Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Lasse Taagaard Jensen
Hold	2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Danmarks tilblivelse (11.000 f.kr - 1050 e.kr.)
Titel 2	Middelalder (476 e.kr. - 1453. e.kr.)
Titel 3	Fra fattighjælp t. velfærdsstat (ca. 1500 -)
Titel 4	Renæssancen (Cirka 1400-1650)
Titel 5	Historiske metoder.
Titel 6	DHO: Industrialisering/Modernitet (ca. 1800-1950)
Titel 7	Menneskerettigheder (ca. 1690-i dag)
Titel 8	Enevælden (Ca. 1600 - 1849)
Titel 9	Europas underlæggelse af verden (ca. 1450 - 1970)
Titel 10	Kina - Kejserdømme, Kaos, Kapitalisme, Kommunisme
Titel 11	Ideologiernes kamp (1917 til i dag)
Titel 12	Romerrigets opståen, udvikling og fald
Titel 13	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Danmarks tilblivelse (11.000 f.kr - 1050 e.kr.) Forløbet skal indfri følgende faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal indfri følgende kernestofområder: - hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Bonne Larsen og Smitt (2005) 'Introduktion til Historie', Systime, s.44-51 - Anders Lundt Hansen (2018. v.23) Farvel til vikingetiden'. Weekendavisen 'Danmarks oldtid' i Carl-Johan Bryld 'Danmark - Fra Oldtid til nutid' s11-17. Skærmbillede 2022-11-14 kl. 14.31.30.png Klaus Ebbesen (1997.vii.29) 'Kongsgård med lugt af komøg'. Politiken H.Sørensen: Danmark i vikingetiden (HI DANMARK FØR 1453), Gyldendal 1979; sider: 34-41, 61-63, 98-104 Rigs Vandring.pdf Blom m. fl.: Vinkler på vikingetiden (HI), Nationalmuseet 2013; sider: 29-37, 83-90, 104-111 'Ibn Fadlan' fra Harding Sørensen, 1979.PDF Adam af Bremen 'om Haralds overgang til kristendommen'. Widukinds beretning om Poppo og Harald.pdf Ahmad al-tartushi ca. 950) 'En arabisk købmands beretning om hedeby' Kildekritik.pdf Undervisning 1.y.pptx Danmarks tilblivelse Danmarks tilblivelse - Tidslinie Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 19-23
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Middelalder (476 e.kr. - 1453. e.kr.) Forløbet skal opfylde læreplanen for Historie A spredningskrav om et forløb mellem 500-1500 Forløbet skal opfylde følgende faglige mål * redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie * redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling * analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne * skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper * demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder: * hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag * forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne * forskellige styreformer og samfundsorganiseringer * historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: 2022xy - Grupper.pdf Maugstrup - eksempel på Stjernelandsby Ard De 4 stænder Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 41-47 2022xy - Grupper til i morgen (Meget få ændringer) T-kort Hartmann Schedel 'Nüremberg Krøniken' (1493) - Verdenskortet Cicero 'Scipius Drøm'. Fra: Flemming Clausen (1989) 'Skabt til at skabe', s23-25 Middelalderens 'Verdensbilleder' - Slideshow Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Middelalderens verdensbillede', Systime, s.148-150.pdf Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 74-77 Feudale samfundspyramide Knudsen og Danielsen (1998) 'Middelalderen - Den romersk katolske kirke', Systime, s.16-24 Andrea di Bonaiuto (1365) 'Way of salvation' Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen og Stig Bergmann Møller (2017.x.1) 'Gråbrødre Kloster' Trap Danmark Honorat Bovet (ca. år 1400) 'L'arbre des batailles de Honorat Bovet'.png Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - De kæmpende og de arbejdende', Systime, s.36-45 Olsen og Carstensen (1987) 'Middelalderliv', Gyldendal, s.69 Olsen: Middelalderliv (HI VERDEN FØR 1453), Gyldedal 1988; sider: 75-76, 83-84 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Synspunkter på middelalderen', Systime, s.153-157 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Naturfilosofi og teknologi', Systime, 144-150 Pizza til videoaften IMBD 'In the Name of the Rose' Middelalderen
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fra fattighjælp t. velfærdsstat (ca. 1500 -) Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - behandle problemstillinger i samspil med andre fag (Samfundsfag C) - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks, historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige samfundsorganiseringer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Johnny Grandjean Gøgsigf Jakobsen og Stig Bergman Møller (2017.x.1'Vor Frue Kloster'. Fra: Trap Danmark Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen og Stig Bergmann Møller (2017.x.1) 'Gråbrødre Kloster' Trap Danmark Olsen og Carstensen (1987) 'Middelalderliv', Gyldendal, s.69 Olsen: Middelalderliv (HI VERDEN FØR 1453), Gyldedal 1988; sider: 75-76, 83-84 Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75 Løkke mfl. 'Familieliv i Danmark', s.215-218 Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 79-80, 99-105, 116-127, 190-193, 211-215 Program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti (1876) 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876', s. 1-7 Birthe Pedersen (2016.12.12) _Socialhjælpens historie- Fra frelsesøkonomi til personligt ansvar_, Kristeligt Dagblad.docx Knudsen og Danielsen (2011) 'Middelalderen - Sociale forhold', Systime, s.68-75.pdf Anne Engelst Nørgaard (2017.i.17) 'Fattiglovgivningen i Danmark 1660-1849 – fra tiggertegn til grundlovssikret ret'. Danmarkshistorien.dk Astrid Lindgren (Forf.) (1975) 'Kalaset på Katthult'; sider: 0 Artfilm Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.48-53 Marianne Zenius (1987) 'Husmandskonerne fortæller'. Foged, Nielsen og Roslyng-Jensen (1994) 'Danmark i opbrud', 1. udg., 2. opl., Gyldendal, s.38-40.pdf Kirsten, Auken 'Familien lever'. Foged, Nielsen og Roslyng-Jensen (1994) 'Danmark i opbrud', 1. udg., 2. opl., Gyldendal, s.22-26, 27.pdf Andersen, Lars (2009) 'Fra fattighjælp til velfærdsstat'. I 'Fokus 3', 1. ud., 4. opl. Gyldendal, s.53-57 Brøndum og Hansen (2019) 'Luk samfundet op', 3.udg., 5. opl., Forlaget Columbus, s.208-2016 Mencke, Mathias Sonne (2020.ii.22) 'Eksperter - Velfærdsstaten skal nok overleve', Kristeligt Dagblad Mencke, Mathias Sonne (2020.ii.18) 'Idealet om velfærd for alle er under afvikling'. Kristeligt Dagblad.pdf Brøndum, Peter og Hansen, Thor B. (2019) 'Luk samfundet op', Columbus, 3. udg., 216-220
Omfang	Estimeret: 19,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Renæssancen (Cirka 1400-1650) Forløbet skal opfylde læreplanen for Historie A spredningskrav om et forløb mellem 500-1500 Forløbet skal opfylde følgende faglige mål * redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie * redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling * analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne * skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper * demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder: * hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag * forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne * forskellige styreformer og samfundsorganiseringer * historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Locking Metal Type (Opsætning af typografi inden trykning) Trykning med Gutensbergs trykpresse Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 92-97 Stradius - Nova Reperta.png Samfundspyramide - Stændersamfundet.jpg Renæssancebegrebet diskuteret af Buchard, Haskins, Ferguson og Thorndycke. Fra: Clausen, Falkesgaard, Løndahl og Thiedecke (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.109-114. Arbejdsgrupper. Helge Gamrath (2020.ii.24) 'Renæssancebegrebet'. Lex.dk Liv i renæssancen 'Tycho Brahe - Kongen af Hven' Renæssancen - Slideshow.pdf Frederiksen, Peter (2019) 'Vores verdenshistorie (Bd.1) - Reformationen', Columbus, s.237-246 Wenche Nøss (1998) 'Det moderne Europas fødsel', Munksgaard, 1. udg., 2. Oplæg, s.24-33 Stændersamfundet - Pyramide..png Flemming Clausen (1989) 'Skabt til at skabe', s23-28 Flemming Clausen m.fl (1989) 'Skabt til at skabe', s.32-37. Den bevægede jord (2009); sider: 1 Manuskrift og instruktion: Lars Becker Larsen Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 74-76, 78-80 (Tekst 56: Machiavelli (1532) 'Fyrsten') og (Tekst 59) Thomas Moore (1516) 'Utopia') Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 66-70 Clausen, Flemming (et al (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.50-52, 55-56 (Tekst 35: Mirandola (1488) 'Menneskets værdighed' og Tekst 38: Erasmus af Rotterdamn (1524) 'Om den Frie Vilje) Gamrath, Helge (2024) Renæssancebegrebet'. Lex.dk Padlet: Viden om Renæssancen
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Historiske metoder.
Indhold	Kernestof: Renæssancebegrebet diskuteret af Buchard, Haskins, Ferguson og Thorndycke. Fra: Clausen, Falkesgaard, Løndahl og Thiedecke (1997) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s.109-114. Arbejdsgrupper. Helge Gamrath (2020.ii.24) 'Renæssancebegrebet'. Lex.dk Mentz og Mørch 'Myte og realitet i Danmarkshistorien', 1975, G.E.C. Gad, s.29-33.pdf Christian den 10. rider over grænsen ved genforeningen 1920 Rubberstrup Pokalfinale (Alle 5 film) En kort film om kildekritik fra Rigsarkivet Mentz og Mørch (1975) 'Myte og Realitet i Danmarkshistorien - Jernbanesabotagen', G.E.C. GAD, s.35-51 Mentz og Mørch (1975) 'Myte og Realitet i Danmarkshistorien - Jernbanesabotagen', G.E.C. GAD, s.34 Hans Egede Statue, Nuuk - Overhældt med rød maling Egede Statue - Nuuk Skærmbillede 2025-02-10 kl. 11.39.10.png Perry MacLeod Ringblom (2022.iii.18) 'Militærhistoriker: Putin bruger historien som en kampplads til at legitimere sit styre', Kristeligt Dagblad Krogh, M.A. og Vuorela (2022.ii.26) 'Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie?' Information Putin, Vladimir (2022.ii.25) 'Formålet er at beskytte mennesker', Weekendavisen, s.10.pdf Afsnit Lund og Dupont Larsen (2019) 'På sporet af Historien - Historiebevidsthed og historiebrug', Gyldendal, Kbh, s.57-63 Lund og Dupont Larsen (2019) 'På sporet af Historien - Brud og kontinuitet', Gyldendal, Kbh, s.25-27. Lund og Dupont Larsen (2019) 'På sporet af Historien - Periodisering', Gyldendal, Kbh, s.110-112 Gamrath, Helge (2024) Renæssancebegrebet'. Lex.dk
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	DHO: Industrialisering/Modernitet (ca. 1800-1950) Forløbet er en del af det læreplansfaste tværsfaglige samarbejde mellem dansk og historie. Forløbet tager med industrialiseringen med et særligt lokalt fokus på Aalborg i Historie. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål i Historie: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie. - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling. - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid. - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal indfri følgende kernestofområder i Historie: - hovedlinjer i Danmarks og Europas historie - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering - historie-formidling - historiefaglige teorier og metoder. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål i Dansk
Indhold	Kernestof: Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 132-137 Opgave - Aalborg i kort og tabeller Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 88-94, 106-107, 113-127 Opgave - Aalborg.pdf Henning Bender (2009) 'Aalborgs bydele, forstæder og industri'. Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred Løkke mfl. 'Familieliv i Danmark', s.215-218 Program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti (1876) 'Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876', s. 1-7 Heidi Funder, Lars Henriksen og Lasse Taagaard Jensen: At skrive historie (HI), Columbus 2017; sider: 15-17, 63-66, 114-127 Litteratur og informationssøning - Industrialisering. .docx Grubb m.fl (2012) 'Overblik - Kapitel 11 Den industrielle revolution', 1. udg., 8. opl., Gyldendal, s.124-130 Lasse - Om Aalborg Industriby
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Menneskerettigheder (ca. 1690-i dag) Forløbet beskæftiger sig både med dansk og europæisk historie omkring rettigheder med udblik til andre verdensdele. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Forløbet skal opfylde følgende kernestofområder: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold	Kernestof: Morten Hansen et al (2005) 'Menneskerettigheder', Columbus s.9-15. Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 120-129 Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 128-133 Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven) Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876 Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.25-26 'Marxistisk Periodisering' fra Bonne Larsen 'Introduktion til Historie', 2005-2006, Systime, s52.jpeg Rudolf Hoess tilståelse (Kilde 19). Fra: Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.47-51 Gade, Hans-Kurt og Madsen, Flemming Kilsgaard (1998) 'Menneskerettigheder - Ideal eller Ideologi', 1. udg., 1. opl., Munksgaard, s.46-47 Grarup, Jan (2019.04.07 'Turist i mit eget mareridt', Politiken.pdf Atlantic Charter FN"s Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948 Hemmersam m.fl. (1998) 'Verden i konflikt og forandring', 2. udg, Munksgaard, s.20-21.pdf African-Charter-on-Human-and-Peoples-Rights Mandø, Rikke Gjøl (2018.06.05) 'Grundloven er blevet ændret fire gange på 169 år: Derfor er det så svært', Dr.dk Tudvad, Peter (2021.10.21) 'Den danske grundlov er noget forældet makværk', Politiken, s.5-6 Nyt grundlovsudkast - Arbejdsdokument.
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Enevælden (Ca. 1600 - 1849) Forløbet Enevælden har sin hovedvægt i Danmarkshistorien cirka 1660 med udblik til Europa, men forløbet ser på monarkiet helt op til idag. Forløbet skal dække følgende faglige mål: Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale og europæiske udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal dække følgende kernestofområder: ̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra 1660 til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv (Delvist) ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 74-76, 78-80 (Tekst 56: Machiavelli (1532) 'Fyrsten') og (Tekst 59) Thomas Moore (1516) 'Utopia') Clausen, Flemming et al (1989) 'Skabt til at skabe', Aschehoug, s. 66-70 Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 109-113, 126-129 Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.155-168 Stændersamfundet 'Statsopbygningen før enevælden'. Knud J.V. Jespersen (1660) 'Statsomvæltningen 1660', s. 13 Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.166-168 Søren Mentz & Thomas Lyngby () 'Endevældens indførelse' DR Haue, Harry m.fl. (2000) 'Fra Stammer til Folk', 1. udg., 1. opl., Gyldendal, s.189-197 Statens opbygning efter enevælden. Statsopbygningen før enevælden. Knud J.V. Jespersen (1660) 'Statsomvæltningen 1660', s. 13 Link til Teams Thomas Hobbes (1661) 'Leviathan' (Uddrag) og Peder Schumacher Griffenfeldt (1665) Kongeloven. Fra: Haue, Olsen og Aarup-Kristensen (2000) 'Fra Stammer til Folk', Gyldendal, s.215-218. Kurt Villads Jensen (2023.06.23) 'Absolutisme - Den uindskrænkede magt'. Lex.dk Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 128-131 Gallup (1963.12.10) 'Bør Danmark være en republik?'. Danmarkshistorien.dk. Tulinius og Hoffmann-Hansen (2022.01.13) 'Monarkiet trives i Danmark og det meste af Nordvesteuropa. Det er der flere historiske årsager til'. Kristeligt Dagblad. Adam Holm (2019.12.29) 'Kampen om historien: Da kongen jokkede i spinaten'. Dr.dk Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 131-134, 137-139, 147-148 Jespersen, Knud J.V. (1983) 'Statsomvæltningen', Gyldendal, s.15-20.pdf Liv Thomsen (2009) 'På sporet af dronningerne; sider: 0 Historieselskabet Enevælden
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Europas underlæggelse af verden (ca. 1450 - 1970) Forløbet omhandler De Store Opdagelser i omkring år 1500, Trekantshandlen, Imperialismen i 1800-tallet og afkoloniseringen i midten af det 20. århundrede. Forløbet skal dække følgende faglige mål: Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet skal indfri følgende kernestof-områder: ̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv ̶ globalisering Forløbet dækker perioden fra 1500 til 1900 og perioden efter år 1900. Hovedvægten ligger dog i 1500 til 1900.
Indhold	Kernestof: Ohrt, Thomas (2011) 'De store opdagelser - Mandesvilles rejsebeskrivelser', 1. udg., 3. oplag, Systime, s.21-23 Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.10-20 Willesmoes Jørgen, P.C. (1974) 'De store opdagelser', Gyldendal, s.43-46 Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.20-21 Willesmoes Jørgen, P.C. (1974) 'De store opdagelser', Gyldendal, s.39-42 Ohrt, Thomas (2011) 'De store opdagelser', 1. udg, 3. oplag s.41-45 Thomas Ohrt (2011) 'De Store Opdagelser', 1. udg. 3. oplag, Systime, s.37-41 Willesmoes, Jørgensen, P.C. (1974) 'De store opdagelser - Kilde XIII Christavao Vieira', Gyldendal, s.75-79, .pdf Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.22-25 Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen (1999) 'Opdagelserne - Kulturmøder eller kultursammenstød', Munksgaard, s35-36.pdf Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.25-30 Pedro de Gant (1522) 'Brev til den spanske kejser' (Kilde 22) og Las Casas (1532) 'Uddrag af indianermassakren' (Kilde 23). Fra Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'Opdagelserne', s.42-45 Erobringen af Aztekerriiget...', Columbus, s.35-43 Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen 'Opdagelserne', s.46-52 Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 100-104, 164-169, 224-229 Henry Meyer (1898) 'Division of China'. Le Petit Journal.jpg Litteratur og informationssøgning - De store opdagelser - Spørgsmål.docx
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina - Kejserdømme, Kaos, Kapitalisme, Kommunisme Forløbet har fokus på styreformerne i Kina fra ca. 1800 og frem. Forløbet skal opfylde læreplanens krav om et forløb udenfor den vestlige kulturkreds. Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i verdenshistorien - globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv - politiske ideologier - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Willesmoes, Jørgensen, P.C. (1974) 'De store opdagelser - Kilde XIII Christavao Vieira', Gyldendal, s.75-79, .pdf Willemoes Jørgensen, P.C. (1974) De store opdagelser, Gyldendalske Boghandel, s.22-25 Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 164-169 Henry Meyer (1898) 'Division of China'. Le Petit Journal.jpg Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 (HI), Columbus, 2019; sider: 154-155, 157-161, 163, 165-167, 169-170, 172-175, 177-178, 180-181 Peter Harmsen (2014.ii,28) 'Kinas første sejr', Weekendavisen, s.8-9, 12.pdf Frederiksen, Peter (2019) Vores verdenshistorie (Bd. 2), 1. udg., 1. opl., Columbus, s.214-221 How Britain Went To War With China Over Opium "Kilde 72: Lin Nexus brev til Dronning Victoria'. Frederiksen, Peter (2019) Vores verdenshistorie (Bd. 2), 1. udg., 1. opl., Columbus, s.219 "Kilde 73: Nanjing-Tranktaten. Frederiksen, Peter (2019) Vores verdenshistorie (Bd. 2), 1. udg., 1. opl., Columbus, s.221 Frederiksen, Peter (2019) 'Vores Verdenshistorie', 1. udg., s.222-225, 227-228.pdf Frederiksen, Peter () 'Vores Verdenshistorie - Bind 3', s.232-237 Mao Tse-Dong 'Det nye Kina'. Frederiksen, Peter () 'Vores Verdenshistorie - Bind 3', s.238 Frederiksen, Peter (2019) 'Vores Verdenshistorie', s.238-242 Benito Scocozza (1980) 'Socialismens Historie 3', Suenson, s240-243.pdf Jung Chang og Jon Haliday (2005) 'Mao - Den ukendte historie', s485, 487-489.pdf Köckritz og Niejahr (2013.15.2) 'De manges ensomhed'. Weekendavisen, s8-9.pdf Frederiksen, Peter (2019) 'Vores Verdenshistorie', s.243-247 Smitt og Larsen (2009) 'Kina efter 1840 - Kilder om den lange March', Systime, s.156-159.pdf Smitt og Larsen (2009) 'Kina efter 1840 - Den lange March', Systime, s.51-53 John Corry, Lee Fulkerson, Haojun Meng (2007) 'The Long March', Nine Times Entertainment.; sider: 0 https://www.imdb.com/title/tt0854148/ Bonne og Smith (2011) 'Kina efter 1840', Systime, 69-76, 79-80 Adam Holm 'Formand Mao' (2013) Weekendavisen, s.11 Littrup, Leif, Clausen, Søren og Bødsgaard, Kjeld Erik (2024.xi.11) 'Kinas historie - Få overblikket fra 7000 f.v.t'. Lex
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Ideologiernes kamp (1917 til i dag) Forløbet omhandler ideologiernes kamp (Liberal-kapitalisme/Kommunisme-Socialisme/Nazisme-Fascisme) fra cirka 1914 og frem til i dag. Forløbet skal opfylde følgende faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - hovedlinjer Europas og verdens historie fra cirka 1914 til i dag - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (Liberal-kapitalisme/Kommunisme-Socialisme/Nazisme-Fascisme) - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - globalisering - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Atlantic Charter FN"s Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948 Hemmersam m.fl. (1998) 'Verden i konflikt og forandring', 2. udg, Munksgaard, s.20-21.pdf Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 180-183, 190-195, 198-203, 206-210, 217, 230-231, 250-260, 268-270, 276-277, 285-289 Hemmersam, m.fl.: Verden i konflikt, 1945-1987, 1 udg. (HI VERDEN 1914-1989), Munksgaard 1990, 1 u; sider: 11-12, 15-19, 22-28, 30-40, 69-72, 75-78 Atlanterhavserklæringen 1941 Potsdamaftalen august 1945. Padlet Truman 'Trumanvdoktrinen'. Bender og Gade (1983) 'Stormagtspolitiken', Munksgaard, s.9-11.pdf Bender: Stormagtspolitikken 1945-82 (VERDEN 1914-1989), Munksgaard 1983; sider: 11-13, 36-37, 41-43, 46-49 Bipolært system.png Lucias Clay 'Berlin Blokeres' og Sokolovsky 'Sovjets opfattelse af Berlinblokaden. Fra: Bender og Gade (1983) 'Stormagspolitikken 1945-1982', Munksgaard, s.28-31f Tidslinie - Kold Krig Michael Ørtz Christiansen (2022.11.11) 'Hemmelig plan afslører: Polen ville erobre Danmark med atombomber og mere end 100.000 soldater'. Dr.dk Papę, Carsten (2024) 'Warszawapagten', Lex.dk Warszawa-Pagten.pdf Forsvaret (1984) 'Muren gennem Tyskland' Uddrag af Lars Hedegaard Jensen ’Fundamental Historie – Den Amerikanske Fred’, 1977, Gads Forlag, København, s.339-341 og Knud Helles m.fl. ’Store Linjer i Verdenshistorien’, 1997, 1. udg. 2. oplag Gyldendalske Boghandel, s.230-231. u Fukuyama (1993) 'Historiens afslutning og det sidste menneske', Informations Forlag.docx Huntington (1993) 'Clash of Civilizations (Uddrag).docx Egmont R. Koch (2023) Rusland i krig: Den Russiske Føderation Eksamenssæt - Det grønne bord 'Kold Krig'
Omfang	Estimeret: 19,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Romerrigets opståen, udvikling og fald Forløbet skal opfylde læreplanens spredningskrav om en forløb år 500 f.v.t.. Forløbet tager sit anfang i 800 f.v.t. med etruskerne men koncentrer sig om den romerske republik og kejsertiden) Eleverne skal kunne: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæisk udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Forløbet opfylder følgende kernestofområder: - hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag. - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne. - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer. - kulturer og kulturmøder i Europas historie - stats- og nationsdannelser. - regionalekonflikter samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Schierup, Stine (2024) 'Etruskologi'. Lex.dk Timeline 'Who Came Before The Romans? Schierup, Stine (2024) 'Etruskerne'. Lex.dk Knud Helles 'Romerriget - et magsystems opståen, udvikling og sammenstød - Etruskerne, s.18-22 Invicta (2018.x.14) 'How They DId It - Elections in Ancient Rome', Youtube Knud Helles 'Romerriget - et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud - den gamle republik 500-146 fkr' s23-28 Helles, Knud (1987) 'Romerriget - Et magtsystems opståen, udvikling og fald, Columbus,38-40 Helles 'Den tidlige kejsertid'. Helles 'Romerriget', 1987, s.52-57 Helles 'Den tidlige kejsertid'. Helles 'Romerriget', 1987, s.57-60 Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 (HI), Columbus, 2019; sider: 57-63, 68-69, 71-76, 78-82, 84-85 Gibbon, Edvard (1781) 'Det romerske riges forfald og undergang'. Fra Helles, Knud (1987) 'Romerriget', Columbus.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Kronologiforløb Forløbet skal opfylde læreplanens krav om et kronologiforløb i slutningen af 3.g, hvor de gennemgåede forløb indplaceres i en kronologisksammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof. - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - globalisering ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Danmarks tilblivelse Danmarks tilblivelse - Tidslinie Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (HI - GRUNDBOG), Gyldendal 1995; sider: 19-23, 41-44 Middelalderen Padlet: Viden om Renæssancen Helles, m.fl.: Store linjer i Verdenshistorien, Gyldendal 1 udg 03; sider: 92-104, 109-113 Enevælden Littrup, Leif, Clausen, Søren og Bødsgaard, Kjeld Erik (2024.xi.11) 'Kinas historie - Få overblikket fra 7000 f.v.t'. Lex Eksamenssæt - Det grønne bord 'Kold Krig'
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb