Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Støvring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Ida Marie Hindsholm Matras
|
|
Hold
|
2024 Fy/2g Fy2n (2g Fy2n)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ellære: Hvad hvis strømmen forsvinder?
Kernestof: Orbit B s. 200-236
Udleverede noter om generatorer (video), transformatorer, transformator-formlen, Ohms udvidede lov
Kernebegreber: Strøm, spænding, modstand, Ohms lov, Joules lov, transport af elektrisk energi, spændingskilder, ohms udvidede lov, solstorme, generator, transformator, batteri, indre modstand, Ohms udvidede lov.
Naturvidenskabelig metode: Analogier og metaforer i fysik, Induktive vs. deduktive forsøg, variabelkontrol.
Rapportforsøg. Joules lov med opvarmning af vand
Journalforsøg: Karakteristikker (Ohms lov induktivt), bestemmelse af resistivitet, transformation af strøm med spoler, karakteristik af et batteri (Ohms udvidede lov)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 1
|
08-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kernefysik
Kernestof:
Orbit B s. 444-471 + 474-483 + 497-499 + 500-505 + 508-512
Om kernekraft: Powerpoint i OneNote, video
Efterfølgende opsamling af Orbit B s. 472-473 (K-elektron indfangning), s. 484-496 (absorption) og s. 516-519 (pardannelse og annihilation).
Vigtigste faglige begreber:
Atomkernens opbygning, elementarpartiklerne (leptoner og baryoner), protoner og neutroner, de fire naturkræfter, kernekort, kernehenfald (alfa, beta og gamma samt K-indfangning), bevarelsessætningerne, henfaldsloven, aktivitet og halveringstid, stokastiske henfald, absorption af stråling, strålingsintensitet.
Kerneenergi, fission, fusion, Q-værdi
Dosisberegning
Metode:
Induktive/undersøgende forsøg med strålingstypernes egenskaber, undersøgelse af simulation af henfald i Excel, fællesforsøg med terningkast som analogi over henfald, beregning af usikkerhed på statiske data (tælletal).
Særlige arbejdsformer:
Gruppearbejde om strålingstyper med fremlæggelse (fokus på formidling og målgruppe)
Forsøg:
Rapportforsøg: Henfaldsloven med isotopgenerator
Journalforsøg: Induktiv undersøgelse af strålingstyper (absorptionsloven), Afstandskvadratloven, terningkast som simulation af henfaldsloven
Perspektivering:
Energiforsyning, atomkraft (for og imod), anvendelse af radioaktivitet i behandling af sygdomme (ekskursion til Skejby Hospital)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 2
|
27-10-2024
|
|
Aflevering 3
|
28-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mekanik
Kernestof: Orbit B s. 346-413 + 415-439
Kernebegreber:
Mekanik, kinematik og dynamik
Stedfunktion, hastighed, acceleration. Brug af differentialregning til at omregne mellem disse tre. Gennemsnitlig vs. middel-hastighed og acceleration.
Bevægelse med konstant hastighed og bevægelse med konstant acceleration. Eksempler: Frit fald og lodret kast.
Dynamik, kræfters opdeling i komposanter, resulterende kraft, Newtons love. Tyngdekraften på jorden. Arbejde og ydre kræfter. Gnidningsmodstand. Bevægelse på et skråplan.
Tryk, atmosfærisk tryk og trykket i en væskesøjle, Opdrift, Archimedes lov.
Betydende cifre.
Særlige arbejdsmetoder:
Videoanalyse i Capstone
Forsøg:
Journalforsøg: Induktivt forsøg med frit fald, åbne skabslåger med newtonmetre med varierende vinkel, Gnidningsmodstand (statisk og dynamisk), trykket i en væskesøjle (induktivt).
Rapportforsøg: Newtons 2. lov med luftpudebane (vogn trækkes af lod og accelererer).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 4
|
30-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Sensorer
Kernestof: Orbit B s. 237-266
I dette forløb arbejder eleverne i grupper med et selvvalgt eksperimentelt projekt, hvor de over flere undervisningsgange designer og udvikler en analog, elektrisk sensor. Til sidst skal sensorens opbygning og virkningsmåde samt teorien bag sensoren præsenteres for klassen på en poster. Herunder foks på posteren som genre og formidling til relevant målgruppe.
Eksempler på byggede sensorer:
Tempepratursensor baseret på resistivitet
Temperatursensor baseret på Seebeck-effekten
Tryksensor (vægt) baseret på måling af kapacitans
Anemometer bygget af selvbygget vindmølle koblet til generator
Microfon med magnet og spole
Vigtigste faglige begreber
Serie- og parallelkobling af resistorer, resistivitet og temperatur, tyngdekraft, tryk og kapacitans (ikke gennemgået i dybden)
Grundprincipperne for en sensor: Måling, kalibrering, output
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 5
|
21-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Idealgasser - med lidt om vind, vejr og motorer
Lærebog: Brydensholt, M. et al. (2000). Orbit 1. Systime, 2. udgave.
Kerne- og supplerende stof:
Kap 8 s. 189-226. Afsnittene med vind og vejr er supplerende stof.
Kap 9 s. 229-237.
Notesæt A: Udledning af idealgasligningen. Supplerende stof.
Øvelser:
1) Charles´ lov.
At eftervise sammenhængen mellem tryk og temperatur.
2) Boyle-Mariottes lov.
At eftervise sammenhængen mellem tryk og volumen.
3) Archimedes´ lov.
At eftervise Archimedes´ lov. Dette forsøg er kun vist som demonstrationsforsøg.
Læren om de makroskopiske størrelser p, V og T og herefter sammenhængen mellem disse via idealgasligningen. Udledning af idealgasligningen. En gas´ arbejde. Opdrift - fortsat fra tidligere. Orienterende forløb om vind og vejr. Arbejde med elektronisk dataopsamling.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Udvidet atom- og kernefysik
Lærebog: Brydensholt, M. et al. (2017). Orbit B. Systime, 2. udgave.
Kerne- og supplerende stof:
Kap 7 s. 267-295. Kap 8 s. 298-314. Kap 12 s. 567-582.
Atommodellernes historie. 4 sider.
Conolly, J. R. (2005). Introduction to X-ray Powder Diffraction. Springer. Uddrag 13 sider.
Øvelse:
1) Røntgenstråling
At bestemme spektret for røntgenstråling herunder at kunne identificere den kontinuerte - og den diskrete del. At bestemme den minimale bølgelængde.
De historiske betragtninger forud for Bohrs atommodel er interessante i en historisk sammenhæng, mens Bohrs atommodel foranlediger et paradigmeskift i fysikkens verden. Udvidet atom- og kernefysik med en fortælling om bølge-partikel dualiteten, Heisenbergs ubestemthedsrelationer, røntgenstråling, naturens mindste dele, anvendelse af kernefysik, fission og fusion herunder dannelse af grundstoffer, kvantemekanik og Københavnerfortolkningen. Et særligt fokus har været på røntgenstråling som endnu et emne under atomfysikken.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Fysikken i perspektiv
Opsamlingsforløb for at sikre et fælles fundament til eksamen.
Lærebog: Brydensholt, M. et al. (2017). Orbit B. Systime, 2. udgave.
Kernestof:
Kap 12 s. 522-559 (med særligt fokus på s. 526-534 omkring afstandsbestemmelse i Universet).
Følgende øvelser er inddraget:
1) Undersøgelse af lys ved hjælp af gitter.
Undersøgelse af lys fra spektrallampe, reuterlampe og endelig laser.
2) Vands specifikke fordampningsvarme.
At bestemme vands specifikke fordampningsvarme ved hjælp af elkedel.
Der er sideløbende med undervisningen i fysik blevet fokuseret på skriftlig og mundtlig formidling af fysik. Dvs. arbejdet med formidling af naturfaglige emner og på baggrund af skriftlige oplæg at give en mundtlig fremlæggelse. Endvidere er der arbejdet videre med at kunne anvende relevante it-værktøjer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63266339362",
"T": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63266339362",
"H": "/lectio/286/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63266339362"
}