Holdet 2g Mu (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Musik B
Lærer(e) Steffen Dyrbye Øhrstrøm
Hold 2025 Mu/2g (2g Mu)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til musik B
Titel 2 Musikteori og -analyse (musikmedieprojekt)
Titel 3 Sang og sammenspil
Titel 4 Rytmisk musik (herunder nyere HIT-musik)
Titel 5 Klassisk musik (herunder barokken)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til musik B

Introduktion til musik på B-niveau og opsamling på C-niveauet.

Der introduceres til faget med øvelser i musikhistorie, teori og analyse - ligesom der
arbejdes med musikudøvelse.

Materialeoversigt:
- Hit med hittet(artikel) af Louise Top Rasmussen : "light-version af Marstal/Jaegers
bog
- Hitskabelonenaf Henrik Martsal og Morten Jaeger (uddrag): Hitskabelonen: Form,
sound og flow - med stopuret i hånden(et kapitel)
- Hitanalyse: skema til brug for analyse af de fem HIT-kriterier

Som repetition og introduktion til instrumentation og orkestertyper, har holdet set en
video/lydoptagelse af:
Benjamin Britten: "YOUNG PERSON'S GUIDE TO THE ORCHESTRA" - Variations and Fugue on a Theme of Henry Purcell (1946)

Grundbogsmateriale:
1) Johannes Grønager : Nøgle til musikken , Systime , 2010: s.7-55 og 72-87
2) Rockmusik i tid og rum : s.10-19, 22-50, 54-55, 69, 82-92, 104-129 og 134-139
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Musikteori og -analyse (musikmedieprojekt)

Forløbet dækker over arbejdet med musikteori og -analyse anvendt på forskellig musik. Der blive løbende blive præsenteret analyseredskaber, som kan anvendes på pop/rock-musik og senere klassisk (barok) - men også almenmusikalske analyseredskaber.

Tematiske forløb:
•Form
•Sound/lyd (herunder instrumentation)
•Melodik
•Harmonik
•Rytmik

Fagbøger:
- "Nøgle til musikken", Johannes Grønager, - Systime, 2010: (s. 7-55 og 72-87).
- "Rockmusik i tid og rum", Aare, Grønager, Rønnenfelt - Systime 2000

Med afsæt i sound-kapitlet fra "Rockmusik i tid og rum" arbejdes med analyse - primært med lydeksempler fra bog og fokus på sound-begrrebet og hermed et kortere musikmedieprojekt inddragende musikproduktion i GarageBand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sang og sammenspil

Sang og sammenspil er et forløb, der foregår sideløbende med fagets øvrige discipliner. Det dækker som betegnelse her også over korsang (både en- og flerstemmige sange), SDS (sang, dans og spil) herunder grundlæggende rytmeforståelse og pulstræning og sammenspil i mere traditionel rytmisk musikalsk forstand med pop/rock-besætning og arbejde hermed.

Der er bl.a sunget følgende en- og flerstemmige sange: I det spæde morgengry, Sensommervise, Septembers himmel, I østen stiger solen op, Regnvejrsdag i november, Vent på mig - samt "The place outside", "Jeg ta'r imod", hvor bl.a. to sidstenævnte har været genstand for korsang/flerstemmig sang. Der er sunget langt flere titler i et varieret repertoire.

Introduktion til sammenspil ved hjælp af først rotation med hele holdet og derefter i mindre grupper.

Rotation og sammenspil med numrene:
- Michael Jackson: "Working day night"
- Thomas Helmig: "Jeg ta'r imod"
- Bruno Mars: "Lazy song"
- Lukas Graham: "Drunk ind the morning"

Rotation på bla. trommer, tangenter, cajon, shaker, tamburin, elbas, guitar, vokal etc.
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rytmisk musik (herunder nyere HIT-musik)

Musikanalyse af værker inden for området: "HIT-musik"

Dette forløb handler om såkaldt HIT-musik. Man kan analysere musikken ud fra en undersøgelse af den såkaldte HIT-skabelon. Den tager udgangspunkt i, at HIT-musik ofte er opbygget på sammen måde og kan forstås ud fra fem kriterier eller kvaliteter, som det er formuleret af bl.a. Henrik Marstal og Morten Jaeger i bogen, Hitskabelonen.

Materialeoversigt:
• Hit med hittet (artikel) af Louise Top Rasmussen : "light-version af • Marstal/Jaegers bog
• Hitskabelonen af Henrik Marstal og Morten Jaeger (uddrag s. 98-120): Hitskabelonen: Form, sound og flow - med stopuret i hånden (et kapitel)
• TV-dokumentar: Landeplagen, DR 2010 (Brygmann: Vent på mig), Martin Brygmanns hit, "Vent på mig" (foruden TV-dokumentar, har holdet læst GAFFA- anmeldelse og kunstnerinterviews)
• Hitanalyse: lærerproduceret skema til brug for analyse af de fem HIT-kriterier
• Musikdokumentar: The Greatest Night in Pop (Netflix, 2024) - om en januarnat i 1985 samledes musikkens største stjerner for at indspille "We are the World". Fokus på HIT-samtale, popmusikkens- og popstjernernes rolle i samfund - lokalt og globalt - kommercielt og politisk etc. Herunder samtaler om afsender/modtager-forhold samt værk og omverden.
• Uddrag af Bogen, "Rebel og remix" (s.150-162) - den ansvarlige rockstjerne

Analyser og begreber:
Formanalyse: typiske rockformer (strofisk, aaba, pop-form, hitskabelonen (udvidet popform) - begreberne: vers, omkvæd, kontraststykke, intro, outro, bro, mellemstykke, solo - anvendelse af form-skema fra "Rockmusik i tid og rum" en analyse der grafisk præsenterer formen, i forhold til tid)

Instrumentation og de forskellige instrumenters roller/funktioner

Melodisk analyse: frase, motiv, udstrækning, kontur, toptone, bundtone, ambitus - tendenser i intervaller.

Harmonisk analyse: toneart, akkorder, kvintcirkel, "nært beslægtede akkorder" - tendenser i akkord-rundgange og til dels trinanalyse.

Øvrige begreber til "hit-analyse": tid, hook, break, gimmick, fills, pay-off, indramning, sound med anvendelse af forgrund/baggrund-beskrivelse (en analyse af hvor i lydbilledet de forskelllige instrumenter ligger)

Analyserede kompositioner (med nodeforlæg) bl.a.:

1. I'll be there for you (The Rembrandts, 1995)
2. Funhouse (Pink, 2008)
3. Rehab (Amy Winehouse, 2008)
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klassisk musik (herunder barokken)

Musikhistorie - klassisk musik i grove træk

Forud for arbejdet med det særligt studerede musikemne (barok) er søgt overblik
over de ca. 1000 års musikhistorie fra tidlig middelalder til omkring 1960.
Læreroplæg (m. bl.a. powerpoint) og notemateriale til musikhistorien er anvendt.
Værker der er anvendt i gennemgangen:
- Middelalderen: Victimae pascali laudes (første halvdel af 1000-tallet)
- Barok: Händels Messias : And he shall purify the sons of Levi, 1741 (No 5,6 og 7) samt Vivaldi: 1. sats af foråret fra de fire Årstider (ca 1710)
- Wienerklassik: Mozart 1. sats af Klaversonate i A-dur (1779) samt Beethoven, 1. sats af symfoni nr. 5 i C-mol (1803-1808)
- Romantik: Tjajkovskij: symfoni no. 6 i H-mol (Pathetipue), 1893
- Ekspressionisme/tolvtonemusik, ca. 1920-50: Arnold Schönberg, op. 46 (1927)
- Nyklassicisme (elektronmusik), Stockhaysen: Gesang Der Jünglinge (1956)

Materiale brugt til analyse med henblik på eksamen:

Antonio Vivaldi - de 4 årstider: Efteråret - 3.sats

Vivaldi-satsen udgør det kendte stof og eleverne har arbejdet med en række parametre mhp. analyse - fx. periode/genre (barok og instrumentalkoncert), instrumentation, form (rondo/mod.rondo), rytmik, harmonisk- og melodisk analyse etc.

Som teorietekst er anvendt eget kompendium med tekster/noter til barokmusikken og
relation til den øvrige klassiske musikhistorie - heri er også indraget kopier fra
Barokbogen af Jens Dalsgård, Systime 1997.

Supplerende stof:
Power point om Barokken med supplerende stof: Uddrag af div. værker til genkendelse af stilistiske træk fra perioden: Barok - Bach: Præludium i C, Fuga i C, Air, Brandenburger koncert no. 1 og no.5, 1.sats m. fl. Vivaldi: Guitar koncert i D, Forar - 1. sats. Handel: fra Messias - "And he shall purify" og "But who may abide the Day of his coming", Sarbande fra Klaversuite I d-mol.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer