Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Kaaberbøl
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik 1 Politik, Danmarks politiske system
Titel 2 Det senmoderne individ og sociale medier.
Titel 3 Økonomiske udfordringer og sammenhænge
Titel 4 Mindre forløb om kriminalitet
Titel 5 EU, herunder komparativt studie med Holland
Titel 6 Sociologi -ungdomskultur
Titel 7 Klimaprojekt -Sociologiske forklaringer på adfærd
Titel 8 Israel Palæstina -International politik
Titel 9 Magt og medier
Titel 10 Økonomiforløb
Titel 11 Skriftlig samfundsfag
Titel 12 International politik - en verden i opbrud?
Titel 13 Velfærdsstatens udfordringer -Dansk økonomi
Titel 14 SVM-Regering i krise?
Titel 15 Dansk udenrigspolitik
Titel 16 Social arv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik 1 Politik, Danmarks politiske system

Hvad er politik? Danmarks politiske system, vælgeradfærd Folketingsvalget 2022

Forløbet har fokuseret på valget 2022, politiske ideologier, skillelinjer, parlamentarisme, partiadfærd og vælgeradfærd


Faglige mål
demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof (SA), Columbus 2022
https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/indsnaevring-eller-udvidelse-af-demokratiet
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5457579/Pelle-Dragsted-Allerede-som-barn-var-jeg-socialist-og-antikapitalist

Diverse power points, tabeller og figurer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det senmoderne individ og sociale medier.

Sociologi
Forløbet har fokuseret på identitetsdannelse og socialisering, herunder adfærd på de sociale medier samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Øvelse i synopsis og mundtligt oplæg. I forløbet er der indgået et mindre forløb om identitetspolitik ( hvad er identitetspolitik og være i stand til at identificere argumenter på venstre- og højrefløjen.)

Faglige mål
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre


Kernestof:
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof (SA), Columbus 2021; sider: 10-25, 36-46, 48-62, 76-86
Identitetspolitik tillæg til sociologibogen s. 52-55 identitetspolitik.docx
-De sociale medier og det senmoderne individ.docx


Læst 2 siders uddrag af Den engelske professor Guy Standing. prekariatet.
DR2 (2018): 'Identitetspolitik', interview m. F. Fukuyama in Deadline, 11. dec.

Uddrag af bogens kapitel: 8, 9, 10, 11
Carlsen, Marie Berg, Populisme og identitetspolitik -En temabog til samfundsfagsundervisningen, Columbus.

• Bilag 1: ”Fællesskaber blandt studerende bliver til på baggrund af smag”. Af Julie Elmhøj, journalist. Information, den 28. august 2018.
• Bilag 2: ”Ida Auken om børns forbrug af sociale medier: Vi har ladet en hel generation deltage i et eksperiment”. Af Majlinda Urban Kuci, journalist. Politiken, den 12. april 2019.
• Bilag 3: ”Unge er ikke selvoptagede - vi længes efter fællesskab”. Af Tor Rabøl Andersen, 3.g-gymnasieelev. Politiken, den 18. januar 2016.
• Bilag 4: ”Fra selfies og "snapstreaks" til dybe samtaler: Sociale medier kan være gavnlige for unge”, af Emma J. Kær, Jyllandsposten 07.05.2019 https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11362200/fra-selfies-og-snapstreaks-til-dybe-samtaler-sociale-medier-kan-vaere-gavnlige-for-unge/
• Bilag 5: ”Unges brug af sociale medier”. Figurer fra Astrid Haug Bureau. Astrid Haug, digital rådgiver. http://astridhaug.dk/de-vigtigste-tal-om-danskerne-paa-sociale-medier-2018/



• ARBEJDSLIV
• Stressforsker cementerer det centrale problem: Uden indflydelse er vi ikke andet end robotter



https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsigtig-forbruger-eller-fuldblods-datakriger-saadan-faar-du-internettet-til-vide
https://www.udeoghjemme.dk/slank-og-sund/slank/10-gode-grunde-til-spise-guleroedder
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/sundt-den-ene-uge-usundt-den-naeste-derfor-goer-koed-forskning-os-sjaeldent
https://bobedre.dk/arkitektur/ejerne-af-hjemmet-paa-christianshavn-har-et-helt-saerligt-forhold-til-julepynt
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/antidruk?

Se 11:30-13.50 af nedenstående
https://www.dr.dk/drtv/se/alt-for-kliken_92331


Identitetspolitik

https://sport.tv2.dk/2022-02-22-lia-thomas-er-transkoennet-svoemmer-og-vinder-samtlige-staevner-men-er-det-fair
https://normstormerne.dk/

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/streamingtjeneste-fjerner-ikonisk-oscar-vinder-racistiske-skildringer-er

https://centralbibliotek.dk/e-l%C3%A6ring-mdato/introduktion-til-diversitetsarbejde

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomiske udfordringer og sammenhænge

Forløbet har fokuseret på makroøkonomiske sammenhænge. målkonflikter og styring nationalt.

Faglige mål
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Sørensen, Jacob, Økonomiens kernestof , s. 10-59

https://www.youtube.com/watch?v=9M5Qe7t7nn4&t=2s
http://www.vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0013-topskatten-har-kun-lille-betydning-for-uligheden

https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-03-top-topskatten-kan-vaere-vigtig-bremseklods-paa-et-buldrende-ulighedstog


den europæiske centralbank
https://www.ecb.europa.eu/ecb/educational/explainers/tell-me-more/html/high_inflation.da.html

Hvorfor er inflationen så høj for tiden?


Berlingske
https://www.berlingske.dk/kronikker/oekonom-lars-christensen-ingen-boer-vaere-overrasket-over-hvad-der-har

Økonom Lars Christensen: Ingen bør være overrasket over, hvad der har udspillet sig i verdensøkonomien i de sidste tre år

https://www.information.dk/indland/2013/03/konkurrenceevne-misbrugt-begreb

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/betalingsbalancens-loebende-poster
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/marts/oekonomisk-balanceret-og-stramt-finanslovforslag-med-fokus-paa-den-hoeje-inflation-og-de-akutte-problemer/

DR Bocian: Tilliden skal sikres, hvis ikke veldrevne banker skal trækkes med i faldet
STEEN BOCIAN
20. MAR. 2023 KL. 17.15


Arbejdsløsheden stiger igen
3. marts 2023 Jyllands-Posten Sektion 4 (Erhverv) Side 2 ALEXANDER BITSCH... 285 ord Id: e9723964


Diverse tabeller

FILM
John Maynard Keynes og keynesianismen

Indholdsbeskrivelse:
Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske teorier, der styrer den måde, som europæiske regeringer fører politik på efter 2. Verdenskrig
Uddrag af:
Wall Street indefra

Beskrivelse:
Filmen modtog en Oscar for bedste dokumentar og leverer kvalificeret dokumentation for, hvem der er ansvarlig for den globale finanskrise i 2008
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mindre forløb om kriminalitet

Hvorfor bliver unge kriminelle

Kriminalitetsteorier
Recidivprocenter


Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Ungdomssociologi
Columbus
Udgave
2. udgave, Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti Sørensen
Udgivelsesår
2005

s. 147-151

Dokumentar

Født til fængsel? ( 1 )

Indholdsbeskrivelse:
Dansk dokumentarserie. Unge mennesker, der er kommet ud i kriminalitet i en tidlig alder, lever et hårdt, ensomt og til tider farligt liv. Igennem et år har TV 2 fulgt tre unge kriminelle og deres forsvarsadvokat Erbil Kaya. Vi er helt tæt på de tre unge, der alle kæmper for at lægge kriminaliteten bag sig og holde sig ude af fængslerne. Men det er lettere sagt end gjort, når man har levet et liv med vold, stoffer og fængselsdomme. Det er svært at se fremad og fastholde den skrøbelige tilværelse på den rigtige side af loven, når gamle straffe skal afsones og nye retssager truer. Og det er hårdt at sige farvel til det kendte miljø og samtidig holde fast i de mennesker omkring sig, der trækker i den rigtige retning.




Bilag 1: Artikel: ”10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden” (uddrag)
Kilde: Berlingske.dk den 10. juni 2018 Interview med Frederik, 23 år.

Bilag 2: Kriminalitet 2020 (tabel og figur)
Kilde: Danmarks statistik

Bilag 3: Nye tal tegner et deprimerende billede af de kriminelle - og det har ikke ændret sig i årtier, advarer forsker (uddrag)
Kilde: Berlingske 6. december 2020 af Helene Kristine Holst

Bilag 4: Artikel: ”SF vil stoppe bandernes rekruttering af unge, men ønsker ikke fodlænker og hårdere straffe"
Kilde: Information.dk den 14.01.2022, debatindlæg af Karina Lorentzen Denhart

Bilag 5: Kriminalitet bør følges af straf: Det handler om retfærdighed
Kilde: Århus Stifttidende den 21. januar 2021 af Jakob Søgaard Clausen



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 EU, herunder komparativt studie med Holland

Studietursforløb Holland

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Forløbet er opbygget i flere dele. Første del handler om EU, herunder institutionerne, Integrationsteorier, historien samt EU i en demokratisk ramme, herunder idealismen/liberalismen og demokratisk krise. Herefter lavede vi et komparativt studie af 8 EU-lande og endte ud i en EU-case, hvor vi arbejde med det nye platformsdirektiv og inddragede prækariatet og arbejdsmarkedsforhold.

Sidste del af forløbet var et komparativt studie af Holland og Danmark, herunder politiske systemer, Hollands politiske klima lige nu samt grøn omstilling og klima samt Amsterdam/Haag som genstand for gentrificering og som hovedstad for internationale domstole.

Kernestof
Uddrag om demokrati (demokratikompendium)
Demokrati - globale og nationale udfordringer
Demokrati - globale og nationale udfordringer er en temabog om demokratiets principper og udfordringer i dag. Forfattere: Signe Blaabjerg Christoffersen og Ditte Maria Brasso Sørensen, Systime 2023


Lars Frederiksen ,EU's udfordringer, Columbus, 2020
Kapitel 1, 2 og 5  (EU-kompendium)
Økonomiens kernestof
Afsnit 8.1.

Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Systime, kap 5 om 5. En ny bæredygtig økonomi

Diverse
Webinar gruppebesøg i Oplev Europa om demokratiske udfordringer: Dato: 19.09.2023
Studietur til Amsterdam, herunder ambassadebesøg på den danske ambassade.


Supplerende stof
EU
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
EU som demokratisk institution
https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/eu-priorities/achievements_da
Parliament: 70 years of European democracy in action
Resultater og fordele | Den Europæiske Union
Video der forklarer liberalismen/idealismen i international politik
https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ
Forstå international politik - Liberalisme

KOMPARATIVT STUDIE
Komparativt studie af 7 EU-lande ud fra Factsheets. Samt fælles komparativt studie af Holland og Danmark.

1. Group 1 -Litauen

2. Group 2 -Tyskland

3. Group 3 -Grækenland

4. Group 4 -Sverige

5. Group 5 -Ungarn

6. Group 6 -Polen

7. Group 7 -Frankrig


EU-CASE -PLATFORMSARBEJDE
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:31994L0033
https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/industri-40/forstaa-industri-40-paa-5-minutter
https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/platform-economy/
https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/digital-platform-workers/
https://www.altinget.dk/eu/artikel/3f-og-hk-wolt-og-ubers-spin-og-lobbyisme-risikerer-at-koere-eu-direktiv-af-sporet
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/da-den-danske-model-er-staerk-nok-til-at-rumme-platformsindustrien
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/fh-platformsvirksomhederne-udnytter-de-mest-saarbare-personer-paa-arbejdsmarkedet
WIKI-opslag om fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer
https://www.zetland.dk/historie/se6E4k3k-a8dQKjjz-6d5f5
EU
1. august 2023 kl. 05.00
Debat
Radikale i EU: Europas demokrati er under angreb indefra
https://www.altinget.dk/artikel/radikale-i-eu-europas-demokrati-er-under-angreb-indefra
https://www.mm.dk/artikel/hvordan-skal-vi-forstaa-viktor-orban-og-hans-ligesindede


HOLLAND DANMARK
Holland kompendium
POLITIK
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hollands-regering-kollapset-i-strid-om-migration-pludseligt-men-ikke-uventet
EU's klimakommissær vil trække sig for at føre valgkamp i Holland 22. august 2023 Ritzaus Bureau (Udland) Frederik Bo Knudsen... 254 ord
Farvel til høtyvene: Det hollandske bondeoprør har tabt pusten 11. september 2023 Information.dk Mathias Sindberg... 1163 ord Id: e9dd116c
SOCIOLOGI
https://www.hofstede-insights.com/country-comparison-tool?countries=denmark%2Cnetherlands
Grøn omstilling/klima
Holland giver Danmark cirkulært baghjul - minister vil have fart på 29. august 2023 Oliver Sønderbye Therp/ritzau/... 605 ord Id: e9d7a356
https://www.dw.com/en/circular-economy-in-amsterdam/video-54881801
https://www.circularity-gap.world/2023
Amsterdam
https://um.dk/udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/den-internationale-strafferet-og-internationale-domstole-ny
Gentrificering
https://www.youtube.com/watch?v=Ff9WG14wgQ8&ab_channel=vprodocumentary

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sociologi -ungdomskultur

SOCIOLOGI UNGDOMSKULTUR

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof (SA), Columbus 2021; sider: 102-116, 118-129, 132-142
Dokument om Thomas Ziehe som ekstra materiale til Sociologiens kernestof: Ungdomskultur


Supplerende stof
https://www.berlingske.dk/internationalt/psykologer-her-er-hvad-foraeldre-goer-galt-de-tager-glaeden-fra

https://www.dr.dk/drtv/se/alt-for-kliken_92331
https://www.idan.dk/media/iqhn5ief/unges_faellesskaber_cefu.pdf
Trods ævl og kævl i kolonihaven vil de unge fællesskabet mere end nogensinde, siger sociolog
16. august 2023 Tv2.dk Lars Bach Jørgensen... 964 ord Id: e9d2bf45
https://www.dr.dk/drtv/episode/den-danske-koloni_357176
https://avisendanmark.dk/debat/debat-nu-sikrer-vi-at-gymnasieelever-ikke-skal-tvangsfordeles-efter-foraeldrenes-indkomst
KRONIKKER
Det ville klæde spidsborgerlige danskere i dyre villaer at udvise noget samfundssind
KRONIK
Søndag d. 12. juni 2022, kl. 20.52

HTTPS://WWW.INFORMATION.DK/DEBAT/2020/12/BAADE-LIBERALISMEN-SOCIALISMEN-SPILLET-FALLIT-KLIMAKRISEN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klimaprojekt -Sociologiske forklaringer på adfærd

KLIMAPROJEKT
Klima
Forløb hvor vi arbejdet med sociologi. Sociologiske teorier blev anvendt i fht. kvantitativ undersøgelse på NGHF. Vores problemformulering: Hvilke faktorer bestemmer gymnasieelevers
Klimaadfærd?


Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof

Sociologiske teorier om klimadfærd i
Hasselbach, Morten, Klima og bæredygtighed, Columbus, 2021 https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing og Per Henriksen, Metodebogen, Columbus, 2016, kap. 4 om Kvantitative undersøgelser, s.82-102
Supplerende stof
HTTPS://WWW.INFORMATION.DK/DEBAT/2020/12/BAADE-LIBERALISMEN-SOCIALISMEN-SPILLET-FALLIT-KLIMAKRISEN
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Israel Palæstina -International politik

International politik
Magtbegreber
Idealisme, realisme, konstruktivisme, engelsk skole
Uni- bi og multipolaritet

Forløbet havde fokus på den igangværende konflikt og behandlede konflikten med IP-teorier.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
IP og Ø Grundbog i International Politik, Jacob Graves m.fl.,Columbus; sider: 11-13, 16-30, 40-42, 155-156
Fire IP-skoler forklaret på Youtube
https://www.youtube.com/watch?v=kXvm8YYRcj4&t=37s&ab_channel=SikkerhedsPod-AtlantDK
https://www.youtube.com/watch?v=L3SiGNl11QI&t=33s&ab_channel=SikkerhedsPod-AtlantDK
https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ&ab_channel=SikkerhedsPod-AtlantDK
https://www.youtube.com/watch?v=T5lCe7ozlwo&ab_channel=SikkerhedsPod-AtlantDK

Supplerende stof
https://www.altinget.dk/artikel/kasper-stoevring-ukrainekrigen-er-endnu-et-bevis-paa-fukuyama-tog-fejl-og-historien-aldrig-vil-slutte
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-vil-2024-aendre-verdensordenen_429726
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre_421739
https://www.berlingske.dk/globalt/kina-vil-vaere-den-naeste-store-fredsmaegler-her-er-planen-der-skal-aendre
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvem-er-hamas_413090

Hvad er UNRWA?
https://da.wikipedia.org/wiki/FNs_hj%C3%A6lpeorganisation_for_pal%C3%A6stinensiske_flygtninge_i_Mellem%C3%B8sten


Hvad er knesset?
https://da.wikipedia.org/wiki/Knesset
Hvem er Netanyahu?
https://da.wikipedia.org/wiki/Benjamin_Netanyahu
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-11-06-hvem-er-hovedpersonerne-i-konflikten-mellem-israel-og-palaestinenserne

Weekendavisen
Leder. At anklage Israel for folkemord er blevet en særlig figur, der distraherer os fra det virkelige arbejde: at skabe fred mellem Israel og Palæstina.
MARTIN KRASNIK
https://unric.org/da/fn-pagten/
https://www.globalfirepower.com/countries-listing.php
https://www.sipri.org/sites/default/files/2023-04/2304_fs_milex_2022.pdf
Faktalink om Israel og Palæstina

Berlingske

Per Stig Møller kender Mellemøsten. Han tror ikke på en stor krig. Vi skal frygte noget helt andet

Fra 25 minut i lektion
https://www.youtube.com/watch?v=xu67I8fSiFI&t=1558s




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Magt og medier

Magt og medier
Forløbet fokuserede på den varslede CO2 afgift på landbrug. Hvordan forholder medierne sig til den og hvordan positionerede partierne sig. Særligt Venstre og Danmarksdemokraterne med inddragelse af sociale medier. Forløbet afsluttedes med 2 notater (Et på klassen og et hjemme)

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof (SA), Columbus 2022; sider: 74-76, 98-115
Supplerende stof
Sammenligning af 8 avisers ledere om samme emne: CO2 afgift på landbrug
Jyllands-Posten Politiken Information Berlingske Effektivt Landbrug Sektion Børsen Ekstra Bladet Kristelige dagbladet

Uddrag af politikeres facebooksider
Uddrag af https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/politica_53_2/2021_2.pdf

Undersøgelse

Politica: Mark Blach-Ørsten og Eva Mayerhöffer Det politiske informationslandskab i Danmark 2.0
https://www.berlingske.dk/kultur/ny-undersoegelse-danskerne-mener-at-sociale-medier-skader-demokratiet


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Økonomiforløb

Økonomiforløbet leder frem til SRO (SA/MA) om økonomi

Markedsmekanismer
Økonomiske teorier
Finanspolitik
Begrænsninger i økonomisk politik

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Forelæsning

Grænser for den økonomiske politik i Danmark: Mogens Ove Madsen
Oecon-uddannelsen, 2024,Aalborg Universitet
Kernestof
Økonomiens kernestof 62-82 og 116-128
Supplerende stof
Diverse tabeller
https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/8/mere-end-100.000-ansatte-i-offentlig-administration/
  https://data.worldbank.org/indicator/TM.TAX.MRCH.WM.AR.ZS
Er økonomer objektive?
Poul Thøis Madsen, docent ved Danmarks Journalisthøjskole, er bekymret for, om økonomerne er objektive –indlæg i Børsen (uddrag).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Skriftlig samfundsfag

Skriftlig samfundsfag



Husk alle bøger

SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG -VEJLEDNING TIL SPØRGEORD (ALLE HJÆLPEFILER SAMLET).docx

Statistisk Tiårsoversigt 2022_lav_rettet_03022023.pdf Se bagerst i bogen (Begrebsliste) Fra s. 190 -Der er en rigtig god ordliste hvis I sidder fat i et begreb i fx. en af tabellerne

Samfundsfaglig_Regnemaskine_NYESTE VERSION.xlsm

Vejledning_til_den_Samfundsfaglige_Regnemaskine_.docx

KOMPENDIER UDOVER LÆREBØGER

HOLLAND kompendium 2b.pdf m. klimaøkonomi og bæredygtighed

SOCIOLOGI OG KLIMA forklaringer på adfærd (5).docx Forklaringer på klimaadfærd

Identitetspolitik tillæg til sociologibogen s. 52-55 identitetspolitik (4).docx om identitetspolitik (højre -venstrefløj)/polarisering

Demokratikompendium.docx Argumenter for og imod demokrati

EU kompendium samlet.pdf Integrationsteorier, beslutninger, institutioner mm

International politik 1 teorier- .pdf IP-teorierne

At skrive notat (7).docx Hvordan skriver man notet

Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022 (1).pdf Opgavetyperne

Standardformulering til r2 regression (1) (2) (2).docx Lav den om så den passer og omformuler

Gruppeforberedelse.docx Hvad kan man med fordel lave under gruppeforberedelsen

Gode besvarelser.docx Gode besvarelser



Forklaringer på excel med video

https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International politik - en verden i opbrud?

Faglige mål

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof



Ny verdensorden, Unipolær, Bipolær, multipolær, non-polær verdensorden og hvorfor handler stater, som de gør?

Jacob Graves Sørensen: International politiks kernestof (SA), Columbus 2024; sider: 36-61, 64-90, 94---134 + repetition af IP teorier

Kernebegreber i forløbet

Imperial overstretch: Når hegemonen i sit forsøg på at bliver større til sidst stresser sig selv i stykker. (s. 39)

Sikkerhedspolitik: Målet med sikkerhedspolitik er at sikre en stats eksistens (territorium og befolkning) og integritet (handlefrihed) mod ydre trusler. Politikken kan tage udgangspunkt i et snævert sikkerhedsbegreb, som er sikkerhed mod militære trusler, og i et mere omfattende sikkerhedsbegreb, der omfatter trusler mod miljø og velstand. Sikkerhedspolitiske virkemidler er dels militært forsvar, dels medlemskab af alliancer (kollektivt forsvar) som NATO og endelig medlemskab af organisationer, som kan sikre den mere omfattende sikkerhed. Dansk sikkerhedspolitik har rent forsvarsmæssigt været knyttet til USA, mens Danmark på grund af EU-forbeholdene ikke deltager i EUs sikkerheds- og forsvarspolitik.

instrumenter (fx diplomati og sanktioner) kapabiliteter (fx økonomi og våben) og determinanter (fx befolkning)


Hvad er geopolitik
- Geografiske forholds betydning for International Politik eks bjerge, havne, terræn, olie, handelsinteresser, adgang til råvarer etc.
-Indflydelsessfærer
-Lave bufferstater

Forskellige syn på det internationale system:
- Realisme
-Neorealisme
- Liberalisme/idealisme
- Den Engelske Skole
- Konstruktivisme


Liberalisme/idealisme:
- Den demokratiske fredstese (demokratier mindre tilbøjelige til krig med hinanden)
- Interdependens (øget samarbejde binder landene sammen --> øger tab ved krig, mindsker risiko for krig)
- Institutioner (tro på at internationale institutioner kan spille en rolle i sig selv)
- Fokus på fælles interesser

Realisme
- Fokus på egeninteresser
- Staters mål = sikre egen overlevelse
- Magtbalance afgør international politik
- Internationale system er præget af anarki
- Sikkerhedsdilemma
- Balancering (en magt vil blive modbalanceret)
- Klassisk realisme (udgangspunkt i menneskesyn om magtbegær og konflikt)
- Neorealisme (udgangspunkt i strukturelle forhold, magtbalance i det internationale system)
-Huntington: Civilisationernes sammenstød – Falske stater medfører risiko for krig

Engelsk skole:
- Fokus på det internationale samfund
- Ser på fælles normer, regler og værdier
- Fælles institutioner
- Intern uenighed i engelsk skole i forhold mellem suverænitet og menneskeret (individers rettigheder)
- Pluralisme (orden, ikke-intervention, suverænitetsprincip) vs. solidarisme (retfærdighed, individers rettigheder, menneskeret > suverænitet)

Konstruktivisme:
- Verden er socialt konstrueret
- Individer skaber den internationale virkelighed
- Aktørers taler og handlinger
- Forandringer i ført politik
- Diskursteori og talehandlingsteori
- Københavnerskolen (low politics vs. high politics, sikkerhedsliggørelse, sikkerhedspolitik)
(eks. Terror fører til overvågning)

Årsager til krige
Se s. 101 (Teorier har forskellige bud på krige)
Og s. 108, hvorfor svage stater bliver en trussel


Hvad er sikkerhed?
- Traditionelt sikkerhedsbegreb vs. udvidet sikkerhedsbegreb
- Snævert vs. bredt sikkerhedspolitisk syn
- Typer af sikkerhed (Politisk sikkerhed, Økonomisk sikkerhed, Social sikkerhed, Kulturel sikkerhed, Økologisk sikkerhed, Cybersikkerhed, Hybridkrig)


Udenrigspolitik: Adaptionsmodellen (Forskellige typer efter styrke)

Internationalt samarbejde: Fælles for de fleste -opstået efter 2. verdenskrig -Idealisme/liberalisme

Den universelle IGO: ex. FN (sikkerhedsråd, Veto) Begrænset styrke
Økonomiske IGOer (IMF, verdensbanken, WTO) -Washington consensus flere svaghed i fht. at hjælpe lande
Uformelle IGOer: OECD (DK med)

EU: 27 lande (DK med)
NATO: kollektiv sikkerhed (DK med), musketered

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærdsstatens udfordringer -Dansk økonomi

Hvilke Interne og eksterne udfordringer har den danske velfærdsstat. I forløbet indgik et mindre komparativt studie mellem Danmark og Italien og et udvekslingsophold i Italien.


Falige mål

forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
VALG I USA 21-10-2024
Statistisk usikkerhed 03-11-2024
Kreativ regressionsanalyse 27-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 SVM-Regering i krise?

Temaet er SVM-regeringens dannelse, styrker og udfordringer.

Kernebegreber i forløbet er:  ideologi, skillelinjer, fordelingspolitik, værdipolitik, populisme, partityper, vælgerteori, partiadfærd, medier, spin, politisk magt, demokrati, politisk kultur, regeringsdannelse, flertalsregering, parlamentarisk styringskæde (normativ), lovgivningsprocessen, negativ parlamentarisme

Faglige mål
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave (4) 06-01-2025
Terminsprøve 23-01-2025
Ny opgave 06-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Dansk udenrigspolitik

Faglige mål

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed.


Kernestof
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Social arv

Faglige mål

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser


Kernestof

Social mobilitet i EU.pdf

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#4

Dokument om social mobilitet

https://nyheder.tv2.dk/2021-02-23-studie-danmark-er-ikke-bedre-til-at-bryde-social-arv-end-usa

Studie: Danmark er ikke bedre til at bryde social arv end USA




https://www.berlingske.dk/kronikker/danmark-bryder-den-sociale-arv-bedre-end-usa?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPhfArnHj1wcXdP4CEPPPGzgv_kwyWHY8sI6-OO9EfuMuQ-WjORQHSa-cTWloI%3D&gaa_ts=6810767c&gaa_sig=pBx-lGJgXygXMMp1man9STlEhd5A6lrle9M8PNlnm2nzFWUGNRazUmzBSkVrQOz-4YAQOR4tAn7k8uh70LV_zw%3D%3D


KRONIKKER
Danmark bryder den sociale arv bedre end USA
I en ny analyse finder forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, at den sociale arv i uddannelse er steget markant i Danmark og nu er på niveau med USA. Det er ikke et billede, vi kan genkende i vores forskning. Det danske velfærdssamfund er bedre end det amerikanske til at løfte unge i bunden af samfundet.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer