Nørresundby Gymnasium og HF
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nørresundby Gymnasium og HF
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Lasse Taagaard Jensen
Hold
2022 HI/x (
1x HI
,
2x HI
,
3x HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Danmarks tilblivelse (11.000 f.kr - 1050 e.kr.)
Titel 2
Middelalder (476 e.kr. - 1453. e.kr.)
Titel 3
Fra fattighjælp t. velfærdsstat (ca. 1500 -)
Titel 4
Renæssancen (Cirka 1400-1650)
Titel 5
DHO: Industrialisering og modernitet (c.1870-1930)
Titel 6
Menneskerettigheder (Ca. 1690 - i dag)
Titel 7
Europas underlæggelse af verden (ca. 1450 - 1970)
Titel 8
Enevælden (ca. 1600-1849)
Titel 9
Ideologiernes kamp (1917-1989)
Titel 10
Romerriget: Opståen, udvikling & undergang
Titel 11
Kina: Kejserdømme, Kaos, Kommunisme, Kapitalisme
Titel 12
Kronologiforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Danmarks tilblivelse (11.000 f.kr - 1050 e.kr.)
Indhold
Kernestof:
Bonne Larsen og Smitt (2005) 'Introduktion til Historie', Systime, s.44-51
Blom m. fl.: Vinkler på vikingetiden (HI), Nationalmuseet 2013; sider: 6-14, 71-77, 83-90, 104-111
Anders Lundt Hansen (2018. v.23) Farvel til vikingetiden'. Weekendavisen
Henriette Lyngstrøm (2016.xi.25) "Vikingetiden burde hedde stålalderen". Videnskab.dk
'Danmarks oldtid' i Carl-Johan Bryld 'Danmark - Fra Oldtid til nutid' s11-17
Padlet - Danmarks tilblivelse
Rigs Vandring.pdf
H.Sørensen: Danmark i vikingetiden (HI DANMARK FØR 1453), Gyldendal 1979; sider: 23-27, 34-41, 61-63, 98-104
Harding-Sørensen (1979) Danmark i vikingetidenTuringestenen. Gyldendal, s.49, kilde 62.
Baastrup, Maria Panum (2013) 'Vikingerne og deres togter'. Blom m.fl. Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet, s.29-37.
Ibn Fadlan.pdf
Den 13. Kriger (1999); sider: 0-20
Writer: Michael Crichton(novel "Eaters of the Dead"), William Wisher(screenplay), Warren Lewis(screenplay)
Ahmad al-tartushi ca. 950) 'En arabisk købmands beretning om hedeby'
Saxo 'Gesta Danorum - Om Kong Gorms død' og Indskriften på den Lille Jellingesten
Afsnit
Erindring.docx
DRTV 'Historien om Danmark: Metallernes tid' Om landsbyen (52:00 og frem)
Uddrag for Tacitus Germania.pdf.jpg
Kjersgaards Danmarkshistorie 'Samfundet blev til - Om Hodde Jernalderlandsby'. Afsnit 1:12 (0:37:30 og frem)
Klaus Ebbesen (1997.vii.29) 'Kongsgård med lugt af komøg'. Politikken.docx
Kort - Hodde Jernalderlandsby.png
Padlet - Danmarks tilblivelse
Danmarks tilblivelse - Tidslinie
Opsamling Vikingetid.docx
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 15-23
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Middelalder (476 e.kr. - 1453. e.kr.)
Forløbet skal opfylde læreplanen for Historie A spredningskrav om et forløb mellem 500-1500
Forløbet skal opfylde følgende faglige mål
* redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
* redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
* analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
* skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper * demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder:
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
De 4 stænder.png
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 74-79
Samfundspyramide - Det feudale samfund og Danmarks Ældste Inddeling (Steenstrup)
Olsen: Middelalderliv (HI VERDEN FØR 1453), Gyldedal 1988; sider: 61-62, 68-76, 83-84
Tegnedrengene (1998) 'Fællesskab -? : en tegnefilm om Danmark'
2022xy - Grupper.pdf
Maugstrup - eksempel på Stjernelandsby
Ard
De 4 stænder
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 41-47
2022xy - Grupper til i morgen (Meget få ændringer)
T-kort
Hartmann Schedel 'Nüremberg Krøniken' (1493) - Verdenskortet
Cicero 'Scipius Drøm'. Fra: Flemming Clausen (1989) 'Skabt til at skabe', s23-25
Middelalderens 'Verdensbilleder' - Slideshow
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Middelalderens verdensbillede', Systime, s.148-150.pdf
Knudsen og Danielsen (1998) 'Middelalderen - Den romersk katolske kirke', Systime, s.16-24
Andrea di Bonaiuto (1365) 'Way of salvation'
Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark
Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1) 'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark
Honorat Bovet (ca. år 1400) 'L'arbre des batailles de Honorat Bovet'.png
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - De kæmpende og de arbejdende', Systime, s.36-45
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Synspunkter på middelalderen', Systime, s.153-157.pdf
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Naturfilosofi og teknologi', Systime, 144-150
Pizza til videoaften
IMBD 'In the Name of the Rose'
Spørgeskema
Padlet - Middelalderen
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 41-46
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Fra fattighjælp t. velfærdsstat (ca. 1500 -)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Samfundsfag C)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark
Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1) 'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark
Olsen: Middelalderliv (HI VERDEN FØR 1453), Gyldedal 1988; sider: 75-76, 83-84
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75
Maren Vest 'En arbejdende kvindes erindringer'. Løkke mfl 'Familieliv i Danmark', s.215-218
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 79-80, 99-105, 116-127, 190-193, 211-215
Program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti' (1876) 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876' s. 1-7
'Forordning om Betlere, 5. maj 1683'. Fra: Danmarkshistorien.dk
Birthe Pedersen (2016.12.12) _Socialhjælpens historie- Fra frelsesøkonomi til personligt ansvar, Kristeligt Dagblad.docx
Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75.
Regulativ for Svendsborg Kjøbstads Fattig og arbiedsanstalt (1872).pdf
Nina Javette Kofoed og Mette Frisk (2020) 'Samfundets sociale struktur'. Danmarkshistorien.dk
Astrid Lindgren (Forf.) (1975) 'Kalaset på Katthult'
Artfilm
Erik Clausen (1991) 'Den store badedag'
Erik Fritz Hansen (1974) 'Kilder til levestandarden i Danmark', 3. oplag, Gyldendal, s.76, 90 og 84-85
Befolkningsvandringer
Karré på Christianshavn, Frandsen, KE Kongen og folkets KBH
Jakob Knudsen (1908) 'Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden. Fra: Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.63
Ploug m.fl (2004) 'Den Danske Velfærdsstat - Udvikling og indhold', s.10-11, 13-15. Fra 'Velfærdsstatens historie' (Ploug m.fl red.), Socialforskningsinstituttet, København
Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.48-49
Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.50-53
Jonas Würtz Yde og Michael G. D. Jensen (2012.10.24) Socialreformen af 1933. Danmarkshistorien.dk
Ploug et al (2004) 'Velfærdsstatens historie'. Socialforskningsinstituttet, s.17 (https://www.vive.dk/media/pure/3158/268598)
Rosenkilde m.fl (2022.x.27) 'Løkke vil gøre op med folkepensionen: I fremtiden skal vi selv spare op'. Altinget
Lars Andersen (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. Grubb (Red.) 'Fokus', Gyldendal, s.53-57
Marianne Zenius (1987) 'Husmandskonerne fortæller'. Foged, Nielsen og Roslyng-Jensen (1994) 'Danmark i opbrud', 1. udg., 2. opl., Gyldendal, s.38-40.pdf
Auken, Kirsten m.fl. (1954/62) 'Familien Lever'. Foged, Nielsen og Roslyng-Jensen (1994) 'Danmark i opbrud', 1. udg., 2. opl., Gyldendal, s.22-25, 27
Carl Johan Bryld (2005 'Danmark - Fra Oldtid til Nutid', Gyldendal, s.232-237
Brøndum, Peter og Hansen, Thor B. (2019) 'Luk samfundet op', Columbus, 3. udg., 208-216
Mencke, Mathias Sonne (2020.ii.22) "Eksperter - Velfærdsstaten skal nok overleve", Kristeligt Dagblad
Mencke, Mathias Sonne (2020.ii.18) 'Idealet om velfærd for alle er under afvikling'. Kristeligt Dagblad
Brøndum og Hansen (2019) 'Luk samfundet op', 3.udg., 5. opl., Forlaget Columbus, s.216-220
Niels Ploug m.fl. (2004) 'Velfærdsstatens historie', s.10-21
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Renæssancen (Cirka 1400-1650)
Forløbet beskæftiger sig både med dansk og europæisk historie omkring rettigheder med udblik til andre verdensdele.
Forløbet skal opfylde følgende faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Trykning med Gutenbergs trykpresse
Locking Metal Type (Opsætning af typografi inden trykning)
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 92-97
Stradanus 'Nova Reperta', 1585
Samfundspyramide - Stændersamfundet.jpg
Renæssancebegrebet diskuteret af Buchard, Haskins, Ferguson og Thorndycke. Fra: Clausen, Falkesgaard, Løndahl og Thiedecke (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.109-114.
Helge Gamrath (2020.ii.24) 'Renæssancebegrebet'. Lex.dk
Grupper til arbejdet.
Liv i renæssancen (1:6) 'Tycho Brahe'
IMBD (1939) 'Klokkeren fra Notre Dame (1939)
Renæssancen - Slideshow.pdf
Marxistisk tidslinie_Fra Bonne Larsen et al 'Introduktion til historie
BBC (17 November 2016) 'Danes identify Aalborg bishop's 300-year-old poo
Ørnbjerg, Jakob (2016, 31. oktober) 'Bispeklumpen - en kulturhistorie fra latrinkassen', Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet
Gade et al (1985) 'Europas Verdenshistorie - Stændersamfundet ', Munksgaard
Wenche Nøss (1998) 'Det moderne Europas fødsel', Munksgaard, 1. udg., 2. Oplæg, s.24-32
Wenche Nøss 'Det Moderne Europas Fødsel', 1998, s.88-97 'Reformationen'
Wenche Nøss (1998) 'Det moderne Europas fødsel', Munksgaard, 1. udg., 2. Oplæg, s.24-33.
Flemming Clausen 'Skabt til at skabe', 1989, s23-28
Flemming Clausen (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug s.32-39
Den bevægede jord (2009); sider: 0
Manuskrift og instruktion: Lars Becker Larsen
Clausen, Flemming (et al (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.50-52, 55-56 (Tekst 35: Mirandola (1488) 'Menneskets værdighed' og Tekst 38: Erasmus af Rotterdamn (1524) 'Om den Frie Vilje)
Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 74-76, 78-80 (Tekst 56: Machiavelli (1532) 'Fyrsten') og (Tekst 59 og 60) Thomas Moore (1516) 'Utopia')
Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 66-70
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
DHO: Industrialisering og modernitet (c.1870-1930)
Forløbet er en del af det læreplansfaste tværsfaglige samarbejde mellem dansk og historie. Forløbet tager med industrialiseringen med et særligt lokalt fokus på Aalborg i Historie.
Forløbet skal opfylde følgende faglige mål i Historie:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet skal indfri følgende kernestofområder i Historie:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historie-formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet skal opfylde følgende faglige mål i Dansk
Indhold
Kernestof:
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 132-137
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 79-80, 99-107, 113-127
Kuhle (1989) 'Danmark - Historie - Samfund', Gyldendal, s.107
Vi starter med at repetere denne graf.
Kulturarv.dk - Smeden i Vive (1963)
Opgave - Aalborgs industrialisering ud fra kort og tabeller
Henning Bender (2009) 'Aalborgs bydele, forstæder og industri'. Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred
Aalborg-Filmen (1930) fra Kulturarv.dk
Kulturarv.dk - Jens Bangs Første Rejse (1950)
Maren Vest 'En arbejdende kvindes erindringer'. Løkke mfl 'Familieliv i Danmark', s.215-218
Program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti' (1876) 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876' s. 1-7
Heidi Funder, Lars Henriksen og Lasse Taagaard Jensen: At skrive historie (HI), Columbus 2017; sider: 15-16, 114-127
Litteratur og informationssøning - Industrialisering. .docx
Erik Clausen (1991) 'Den store badedag'
Erik Fritz Hansen (1974) 'Kilder til levestandarden i Danmark', 3. oplag, Gyldendal, s.76, 90 og 84-85
Befolkningsvandringer
Karré på Christianshavn, Frandsen, KE Kongen og folkets KBH
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Menneskerettigheder (Ca. 1690 - i dag)
Forløbet Menneskerettigheder beskæftiger sig både med dansk og europæisk historie omkring rettigheder med udblik til andre verdensdele.
Forløbet skal opfylde følgende faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Holocaust og andre folkedrab.
Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'De Store Opdagelser', s.46-52
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 120-129
Padlet - Opret
Padlet - Menneskerrettigheder
Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
Jacob Rohde Brøndum (2011.09.16) 'Venstre-mand: Kontanthjælpsmodtagere bør ikke stemme'. Ekstrabladet.
Gitte Haslebo (2021.01.26) 'Debat: Fremtiden tilhører de unge. Giv de 16-årige stemmeret, og lad deres stemme tælle for to'. Information.
Jyllandposten (fra Ritzau) (2018.01.18) 'Fakta: Derfor må 2.000 handicappede ikke stemme'
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 128-133
Kommunitiske Manifest (Uddrag). Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.27
Lenins samfundssyn. Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.28-29
Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.25-26
Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.31-32
Rudolph Hoess Tilstående (Kilde 19). Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.47-51
Definition: Folkedrab
Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.46-47
Hutu 10 Commandments — No Greater Love
Thomsen, Henrik (2019.03.31) 'Hundreder af døde mænd, kvinder og børn lå i lag i kirken. Skudt eller slagtet med kniv', Jyllandsposten, s14-15
FN"s Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948
Hemmersam m.fl. (1998) 'Verden i konflikt og forandring', 2. udg, Munksgaard, s.20-21
Atlantic Charter
Lund, Morten (2006) 'Menneskerettigheder', 2. opl., Columbus, s.78-80, 87-89
African-Charter-on-Human-and-Peoples-Rights 17.56.53.pdf
Tudvad, Peter (2021.10.21) 'Den danske grundlov er noget forældet makværk', Politiken, s.5-6.pdf
Mansø, Rikke Gjøl (2018.06.05) 'Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært', Dr.dk
Omfang
Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Europas underlæggelse af verden (ca. 1450 - 1970)
Forløbet 'Europas ekspansion' omhandler De Store Opdagelser i omkring år 1500, Trekantshandlen, Imperialismen i 1800-tallet og afkoloniseringen i midten af det 20. århundrede.
Forløbet skal dække følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet skal indfri følgende kernestof-områder:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
̶ globalisering
Forløbet dækker perioden fra 1500 til 1900 og perioden efter år 1900. Hovedvægten ligger dog i 1500 til 1900.
Indhold
Kernestof:
Ohrt, Thomas (2011) 'De store opdagelser - Mandesvilles rejsebeskrivelser', 1. udg., 3. oplag, Systime, s.21-23
Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.10-20
Willesmoes Jørgen, P.C. (1974) 'De store opdagelser', Gyldendal, s.43-46
Willesmoes Jørgen, P.C. (1974) 'De store opdagelser', Gyldendal, s.39-42
Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.20-21
Thomas Ohrt: De store opdagelser NY. UDG (HI VERDEN 1453-1776), Systime 2001; sider: 37-45, 53-64
Willesmoes, Jørgensen, P.C. (1974) 'De store opdagelser - Kilde XIII: Christavao Vieira', Gyldendal, s.75-79
Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.22-25
Ridley Scott (1992) '1492 - Erobring af Paradis'; sider: 0
Christopher Columbus (1949); sider: 0
Universal Pictures
Directed by: David MacDonald
Written by: Muriel Box, Sydney Box, Cyril Roberts
Jesper Rovsing Illustreret Videnskab, s.52-59
Puzo, Briley, Bates (1992) 'Christopher Columbus: The Discovery', Warner Brothers; sider: 0
Pedro de Gant (1522) 'Brev til den spanske kejser' (Kilde 22) og Las Casas (1532) 'Uddrag af indianermassakren' (Kilde 23). Fra Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'Opdagelserne', s.42-45
Jesper Nielsen 'Erobringen af Aztekerriiget...', Columbus, s.35-43
Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'De Store Opdagelser', s.46-52
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 100-104, 164-169, 224-229
Henry Meyer (1898) 'Division of China'. Le Petit Journal.jpg
Slavestatistik - Mellempassagen
Slavetransporten over Atlanten
Peter Frederiksen (2019) 'Vores Verdens Histore', 1. udg., 1. opl., Forlaget Columbus, København, s.53-54, 56, 58-60
Litteratur og informationssøgning - De store opdagelser - Spørgsmål.docx
Litteratur og informationssøgning - De store opdagelser..docx
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Enevælden (ca. 1600-1849)
Forløbet Enevælden har sin hovedvægt i Danmarkshistorien cirka 1660 med udblik til Europa, men forløbet ser på monarkiet helt op til idag.
Forløbet skal dække følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale og europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet skal dække følgende kernestofområder:
̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra 1660 til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv (Delvist)
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Anna Raaby Ravn (2017.i.28) 'Er Kinas investeringer i Afrika et tiltrængt fremskridt eller moderne kolonisering?'. Information Moderne tider (Tillæg).
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 109-113, 126-129
Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.155-168
Stændersamfundet
Statsopbygningen før enevælden
Søren Mentz & Thomas Lyngby () 'Endevældens indførelse'; sider: 0
DR
Knud J.V. Jespersen (1983) 'Statsomvæltningen', Gyldendal, s. 4-11
Heimbach 'Arvehyldningen'
Haue, Harry m.fl. (2000) 'Fra Stammer til Folk', 1. udg., 1. opl., Gyldendal, s.189-193
Birgit Løgstrup 'Den danske enevælde'. Danmarkshistorien.dk
Nina Kofoed 'Den enevældige stat, 1660-1814', Danmarkshistorien.dk
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 58-62, 128-134, 137-139, 147-148
Ulrik Langen (2018) 'Myten om Johann Friedrich Struensee'.Danmarkshistorien.dk
Gjerløff, N.S. (1915) 'Mit Fædrelands Historie - Struensees Tid 1770-1772', 3. opl., s.136-138.pdf
Kaalund-Jørgensen, F. C. (1938) 'Fortællinger af vort Folks Historie III - Den enevældige minister', Gyldendal, 3. opl., s.112-115 .pdf
Thomas Hobbes (1661) 'Leviathan' (Uddrag) og Peder Schumacher Griffenfeldt (1665) Kongeloven. Fra: Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.215-218.
Kurt Villads Jensen (2023.06.23) 'Absolutisme - Den uindskrænkede magt'. Lex.dk
Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki
Gallup (1963.12.10) 'Bør Danmark være en republik?'. Danmarkshistorien.dk.
Tulinius og Hoffmann-Hansen (2022.01.13) 'Monarkiet trives i Danmark og det meste af Nordvesteuropa. Det er der flere historiske årsager til'. Kristeligt Dagblad.
Adam Holm (2019.12.29) 'Kampen om historien: Da kongen jokkede i spinaten'. Dr.dk
Jespersen, Knud J.V. (1983) 'Statsomvæltningen', Gyldendal, s.15-20
Liv Thomsen (2009) 'På sporet af dronningerne; sider: 0
Historieselskabet
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Ideologiernes kamp (1917-1989)
Forløbet omhandler ideologiernes kamp (Liberal-kapitalisme/Kommunisme-Socialisme/Nazisme-Fascisme) fra cirka 1914 og frem til i dag.
Forløbet skal opfylde følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer Europas og verdens historie fra cirka 1914 til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Liberal-kapitalisme/Kommunisme-Socialisme/Nazisme-Fascisme)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
FN"s Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948
Hemmersam m.fl. (1998) 'Verden i konflikt og forandring', 2. udg, Munksgaard, s.20-21
Atlantic Charter
Chain_of_Friendship_cartoon.gif
Wilsons 14 punkter
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 180-186, 190-196, 198-203, 206-210
NSDAP (1920) '25 Punkts Program'. Bendder & Gade 'Mellemkrigstiden og 1. verdenskrig', 1984, s.72-75
Padlet - Oprettelse
Tidslinie - Ideologiernes kamp
Forskellige syn på oktoberrevolutionen
Tidslinie - Kold Krig
Atlanterhavserklæringen og Jalta-Erkæringen. Hagel og Rosdahl (1975) 'Den kolde krig', Gyldendal, s.52-55.pdf
Hammersham m.fl.: Verden i konflikt og forandring 1945-1992 2. udg. (VERDEN 1914 - 1989), Munksgard 1996, 2 ud; sider: 15-19, 22-28, 30-40, 66-72, 75-78
Potsdam-aftalen. Hagel og Knudsen (1975) 'Den Kolde Krig', Gyldendal, s.83-85
Bender: Stormagtspolitikken 1945-82 (VERDEN 1914-1989), Munksgaard 1983; sider: 9-15, 21-24, 28-37, 113-116
Fultontalen 1946.docx
Josephine Adsbøl le sage de Fontenay (2025.02.12) 'USA er kommet med afgørende udtalelser i forhold til krigen mellem Rusland og Ukraine'. TV2
Francis Fukuyama (1989) 'End of History'
Huntington (1993) 'Clash of Civilizations (Uddrag).docx
Grubb m.fl. (2012) 'Overblik', s.166, 169-13, 174-175
Putin, Vladimir (2022.ii.25) 'Formålet er at beskytte mennesker', Weekendavisen, s.10.
Omfang
Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Romerriget: Opståen, udvikling & undergang
Forløbet skal opfylde læreplanens spredningskrav om en forløb år 500 f.v.t.. Forløbet tager sit anfang i 800 f.v.. med Etruskerne og slutter i år 476.
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæisk udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet opfylder følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser.
- regionalekonflikter samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Etruscans: History and Culture (Documentary)
Knud Helles 'Romerriget - et magsystems opståen, udvikling og sammenstød - Etruskerne, s.18-22
Invicta (2018.x.14) 'How They DId It - Elections in Ancient Rome', Youtube
Knud Helles 'Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud - den gamle republik 500-146 fkr' s23-25
Knud Helles 'Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud - den gamle republik 500-146 fkr' s25-28
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 (HI), Columbus, 2019; sider: 63, 68-69, 71-76, 81-82, 88, 90-96
Cato den ældre. .pdf
Gladiator
Augustin (397-398 e.Kr.) 'Bekendelser - gladiatorkampenes tiltrækningskraft'
Helles, Knud (1987) 'Romerriget - Af det romerske riges historie', s.34-37
Busch, N-P Granzow 'Slavernes Rom', 2009, s.58-63
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 46-58
Engberg, S. (2024.05.12) 'Det Byzantinske Riges litteratur', StoreDanske.dk
Kristne og ortodokse
Hvorfor er Romerriget populært i verdenshistoriebøger
Lund og Dupont Larsen (2019) 'På sporet af Historien - Historiebevidsthed og historiebrug', Gyldendal, Kbh, s.57-58
Intrigued Mind (2022.iv.18) 'How Rome shaped the Modern World', Youtube
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Kina: Kejserdømme, Kaos, Kommunisme, Kapitalisme
Forløbet fokus er Kinas historie fra cirka år 1800 til i dag. Forløbet skal opfylde læreplanens krav om et forløb udenfor den vestlige kulturkreds.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdenshistorien
- globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
- politiske ideologier
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 (HI), Columbus, 2019; sider: 154-161, 163, 165-170, 172-174, 177-178, 180-181
Peter Harmsen 'Kinas første sejr', Weekendavisen, 28. februar 2014, s.8-10
Nedergaard, Peter (2011-2012) 'Kina - Politik, økonomi og samfund' 3. udg., Systime, s.20-24
How Britain Went To War With China Over Opium
Nedergaard, Peter (2011-2012) 'Kina - Politik, økonomi og samfund - Kap.2', Systime, s.27-29, 31-34, 38-40
Smitt og Larsen (2009) 'Kina efter 1840 - Kilder om den lange March', Systime, s.156-159
Smitt og Larsen (2009) 'Kina efter 1840 - Den lange March', Systime, s.51-53
John Corry, Lee Fulkerson, Haojun Meng (2007) "The Long March", Nine Times Entertainment.
Socialisme
Jung Chang og Jon Haliday (2005) 'Mao - Den ukendte historie', s485, 487-489
Benito Scocozza (1980) 'Socialismens Histore', Suenson, s240-243
Bonne og Smith (2011) 'Kina efter 1840, Systime, 69-76, 79-80
Galen Yeo, Jit Fong Oon (2010) 'Making Mao'; sider: 0
https://www.imdb.com/title/tt11086474/
Film: Ondskabens ansigter: Mao Zedong
Burchardt, Martin (2005.x.29) 'Den forfærdende historie om Mao', Information
Frederiksen, Peter (2023) 'Vores Verdenshistorie', 1. udg., 4. opl., s.243-248
Nis Olsen og Jens Herskind 'Hvem styrer Kina', Politiken-Kultur, 7 november 2012', s.8.pdf
Kernestof og overblik.docx
Man vs. tank in Tiananmen square (1989)
Frederiksen, Peter (2023) 'Vores Verdenshistorie', 4. udg, Columbus. s.246-250
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Kronologiforløb
Forløbet skal opfylde læreplanens krav om et kronologiforløb i slutningen af 3.g, hvor de gennemgåede forløb indplaceres i en kronologisksammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Padlet - Danmarks tilblivelse
Danmarks tilblivelse - Tidslinie
Opsamling Vikingetid.docx
Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 15-23, 41-46
Spørgeskema
Padlet - Middelalderen
Renæssance
Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 92-104
Niels Ploug m.fl. (2004) 'Velfærdsstatens historie', s.10-21
Padlet: Enevælden
Historie-A-2020 - Eksamenssæt
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52320189372", "T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52320189372", "H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52320189372" }