Holdet 3f ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jakob Christian Fløe
Hold 2025 ol/f (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. I Gudernes hænder - myter, ansvar og straf
Titel 2 2. Folkestyrets idealer, institutioner og livsform
Titel 3 4. Antikkens skulpturer og dets efterliv
Titel 4 3. Filosoffernes idealstat og demokratikritik
Titel 5 5. Det Gode Liv
Titel 6 3. Filosoffernes idealstat og demokratikritik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. I Gudernes hænder - myter, ansvar og straf

I Gudernes hænder – myter, ansvar og straf

Tekstsøjlens litterære tema har haft fokus på eposgenren – og hovedsaligt Homers Odyssé som kernestoffet. Gennem arbejdet med seks udvalgte tekstuddrag har eleverne fået indblik i eposgenren som mundtlig tradition, herunder det homeriske spørgsmål og centrale genretræk såsom musepåkaldelse, episk tema, daktylisk heksameter, patronymikon, homeriske lignelser og epitetbrug.

Der har desuden været fokus på de heroiske idealer – aretē, timē og kleos – og hvordan disse begreber er afgørende for forståelsen af Odysseus’ karakter og helteidentitet. Gennem hele forløbet har vi undersøgt de antropomorfe guders rolle og betydning, særligt i forhold til kosmologi, kosmos og teofani, samt begrebsparret hybris og nemesis (gudernes straf), do ut des-princippet, orakler m.m.

Eleverne har også opnået forståelse for den civilisationsopfattelse, der kommer til udtryk i værket, herunder samtidens kolonitid og kontrasten mellem det civiliserede og det barbariske.

Eleverne er blevet introduceret for karaktererne i Odysseen, via filmen Troy fra 2004.

Endeligt har eleverne også arbejdet med to episoder fra Ovids epos, Metamorfoserne. Det ene uddrag om Lykaion og det andet om Philomon og Baucis, er blev brugt til at forklarer, hvordan myter kan være ætiologisk, deskriptiv og normativ, samt theoi og antropos. Eleverne har naturligvis også fået indblik i ”forvandlingens” gennemgående tema i Ovids værk. Primært har fokusset været at episoderne skulle tale til forløbets bærende tema, xenia – gæstevenskab og gæstfrihed – og hvordan krænkelse af denne guddommelige lov i Homers univers opfattes som en alvorlig forbrydelse, ofte betegnet som gæstevold. Dette tema er blevet undersøgt gennem fire centrale scener: mødet mellem Telemachos og Athene (i skikkelse af Mentes), Telemachos’ konfrontation med bejlerne, mødet mellem Odysseus og Nausikaa, samt episoden med Kyklopen. Forløbet kulminerede med Odysseus’ endelige hjemkomst og opgør med bejlerne, hvor xenia-temaet endnu engang er centralt.

Basistekst
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due (2004)
- 1. sang, v. 1-444
- 6. sang, v. 1-331
- 9. sang, v. 1-566
- 22. sang, v. 1-501

Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due (2005)
- 1. sang, v. 192-245 (Lykaon)
- 8. sang, v. 624-724 (Philemon og Baucis)

Grundbogstekst
Andreasen og Poulsen (2015): Paideia, s. 20-21, 30

Perspektivtekst
Troy (filmen) af Wolfgang Petersen (2004).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Folkestyrets idealer, institutioner og livsform

Folkestyrets idealer, institutioner og livsform

Forløbsbeskrivelse
Tekstsøjlens historiske tema omhandler antikkens borgersamfund og udviklingen af historiegenren. Først belyses overgangen fra mythos til logos gennem Herodots historieskrivning, hvor vi undersøger forskellen mellem de græske bystater og barbarerne samt det nye gudebillede og idealet om det gode og lykkelige menneske. Der lægges særligt vægt på, hvordan disse forestillinger adskiller sig fra gudsopfattelsen og helteidealerne i det forrige forløb. Her indgår også en kontinuerlig vægt på det apollinske livssyn, hybris, nemesis samt introduktionen af begreberne ate og sofrosyne. Pointen er at vise, at grækerne har bevæget sig i en mere kollektiv retning, hvor lykke nu i stigende grad knytter sig til ens politiske fællesskab og mådehold, i kontrast til barbarer og heltene i deres egen fortid.

Gennem en sammenligning af Herodot og Thukydid har eleverne fået forståelse for, at historie, som genre, har udviklet sig fra et mytologisk funderet emne, som set i eksempelvis Homer, og gradvist blevet sekulært, metodisk og præget af forsøg på objektivitet. Vi har i den anledning læst Thukydids metodeafsnit.  

Hovedvægten i forløbet ligger på det athenske demokrati og den romerske republiks organisations- og styreformer, men eleverne arbejder også kortvarigt med det spartanske oligarki. Dette sker gennem læsning af relevante antikke basistekster, såsom Xenofons beskrivelse af Lykurgs’ love, Perikles’ gravtale hos Thukydid samt Polybios’ og Ciceros fremstillinger af styrkerne ved den romerske republik.
Vi arbejder med forskellige former for folkestyre og undersøger forskellene mellem det direkte demokrati, oligarkiet og republikkens repræsentative system.

I arbejdet med det athenske system er eleverne blevet undervist i folkeforsamlingen, 500-mandsrådet, prytaniet og fylesystemet generelt. Gennem Perikles’ gravtale og relevant grundbogsmateriale har eleverne stiftet bekendtskab med athenernes frihedsideal, lodtrækning, tro på almenvilje og almenvellet, politisk lighed, meritokrati, tolerance, deltagelsespligt samt adskillelsen mellem privatsfæren (oikos – normer og vanære) og den offentlige sfære (polis – loven).

I arbejdet med oligarkiet har vi beskæftiget os med spartanernes 30-mandsråd, eforer, tokongesystem og borgerforsamling. I forhold til samfundsmæssige værdier har vi arbejdet med den spartanske idé om aristokrati, agoge, kollektivisme og soldaterbroderskaber.

Eleven har også fået indsigt i Den Peloponnesiske Krig.

I forlængelse af arbejdet med den romerske republik er eleverne blevet introduceret til konceptet mixtura constitutio (blandingsstyreformen), styreformernes kredsløb, magtens deling, concordia ordinum, civitas, auctoritas, konsulerne, provokationsretten, centurieforsamlingen, formueklasserne, tribusforsamlingen, senatet samt, hvordan klient-patron-forholdet kunne svække institutionernes forfatningsmæssige balance.

Som perspektivtekst har vi arbejdet med Lincolns Gettysburg Address samt diskuteret fordele og svagheder ved det direkte demokrati kontra det repræsentative folkestyre gennem Alf Ross’ analyse. Afslutningsvis har vi fælles læst og gennemgået uddrag af den danske grundlov, hvor eleven har skullet identificere arven fra antikkens Athen og Rom – herunder magtens deling, ytringsfrihed, tolerance, det repræsentative system og meget mere.

Basistekst
- Herodots Historie, bog 1, oversat af Karl Hude (1935), s. 15-32 + 37-42
(Herodots programerklæring, kvinderov-fortællingen, Gyges-Kandaules og Kroisos-fortællingen)
- Xenofon om Lykurgos’ love – taget fra Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller marridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 32-35
- ”Perikles’ Gravtale” Uddrag fra Thukydids Den Peloponnesiske Krigs Historie, bog 2, taget fra: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/CMT80/MHH-Perikl.pdf (oversat af Mogens Herman Hansen)
- Polybios: Om styrerformenes kredsløb og Roms forfatning – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/polybios-politisk-system.html
- Cicero: Om den romerske statsforfatning – taget fra: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html

Grundbogstekst
- Det athenske demokrati - Skydsgaard, Jens Erik (1990): Det antikke Grækenland, s. 22-29
- Christiansen, Erik (2007): Romerrigets historie, s. 44-49

Perspektivtekst
- H.C. Andersen Boghveden
- Lincolns Gettysburg Adress (Bliss udgaven): https://da.wikipedia.org/wiki/Gettysburg-talen
- Den danske grundlov §3, 12, 13, 15, 16, 21, 22, 30, 34, 41, 56, 61, 67, 70, 71, 74, 77 og 83. Taget fra: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/grundloven/min-grundlov_web.ashx
- Alf Ross: Drømmen om det direkte demokrati er politisk romantik, 1974 – taget fra Johnny Thidecke (2008) Drømme eller mareridt – Antikkens samfundstanker og deres efterliv, s. 64-65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 4. Antikkens skulpturer og dets efterliv

Forløbsbeskrivelsen
Kunstsøjlen har omhandlet antikkens skulptur og dens efterliv i senere perioders reception.

Gennem en række læreroplæg er eleverne blevet introduceret til arkaisk, klassisk og hellenistisk skulptur, samt til efterantikke værker, der henter deres inspiration i antikkens formsprog.

I arbejdet med den arkaiske skulptur har eleverne fået kendskab til centrale stiltræk som frontalstilling, stiliseret udtryk, symmetri, det arkaiske smil, perlekædehår, mandelformede øjne og den ægyptisk inspirerede form.

Den klassiske periode er blevet inddelt i tidlig klassisk, højklassisk og senklassisk, med fokus på begreber som kontrapost, idealiseret stil, chiasme, S-kurve, den strenge stil, wet look samt ro, harmoni, rig stil, naturalisme, individualisme, de slanke typer og den nøgne Afrodite fra Knidos.

I gennemgangen af den hellenistiske skulptur har eleverne fået indsigt i periodens stilistiske mangfoldighed, herunder retninger som den såkaldte "barok", "rokoko" og den hyper-realistiske tradition. De følelsesladede skulpturgrupper er blevet analyseret med særligt fokus på narrativ (fortælling), bevægelse, fri stillingsmotiv, rundskulptur, den karakteristiske trekantskomposition, kontrasterne, de vridende kroppen og intimkomposition.

Eleverne er desuden blevet trænet i at identificere romerske kopier, bl.a. gennem materialekendskab (marmor), støttepunkter og brugen af søjlestøtter ved skulpturens base. I den forbindelse har vi også undersøgt brugen af andre materialer som bronze og sandsten.

I forlængelse af vores arbejde med den romerske kunst, har eleverne stiftet bekendtskab med den republikanske portrætkunst – buster – og den veristiske still, som skal fremhæve gravitas, sophia, auctoritas og senex. Hovedfokus i forhold til den romerske kunsttradition har lagt på kejsertiden – og hvordan den augustæiske still – den romerske klassicisme – bryder med den republikanske tradition, men også hvordan de forskellige efterfølgende kejsere kalder tilbage til republikken ved at trække på den veristiske still, såsom Claudius og Vespasian. I forlængelse af dette arbejde har eleverne også fået indblik i den romerske ”guddommelige / heroiske nøgenhed”.
Afslutningsvis har eleverne fået en kort introduktion til efterantikke perioder, der har genoptaget antikkens skulpturideal – særligt renæssancen og klassicismen. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med at identificere antikke stiltræk i ukendte skulpturer gennem øvelser, fremlæggelser og spilbaseret læring.

Antik græsk skulptur
Arkaisk
- Sounion Kouros
- Kouros fra Anavyssos
- Kleobis og Biton
Klassisk tid
- Kritiosdrengen
- Vognstyreren
- Zeus/Poseidon fra Kap Artemision
- Spydbæreren
- Hermes og Dionysosbarnet
- Afrodite fra Knidos
- Apollon Belvedere
Hellenistisk
- Nike fra Samothrake
- Afrodite og Pan
- Galler dræber sig selv og hustru
- Laokoon-gruppen
- Bokseren
- Den gamle dranker Glyptoteket i München

Antik romersk skulptur
Romersk republik
- Capotiline Brutus
- Hoved af romersk patricier fra Otricoli
Kejsertid
- Augustus’ prima porta portræt
- Den siddende Augustus fra Herculaneum
- Claudius som Jupiter
- Buste af Vespasian (Glyptoteket)
- Marcus Aurelius’ rytterstatue
- Buste af Caracalla (Getty Museum)

Efterantikke skulpturer
- Donatello: David (1444-46)
- Bernini: Apollon og Dafne (1622-25)
- Canova: De tre gratier (1814-1817)
- Canova: George Washington (1817)
- Arno Breker: Parathed (1939)

Grundbog:
- Andreasen og Poulsen (2015): Paideia – grundbog til oldtidskundskab og metode i oldtidskundskab, s. 47-50 + 93-95 + 129-134 + 171-205
- Sørensen (2021): Metode I – Oldtidskundskab

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Filosoffernes idealstat og demokratikritik

Filosoffernes idealstat og demokratikritik

Forløbsbeskrivelse
Tekstsøjlens emne drejer sig om politisk filosofi, som udfoldes gennem en undersøgelse af filosoffernes kritik af demokratiet samt Platons ideer til den perfekte stat. Eleven vil blive bedt om at sætte antikkens lære i relation til moderne demokratiske problemstillinger.

I forlængelse af forløbet har vi også arbejdet med hulelignelsen og stiftet bekendtskab med Platons erkendelsesfilosofi, syn på uddannelse samt begreberne episteme, doxa, fænomenernes og ideernes verden. Her har eleverne også fået et indblik i Sokrates’ lære, historien om hans skæbne ved afslutningen af den peloponnesiske krig og de 30 tyranner.

Hovedfokus i forløbet har været Platons syn på den ideelle stat og hans kritik af samtidens athenske demokrati, som han beskriver som et følelsesstyret amatørstyre ledet af demagoger (folkeforførere), der skaber lighed mellem ulige. Derefter har vi undersøgt Platons egne politiske ideer, der låner aspekter fra den spartanske samfundsorden, såsom det statslige opdragelsesideal og inddelingen i tre samfundsklasser, hvor “krigerklassen” eller vogterne udgør en afgørende del af hans samfundsmodel. Særlige nøglebegreber, som eleven er blevet introduceret til, er de fire kardinaldyder (sofrosyne, andreia, sofia og dikaiosyne), aristokrati, teknokrati, ekspertstyre, harmoni/kosmos, arbejdsdeling, eugenik samt Platons tre revolutionære love for vogterne: “kvindeloven”, “fællesskabsloven” og “loven om filosoffer som ejendomsløse regenter”. Alt dette sættes i perspektiv af Platons idélære.

Ydermere har vi gennem Platons skabelsesmyte for staten diskuteret forestillede fællesskaber og styrkerne ved en national fortælling. Som perspektivtekster har eleven arbejdet med en række efterantikke kritikere af demokratiet samt eksempler på moderne modideologiske tænkere, herunder fascisme og nazisme.

Basistekst:
Platons Hulelignelse – taget fra: Mejer, J. & Tortzen, C. G., (2000): Kend dig selv – Et Platonudvalg. København: Gyldendalske Boghandel. Print, s. 162-170.
Platons vurdering af demokratiet (Staten VIII) – taget fra Thiedecke (1996): Ansigt til ansigt med grækerne, s. 49-51
Uddrag om Platons idealstat I – Taget fra Platons staten III – Mejer og Tortzen (2013), s. 261-264
Uddrag om Platons idealstat II – Taget fra Platons staten IV – Mejer og Tortzen (2013), s. 311-324

Grundbogstekst
Andreasen og Poulsen (2015): Paideia, s. 146-153
Rudy Thomsen (2011) - Idehistorie: antikken, filosofferne og demokratiet, s. 254-261 – skrevet af Morgens Herman Hansen.

Perspektivtekst
Filosof: Uoplyste borgere bør ikke have stemmeret. Artikel på Politikken: https://politiken.dk/debat/art5648655/Uoplyste-borgere-b%C3%B8r-ikke-have-stemmeret
Fascismens ideologi – taget fra: Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller mareridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 94
Den bedste statsforfatning ifølge Hitler - taget fra: Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller mareridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 96
Hitlers racelære - Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller mareridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 97-98
Hadet til demokratiet er lige så gammelt som demokratiet selv – taget fra: Information, 15. september. Informations webredaktion

Afslutningsvis har vi set filmen "Divergent" (2014) med fokus på at se et alternativt klasseopdelt / faktionsbestemt samfund, og hvorfor denne 5-delingen af samfundsrollerne bevirkede systemets sammenbud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Det Gode Liv

Det gode liv

Forløbsbeskrivelse
Tekstforløbets filosofiske tema omhandler den antikke livsfilosofi. Her har vi arbejdet med hellenistisk filosofi, som fortsætter og bliver populær i den romerske periode.

Gennem forløbet har vi arbejdet med de filosofiske skoler – epikuræerne og stoikerne. I læsningen af filosofierne har vi undersøgt, hvordan hver filosofi betragter ideen om ”det gode liv” – eller ”eudaimonia” (lykke).

Eleverne har gennem læsning af antikke tekster beskæftiget sig med, hvordan livsfilosofierne mener, at man skal forholde sig til sin krop, sin stat, sin død, sin skæbne, sine ejendele og sin karakter. Under arbejdet med begge filosofier har vi løbende anvendt begreberne doxa og episteme, som eleverne tidligere er blevet introduceret for i arbejdet med Platon.

Gennem arbejdet med epikuræerne – herunder Epikur og Lukrets – har eleverne fået indblik i filosofiens principper med fokus på hedoné (nydelse) og hedonisme. De er blevet gjort opmærksomme på, hvordan epikuræerne skelner mellem hedoné og ekstase, samt hvordan autarki kan bidrage til et godt liv. Centrale begreber har været ataraxia, aponia, epikuræisk arete og epikuræisk episteme. Eleverne har arbejdet med epikuræernes materialistiske filosofi og atomteori, dvs. at alt i verden er materie, og at sjælen er ”indelukket i legemet”. Hertil har vi arbejdet med de tre årsagsforklaringer samt de tre typer af behov/begær.

I arbejdet med stoicismen har eleverne beskæftiget sig med to værker af Seneca – ”Breve” og ”Om vrede” – samt Marcus Aurelius’ Meditationer. Her har vi lagt vægt på, hvilken rolle logos og fortuna spiller, samt hvordan mennesket bør leve i overensstemmelse med sin indre natur, sin daimon, for at opnå eudaimonia. Gennem arbejdet med de antikke tekster har vi behandlet begreber som ataraxia (stoisk sindsro), apati, den stoiske vismand, affekter og arete. Eleverne har dermed fået indblik i, hvordan stoikerne adskiller sig fundamentalt fra epikuræerne, især gennem deres accept af skæbnen og en deterministisk verdensopfattelse.

I forlængelse af arbejdet med filosofierne har vi diskuteret, hvordan de adskiller sig i spørgsmålet om forholdet til staten og samfundet. Mens epikuræerne søger tilbagetrækning i private fællesskaber og lever adskilt fra det politiske system, betragter stoikerne det som en central borgerpligt at deltage aktivt i det politiske og sociale liv.

Hertil er eleverne også blevet introduceret for stoicismens idé om kosmopolitisme – forestillingen om menneskelig fællesskabsfølelse på tværs af samfund og stater – bundet i alle menneskers samme natur (fysis), samt hvordan sociale, politiske og kulturelle skel mellem mennesker er konsekvensen af nomos.

I arbejdet med Senecas værk Om vrede – skrevet til kejser Nero som et fyrstespejl – samt filosofkejseren Marcus Aurelius’ Meditationer, har eleverne fået indblik i værkernes historiske kontekst og betydning.

Gennem arbejdet er eleverne desuden blevet introduceret til epistelgenren, fyrstespejlet samt de historiske og litterære forhold omkring Marcus Aurelius’ private værk Meditationer.

Basistekst:
Epikur: Brev til Menoikeus - Skovgaard (2002) Det gode liv.
Lukret: Om verdens natur – taget fra Johnny Thiedecke (1982): Hellenismen – jordiske og himmelske tekster. Religion fra Borgen, s. 66-69
Breve fra Seneca - Gregersen, H. & Madsen, K. C., (2010). Klassikerforeningen. Print. (brev 15 + 41 + 47)
Seneca: Om vrede (V, VI, VIII, IX, XXI, XXXIII, XXXIV) – oversat af Villy Sørensens. Gyldendal.
Marcus Aurelius: Meditationer – taget fra Johnny Thiedecke (2007): Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, s. 60

Grundbogstekst:
Andreasen og Poulsen (2015): Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, s. 160-166
Martha C. Nussbaum: Om Menneskelig værdighed og stoisk kosmopolitisme, s. 64-70

Perspektivtekst:
Fyrretræ af kunstneren Bisse (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 3. Filosoffernes idealstat og demokratikritik

Filosoffernes idealstat og demokratikritik

Forløbsbeskrivelse
Tekstsøjlens emne drejer sig om politisk filosofi, som udfoldes gennem en undersøgelse af filosoffernes kritik af demokratiet samt Platons ideer til den perfekte stat. Eleven vil blive bedt om at sætte antikkens lære i relation til moderne demokratiske problemstillinger.

I forlængelse af forløbet har vi også arbejdet med hulelignelsen og stiftet bekendtskab med Platons erkendelsesfilosofi, syn på uddannelse samt begreberne episteme, doxa, fænomenernes og ideernes verden. Her har eleverne også fået et indblik i Sokrates’ lære, historien om hans skæbne ved afslutningen af den peloponnesiske krig og de 30 tyranner.

Hovedfokus i forløbet har været Platons syn på den ideelle stat og hans kritik af samtidens athenske demokrati, som han beskriver som et følelsesstyret amatørstyre ledet af demagoger (folkeforførere), der skaber lighed mellem ulige. Derefter har vi undersøgt Platons egne politiske ideer, der låner aspekter fra den spartanske samfundsorden, såsom det statslige opdragelsesideal og inddelingen i tre samfundsklasser, hvor “krigerklassen” eller vogterne udgør en afgørende del af hans samfundsmodel. Særlige nøglebegreber, som eleven er blevet introduceret til, er de fire kardinaldyder (sofrosyne, andreia, sofia og dikaiosyne), aristokrati, teknokrati, ekspertstyre, harmoni/kosmos, arbejdsdeling, eugenik samt Platons tre revolutionære love for vogterne: “kvindeloven”, “fællesskabsloven” og “loven om filosoffer som ejendomsløse regenter”. Alt dette sættes i perspektiv af Platons idélære.

Ydermere har vi gennem Platons skabelsesmyte for staten diskuteret forestillede fællesskaber og styrkerne ved en national fortælling. Som perspektivtekster har eleven arbejdet med en række efterantikke kritikere af demokratiet samt eksempler på moderne modideologiske tænkere, herunder fascisme og nazisme.

Basistekst:
Platons Hulelignelse – taget fra: Mejer, J. & Tortzen, C. G., (2000): Kend dig selv – Et Platonudvalg. København: Gyldendalske Boghandel. Print, s. 162-170.
Platons vurdering af demokratiet (Staten VIII) – taget fra Thiedecke (1996): Ansigt til ansigt med grækerne, s. 49-51
Uddrag om Platons idealstat I – Taget fra Platons staten III – Mejer og Tortzen (2013), s. 261-264
Uddrag om Platons idealstat II – Taget fra Platons staten IV – Mejer og Tortzen (2013), s. 311-324

Grundbogstekst
Andreasen og Poulsen (2015): Paideia, s. 146-153
Rudy Thomsen (2011) - Idehistorie: antikken, filosofferne og demokratiet, s. 254-261 – skrevet af Morgens Herman Hansen.

Perspektivtekst
Filosof: Uoplyste borgere bør ikke have stemmeret. Artikel på Politikken: https://politiken.dk/debat/art5648655/Uoplyste-borgere-b%C3%B8r-ikke-have-stemmeret
Fascismens ideologi – taget fra: Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller mareridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 94
Den bedste statsforfatning ifølge Hitler - taget fra: Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller mareridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 96
Hitlers racelære - Johnny Thiedecke (2006): Drømme eller mareridt – antikkens samfundstanker og deres efterliv. Pantheon, s. 97-98
Hadet til demokratiet er lige så gammelt som demokratiet selv – taget fra: Information, 15. september. Informations webredaktion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer