|
Titel
4
|
TEMA 4 BeatlesCover EDM
I dette forløb har eleverne arbejdet kreativt med musikproduktion med udgangspunkt i Beatles-numre, som er blevet omdannet til EDM (Electronic Dance Music). Eleverne arbejdede i grupper med de samme numre som i det foregående Beatles-forløb (Penny Lane, She Loves You, Let It Be samt The Long and Winding Road (nyt)).
Forløbet har haft fokus på at give eleverne en introduktion til digital musikproduktion gennem DAW-programmet GarageBand samt en forståelse for EDM som genre. Eleverne har arbejdet eksperimenterende med at omskabe eksisterende musik ved at ændre parametre som rytme, form, instrumentering, melodi o.a..
Arbejdet har ikke nødvendigvis haft et færdigt produkt som mål, men har haft fokus på proces, kreativitet og refleksion over, hvordan ændringer i musikkens byggesten kan skabe helt nye udtryk.
Særlige fokuspunkter:
Introduktion til musikproduktion i DAW (GarageBand)
Kreativ bearbejdning og transformation af eksisterende musik
Kendskab til centrale EDM-træk: beat/bas, synths, opbygning (buildup/drop/breakdown)
Sound design og arbejde med samples, loops, effekter og indspilning
Sammenhæng mellem musikkens parametre og udtryk
Refleksion over genre, struktur og energi i musik
|