Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Kim Hornbech
Hold	2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1.1 Antikkens Grækenland: fokus Sparta
Titel 2	Forløb#1.2 DHO
Titel 3	Forløb#2.1 Middelalder og Korstog
Titel 4	Forløb#2.2 Opdagelserne
Titel 5	Forløb#2.3 Industrialiseringen
Titel 6	Forløb#2.4 Demokratiseringen
Titel 7	Forløb#3.1 Dansk sikkerhedspolitik
Titel 8	Forløb#3.2 Rwanda
Titel 9	Forløb#3.3 Dansk velfærd
Titel 10	Forløb#3.4 Lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1.1 Antikkens Grækenland: fokus Sparta En kort præsentation af de første civilisationer og en fokusering på Hellas, sammenstødet med Perserriget og brugen af dette efterfølgende. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold	Kernestof: Medbring navneskilt fra i fredags! Medbring (opladet, naturligvis) computer og blyant. Verdenshistorien del 1 - en plads på jorden Læs i forvejen Grubb m.fl. Overblik s. 9-13 med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Læs Grubb s. 13-19 med henblik på en kort karakteristik af det oldegyptiske samfund SAMT svar på spg 1-5 fra sidst Læs Grubb s. 21-26 med henblik på at karakterisere, hvorfor den græske højkultur opstår - SAMT hvad er svært, sært og vigtigst? SAMT svar på spg 1 og 3 Film til eleverne \| Lommefilm MEDBRING DEN DER SEDDEL OM EVENTUEL SAMTYKKE TIL DELTAGELSE I FORSKNINGSTAMTAMLæs Grubb s. 26-31 med henblik på at karakterisere forskellene på Athen og Sparta SAMT lav to af de fire sprøgsmål fra sidst! Læs Grubb s. 33-38 med henblik på at karakterisere Rom som samfund. Vi skal desuden tale om rivalisering, Alexander og hellenisme Gen-Læs Grubb s. 33-38 med henblik på at karakterisere Rom som samfund - vi skal vist lige have indhentet det vi er bagefter med. Læs Grubb s. 38-43 med henblik på at karakterisere Rom som samfund Læs Den spartanske militærstat s. 27-31 i vedhæftede - og det er de sidetal der står på siderne, der tæller! description Læs "Mod det athenske demokrati" s. 31-35 (igen - det er de sidetal der er synlige, der tæller) SAMT har spartanerne en konge? et parlament? Læs kompendiets s. 12-15: Xenofon og Lakedaimoniernes samfundsindretning - samt opsamling på virtuel - samt opsamling på antikken og det vi ved indtil nu. Læs kompendiets s. 16-20 : "...flere af Lykurvs love..." - samt opsamling på antikken og det vi ved indtil nu. Læs kompendiets s. 20-21 : "...flere af Lykurvs love - samt læs jeres noter til Lykurv og Xenofon igennem Virtuel lektion Nu med link! Vi skal videre i kompendiet! Sidst blev vi færdige med Lykurvs love: til i dag skal vi læse s. 22 og 23 i pdf'en. Afsnittet hedder.Hellas' klassiske tid1. PerserkrigeneDen ioniske opstand og så de næste fire sider (s. 42-45) Læs den næste tekst i kompendiet: Et fjendebillede. Det er ikke udpræget let, så læs det langsomt og grundigt - også selv om I måske ikke når det hele. I har givet hinanden lektier for; lav dem! Læs i kompendiet (s. 26 - skriv selv tallene ind) 4. Den peloponnesiske krig 431-404 - fokus på at genfortælle hovedpointer Læs i kompendiet "Krig fra antikken til nutiden Søren B Andersen mm ... s. 28-29 SAMTSkim s. 30-32 Læs eller genlæs i kompendiet "Krig fra antikken til nutiden Søren B Andersen mm Den peloponnesiske krig ... s. 28-29: Thukydid om den peloponnesiske krig Læs i forvejen i kompendiet: s. 33-35: Iran ønsker omkamp og Løven fra Sparta Virtuelt program Læs jeres noter fra sparta-projektet igennem I gav hinanden lektier for; lav dem! Klar til oplæg! Vi har stadig oplæg til gode. Læs vedhæftede lille pdf - bemærk at der er mange sider! Læs - eller kig i vedhæftede, hvis I ikke kan nå at læse den. Skriv fem linjer i elevfeedback om sidste lektion
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#1.2 DHO Det folkelige gennembrud og industrialiseringen i Dansk og Historie; hvordan påvirker politiske, teknologisk og litteraturhistorie hinanden. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Læs i forvejen disse to links (incl. den lille film) Læs linket - eller så meget I kan nå på 20 minutter Lektie: Læs kompendiet s. 1-13: dvs. sidernes skal ikke læses grundigt eller læres udenad. Orienter jer blot i stoffet - og læs som minimum overskrifterne description Lektie: Læs i forvejen: DK-Overblik s. 91-94 om Landbrugets omlægning og Forfatningskampen. Hæft jer ved den forandring som det danske samfund gennemgår i perioden. Lektie: Læs i forvejen: DK-Overblik (som I fik af Kasper i fredags) s. 91-94 om Landbrugets omlægning og Forfatningskampen. Hæft jer ved den forandring som det danske samfund gennemgår i perioden. Læs i forvejen linket: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-westergaard-leder-i-tyendebladet-6-oktober-1907 : Hvad er budskabet? LINK2 Læs i forvejen: DK-Overblik s. 95-99: Industrien i vækst, Arbejdsforhold, Arbejderne organiserer sig, Byerne i vækst. Læs i forvejen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871 VIRTUELT Program (KAN LAVES I FJERDE!)(SKAL LAVES PÅ SKOLEN I GRUPPER) Læs i forvejenDK-Overblik s. 99-101: Litteratur, radikalisme og realisme, Skoler til flere, Kvinderne frem i lysetOG Læs i forvejene linkene:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#2.1 Middelalder og Korstog En gennemgang af middelalderen, særligt den europæiske og afsluttende med fokus på korstogene. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 45-51; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst) - samt kig i jeres noter fra sidste år - hvad var det vi lærte? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 52-59; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst): Hvad lærte vi sidste gang? Opsamling fra sidst Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 59-66; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst): samt hvad lærte vi sidste gang? Grubb, Ulrik m.fl. Overblik s. 68-76; hæft jer ved vigtigste begivenheder - samt hvad er svært, sært og signifikant (=vigtigst): samt hvad lærte vi sidste gang? Læs i forvejen Nielsen: Korstog og Jihad s. 25-33 (s. 1-8 i pdf-siderne) (vedhæftet) Fokus på det store overblik; ikke på de mange detaljer. description Læs Kompendiet fra sidst: s. 9-14: Hvorfor begyndte korstogene? SAMT opsamling fra sidst; dvs. at I skal have svaret på alle otte spørgsmål: https://sites.google.com/ngyhf.dk/himiddelalder/5 Kompendium: s. 14-17: Urban 2.'s tale, Folkekorstoget og strabadser og 1099; hvad er det for tekster? Hvad handler de om?DESUDEN - gå, i et frikvarter, ind i lokale A11 - ud over en Hercules på bagvæggen; hvilke billeder hænger så på væggen? Særligt Læs kompendiet s. 18-20; hvilken slags tekster har vi med at gøre - og hvordan forholder de sig til teksterne fra sidst? - samt opsamling fra sidst! Bemærk: Nogen er sprogguider, andre er til EØ-inkursion - og resten har virtuel lektion - på skolen - skal laves her og afleveres i slutningen af lektionen. Læs vedhæftede anmeldelse Læs vedhæftede; hvad mener anmelderen om filmen? description Uden lektier - beklager Læs jeres noter om middelalderforløbet; vi holder en lille prøve! Læs jeres noter om middelalderen - vi kører en opsamling og måske nogle benspænd! Gennemgå jeres oplæg, så I kan det! Dagens program Lektie: Læs - eller genlæs de tekster der hører til jeres grupper; hvis I var i gruppe 1, så skal i læse de 5 tekster som hører til jeres gruppe - dvs. 2 billeder og tre tekster. Vi hører oplæg!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#2.2 Opdagelserne Med udgangspunkt i renæssancens opdagelser af nye forståelser af mennesket, reformationens opdagelse af nye tanker har emnet fokuseret på mødet med den nye verden. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold	Kernestof: Læs i forvejen Grubb m.fl. Overblik s. 68-76 (den blå) - det skal ikke nærlæses, men snub som minimum overskrifter og årstal Green The renaissance: LINK Læs i forvejen Grubb m.fl. Overblik s. 76-84 - det skal ikke nærlæses, men snub som minimum overskrifter og årstal SAMT besvar spørgsmålene fra sidst Lektie: Læs den næsten bid i grundbogen (s. 84-92) SAMT svar på det af de syv spørgsmål fra sidst, som jeres gruppe fik Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 5-11; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? SAMT spørgsmålet fra sidst. description Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 12-16; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Samt at kunne redegøre for den grundlæggende forskel mellem Mørch og Stryhn Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.17-22; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Læs i forvejen: Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 23-31 (HUSK at det er de skannede tal, der tæller) (mange billeder - prøv om I kan nå det på 20 minutter); fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor Medbring gerne Grubb - for sidste gang i (kaldender-) år Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.32-41 (der er nogle tegninger og noget, så prøv om I kan nå det på tyve minutter); fokus på hovedpointerne i teksten; vigtigst er det at I læser (og forstår) Santangelbrevet. Hold også gerne øje med år Program Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.41-46; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s. 46-52; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.52-55; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen?SAMT Fællesspisning til juleklip-udvalget holder et lille oplæg.DESUDEN TILLØB Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.56-63; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne s.63-69; fokus på hovedpointerne i teksten. Hold også gerne øje med årstallene - hvor er vi sådan cirka henne på tidslinjen? SAMT Opsamling fra sidst! Genlæs jeres noter til dette forløb. I gav hinanden lektier for - lav dem! Vi gør oplægget færdig Klar til oplæg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#2.3 Industrialiseringen En forløb om industrialiseringen begyndende med den engelske og sluttende med den første danske og med kort inddragelse af de øvrige. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede s. 20-28 Thorhauge Sally Industrialisering 4 0 Systime INDLEDNING.pdf Læs Grubb (den blå Overbliks-bog) s.124-129 - med henblik på et overblik over afsnittet. Læs Grubb s. 130-133 - med henblik på overblik Læs første halvdel af link: 4. Modernisering, internationalisering og urbanisering Det er lidt langt og måske lidt uoverskueligt, men kopier det evt. over et i worddokument, så I har mere overblik.SAMTOpsamling fra sidst https://cas.au.dk/danmarkshistorien/lektioner/lektion-6-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/4-modernisering-internationalisering-og-urbanisering Læs anden halvdel af link: 4. Modernisering, internationalisering og urbanisering Det er stadig lidt langt og måske lidt uoverskueligt, men prøv at få overblikSAMTOpsamling fra sidst Vedhæftet er et kildesæt som består af en række kilder; læs kilderne 1, 2 og 3 - de første to er billeder, så kig bare kort på dem med henblik på at forstå hvad de siger om industrialiseringen. Læs kilde nr. 3 med henblik på at forstå hvad han siger description Læs kilde 4 og 5 i kildekompendiet; Hvad handler de om? Læs kilde 5 og 6 i kildekompendiet; Hvad handler de om? Læs kilde 7 og 8 i kompendiet; hhv. Grundlæggelse af tekstilfabrik ca. 1850 og Hvad blev der af tekstilindustrien? Program Genlæs jeres noter fra forløbet I gav hinanden lektier for; lav dem! Vi skal have besvaret problemstillingerne Vi er klar til at holde oplæg: eller I får lige et kvarter til at gøre helt klar til at være klar, og så går vi i gang.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#2.4 Demokratiseringen Et forløb om demokratiseringen af det danske samfund; fokus på at beskrive processen fremfor datoen Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede link og noter de vigtigste begivenheder/årstal https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_danske_demokrati,_efter_1849 Læs vedhæftede link SAMT opsamling fra sidst Opsamling fra sidst - samt - læs vedhæftede; introduktion samt §§ 1,2,3,18,19,20,34 og 35 Læs vedhæftede - med henblik på at kunne forklare nationalliberalisme Læs linket https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martskundgoerelsen-30-marts-1863 Læs vedhæftede med henblik på at få et overblik over tilløbet, forløbet og udfaldet af krigen. Jeg vejleder den første del af denne lektion, og derfor skal I begynde selv og svare på de indledende spørgsmål. Vi mødes i klassen 1130! Læs kilde A med henblik på overblik - samt læs den kilde der passer til jeres gruppe (jf. sidste lektion) Alle læser kilde A og så læser man det nummer, der passer til sit gruppenummer Næste fødselsdag i hver grupper laver et powerpointshow; deler med hinanden og med mig. I gav hinanden lektier for - lav dem - vi er klar til oplæg.SAMT se denne video og afprøv det hjemmefra: https://www.youtube.com/watch?v=_9lzkDV9S9A Presenting with cameo in PowerPoint \| Microsoft 365 Virtuel program Læs vedhæftede - eller særligt kildeintroduktioen og §§ 34-37 samt 53 Opsamling fra sidst SAMT Læs i forvejen linket med henblik på at kunne gengive hovedbudskabet https://danmarkshistorien.lex.dk/Provisorie%C3%A5rene_1885-1894 Læs linket: https://danmarkshistorien.lex.dk/'Kvindens_politiske_Valgret_og_Valgbarhed'_-_tale_af_Johanne_Meyer,_1888 Skim vedhæftede; der er ni tekstsider, men brug alligevel kun 18 minutter på at skimme og to minutter på at tænke over indholdet. Brug 20 (mindst) minutter på jeres formidlingsprojekt - klar til del og stjæl-runde Vi skal være færdig med projektet - og det bliver vi i løbet af timen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#3.1 Dansk sikkerhedspolitik Dansk sikkerhedspolitik efter 1864 med fokus på stormagter og supermagters betydning for Danmark. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold	Kernestof: Orienter jer i forvejen i de sidste to års pensum! Læs i kompendiet fra sidst: s. 19-22 (røde sidetal) Skriv kort tre hovedpointer og et par årstal Læs kompendiet s. 3-4 og s. 23-24 Opsamling fra sidst Læs i kompendiet s. 4-6 samt s. 25-28 Læs i kompendiet s. 4-6 samt s. 29-30: Kritik af stikkerlikvideringerne: Hvad er en stikkerlikvidering? Hvad er kritikken af disse? Svar på spørgsmålene fra sidst angående: Kompendiet s. 4-6 samt s. 25-28 Læs jeres noter fra sidst igennem! GENLæs i kompendiet s. 4-6 samtLæs s. 29-30: Kritik af stikkerlikvideringerne:Hvad er en stikkerlikvidering?Hvad er kritikken af disse? Læs i forvejen vedhæftede; hvad er hovedpointen? description SAMT logpå mitcfu.dk og kontroller at det virker Ingen lektier I kompendiet s. 6-9: Andersen, Lars m.fl.: FOKUS III – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006SAMTHedtoft om Atlantpagten s. 32 Kompendiet s. 9-10: Danmark og Den kolde krigs afslutning samt Kompendiet s. 32-35: Fodnoter Kjeld Olesens forsvar og Uffe Elleman: Danmark svigtede Vi begynder med en skriveøvelse om Hedtofts tale, så hvis man ikke liiige var så flittig sidste gang, så er det måske anledning til at indhente det forsømte. SAMT kig på nedenstående link; hvad virker mest interessant? Kompendiet s. 10-18 Udenrigspolitisk aktivisme mm Samt opsamling fra sidst Kjeld Olesen og Uffe Ellemand om fodnoter.docx Lav opgaverne fra sidste gang; klar til skriveøvelse Dalager, Stig: Debat: Vi blev narret med i Irakkrigen, Politiken, 05.04.2008- Mylenberg,OGTroels Mylenberg: Hård ordkrig om Irak-krigen, Berlingske Tidende, 30.10.2008 Kompendiet s. 37-40 Læs i forvejen: Rasmussen, Anders Fogh: Om samarbejdspolitikken 29. august 1943, www.danmarkshistorien.dk OG Lykketoft, Mogens: Fogh dyrker falsk aktivisme…, Berlingske Tidende, 20.05.2003(KOMPENDIET s. 41-46)SAMT opsamling fra sidst! Vi begynder dog med en lille prøve i historie Læs resten af kompendiet! Læs i forvejen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/i-2024-afgoeres-dansk-sikkerhedspolitik Sidst gav I hinanden lektier for - lav dem
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb#3.2 Rwanda Et ikke-europæiske forløb med fokus på folkedrab, årsager, forklaringsmodeller og efterspil. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede s. 2-12 - fra det store ettal (tusch) - til det store total. Lav de spørgsmål som vi kun lige kom i gang med sidst!&Læs i kompendiet s. 13-22 fokus på Rwandas sociale, økonomiske og politiske udvikling - samt hvordan hvide har set på sorte. Læs Rwanda-kompendiet s. 23-34: fokus på tidslinjen fra 1962 til 1994. Herunder ikke mindst periodiseringen. 4. Læs Rwanda-kompendiet s.34-43: Hvad var årsagerne til folkedrabet? 5. Læs i forvejen Rwanda-kompendiet s.44-52: Hvordan forløb folkedrabet? 6. Hvordan forløb folkedrabet? IILæs i forvejen kompendiet s.53-58Klar til opsamling fra sidst 7. Læs Rwanda-kompendiet s.59-67 - med henblik på at forklare hvordan og hvorfor omverdenen svigtede? 8. Læs Rwanda-kompendiet s.68-79 med henblik på at bestemme tekstens hovedbudskab SAMT opsamling fra sidst 8. Læs Rwanda-kompendiet s 80-81: hvad er tekstens hovedbudskab? SAMT hav jeres Grarup-oplæg _klar parat til start_! 9. Læs kompendiet s 83-86: hvad er teksternes hovedbudskab? Læs eller genlæs Tekst 31: Bill Clintons tale til det amerikanske flådeakademi (den 25. maj 1994) s. 67 i kompendiet - vi arbejder lige lidt med den. Vi ser ikke film i dag! Læs kompendiet s 83-86: hvad er teksternes hovedbudskab? SAMT jeres noter fra sidst. Læs vedhæftede: Paul Rusesabagina - Wikipedia.pdf Vi ser film - så vær på plads fra begyndelsen!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#3.3 Dansk velfærd Et forløb om den danske velfærdsstats opståen og udvikling - samt hvilke problemer der er påtrængende. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold	Kernestof: Læs den fil, som passer til den gruppe, I er i - med henblik på at kunne formulere to-tre knivskarpe problemstillinger. Virtuel lektion: løs opgaven i præsentationen. Godt nytår Præsentationens indhold Bonus I gav hinanden lektier for; lav dem EKSTRA lektie: Brug 5 minutter på at gennemtænke jeres SRP; så I kan holde et oplæg på 45 sekunder om jeres overvejelser overa) emneb) fag)c) materialed) metoder Vi er klar til oplæg! Læs vedhæftede s. 48-53: fokus på fagbegreberne: fattighjælp, værdigt trængende og forsikringsprincippet - samt kronologien description Læs Næste lektie: s. 51-57 i kompendiet fra sidst. Samt svar på spg 3-12 i præsentationen fra sidst. Fra fattighjælp til velfærdsstat 3; S. 57-60 Brug 8 minutter på jeres SRP: emne, fag, metode, litteraturindsamling, begrebsafklaring Svar på de sidste spørgsmål fra sidst. Svar på spg 1-9 fra sidste gang Klar til en del og stjæl-runde på SRP Brug 7 minutter på at lave en SRP-tidslinje! herunder 3/2, 25./2, 2./3., 13./3., 17./3., 20./3., 23./3. & 27./3. SAMT læs s. 60-62 i kompendiet Medbring skriveværktøj (en eller anden slags: computer, kuglepen, blyant eller hvad I bryder jer om); I skal skrive en helt masse i lektionen Læs s. 60-62 i kompendiet Opsamling fra sidst! Læs i forvejen s. 63-65 (kilde 1 og 2) - og så mangler vi et oplæg fra sidst. Læs 65-66 i Andersen: Fra fattighjælp ... (kilde 3) Opsamling fra sidst: dvs. at vi skal høre "samtalerne" mellem Knudsen og Steincke Læs kilde 5 og 6 - forsøg at formulere et hovedsynspunkt for hvert Lav opgaven i præsentationen i små grupper Læs kilde 7, 8 og 9 i kompendiet s. 70 ff. Fokus på kilde 7 og 8. Formuler et hovedbudskab til hver kilde. Læs i forvejen vedhæftede: Olesen Ole Birk Velfærdsstaten er en taberfabrik - Politiken.pdf Hvad handler det om? description Kilde 4 i kompendiet Opsamling på velfærdsstatsforløb samt projekt SRPQ&A Vær klar til at sige noget spændende om taberfabrikken
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#3.4 Lange linjer Et forløb der fungerer som en tour de force gennem menneskets historie og som samler op på pensum og repeterer det vigtigste. Udgangspunkt i dokumentaren Guns, Germs and Steel efter Neil Diamonds bog af samme navn (CFU) del 1 og 2 samt Lene Andersens bog: Globalt Gearskifte som behandler de store teknologiske gennembrud som har ændret menneskets historie. Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie: Hvad ved I om antikken (Sparta)? Lektie: Hvad ved I om Middelalderen og Korstog? Lær tallet 27 udenad! Lektie: Hvad ved I om Opdagelserne? Hvad ved I om Industrialiseringen og demokratisering? Læs i forvejen vedhæftede s. 15-36 (og det er nogle meget små sider, men man skal nok alligevel ruppe neglene, så gør det!) Fokuser på hvordan der periodiseres og hvordan perioderne karakteriseres. description Hvad ved I om dansk sikkerhedspolitik? Husk 19:38 Hvad ved I om Rwanda? Hvad ved I om den danske velfærdsstat? Hvad ved I? Læs i forvejen: Gearskrift s. 36-42
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb