Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida Isabella Mikkelsen, Jens Roland Munch
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og introduktion til faget
Titel 2 Romerriget
Titel 3 DHO. Industrialiseringen
Titel 4 Holocaust og andre folkedrab
Titel 5 Middelalderen
Titel 6 Renæssance og reformation
Titel 7 Oplysningstiden og revolutioner
Titel 8 Velfærdsstatens historie
Titel 9 Kina (fra midten af 1800-tallet frem til 1989)
Titel 10 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og introduktion til faget

Forløb om vikingetiden med introduktion til historiefagets begreber og metoder. Eleverne har især beskæftiget sig med centraliseringen af statsmagten i vikingetiden samt trelleborgene, overgangen fra asatro til kristendom, vikingetogter og historiebrug.

- Fra bekendtgørelsen

• Faglige mål
Eleverne skal kunne:
o diskutere periodiseringsprincipper
o reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

• Kernestof
o hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
o forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
o stats- og nationsdannelser herunder Danmarks
o historiebrug og -formidling
o historiefaglige teorier og metoder

• Fremstillinger
o Baastrup, Maria Panum. Vikingerne og deres togter. I Blom et al. Vikinger på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 29-37.
o Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
o Dobat, Andres S. Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark. I Blom et al. Vikinger på vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 63-66.
o DRTV Historien om Danmark - Vikingetiden, 2017.
o Hassing, Anders et al. Fra fortid til historie. Columbus 2019, s. 9-14.
o Hansen, Lars Peter Visti et al. Overblik - Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal, 2012, s. 19-30
o Historiens drivkraft. Larsen og Smitt. Introduktion til historie (2005) s. 10-12
o Nationalmuseet, 2013. 3D-animation af vikingetidens kongsgård ved Tissø
https://www.youtube.com/watch?v=S4o0ZRgDFuc (Besøgt d. 23.08.22)
o Reimick, Sofie et al. Kultur og samfund 2. udgave, Systime 2015, s. 23-28
o Vikingetiden. Vores Danmarkshistorie podcast. Wille, Asgar, Forlaget Columbus 2022.  https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vikingetiden/id1639890396?i=1000576132193

• Kilder
o Saxo - uddrag af Saxos Danmarks Krønike - en beretning om Gorm den Gamle
o Indskrift på Jellingstenene
o Uddrag af Widukind af Corvey: ”Saksernes historie”, 900-tallet.
o Uddrag af Adam af Bremen: ”De hamsburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse”, slutningen af 1000-tallet.
o Angrebet på Lindisfarne Kloster 793
https://www.frydenlund.dk/temasider-og-diverse/island-tekster/tekst-1.aspx (Besøgt d. 20.12.21)
o Vikingerne ved Volga. Ibn Fadlan. I Danmark i vikingetiden (Harding Sørensen), 1979, s. 61-63.
o Diverse billeder og videoer af historiebrug af vikingetiden. Enkelte herfra:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/ (Besøgt 17.01.22)

• Ca. omfang: 60 sider + dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Formål med forløbet:

Forløbet skal opfylde læreplanskravet om et forløb med hovedvægt på tiden før 500 e.Kr. Forløbet omhandler Romerrigets opståen, udvikling og fald.
Eleverne har især beskæftiget sig med forskellige styreformer under republikken og kejserdømmet herunder monarki, aristokrati og demokrati. Yderligere har der været fokus på klientelasystemet, sportens betydning, de kristne og årsager til Romerrigets fald.

- Fra bekendtgørelsen

• Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Europas historie
o redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
o skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• Kernestof:
o hovedlinjer Europas historie fra antikken til i dag (fokus på antikken)
o forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o kulturer og kulturmøder i Europas historie
o stats- og nationsdannelser

• Fremstillinger:
- Grubb, Ulrik m.fl. Overblik – Verdenshistorien i korte træk, 2008, s. 33-37
- Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 1, 2019, s. 42, 58-59, 63, 75-76, 78-82, 84
- Helles, Knud. Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud - den gamle republik 500-146 f.Kr, s. 25-27, 52-53, 68-71, 82-85
- Helles, Knud et al. Store linjer i verdenshistorien, 1997, s. 49-52
- Hansen, Rasmus Falbe. Historie i levende billeder, 2013, s. 34-40, 43-45
- Mediano sport og perspektiv. Gladiatorkampe, nøgenhed og erotik. Sport i antikken havde det hele, 2020.
https://podtail.com/da/podcast/mediano-sport-perspektiv/gladiatorkampe-nogenhed-og-erotik-sport-i-antikken/

Kilder:
- Augustin om gladiatorkamp. I Vores verdenshistorie 1, 2019, s. 76
- Hvordan skal man behandle kristne. I Fokus fra antikken til reformationen, 2008, s. 59-61
- Om kejser Neros kristenforfølgelser. I Fokus fra antikken til reformationen, 2008, s. 58-59
- Polyb om Roms forfatning. I Vores verdenshistorie 1, 2019, s. 59
- Scott, Ridley. Gladiator, 2000

• Cirka omfang: 60 sider + film
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO. Industrialiseringen

Formål med forløbet
Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i den vestlige verden fra midten af 1700-tallet og frem til 1. Verdenskrig med særlig fokus på Danmark. Eleverne har primært beskæftiget sig med urbanisering, arbejderbevægelsen og Louis Pio, arbejds- og levevilkår i byerne, landbrugets omlægning i 1870’erne og gårdmændenes århundrede.

- Fra bekendtgørelsen
• Dansk-historie opgaven:
o elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge og vurdere forskelligartet materiale
o faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
o historiefagets identitet og metoder

• Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og Danmarks historie
o skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o behandle problemstillinger i samspil med andre fag
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• Kernestof:
o hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
o forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
o politiske og sociale revolutioner
o globalisering
o historiefaglige teorier og metoder

• Fremstillinger:
- Bryld, Carl-Johan. Husmandsfolket og arbejderklassen. I Danmark - tider og temaer. Systime, 2013.
- DRTV Historien om Danmark - Grundloven, magten og folket, 2017.
- Folkersen, Helle. Industrialiseringen. Da verden blev moderne, Systime, 2020, s. 40-42, 61-62.
- Hansen, Lars Peter Visti et al. Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 91-94.
- Grubb, Ulrik m.fl. Overblik – Verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 124-133.
- Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien, Gyldendal, 1996, s. 91-96, 116-118, 118-122

Kilder:
- Klassekampen. Blodige Gadekampe i Aarhus. I Funder, Heidi et al. At skrive historie, 2017, s. 31-32.
- Toynbee, Arnold. Lectures on the Industrial Revolution in England (1884). I Folkersen, Helle. Industrialiseringen. Da verden blev moderne, 2020, s. 24-25.
- Petersen, Edward. Udvandrere på Larsens Plads (1890).
- Reglement for arbejderne på Rubens dampvæveri (1869). I Folkersen, Helle. Industrialiseringen. Da verden blev moderne, 2020, s. 53-55.
- Årsregnskaber for tre Hobro-arbejdere 1879. I Kühle, Ebbe. Danmark. Historie. Samfund. Hovedfaser i Danmarkshistorien, Gyldendal, 1996, s. 120.

• Cirka omfang: 45 sider + dokumentar + det materiale eleverne individuelt har brugt til besvarelse af deres DHO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Holocaust og andre folkedrab

Formål med forløbet
Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til Holocaust og andre folkedrab for derved at kunne fjerne myter og fordomme samt bidrage til, at de kan sige fra over for antisemitisme. Forløbet skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Vi har arbejdet med de politiske og økonomiske omstændigheder i Tyskland i mellemkrigstiden, Hitlers magtovertagelse, begrebet antisemitisme og nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne. Yderligere har vi arbejdet få lektioner med krigen i Bosnien og Jugoslaviens sammenbrud.

- Fra bekendtgørelsen

• Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og Danmarks historie
o reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
o opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
o formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• Kernestof:
o Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
o Holocaust og andre folkedrab (læreplan fra 2022)

• Fremstillinger:
- BBC News. Drone video of Nazi concentration camp https://www.youtube.com/watch?v=449ZOWbUkf0
- DR2. Beslutningen. Hitlers Holocaust del 2. 2007.
- Folkedrab.dk. Auschwitz og erindringen af holocaust. https://folkedrab.dk/artikler/auschwitz-og-erindringen-af-holocaust-hvorfor-og-hvordan
- Folkedrab.dk. Hvad er folkedrab? https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
Folkedrab.dk. Holocaust-benægtelse https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse
- Folkedrab.dk. EU-lovgivning om Holocaust-benægtelse https://folkedrab.dk/artikler/eu-lovgivning-om-holocaust-benaegtelse
- Folkedrab.dk. Holocaust-benægtelse i Mellemøstenhttps://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelse-i-mellemoesten
- Grubb, Ulrik et al. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal, 2008, 146-152.
- Roslyng-Jensen, Palle. Ideologiernes kamp og murens fald. I Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd, Systime, 2011, s. 17.
- United States Holocaust Memorial Museum. World War II and the Holocaust. https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo
- Yad Vashem. The Main Principles of Nazi Ideology. https://www.youtube.com/watch?v=dwiYofBwKbc

Kilder:
- Drazen Erdemovic - „At dræbe… eller at blive dræbt” https://folkedrab.dk/artikler/drazen-erdemovic-at-draebe-eller-at-blive-draebt
- En tysk skolepiges syn på jøderne. I Bender, Johan og Hans-Kurt Gade. Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig. Belyst ved kilder. Munksgaard, 1992, s. 121-122.
- Fikret Alic’ tale på Auschwitz-dagen 27. januar 2004. https://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/tekst-30/
- Tre nazistiske propagandaplakater
- Tre skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien. https://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/tekst-13/
- Uddrag af Jeg hedder Arlette, og jeg overlevede Auschwitz. https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/film-jeg-hedder-arlette-og-jeg-overlevede-auschwitz
- Uddrag af NSDAPs partiprogram 1920. Punkterne 1, 3, 4, 6, 7, 11, 15, 16.
- Uddrag af Nürnberglovene. I Frederiksen, Peter et al. Grundbog til historie. Verdenshistorie 1750-1945. Systime 2001, 269-270.

• Cirka omfang: ca. 50 sider + dokumentar, billeder og videoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalderen

Forløbet omhandler den europæiske middelalder med primært fokus på kulturmødet mellem kristendom og islam, korstog samt forskellige syn på middelalderen.

- Fra bekendtgørelsen

• Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
o analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
o formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Kernestof:
o hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
o kulturer og kulturmøder i Europas historie
o forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• Fremstillinger:
- Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. Podcast afsnit 3. Middelalderens forestillingsverden.
- Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 1, 2019, s. 89, 120-121.
- Grubb et al. Overblik. Verdenshistorie i korte træk, 2008, s. 45-64.
- Hansen, Lars Peter Visti. Korstogene. Idé og virkelighed. Systime s. 136-138.

Kilder:
- Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring. I Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1, 2019, s. 147.
- Det tredelte samfund og samfundspyramide. I Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 1, 2019, s. 126-127.
- Eksempler på troskabseder. I Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 1, 2019, s. 126.
- Forskellen mellem korstog og jihad (2003). I Hansen, Lars Peter Visti. Korstogene. Idé og virkelighed. Systime s. 140.
- Korstogene som kristen generobring (2004). I Hansen, Lars Peter Visti. Korstogene. Idé og virkelighed. Systime s. 141.
- Korstogsperioden i et bredere perspektiv (1984). I Hansen, Lars Peter Visti. Korstogene. Idé og virkelighed. Systime s. 140-141.
- Kulturmødet mellem vesten og østen (1817). I Hansen, Lars Peter Visti. Korstogene. Idé og virkelighed. Systime s. 139.
- Les Tres Riches Heures du Duc de Berry March, 1382.
- Pave Urban II’s tale i Clermont i 1095. I Danielsen et al. Fokus 1 Fra antikken til reformationen. Gyldendal 2010, s. 144-146.
- To syn på middelalderen. I Danielsen et al. Fokus 1 Fra antikken til reformationen. Gyldendal 2010, s. 113-114.

• Cirka omfang: 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Renæssance og reformation

Forløbet omhandler renæssancens nybrud inden for videnskab, menneskesyn samt arkitektur. Eleverne har beskæftiget sig med det nye verdensbillede, det nye menneskesyn samt byggekunst. Eleverne har yderligere diskuteret periodiseringsprincipper og talt om, hvorvidt renæssancen var en del af senmiddelalderen eller en særskilt periode (brud og kontinuitet). I forlængelse af arbejdet med renæssancen har eleverne arbejdet med den protestantiske reformation i Tyskland og set såvel renæssancen som reformationen i et dansk perspektiv.

- Fra bekendtgørelsen

• Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
o redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
o analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
o skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
o demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Kernestof:
o hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
o politiske og sociale revolutioner

• Fremstillinger:
- Danielsen, Kim Beck og Sanne Stemann Knudsen. Renæssancen. Da mennesket kom i centrum. Systime, 2005, s. 195-196.
- DRTV Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid 2017.
- Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 1. Columbus, 2019, s. 219.
- Grubb et al. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal, 2008, s. 68-78 + 90-99.
- Hansen et al. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal, 2012, s. 45-65.

Kilder:
- Pico della Mirandola. Flemming Clausen et al. Skabt til at skabe, Aschehoug, 1997, s. 50-51.
- Uddrag af Kongeloven 1665. Carsten Pape. Enevældens København - historie og byvandringer, Systime, 2015.
- Verdensbilledet: Aristoteles og Copernicus. Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 i det dansk perspektiv, Systime.
- Uddrag af Gallileis brev til storhertuginde Christina, 1615. Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 i det dansk perspektiv, Systime.
- Uddrag af Martin Luthers 95 teser 1517. Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 i det dansk perspektiv, Systime.

• Cirka omfang: ca. 60 sider + dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysningstiden og revolutioner

Forløbet omhandler de videnskabelige tanker inden for samfundsfilosofien, som opstod under oplysningstiden, og hvordan disse tanker var afgørende drivkræfter for den amerikanske samt den franske revolution.

- Fra bekendtgørelsen

• Kernestof:
o hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
o forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
o politiske og sociale revolutioner
o demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
o stats- og nationsdannelser

• Fremstillinger:
- En kongelig affære. Arcel, Nikolaj 2012.
- Frederiksen, Peter et al. Grundbog til historie - Verdenshistorie i 1750-1945. Systime, 2007, s. 19-26.
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2, Columbus 2019, s. 65-72.
- Grubb, Ulrik et al. Overblik. Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2008, s. 117-119.
- Kjeldsen, Carsten. Fokus II Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 41-49 + 52-55.
- Miniforedrag. Den danske enevælde. Løgstrup, Birgit et al. Danmarkshistorien.dk, 2011. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde (Besøgt d. 23.04.24)
- Miniforedrag. Den Franske Revolution og Danmark. Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. https://www.youtube.com/watch?v=9QBdoM5p6yE (Besøgt d. 26.04.23)
- Wagner, Hans. På sporet af oplysningstiden. Lindhardt og Ringhof, 2020, s. 37-39

• Kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring. Ahle, Allan. Den amerikanske borgerkrig. Systime 2001, 17-19.
- Den franske forfatning 1791. Langen, Ulrik. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal 2016, s. 90-92.
- Frederik den Store om enevældigt styre (1752) I Snitker, H. et al. Frederik den Store af Preussen, 1971, s. 38-39.
- Samfundspagten. Kjeldsen, Carsten. Fokus II Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 59-61.
- Menneskerettighedserklæringen 1789. Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2020.

• Cirka omfang: ca. 50 sider + film og miniforedrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Velfærdsstatens historie

Forløbet omhandler de generelle udviklingstendenser inden for den danske velfærdsstats historie fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. De primære nedslagspunkter i undervisningen har været lovgivningerne fra 1891-1892, Kanslergadeforliget i 1933, den første universelle velfærdsydelse i 1956, velfærdsstatens guldalder i 1960’erne, oliekrisen i 1973, konkurrencestaten samt forskellige syn på velfærdsstaten.

- Fra bekendtgørelsen

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Fremstillinger:
- Andersen, Lars. Fra fattighjælp til velfærdsstat. I Fokus II fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016, s. 289-306 + 320-321.
- Arbejdermuseet.dk. Boligerne omkring århundredeskiftet. https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/baggaard-beton-boligbevaegelsen/boligerne-omkring-aarhundredeskiftet/
- DRTV Historien om Danmark - Velfærd og kold krig 2017.
- Koefoed, Nina. Fattighjælp og tab af rettigheder. Danmarkshistorien.dk 2016.
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-rettigheder-fra-grundlov-til-socialreform-1849-1933/
- Larsen, Bonne Henrik et al. Danmarkshistorisk oversigt. Systime, 2011, s. 102-106.


Kilder:
- Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908). I Andersen, Lars. Fra fattighjælp til velfærdsstat. I Fokus II fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016, s. 309
- En ufaglært kvindes erindringer. I Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen. Familieliv i Danmark, Systime. S. 215-218.
- Kriselovgivningen (1933) I Frederiksen, Peter et al. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2016, s. 204-205.
- Poul Møller Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) og Bent Rold Andersen Den aktive velfærdsstat (1966) I Andersen, Lars. Fra fattighjælp til velfærdsstat. I Fokus II fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal, 2016, s. 312-315.

• Cirka omfang: ca. 45 sider + dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina (fra midten af 1800-tallet frem til 1989)

Forløbet omhandler Kinas historie fra opiumskrigene og frem til demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads i 1989. Eleverne blev først introduceret for klassisk kinesisk tankegang over for klassisk europæisk tankegang, hvorefter de arbejdede med konfucianismen og den legalistiske skole. Herefter har eleverne bl.a. arbejdet med europæisk tilstedeværelse i Kina, bokseropstanden, den lange march, det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaoping og arbejdsmarkedet, demonstrationerne i 1989 og menneskerettigheder.

- Fra bekendtgørelsen
• Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering

• Fremstillinger:
- Nedergaard, Peter. Kina. Politik, økonomi og samfund. Systime, 2015, s. 7-14 + 43-55.
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt. Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny. Systime, 2010, s. 16-23 + 25-27 + 128-133.
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus 2019, s. 222-228.
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 3. Columbus 2020, s. 234-237 + 243-251.
- Nielsen, Christian et al. Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022.
- Den lange march. DR2 2010.
- Kina markerer sig (Kina - det nye imperiumI. I tre afsnit) DR2 2013.
- Vox. This photo triggered China's Cultural Revolution. https://www.youtube.com/watch?v=kXByOrRrO7c (Besøgt d. 10.12.23)

• Kilder:
- Nanjingtraktaten. Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus 2019, s. 220-221.
- To syn på Den Lange March. Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt. Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny. Systime, 2010, s. 156-159.
- Rødgardist under kulturrevolutionen. Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 3. Columbus 2020, s. 241.
- Propagandaplakat af Mao Zedong

• Cirka omfang: ca. 60 sider + dokumentarer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet omhandler ideologiernes kamp i det 20. århundrede primært med fokus på det liberale demokrati i vestblokken over for kommunismen i østblokken. Eleverne har beskæftiget sig med den bipolare verdensorden efter 2. Verdenskrig og de ideologiske, politiske og økonomiske forskelle mellem de to konkurrerende stormagter. Eleverne har bl.a. arbejdet med Fultontalen, inddæmningspolitikken, Marshallplanen, Berlinblokaden og Cubakrisen. Forløbet blev rundet af med murens fald, en kort gennemgang af Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød og Fukuyamas tese om historiens afslutning.

- Fra bekendtgørelsen
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder

Fremstillinger
- Roslyng-Jensen, Palle et al. Overblik. Det 20. århundredes historie. Gyldendal, 2013, s. 9-18, 42-48, 51-64, 72-75, 141-145.
- Hemmersam, Karl-Johann et al. Verden i konflikt og forandring. Munksgaard 1998, s. 30-35, 37-39, 69-72, 75-78.
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2019.
- DRTV. Civilisationernes sammenstød (2010) https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/civilisationernes-sammenstod

Kilder
- Eisenhowers dagsbefaling til de allierede tropper forud for D-dag. Sørensen, Jakob og Niels Wium Olesen. Anden Verdenskrig. Systime 2023.
- Officiel aftale på Jaltakonferencen februar 1945. Bay, Svend Aage. Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal 1971, s. 39-41.
- Hemmelig aftale på Jaltakonferencen februar 1945. Berentzen, Harald og Vilfred Friborg Hansen. Den kolde krigs oprindelse. GMT 1980, s. 42-44.
- Uddrag af Fultontalen. Bay, Svend Aage. Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal 1971, s. 54-55.
- Trumandoktrinen og Marshallplanen. Bender, Johan og Hans-Kurt Gade Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard 1983, s. 9-15.
- Oprettelse af NATO. Bender, Johan og Hans-Kurt Gade. Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard 1983, s. 41-43.
- To syn på Berlinmuren. Thurén, Torsten. Kold krig og fredelig sameksistens: stormagtspolitikken 1945-75. Munksgaard, 1977, s. 83-84.

Cirka omfang: ca. 70 sider + små videoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer