Holdet 2022 SA/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Thomas Lind Danelund
Hold 2022 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0: Grundforløb
Titel 2 Forløb#1: Valg og regering
Titel 3 Forløb#3: Lighed og ulighed
Titel 4 Forløb#4: Velfærdsstaten under pres
Titel 5 Forløb#5 DK, UK og Brexit
Titel 6 Forløb #6: Nationaløkonomi
Titel 7 Forløb #7: DK i Verden
Titel 8 Forløb#8: Sociologi: Senmodernitet og Integration
Titel 9 Forløb#9: SRO: Magt og beslutninger
Titel 10 Forløb#10: USA og EU
Titel 11 Forløb#11: Økonomi, samhandel og udvikling 🌍
Titel 12 Forløb#12: Kinas Århundrede 💣
Titel 13 Forløb#13: Repetition: Beregning i Samfundsfag 🧮
Titel 14 Forløb#14: Magt og beslutninger efter pandemien

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0: Grundforløb

Grundforløbet undersøger fænomenet ”sundhed” ud fra en politisk, en sociologiske og en økonomisk vinkel.

Centrale begreber
Chanceulighed, socialisering, identitet, refleksivitet; De klassiske ideologier, partiernes placering, velfærdsstatsmodellerne sundhedsudgifternes pres på velfærdsstaten
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#1: Valg og regering

Præsentation:
Forløbet fortsætter grundforløbet og handler om hvordan der dannes en regering, om regeringens og folketingets opgaver, lovgivningsprocessen

Kernestof
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Læringsmål:
Når man har deltaget i forløbet vil man kunne...
• redegøre for partiernes indflydelse på det politiske system:
o Lovgivningsprocessen
o Regeringens opgaver
o Folketingets opgaver
o Vælgeradfærd
• forklare, hvordan politiske beslutninger tages i det danske samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3: Lighed og ulighed

Dette forløb omhandler et af samfundsfags underområder nemlig sociologien.
Her interesserer man sig for samspillet mellem individ, grupper og samfund.
De spørgsmål vi vil udforske er:
- Hvordan er der forskel på dagens senmoderne samfund og tidligere perioder, og hvad betyder det for identitetsdannelsen?
- Hvordan lærer individet samfundets normer og værdier at kende?
- Hvad er lighed, hvad er retfærdighed?
- Er vores køn noget vi er eller noget vi skaber?
- Hvilke udfordringer møder senmoderne unge?

Faglige mål
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4: Velfærdsstaten under pres

Forløbet gennemgår velfærdsstatsmodellerne (herunder konkurrencestaten) og ser på de vigtigste udfordringer for velfærdsstaten og på nogle svar på udfordringerne.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger
undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
anvende kvantitative og kvalitative metoder

Læringsmål:
Kende velfærdsstatsmodellerne og deres styrker og svagheder
Kende konkurrence-stats-begrebet og kunne redegøre for konkurrence-statens styrker og svagheder
Kende de vigtigste udfordringer for velfærdsstaten og deres indbyrdes samspil
Kende de vigtigste bud på at sikre velfærdsstatens overlevelse og den politiske baggrund for disse

Kernestof, økonomi og velfærdsstat
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU
- globaliseringens betydning for Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 DK, UK og Brexit

Præsentation:
Forløbet er et kort politikforløb, som handler om partier og ideologier og vælgere og medier, og som sammenligner dansk og britisk politik. Vi gennemgår først partiernes placering og adfærd, derefter undersøger vi vælgervandringer og søger efter årsager til vælgervandringerne.
Forløbet indeholder noget med statistisk usikkerhed og problemer med meningsmålinger

Indhold:
- Partierne i DK og UK
- Medier i DK og UK
- Valgsystemer
- Forskelle og ligheder mellem det danske og det britiske politiske system
- EU: Institutioner og politik-områder
- Brexit: Debatten, forløbet, konsekvenserne


Kernestof
- politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
- massemedier og politisk meningsdannelse
-magtbegreber
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Læringsmål:
Når man har deltaget i forløbet vil man kunne...
redegøre for partiernes opbygning og placering i det politiske landkort
redegøre for partiernes adfærd
redegøre for teorier om vælgeradfærd
redegøre for medie-teorier
redegøre for forskellige valgsystemer
redegøre for baggrunden for beslutningen om Brexit
redegøre for de vigtigste EU-institutioner og politikområder
beregne og fortolke statistisk usikkerhed
beherske notat-genren og hypotese-genren(!)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb #6: Nationaløkonomi

Præsentation:
Forløbet er et kort økonomiforløb, som handler om grundlæggende økonomiske begreber, økonomiske mål og prioriteringsproblemer, teorier om økonomi, økonomiske styringsredskaber

Kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Centrale begreber:
Markedsmekanismen (fuldkommen konkurrence, faste og variable udgifter, udbudskurven, pris- og udbuds-elasticitet), økonomiske nøgletal, konjunkturer (herunder multiplikator & accelerator, ustabilitet og dæmpning), ulighed og Gini-koefficient, økonomiske politikker, økonomiske teorier (Keynesianisme & monetarisme), Philips-kurven, Laffer-kurven, teorier om international handel (absolutte og komparative fordele, faktorudrustning og stordriftsfordele ved international handel), Konkurrence-evne (faktorudrustning, lønudvikling, Porters diamant), eksternaliteter og freeriders, IPAT-ligningen, økonomisk modellering, produktionsgabet (ift CO2-udledning), Moral hazard og bobler, metode/beregnings-begreber (indeks-beregninger, lineær regression, Chi-i-anden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb #7: DK i Verden

Forløbet er et IP-forløb om Danmarks aktuelle position i det internationale system, herunder de udfordringer det giver, at USA's hegemoniske position er udfordret

Faglige mål:
Når man har deltaget i forløbet vil man kunne
redegøre for hvordan lande agerer i det internationale system
redegøre for forskellige konfigurationer af det internationale system
kende centrale teorier om international politik
redegøre for forskellige opfattelser af internationale organisationers betydning for det internationale system
redegøre for Danmarks rolle i det internationale system
forklare baggrunden for Danmarks udenrigspolitiske valg
Kernestof
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Centrale begreber
International politik og national politik, Magtbegreber i IP, Idealisme og realisme, Uni- bi og multipolaritet, Små-stater, regionale magter, stormagter, supermagter, Internationalt system/anarki, Aktuelle trusler mod Danmark, Sikkerhedsbegreber (sikkerhedsliggørelse), Danmarks omgivelser og Danmarks rolle i det internationale system
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8: Sociologi: Senmodernitet og Integration

Sociologi-forløb tonet i retning af integrations-begreber og udfordringer for unge-med-anden-etnisk-baggrund-end-dansk i det senmoderne samfund


Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Læringsmål:
Når man har gennemført forløbet vil man kunne
Redegøre for hvordan børn socialiseres til at blive en del af samfundet
Redegøre for forskelle på socialisering i forskellige typer af samfund
Redegøre for forskellige typer af integration og de mekanismer som ligger bag forskellige integrationsstrategier
Redegøre for Schellings segregationsmodel
Redegøre for Hofstedes kultur-model
Redegøre for særlige integrationsproblemer for forskellige grupper af unge med anden-etnisk-baggrund-end-dansk
Redegøre for de særlige problemer der opstår i krydsfeltet mellem klasse, køn, race, etnicitet (= intersektionalitet)
Redegøre for de dilemmaer der opstår i krydsfeltet mellem individuelle rettigheder og grupperettigheder (= Kulturalisme)

Centrale begreber:
Traditionelle, moderne og sen-moderne samfund
Socialisering, dobbeltsocialisering
Integrationsbegreber
kulturforskelle
Særlige integrationsproblemer
Intersektionaliet
Kulturalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9: SRO: Magt og beslutninger

Mini-forløb der introducerer begreber og metoder til SRO
SRO handler om samfundsmæssige konsekvenser af Covid-19 og er et samarbejde mellem Matematik og Samfundsfag

Samfundsfag-delen handler om magt og beslutningsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10: USA og EU

Forløbet viser, hvordan USA's og EU’s institutioner er bygget op, det demonstrerer, hvordan Danmarks holdning til EU-spørgsmål fastlægges, vi ser på de ligheder og forskelle der er mellem det amerikanske og det Europæiske system og vi kigger på de kriser som truer begge systemer. Endelig ser vi på fremtiden for EU: Mere vidtgående integration, udvidelse med nye lande, Europas Forenede Stater eller noget helt andet -Og for USA, yderligere splittelse eller forsoning og styrkelse?

Kernestof:
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.

Centrale begreber:
Institutionerne (Kommissionen, Rådet, Parlamentet, Domstolen/Præsidenten, Kongressen, højesteret), opgaver/funktioner, teorier om europæisk integration, valgsystemer, Partier i USA og EU, Regionale forskelle og konflikter, Frontex og grænsebeskyttelse, folketinget & EU (parlamentarisk kontrol med EU), forskellige fremtidsscenarier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11: Økonomi, samhandel og udvikling 🌍

Forløbet er et økonomiforløb, som handler om global økonomi og udvikling.

Økonomiforløb, som ser på Danmarks handlemuligheder i den internationale økonomi. Forløbet lægger op til IP-forløbet om Kina og udvikling

Faglige mål
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Kernestof
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12: Kinas Århundrede 💣

Forløbet handler om international politik og udvikling. Det kommer især til at handle om den ulige økonomiske udvikling i nord og syd, og gennemgå forskellige forklaringer på ulandenes manglende udvikling og diskutere forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at skabe udvikling. Forløbet vil også undersøge hvad det betyder for udviklingen, at Kina kommer til at spille en voksende rolle i det internationale system.


Kernestof
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Forløbets indhold (skitse)
• Realisme og idealisme igen
• Unipolaritet og multipolaritet
• Udviklingsteorier
• Afrikas udfordringer i forhold til udvikling
• Bistandspolitik
• Kinas rolle i det internationale system
• Kinas adfærd i Afrika
• Klima og udvikling
• Migration og remitter

Læringsmål: Når man har deltaget i forløbet vil man kunne
• Redegøre for det internationale systems konfiguration
• Redegøre for, hvordan Afrikanske svage og failed stater indgår i det internationale system
• Udviklingsbegreber og -teorier
• Udfordringer i forhold til udvikling
• Sammenhængen mellem udvikling, klima- og migrationsproblemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#13: Repetition: Beregning i Samfundsfag 🧮

Kort træningsforløb som opsummerer forskellige opgavetyper, man kan møde til skriftlig eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#14: Magt og beslutninger efter pandemien

politik-reptitionsforløb som også inkluderer magtbegreber og beslutningsproces-modeller og undersøger, om der er sket et skred i regeringens magtbeføjelser i løbet af pandemi-perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer