|
Titel
2
|
2. Folkestyrets idealer, institutioner og livsform
Folkestyrets idealer, institutioner og livsform
Forløbsbeskrivelse
Tekstsøjlens historiske tema omhandler antikkens borgersamfund og udviklingen af historiegenren. Først belyses overgangen fra mythos til logos gennem Herodots historieskrivning, hvor vi undersøger forskellen mellem de græske bystater og barbarerne samt det nye gudebillede og idealet om det gode og lykkelige menneske. Der lægges særligt vægt på, hvordan disse forestillinger adskiller sig fra gudsopfattelsen og helteidealerne i det forrige forløb. Her indgår også en kontinuerlig vægt på det apollinske livssyn, hybris, nemesis samt introduktionen af begreberne ate og sofrosyne. Pointen er at vise, at grækerne har bevæget sig i en mere kollektiv retning, hvor lykke nu i stigende grad knytter sig til ens politiske fællesskab og mådehold, i kontrast til barbarer og heltene i deres egen fortid.
Gennem en sammenligning af Herodot og Thukydid har eleverne fået forståelse for, at historie, som genre, har udviklet sig fra et mytologisk funderet emne, som set i eksempelvis Homer, og gradvist blevet sekulært, metodisk og præget af forsøg på objektivitet. Vi har i den anledning læst Thukydids metodeafsnit.
Hovedvægten i forløbet ligger på det athenske demokrati og den romerske republiks organisations- og styreformer, men eleverne arbejder også kortvarigt med det spartanske oligarki. Dette sker gennem læsning af relevante antikke basistekster, såsom Xenofons beskrivelse af Lykurgs’ love, Perikles’ gravtale hos Thukydid samt Polybios’ og Ciceros fremstillinger af styrkerne ved den romerske republik.
Vi arbejder med forskellige former for folkestyre og undersøger forskellene mellem det direkte demokrati, oligarkiet og republikkens repræsentative system.
I arbejdet med det athenske system er eleverne blevet undervist i folkeforsamlingen, 500-mandsrådet, prytaniet og fylesystemet generelt. Gennem Perikles’ gravtale og relevant grundbogsmateriale har eleverne stiftet bekendtskab med athenernes frihedsideal, lodtrækning, tro på almenvilje og almenvellet, politisk lighed, meritokrati, tolerance, deltagelsespligt samt adskillelsen mellem privatsfæren (oikos – normer og vanære) og den offentlige sfære (polis – loven).
I arbejdet med oligarkiet har vi beskæftiget os med spartanernes 30-mandsråd, eforer, tokongesystem og borgerforsamling. I forhold til samfundsmæssige værdier har vi arbejdet med den spartanske idé om aristokrati, agoge, kollektivisme og soldaterbroderskaber.
Eleven har også fået indsigt i Den Peloponnesiske Krig.
I forlængelse af arbejdet med den romerske republik er eleverne blevet introduceret til konceptet mixtura constitutio (blandingsstyreformen), styreformernes kredsløb, magtens deling, concordia ordinum, civitas, auctoritas, konsulerne, provokationsretten, centurieforsamlingen, formueklasserne, tribusforsamlingen, senatet samt, hvordan klient-patron-forholdet kunne svække institutionernes forfatningsmæssige balance.
Som perspektivtekst har vi arbejdet med Lincolns Gettysburg Address samt diskuteret fordele og svagheder ved det direkte demokrati kontra det repræsentative folkestyre gennem Alf Ross’ analyse. Afslutningsvis har vi fælles læst og gennemgået uddrag af den danske grundlov, hvor eleven har skullet identificere arven fra antikkens Athen og Rom – herunder magtens deling, ytringsfrihed, tolerance, det repræsentative system og meget mere.
Basistekst
- Herodots Historie, bog 1, oversat af Karl Hude (1935), s. 15-32 + 37-42
(Herodots programerklæring, kvinderov-fortællingen, Gyges-Kandaules og Kroisos-fortællingen)
- Xenofon om Lykurgos’ love – taget fra Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller marridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 32-35
- ”Perikles’ Gravtale” Uddrag fra Thukydids Den Peloponnesiske Krigs Historie, bog 2, taget fra: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/CMT80/MHH-Perikl.pdf (oversat af Mogens Herman Hansen)
- Polybios: Om styrerformenes kredsløb og Roms forfatning – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/polybios-politisk-system.html
- Cicero: Om den romerske statsforfatning – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html
Grundbogstekst
- Det athenske demokrati - Skydsgaard, Jens Erik (1990): Det antikke Grækenland, s. 22-29
- Christiansen, Erik (2007): Romerrigets historie, s. 44-49
Perspektivtekst
- H.C. Andersen Boghveden
- Lincolns Gettysburg Adress (Bliss udgaven): https://da.wikipedia.org/wiki/Gettysburg-talen
- Den danske grundlov §3, 12, 13, 15, 16, 21, 22, 30, 34, 41, 56, 61, 67, 70, 71, 74, 77 og 83. Taget fra: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/grundloven/min-grundlov_web.ashx
- Alf Ross: Drømmen om det direkte demokrati er politisk romantik, 1974 – taget fra Johnny Thidecke (2008) Drømme eller mareridt – Antikkens samfundstanker og deres efterliv, s. 64-65
|