Holdet 3e re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anne Sofie Nørsøller
Hold 2025 re/e (3e re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Islam
Titel 2 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Islam

Forud for islamforløbet er klassen kort blevet introduceret til religionsfaget bredt set, med fokus på religionsdefinitioner og religion som videnskabeligt fag, herunder en introduktion til Ninian Smarts syv dimensioner.

Islamforløbets didaktiske udgangspunkt er et forsøg på at inddrage eleverne som aktive medproducenter i forløbet via diverse produktioner og øvelser.

Indholdsmæssigt tager forløbet afsæt i en indføring i religionens formative periode i 600-tallet (herunder det præ-islamiske samfund, Muhammeds rolle, Koranen (fx dens verdensbillede og selvreferentialitet) og en generel indføring i centrale elementer i den islamiske tro (herunder islams tekstuelle grundlag, trosartikler, religiøse forpligtelser, sharia mm.). Herunder indgår tekstuddrag fra islams klassiske tekster (Koran, Hadith og Sira), hvortil der suppleres med nutidige tekster og supplerende stof. Der inddrages løbende religionsfaglige elementer, herunder ritualteoretiske perspektiver (Van Gennep, Victor Turner, Émile Durkheim).

Forløbet har bl.a. også til formål at tydeliggøre diversiteten i islam ved at integrere Jan Hjärpes typologi, islamiske idealtyper (skema) og dertil eksempler på aktuelle problemstillinger både lokalt (islamisk reformisme) og globalt (islamisme).

Endelig behandler forløbet forskellige tolkninger af islam i nutiden, med fokus på synet på homoseksualitet i islam.

Et overordnet formål med forløbet har været at opøve kompetencer i at kunne tale mere præcist om islam via kendskab til religionens mangfoldighed.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster  
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Omfang: ca. 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Med afsæt i kristendommens formative periode og gradvise selvstændiggørelse fra jødedommen, kredser forløbet om centrale elementer i både GT og NT. Forløbets fokus er den lutheransk-protestantiske kristendom.

En række centrale emner tages op i forløbet: Messiasforestillingerne fra GT (og omfortolkning heraf), gamle og nye pagt(er), Jesu "radikalisering" af loven via Bjergprædikenen, Martin Luther og reformationen (i grove træk), nedslag i kristendommens videre udvikling  og centrale begreber fra det det kristne verdensbillede: næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud, guds- og menneskeopfattelse mm. Forløbet vil tage form ud fra centrale tekster fra både GT og NT, samt supplerende og nutidigt stof.

Kristendommen i nyere tid integreres ved at se på Folkekirkens status i dag, ved at se på karismatisk kristendom (eksemplificeret via fx Hillsong med rødder i Pinsekirken), religionssociologi (kort blik på religion i hhv. USA og Danmark) og afslutningsvis at se på, hvorvidt tro kan flytte bjerge (jf. placebo og kognitiv religionsvidenskab i forbindelse med tro og helbredelse).

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Omfang: ca. 60 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer