologi i udvikling, 1. Udgave, Nucleus (2014)
s. 222-227 + 230-239
o Øvelsesvejledninger:
Selektion af varmetolerante bakterier
Undersøgelse af menneskedyret

Omfang:
7 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Immunforsvaret

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet består af to dele. Det startes med en introduktion til opbygning af og infektion med virus. Herefter gennemgås immunsystemets opbygning, og der ses på immunsystemets reaktion på f.eks. en virus. I forlængelse heraf ses der på principperne bag vacciner.
I anden del af forløbet gennemføres temaet ”Fight the Bite”, som består af tre moduler. Her afprøver og vurderer eleverne forskellige diagnosticeringsmetoder til påvisning af slangebid og de undersøger forskellige (simulerede) slangegiftes effekt på blod. De undersøger hvordan de kan bruge antistoffer til at skelne slangegifte fra hinanden og udfører en ELISA-test for at finde frem til, om og hvordan, antistoffer kan anvendes til at identificere slanger. Til slut i temaet afprøver og vurderer de en prototype på let lateral flow assay (LFA) og arbejder med anvendelsen af antistoffer som modgift mod slangebidsforgiftning.

Kernestof:
- Virus: opbygning og formering
- Mikrobiologi: infektionsbiologi

Eksperimentelt arbejde:
- ELISA-test
- LFA-test (Lateral Flow Assay)
- Slangegift i blodet

Litteratur:
- Frøsig m. fl: Biologi i udvikling B-niveau. Nucleus (2017):
o s. 38 (fra og med afsnittet ”Immunsystemet”) – 48 (frem til afsnittet ”antistoffers opbygning”)
o s. 49 (fra og med afsnittet ”Fem forskellige klasser af antistoffer” – 50 (frem til afsnittet ”IgA, IgE og IgD’s rolle)
o s. 52 (fra og med afsnittet ”Antistoffer som test-værktøj”)- 55 (frem til afsnittet ”Hiv og aids)
- Thomas Skadhede m.fl.: Yubio B (2024): s. 36-39 (fra og med afsnittet ”Virus” frem til afsnittet ”Evolution”)
- Undervisningsplatformen ”Fight the Bite”: https://undervisning.life.dk/fb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Regnskoven

Forløbsbeskrivelse:
Først introduceres regnskoven som økosystem og begrebet succession gennemgås. Herefter genopfriskes fotosyntesen fra 1g og der ses på kloroplasternes opbygning og absorptionsspektrum. Efterfølgende ses der på svampes rolle i regnskoven, og i forlængelse heraf arbejdes der med P- og N-kredsløbet.
Holdet har fået mulighed for at se en forestilling lavet af videnskabsteateret – i denne forbindelse arbejdes der med biodiversitet. Til sidst i forløbet besøger holdet Randers Regnskov, og her ses igen på regnskoven som økosystem, samt på tilpasninger til livet i regnskoven.

Kernestof:
- Biokemiske processer: fotosyntese
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af spalteåbninger (mikroskopering)
- Klorofyl ekstraktion – absorptionsspektrum
- Undersøgelse af tilpasninger – Randers Regnskov

Litteratur:
- Liane Gerup Damsø m.fl.: Regnskoven på tværs. Nucleus s. 12-17 + 21-23 + 25-27 + 30-34
- Poul Paludan-Müller: Det globale miljø. Nucleus (2004) s. 34-37
- Kresten Cæsar Torp: Biokemibogen – liv, funktion, molekyle. Nucleus. s. 109-113 (frem til afsnittet ”lysprocesserne”).
- Biodiversitet i gymnasiet. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima: https://biodiversitetigymnasiet.dk/introduktion-til-biodiversitet/elevtekst-ba/ Frem til afsnit 4 ”Hvordan måler man biodiversitet”?
- Thomas Skadhede m.fl.: Yubio B (2024) s. 441 - afsnittet "Fosforkredsløbet"
- Kompendie: Regnskoven kort fortalt. Randers Regnskov:  https://www.regnskoven.dk/fileadmin/user_upload/uploads/BILLEDER_2024_TINYPNG_2500_px/Formidling_og_Skoletjeneste/Undervisningsmateriale/Kompendie_-_Regnskoven_kort_fortalt.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kroppen på arbejde

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb sætter vi fokus på den arbejdende krop. Først introduceres proteiner, enzymer og skeletmuskulatur. Herefter arbejder vi videre med den aerobe og anaerobe energiproduktion, hvor viden om enzymerne inddrages.
I anden del af forløbet arbejdes der med de hormonelle reguleringssystemer, hvor EPO inddrages som et eksempel.
Herefter ser vi på, hvordan ilten bliver leveret til (muskel)cellerne, når vi dykker ned i åndedrætssystemet og blodkredsløbet. Dette gøres i et projektarbejde, hvor eleverne skal undervise hinanden inden emnerne lungernes funktion, lungernes struktur, hjertet, kondition, samt blodkredsløb og blodtryk. I elevernes undervisning skal der indgå et mindre eksperimentelt arbejde, som alle på holdet skal udføre.

Følgende kernestofområder inddrages i forløbet:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater og proteiner
- Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- Biokemiske processer: respiration og gæring
- Fysiologi: åndedrætssystem og blodkredsløb

Eksperimenter:
- Proteinet albumin
- Regulering af glykolysen
- Måling af lungeventilation (elevprojekt)
- Måling af puls (elevprojekt)
- Måling af kondition (elevprojekt)
- Måling af blodtryk (elevprojekt)
- Måling af muskelstyrke (elevprojekt)

Litteratur:
- Primærlitteratur:
o Bidstrup et al.: Biologi i fokus, 2. udgave, Nucleus (2015):
s. 21-24 (frem til afsnittet ”Kulhydrater”) + 57-58 + 63 + 66-67 + 69-80.
o Bidstrup et al.: Fysiologibogen, 1. udgave, Nucleus (2008)
s. 90-92
o Hede og Paludan-Müller: Kroppen i fokus, 1. Udgave, Nucleus (2012):
s. 157-161
o Øvelsesvejledninger:
Forsøg med proteinet albumin
Regulering af glykolysen

- Supplerende:
o Generelt:
AU Forelæsning ved Ask Vest Christiansen: Sport og doping: https://www.youtube.com/watch?v=FxitDy1Qz7k (frem til minut ca. 17.30)
o Ressourcerum til projektarbejde
Frøsig et al.: Biologi i udvikling, 1. Udgave, Nucleus (2014)
• Kondition: s. 103-107 + 125-126
• Blodkredsløb og blodtryk: s. 108-109+116-120
• Lungernes opbygning og funktion: s. 110-111
• Hjertet s. 112-115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer