Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Kim Hornbech
Hold	2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Antikken med fokus på Hellas
Titel 2	Forløb#2 Vikingetiden
Titel 3	Forløb#3 DHO om indus, demo og folkeligt gennembru
Titel 4	Forløb#4 Middelalder med fokus på korstog
Titel 5	Forløb#5 Renæssancens opdagelser
Titel 6	Forløb#6 Industrialisering
Titel 7	Forløb#7 Ideologiernes kamp
Titel 8	Forløb#8 Folkedrab i Rwanda
Titel 9	Forløb#9 Ungdomsoprør
Titel 10	Forløb#10 Lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Antikken med fokus på Hellas 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Ingen lektier - jeg beklager. Læs i forvejen Grubb m.fl. Overblik s. 9-13 med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvor/hvornår er vi? Hvorfor begynder bogen her? Hvad sker der de første 11.000 år- hvis man skulle svare med en sætning? Tegnedrengenes Verdenshistorie 1&2: https://www.youtube.com/watch?v=agHrSVYcarI Læs Grubb s. 13-19; Hvad er sært? svært? vigtigst? Læs Grubb s. 21-26 med henblik på at karakterisere, hvorfor den græske højkultur opstår Læs Grubb s. 26-31 med henblik på at karakterisere forskellene på Athen og Sparta Læs Grubb s. 33-38 med henblik på at karakterisere Rom som samfund. Vi skal desuden tale om rivalisering, Alexander og hellenisme John Green: The Roman Empire. Or Republic. Or...Which Was It?: Crash Course World History #10 Læs Grubb s. 38-44 med henblik på at karakterisere udviklingen i Rom Læs i vedhæftede s. 4-6 (eller sidernes sidetal s. 27-31) 5. Den spartanske militærstat Lektie: læs s. 31-35 med henblik på at sammenligne Athen og Sparta Vi skal dog begynde med at have 'svensken på disken'. Læs i kompendiet om Aristoteles og de seksstyreformer. Prøv at notere hvilke styreformer som nævnes i teksten. SAMT svar på spørgsmålene fra sidst. Vi gør den historiske helt færdig i timen (ingen lektier) Vi samler op fra sidst - Aristoteles og de seks styreformer - læs desuden Xenofon: Lakedaimoniernes samfundsindretning s. 12-15 (PDF'ens sidetal) Genlæs jeres noter fra dette forløb; vi laver lige lidt opsamling. Opsamling HIS22.pdf Opsamling fra sidst samt Læs i kompendiet s. 16-21: Flere af Lykurgs love: Overvej hvad det er for en slags kilde og hvad vi kan lære af det? Læs s. 22-23: Perserkrigene: Tegn en lille tidslinje mens I læser Perserriget 490 Felttoget 480 Læs s. 24-27 i kompendiet 28-32 i kompendiet Læs s. 33-38 - men særligt henblik på Bo Green Jensens anmeldelse: Er Bo Green Jensen dybest begejstret eller kritisk over for filmen? Zack Snyder: af: 300 (2007) Ingen lektier - jeg beklager - ud over at lære 37:50 udenad! MEN vi begynder når det ringer ind! Læs jeres noter fra Spartaforløbet igennem; vi begynder på opsamling https://sites.google.com/ngyhf.dk/spartaopsamling/start Klar til oplæg Læs jeres sparta-noter igennem Afsnit Ingen lektier - jeg beklager Sparta Illusteret historie.pdf Læs i forvejen Grubb s. 45-54; hæft jer ved periodiseringen i forhold geografien
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Vikingetiden 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold	Kernestof: Gå ind på denne hjemmeside og download den pdf, der hedder 'Vinkler på Vikingetiden". Læs s. 1-15 i pdf - dvs. fodside, indholdsfortegnelse, forord og kapitel 1. Der er store billeder og tomme sider, men giv den gas, så kan I nå det på 20 minutter. Læs i forvejen: Vinkler på vikingetiden s. 15-28: Menneske og samfund med henblik på at redegøre for hovedpointerne Læs i forvejen: Vinkler på vikingetiden s. 29-37: Vikingerne og deres togter med henblik på at redegøre for hovedpointerne Ingen lektier - jeg beklager Af Vikings s1e1 Ingen lektier - jeg beklager. Kildeøvelse Arbejd-selv-lektion: Lektie: hav en computer med der kan optage fx Screencast'o'matic - medbring evt. ørebøffer med mikrofon. Dagens tekst I forlængelse af sidst: Brug 20 minutter på at spidsvinkle jeres kilde, og lav en række stikord til en populær artikel
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 DHO om indus, demo og folkeligt gennembru 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs kompendiet s. 1-13: dvs. sidernes skal ikke læses grundigt eller læres udenad. Orienter jer blot i stoffet - og læs som minimum overskrifterne https://sites.google.com/ngyhf.dk/dho23/klar-parat-start Lektie: Læs i forvejen: DK-Overblik s. 91-94 om Landbrugets omlægning og Forfatningskampen. Hæft jer ved den forandring som det danske samfund gennemgår i perioden. Læs i forvejen linket med I blot fokuserer på at forstå indholdet ... Læs i forvejen: DK-Overblik s. 95-99: Industrien i vækst, Arbejdsforhold, Arbejderne organiserer sig, Byerne i vækst Læs i forvejen linket Læs tekst og linkDK-Overblik s. 99-101: Litteratur, radikalisme og realisme, Skoler til flere, Kvinderne frem i lyset OGLinket: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-elna-munch-argumenterer-for-kvindelig-valgret-i-1913 Læs i forvejene linkene:https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Middelalder med fokus på korstog 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Desværre ingen lektier Cunk on earth LINK s1e1 Læs i forvejen Grubb: Overblik s. 45-54 (det er lidt langt, men til gengæld er den genlæsning og der er også nogle store billeder - hæft jer særligt ved sidernes overskrifter) Læs i forvejen Grubb: Overblik s. 45-54 (det er lidt langt, men til gengæld er den genlæsning og der er også nogle store billeder - hæft jer særligt ved sidernes overskrifter) (lektien fra sidst) AV: LINK Læs i forvejen Grubb: Overblik s. 56-62ø: Højmiddelalder: hvilken betydning har landbruget, ridderkulturen og kirken? Læs i forvejen Grubb: Overblik s. 62ø-67: fokus på købmændene, pesten og årsagerne til periodens afslutning Læs i PDF-Kompendium 1: s. 1-8 (dvs. de første 8 sider) Nielsen Skovgaard Henrik Korstog og Jihad 25ff.pdf https://sites.google.com/ngyhf.dk/himiddelalder/5 Læs Kompendiet fra sidst: s. 9-14: Hvorfor begyndte korstogene? Kompendium 1: s. 14-17: Urban 2.'s tale, Folkekorstoget og strabadser og 1099; hvad er det for tekster? Læs kompendiet s. 18-20; hvilken slags tekster har vi med at gøre - og hvordan forholder de sig til teksterne fra sidst? SAMT besøg lokale A11 og tag et billede af korstogsplakaten; hvorfor hænger sådan et billede mon der? Læs i forvejen: https://www.information.dk/2007/07/vorherre-hest Vi holder en lille skriveøvelse Læs i forvejen følgende: https://filmogtro.dk/anmeldelse/kingdom-of-heaven/oghttps://www.humanisme.dk/film/film055.phpmed henblik på en forståelse af filmen;undersøg endvidere hvem/hvor teksterne er skrevetSAMTlær tallet 5415 udenad!(Vi begynder (ell Læs i forvejen: https://www.berlingske.dk/aok/var-saladin-en-human-hersker-eller-raa-krigsherre-ny-biografi-gaar-taet-paa - hvad er svaret på spørgsmålet? Var Saladin en human hersker eller rå krigsherre? Ny biografi går tæt på manden, der også var far til 17 børn Jerusalem Læs linket - så meget og så godt som I kan på 20 minutter https://sites.google.com/ngyhf.dk/2u2324middelalderen/start Hvis I blev færdige sidst; ingen lektier
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Renæssancens opdagelser 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold	Kernestof: Læs i forvejen Grubb m.fl. Overblik s. 68-76 - det skal ikke nærlæses, men snub overskrifter og årstal The Renaissance: Was it a Thing? - Crash Course World History #22 Læs i forvejen Grubb m.fl. Overblik s. 76-84 - det skal ikke nærlæses, men snub som minimum overskrifter og årstal SAMT besvar spørgsmålene fra sidst Sammenlign med dette kalkmaleri Læs den næsten bid i grundbogen (s. 84-92) SAMT svar på de sidste 7 spørgsmål fra sidst Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 5-11 (bemærk, at det er de sidetal der står i pdf'en der tæller - dvs. læs de første sider efter forsiden); fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cir Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 12-16; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.17-22; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 23-31 (mange billeder - prøv om I kan nå det på 20 minutter); fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? https://videnskab.dk/kultur-samfund/bliver-kontroversiel-forskning-gemt-vaek/ https://www.information.dk/moti/2019/05/studier-intelligens-race-akademisk-minefelt-svaert-forskere-navigere Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.32-41 (der er nogle tegninger og noget, så prøv om I kan nå det på tyve minutter); fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? AF: Columbusfilm (hvordan åbner filmene) Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.41-46; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Efterlyst Valladolid-debat Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 46-52; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.52-55; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Se i øvrigt også denne artikel ... i link Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.56-63; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.63-65; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Om Syfilis Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.66-69; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.69-76; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Genlæs: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.69-76; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Læs jeres noter fra forløbet om opdagelserne https://sites.google.com/ngyhf.dk/2u-hi-opdagelserne/start I gav hinanden lektier for i grupper; lav dem Klar til fremlæggelser!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Industrialisering 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Læs i Grubb s. 90-100: det skal ikke læses så grundigt; skim det igennem. Brug tiden på overskrifterne, faktaboksene og billederne. Læs i Grubb - og det er ikke sammenhængende i sidetal, men det skal indholdet gerne være... Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History Læs Grubb s. 124-128: fokus på svære begreber Læs i forvejen Grubb s. 128-133; fokus på de svære begreber Lav i grupperne - de grupper hvor I plejer at sidde - nedenstående spørgsmål; anden yngste lægger svarene op i elevfeedback - sammen med navnene på gruppens medlemmer Uden lektier - desværre Læs linket: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/industrilandet-danmark/ Fokus på svare ord, sære bemærkninger og overordnet struktur i fremstillingen - SAMT - opsamling fra sidst Thorhauge Sally Industrialisering 4 0 Systime INDLEDNING.pdf Læs kilde 1, 2, 3 og 4 i vedhæftede (kilde 1 og 2 tager to minutter) Kildeliste Læs kilde 5 og 6 i kompendiet fra sidst: Læserbrev i Socialisten og Horsens Avis bringer et svar Læs tekst 7 og 8 i kompendiet fra i mandags Læs vedhæftede Thorhauge Sally Industrialisering 4 0 Systime INDLEDNING.pdf med henblik på at sortere mellem ny og kendt viden https://sites.google.com/ngyhf.dk/2u202324indus/start I har givet jer selv lektier for; lav dem! Klar til oplæg! Lav opgaverne i præsentationen Absolute Monarchy: Crash Course European History #13 Coming to America - wake up scene Læs i Grubb - og vedhæftede Læs linkene Virtuel program Læs resten af linket - og vær klar til opsamling på virtuelt. Sæt uret og se om I kan nå det hele på 20 minutter: https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering BEMÆRK at der er morgenmøde, og derfor er der en risiko for at jeg kommer lidt for sent til timen. Hvis jeg gør det, forventer jeg at I er godt i gang med punkt 2. God fornøjelse! https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/individualisering-og-national-identifikation Læs jeres noter fra de sidste gange; vi skal have en skriveøvelse om Danmark i 1800-tallet Læs op på materialet fra sidst - som hver gruppe har arbejdet med Læs jeres noter fra sidst I gav hinanden lektier for - lav dem! Læs Grubb s. 134-144 - eller skim det så godt I kan på 19 minutter. Fokus på overskrifter, faktabokse og illustrationer. Virtuel lektion: Aflever i følgende grupper - næste fødselsdag aflever i elevfeedback
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#7 Ideologiernes kamp 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold	Kernestof: Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 134-141; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra de sidste år - hvad var det vi lærte? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 141-148; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra sidste gang - hvad var det vi lærte? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 148-156; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra sidste gang - hvad var det vi lærte? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 158-165; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra sidste gang - hvad var det vi lærte? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 165-172; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra sidste gang - hvad var det vi lærte? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 172-179; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra sidste gang - hvad var det vi lærte? - desuden - oversæt følgende: "buongiorno in soggiorno Læs i vedhæftede kompendium: s. 19-22 (de røde tal tæller!) Læs i kompendiet fra sidst s. 3-4 samt s. 23-24 SAMT opsamling fra sidst Læs i kompendiet s. 4-6 samt s. 25-28 Læs i kompendiet s. 4-6 samt s. 29-30: Kritik af stikkerlikvideringerne: Hvad er en stikkerlikvidering? Hvad er kritikken af disse? AF: De forbandede år af Anders Refn (2020) Vi ser videre Vi ser færdig! I kompendiet s. 6-9: Andersen, Lars m.fl.: FOKUS III – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006 SAMT Hedtoft om Atlantpagten s. 32 Kompendiet s. 9-10: Danmark og Den kolde krigs afslutning samt Kompendiet s. 32-35: Fodnoter Kjeld Olesens forsvar og Uffe Elleman: Danmark svigtede Kompendiet s. 10-18 Udenrigspolitisk aktivisme mm Dalager, Stig: Debat: Vi blev narret med i Irakkrigen, Politiken, 05.04.2008- Mylenberg, OG Troels Mylenberg: Hård ordkrig om Irak-krigen, Berlingske Tidende, 30.10.2008 Kompendiet s. 37-40 SAMT 7: diskuter om dansk aktivisme er en tradition! Læs i forvejen: Rasmussen, Anders Fogh: Om samarbejdspolitikken 29. august 1943, www.danmarkshistorien.dk OG Lykketoft, Mogens: Fogh dyrker falsk aktivisme…, Berlingske Tidende, 20.05.2003(KOMPENDIET s. 41-46)SAMT opsamling fra sidst! Læs resten af kompendiet! Lav en powerpointvideo pr gruppe, som klassen kan se efterfølgende Hvis man var fraværende sidste gang, onsdag d. 30. er man ikke i nogen gruppe. Dvs. nu er man i gruppe 7 og skal følge særligt program som fremgår af præsentationen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#8 Folkedrab i Rwanda 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Virtuelt program Læs vedhæftede - eller den første bid af vedhæftede kompendium s. 2-12 - fra det store ettal - til det store total. Læs i kompendiet s. 13-22 fokus på Rwandas sociale, økonomiske og politiske udvikling - samt hvordan hvide har set på sorte. Salomonsens leksikon var i lange perioder en central kilde til populærvidenskabelig indsigt i Danmark. Læs kompendiet s. 23-33: lidt langt, men mange billeder og stor skrift. Hæft jer ved tidslinjen i teksten og de lidt svære navne. Læs kompendiet s.34-43: Hvad var årsagerne til folkedrabet? SAMT opsamling fra sidste gang! Læs kompendiet s.44-52: Hvordan forløb folkedrabet? Hvordan forløb folkedrabet? IILæs i forvejen kompendiet s.53-58 Læs kompendiet s.68-79: Begynd s. 80 og opstil Stantons ’opskrift’ på et folkedrab. Læs dernæst Jan Grarups tekst - hvad er hans budskab? Vi arbejder videre med tidslinjen fra sidst. Læs kompendiet s 83-86: hvad er teksternes hovedbudskab? Opsamling fra sidst; læs jeres noter fra forløbet! SMAT hvad skete der efterfølgende med Paul Rusesabagina? Sidste gav I hinanden lektier for; lav dem! I gav hinanden lektier for; lav dem! Vi skal høre oplæg! Vi hører de sidste oplæg; nr 5 begynder!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#9 Ungdomsoprør 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Nyt forløb: Læs i forvejen følgende to link(I behøver ikke se filmene): Læs linket: Læs linket - lidt langt, men prøv at få et overblik Tænk tre tanker om SRPSAMTSvar på spørgsmålene fra sidstSAMTLæs linket: 4. Den politiske kultur - tradition og forandring Læs linket - lidt langt, men prøv at danne et overblik: 5. Kulturelle og sociale opbrud Læs linksene; den første er blot et billede, men prøv også at læse kildeintroduktionen. Det sidste er en artikel; husk også her kildeintroduktionen. SAMT: Svar på spørgsmålene fra sidste gang Uden lektier - følg blot instruksen i præsentationen. Links Folketingsdebat om frigivelse af billedpornografien 1968-1969 Læs i forvejen vedhæftede link Ingen lektier - åbenbart. Det var sommer, det var sol, det var dengang - i 60'erne - temalørdag fra DR2 Læs Opsamling fra sidst; hvad var det for en klide vi læste? SAMT Læs vedhæftede tekst om Trerødkollektivet (eller læs den første side og skim resten); hvad er det for en slags tekst og hvad siger den om sin samtid? Spørgsskema - AI Lav en liste over det vi har læst/set i forløbet om ungdomsoprøret. Christianias børn DR1
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#10 Lange linjer 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Læs (skim!) i forvejen vedhæftede s. 15-28 med henblik på at skabe et overblik over teksten ærinde; overvej endvidere titlens betydning. Læs (skim!) i forvejen vedhæftede s. 28-42 med henblik på at skabe et overblik over teksten ærinde. LÆS desuden op på studenteroprøret - hvad er de vigtigste problemstillinger i dette forløb. Genlæs jeres noter om Ungdomsoprøret, Rwandan og Ideologiernes kamp - med henblik på et overblik og vigtigste problemstillinger. AF: Våben hvede og staal - Guns germs and steel DR2-tema Genlæs jeres noter om imperialisme og industrialisering - med henblik på et overblik og vigtigste problemstillinger. Se videoen fra sidst til 12:29 (hvis I var fraværende) Genlæs jeres noter om renæssancen og middelalder/vikingetid Se videoen til 25:09, hvis I ikke var til stede Genlæs om sparta Genlæs hele pensum - Spørgetime
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb