Holdet 2025 re/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anne Sofie Nørsøller
Hold 2025 re/c (3c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Islam
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Hvad er religion og hvorfor religion?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Islam

Forud for islamforløbet er klassen kort blevet introduceret til religionsfaget bredt set, med fokus på religionsdefinitioner og religion som videnskabeligt fag, herunder en introduktion til Ninian Smarts syv dimensioner.

Islamforløbets didaktiske udgangspunkt er et forsøg på at inddrage eleverne som aktive medproducenter i forløbet via diverse produktioner og øvelser.

Indholdsmæssigt tager forløbet afsæt i en indføring i religionens formative periode i 600-tallet (herunder det præ-islamiske samfund, Muhammeds rolle, Koranen (fx dens verdensbillede og selvreferentialitet) og en generel indføring i centrale elementer i den islamiske tro (herunder islams tekstuelle grundlag, trosartikler, religiøse forpligtelser, sharia mm.). Herunder indgår tekstuddrag fra islams klassiske tekster (Koran, Hadith og Sira), hvortil der suppleres med nutidige tekster og supplerende stof. Der inddrages løbende religionsfaglige elementer, herunder ritualteoretiske perspektiver (Van Gennep, Victor Turner, Émile Durkheim).

Forløbet har bl.a. også til formål at tydeliggøre diversiteten i islam ved at integrere Jan Hjärpes typologi, islamiske idealtyper (skema) og dertil eksempler på aktuelle problemstillinger i form af islamisk reformisme: lokalt via islamisk feminisme og globalt via islamisme.

Endelig behandler forløbet forskellige tolkninger af islam i nutiden, med fokus på synet på homoseksualitet i islam.

Et overordnet formål med forløbet har været at opøve kompetencer i at kunne tale mere præcist om islam via kendskab til religionens mangfoldighed.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster  
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Omfang: ca. 45 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Med afsæt i kristendommens formative periode, og gradvise selvstændiggørelse fra jødedommen, kredser forløbet om centrale elementer i både GT og NT. Forløbets fokus er den lutheransk-protestantiske kristendom.

En række centrale emner tages op i forløbet: Messiasforestillinger fra GT (og omfortolkning heraf i NT), gamle og nye pagt(er), Jesu "radikalisering" af loven via Bjergprædikenen, Martin Luther og reformationen (i korte/grove træk), nedslag i kristendommens videre udvikling samt centrale begreber fra det det kristne verdensbillede: næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud, guds- og menneskeopfattelse mm. Forløbet vil tage form ud fra centrale tekster fra både GT og NT samt supplerende og nutidigt stof.

Kristendommen i nyere tid integreres bl.a. ved at se kort på religionskritik, Folkekirken, den subjektive vending og pentekostal kristendom.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Omfang: ca. 60 s.

OBS: De 18 moduler er inklusive ekskursion og eksamenstræning gældende for alle forløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme

Forløbets fokus har været en grundlæggende introduktion til den klassiske buddhisme med fokus på Theravada-buddhisme. Forløbet har introduceret en række buddhistiske kernebegreber såsom dukkha, anicca, karma, samsara, skandha-læren, an-atman, livshjulet og den buddhistiske vej (de fire ædle sandheder og den otteledede vej).

Arbejdet med buddhismen har involveret klassiske og nyere tekster, der alle knytter sig til en eller flere af de ovenstående begreber. Dertil har forløbet ganske kort berørt vestens romantiserede billede af buddhisme ved at se på radikal buddhisme og buddhismens rolle i det vestlige senmoderne samfund.

Endelig har klassen stiftet bekendtskab med buddhistisk praksis, herunder Melford Sprios tre praksisformer: nirvansk, karmisk og apotropæisk.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Omfang: ca. 35 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad er religion og hvorfor religion?

Forløbets formål er at undersøge 'religion' som et tværkulturelt og historisk foranderligt fænomen.

Eleverne har arbejdet med eksempler på religionsdefinitioner og særligt forskellige forklaringsmodeller for, hvorfor mennesker er religiøse på tværs af tid og rum, hvorfor 'religion' vedbliver at være til stede i menneskelige samfund samt stiftet bekendtskab med eksempler på, hvordan religion ændrer form over tid.

I hele forløbet har vi arbejdet ud fra flg. problemsformulering:

"Hvilke forklaringer kan bedst belyse, at religion opstår på tværs af tid og rum og vedbliver ‘at være en ting’: biologisk-kognitive mekanismer, sociale funktioner og/eller religionshistorie (udvikling over tid i menneskers religiøse forestillingsverden)?"

Denne overordnede problemformulering er bearbejdet ud fra flg. tre underproblemstillinger:

Problemstilling 1:
Hvad kan religionssociologien bidrage med ift. forsøget på at forklare religiøsitet? (deprivation, socialisation, , rational choice, identitetsdannelse og religion (Anthony Giddens))
Problemstilling 2:
Hvad kan forskningsfeltet ’kognitiv religionsvidenskab’ (CSR: Cognitive Science of Relgiion) bidrage med ift. at forsøge at forklare religiøsitet?
Problemstilling 3:
Hvorfor ændrer religion sig gennem historien og hvordan kan religionshistorien forstås som “store skift” indeholdende både brud og kontinuitet?

Afslutningsvis har eleverne selvstændigt set på og arbejdet med eksamen i religionsfaget.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer