Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Hove Jensen
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historisk metode
Titel 2 Det klassiske Grækenland. Sparta
Titel 3 Antikkens Europa. Romerriget
Titel 4 Dansk historieforløb. Det moderne gennembrud
Titel 5 Vikingetid. Danmark bliver til
Titel 6 Catalonien og uafhængigheden
Titel 7 Middelalder og korstog
Titel 8 Renæssance, reformation og de store opdagelser
Titel 9 Enevælde, oplysningstid og revolution
Titel 10 Industrialisering og imperialisme
Titel 11 Verdenskrigene
Titel 12 Den kolde krig og Cubakrisen
Titel 13 Velfærdsstat, ungdomsoprør og identitetspolitik
Titel 14 Efter 1989. En ny verdensorden
Titel 15 Lange linjer og historisk metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historisk metode

Historisk metode og historieforståelse.
Faglige mål:
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Litteratur:
Christian Lund & Brian Dupont Larsen. På sporet af historien. Systime 2021. s. 4-8, 25-29, 60-63, 66-73, 87-90, 135-138.
Kiilsgaard & Skovgaard. Opdagelserne. Kildebehandlingsmodel.
Utroligt men sandt 1. Forlaget Danmark 1985. s. 11.
Historie & Samfundsfag nr. 2/00 s. 5-10. Anden verdenskrig set gennem skolebøger fra 5 årtier.
Larsen, Henrik Bonne & Thorkild Klit. Introduktion til historie. Systime 2005. s. 6-16.
Nielsen, Henrik Skovgaard. Historiedidaktik. Columbus 2005. s. 26-30.
www.emu.hi. PowerPoint om historisk metode.
Scocozza, Benito. Politikens bog om danske monarker. 1998. s. 7-8. Om Frode Fredegod og Uffe hin Spage
Jørgen Bjernum. Kilder til vikingetidens historie. En arabisk købmand beretning om Hedeby, Ansgars levnedsbeskrivelse: Om Hedebys befolkning, Ibn Fadlan.  
Lars Lindeberg. Arvefjenden. Lademann. 1985. s. 150. Christian 4. nedstammende – fra Adam.
Helge Paludan. Metode og kilder. Gjellerup og GAD 1975. Tacitus om germanerne
https://kilderne.dk/kildekritik/kildekritiske-begreber/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det klassiske Grækenland. Sparta

Det klassiske Grækenland. Sparta.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 21-31.
I-bog. Verdenfoer1914. Systime. Kapitel 1. Det gamle Grækenland.
Alle kriges moder. Mikkelsen, Jørn, Jyllandsposten, 23.03.2007
Perikles’ gravtale. Her fra:
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1049
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Gr%C3%A6kenland/Det_klassiske_Gr%C3%A6kenland/Perserkrigene
Vi kan stadig lære af det athenske demorati. M. I. Finley. Democracy ancient and Moderne
Rousseaus syn på Sparta. Haastrup, Lars, ”Sparta”. Akademisk Forlag, 1990, s. 154, og nazistisk fremstilling af Sparta. s. 159.
Hyldest til krigeren. Anmeldelse, 2007. Borberg, Lars, Nordjyske Stiftstidende, 30.03.2007.
Græsk demokrati i dagens Danmark - en perspektivtekst. Mogens Herman Hansen. 1986. Fra Det athenske demokrati i samtidens og eftertiden syn.
Filmanmeldelse 300’. http://www.frizonen.dk/film/film.asp?filmid=898

DVD: Uddrag fra filmen 300.
Ancient Greece 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=6bDrYTXQLu8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Antikkens Europa. Romerriget

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 33-44.
Hærføreren Æmilius Paulus’ triumftog ÷168. https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=358
Josefus om Roms krigsførelse. Josephus Flavius, Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 3. bog s. 191 og 195, her fra Søren B. Andersen og J. Thiedecke, Krig fra antikken til nutiden, 2006, s. 44-46.
Jesper Carlsen om Kejseren. https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=249
Rigdom og slaver forandrer samfundet. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=359
https://danmarkshistorien.lex.dk/Germanerne_i_den_romerske_h%C3%A6r
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/roms-undergang-kan-vi-laere-af-historien (Uddrag).
https://historienet.dk/civilisationer/romerriget/roms-fald-havde-betydning-for-hele-europa
https://pov.international/gladiator-filmfejl-med-mening/
https://danmarkshistorien.lex.dk/Germanerne_i_den_romerske_h%C3%A6r
Tacitus og Germania: https://hammersmeden.wordpress.com/nordisk-kultur-historie/germania/

Why Did Rome Fall?
https://www.youtube.com/watch?v=-69Oivhy6Lg
https://www.youtube.com/watch?v=Rfe7g-3Zoqw Romerriget - På sporet af historien.
Uddrag fra filmen ´Gladiator´.
Origin and History of the Germans
https://www.youtube.com/watch?v=ifFSkUfAKqA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk historieforløb. Det moderne gennembrud

Litteratur:
Jacob Peter Visti Hansen m.fl. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal 2012. s. 91-101.
https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/diverse-84/det-stadig-moderne-gennembrud
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/periodequiz-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
Ida Nyrop Ludvigsen: ”Mor er ikke hjemme” i Berlingske Tidende 20.4.1959. Fra; http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=312
Enlige kvinders arbejdsforhold under industrialiseringen 1860-1914
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=97
Arbejdsforholdene for ufaglærte arbejdere under industrialiseringen 1860-1914
http://www.statsskolen.dk/ressourcerum/Tekster%20til%20INDUSTRIALISERING.htm
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/ (Uddrag).
Forfatningskamp og massepolitik, 1864-1914
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forfatningskamp-og-massepolitik-1864-1914
Storbyerne og arbejderklassen
Fra; https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=440
Børnearbejde i slutningen af 1800-tallel/ begyndelsen af 1900-tallet
file:///C:/Users/lmi/Downloads/200912_kilder_ind_soerensen_maelkedrengen.pdf
Urbanisering og byudvikling i Danmark

9. jun. 2020. https://www.youtube.com/watch?v=mW7vbo49Ncc
Miniforedrag - Velfærdsstaten
https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetid. Danmark bliver til

Vikingetid. Danmark bliver til.
Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Litteratur:
Jacob Peter Visti Hansen m.fl. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal 2012. s. 19-30. Vikingetiden ca. 800-1050.
Middelaldersamfundet: Legende om Skt. Pauls besøg i helvede. Ernst Frandsen, Krøniker og sagn, 1928.
De tre stænder: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1210
De germanske folkevandringer http://www.fc-thl.dk/~np/historisk_atlas/
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/daner
http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ottars-og-wulfstans-nordiske-rejsebeskrivelser-ca-890/?no_cache=1&cHash=d1c42c24420c224c312a3d3cc32ab507
Kristne slaver i Hedeby. https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1187
58. Danelags-traktaten 878. Alfred-Guthrum 880-890. Kilde: Bjemum: Kilder til vikingetidens historie.  København, /97/, s.  89.
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/daner
Vikinger var til britiske kvinder. Berlingske Tidende 7 april 2000, 1. sektion side 16
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
Ibn Fadlan: En vikingebegravelse http://www.b.dk/kultur/en-vikingebegravelse
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ottars-og-wulfstans-nordiske-rejsebeskrivelser-ca-890/?no_cache=1&cHash=d1c42c24420c224c312a3d3cc32ab507
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vaabenofringen-i-illerup-aadal/
Kronik: Kongsgård med lugt af komøg. Politiken 29 juli 1997. Af Klaus Ebbesen
http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/daner
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danegaeld/

Miniforedrag - Danmarks oprindelse
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
Mysteriet om vikingernes Jelling.
https://www.youtube.com/watch?v=_A6wD8woKvQ&list=PLuXLwtQO1bf-bpGyVkZ05r-jl8gygvIUJ&index=2
Trosskiftet - da vikingerne blev kristne
https://www.youtube.com/watch?v=77-H-mzNabM&t=18s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Middelalder og korstog

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 45-67.
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1210 Middelaldersamfundet.
Legende om Skt. Pauls besøg i helvede. Kilde: Ernst Frandsen, Krøniker og sagn, 1928.
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Korstogene/korstog (Uddrag).
6. Pave Urban d. 2. i 1095 i Clermont + 7. Kristen beretning om livet i Det Hellige Land + 8. Arabisk beretning om livet i Det Hellige Land. Fra; https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=372
Forholdet mellem araberne og de kristne i Damaskus. Al-Beladsori: Bogen om landenes erobring. Kbh. 1946. Overs. Ove Chr. Krarup.
Pave Innocens III’s opfordring til korstog nummer 5. Thiedecke, Johnny, ”Tag korstogschancen’ & ’Dræb din død’. Korstogstiden 1100-1300”. Forlaget Marko, 1988, s. 100.
https://myislam.dk/articles/da/ibrahim%20slaget-ved-hattin.php Af: Raymond Ibrahim.
Filmanm: Kingdom of Heaven. Berlingske Tidende 04 maj 2005, Information 04 maj 2005, Weekendavisen 04 maj 2005
http://www.tinsoldaten.dk/Charge/kingdomofheaven/KingdomofHeaven.htm
Historiestrid: Ny ballade om historisk film. Politiken 20 august 2004
Muslimer roser Ridley Scott. Berlingske Tidende 13 maj 2005
Middelalderens univers. https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifAOverblik. siderne 45-50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Renæssance, reformation og de store opdagelser

Renæssancen og de store opdagelser
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 68-78, 80-88. 90-100.
Religionskrige og storpolitisk magtkamp 1500-1609
Fra; https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=388

Fritz Dickmann om Den Westfalske fred. Fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=389
Uddrag fra Giovanni Rucellais eringdringer. Trykt i: Danielsen, Kim Beck, ”FOKUS I – Kernestof i historie”. Gyldendal, 2006, s. 174-176.
Galilei om religion og videnskab. Trykt i: Clausen, Flemming m.fl., ”Skabt til at skabe, renæssancens kultur i Europa”. Aschehoug, 1997, s.35.
http://www.middelalderinfo.web-com.dk/aflad.php#anchor%20fasteAfladsbreve
Madsen, Finn, ”Aztekerriget og den spanske erobring”. Forlaget Lee, 1992, s. 50-53, 72-74.
Kilder fra Columbus’ dagbog: http://www.aabne-samlinger.dk/rejsekufferten/columbus/columbus.pdf

Den Sorte Skole Reformationen
https://www.youtube.com/watch?v=yFvwvB1iOAI
Ten Minute History - The Thirty Years' War (Short Documentary)
https://www.youtube.com/watch?v=EBLVzdvp8qE
Renæssancen - verdenshistorie. https://www.youtube.com/watch?v=QWKpuz2kSGo
Luthers opgør med afladshandlen - 95 teser der indledte reformationen
https://www.youtube.com/watch?v=Enza23xxt3Y
Europa koloniserer verden
https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk&t=3s
DVD. Uddrag fra filmen 'Erobring af paradis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Enevælde, oplysningstid og revolution

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  politiske og sociale revolutioner
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008. s. 102-122.
Jacob Peter Visti Hansen m.fl. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal 2012. s. 19-30. Vikingetiden ca. 800-1050.
Uddrag fra Kongeloven.http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/1660-enevaelde/19-kongeloven-1665.html
Lindeberg, Lars. Arvefjenden. Lademann 1985. s. 56-58, 117, 135-136, 150, 170-171, 182, 184, 195, 213, 236.
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/nordenspostveje.htm Ad Nordens ældste postveje. (Uddrag).
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ludvig-holberg-jeppe-paa-bjerget-1722-tragikomisk-tabernar-eller-selvironisk-tabumester/
Kilde: John Locke, Anden afhandling om styreformen. Oversat af Niels Henningsen, 1996. Her efter Jørgen Olsen; Oplysningstiden, Systime 2008, s. 85-87
Jeppe på bjerget. http://dvd-venner.dk/anmelderguide/anmeld.asp?dvd_id=11853&type=dvd
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/brev-fra-frederik-3-til-svend-poulsen-goenge-1658/
Fokus II. Fra oplysningstid til Imperialisme. s. 55-56. Søren Krarup og John Pedersen om oplysning.
Den hårdeste fred i Danmarks historie
http://www.blach.minisite.dk/Danmark-for-350-%C3%A5r-siden
http://www.hejls-arkiv.dk/index.php?page=da-landet-la-ode-om-svenskekrigene-1657-60
Kronik: Det skånska problemet. http://dk.videnskab.historie.narkive.com/0nj23r8B/skane
Den franske revolution - 1789. http://www.perbenny.dk/Viva.html (Uddrag).
Betydningen af Den Franske Revolution i dag. Af journalist Tore Daa Funder, i Bureauet/Dagbladet Information. 2004. http://www.faktalink.dk/titelliste/revo/revoidag
Den franske revolution - 1789. http://www.perbenny.dk/Viva.html (Uddrag).
Camille Desmoulins’ forventninger. Fra; La France Libre. Alber Soboul 1789.Paris 1973. s. 55.
En kvindes forventninger – fra den engelske rejsende Arthur Youngs dagbog. Voyages en France 1787, 1788, 1789. Paris 1976. s. 329-330.
Paris’ valgbrev - 1789. Kilde: Ulla Bondebjerg, Europa i revolution 1789-1871, 1988, s.30-31.
Torben Juncker, Den store revolution dag for dag, Gyldendal 1975. Robespierre om processen mod kongen.
Den Sorte Skole Freden i Roskilde. 1.896 visninger 13. jan. 2016
https://www.youtube.com/watch?v=lUo0YECy2oc
Danmarks historie 1536-1660, Svenskekrigene 1657-60. 23.02.1992.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/193/dokumentar/55284/paa-sporet-af-svend-goenge
Betydningen af Den Franske Revolution i dag. Af journalist Tore Daa Funder, i Dagbladet Information. 2004. Fra; http://www.faktalink.dk/titelliste/revo/revoidag

Christian 4’s lovgivning betød massiv hekseforfølgelse i 1600-tallet
https://www.youtube.com/watch?v=-8EgHDSQc3Q
http://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814
Oplysningstiden. Kåre Johannessen. https://www.youtube.com/watch?v=Q8vm-qUay1g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Industrialisering og imperialisme

Faglige mål:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶   redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Kernestof:
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 127-156.
Af et brev fra J. Nasmyth, Manchester til Holbrook Gaskell, Liverpool 11. juni 1836. Fra; Erik Jensen. Gjellerup Verdenshistorie 1974. s. 181.
Erik Jensen m.fl. Den industrielle revolution. Gjellerup 1974. s. 219-220. Fabrikssystem og arbejdsdisciplin.
Peter Ditlevsen, Den første industrielle revolution, 1980, s. 81-84. Phyllis Deane: The First Industrial Revolution, 1965 + Francois Crouzet om Englands industrielle gennembrud, 1967.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/introduktion-til-perioden-fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/
Fabrikkerne kommer til Horsens. Fra: Fokus 2. Pastor Fabricius beskriver Horsens i 1879 og En kvinde fortæller i 1927.
Vestens selvforståelse + Imperialisme. Motiver og virkninger. Fra:
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=518
Bismarck om preussisk kolonipolitik 1868 + Forsvar for det britiske imperium. Niall Ferguson: + Ferrys forsvar af fransk imperialisme, 1879. Fra; https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk
https://en.wikipedia.org/wiki/The_White_Man%27s_Burden (Uddrag).

A Brief History of The Scramble For Africa
https://www.youtube.com/watch?v=PzF88HBlAHY
Europa koloniserer verden. 28.9. 2018.
https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Verdenskrigene

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Kernestof:
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 145-156.
http://da.wikipedia.org/wiki/Versailles-freden
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig
Kildeuddrag: Krigsdeltagere fra Cambridge og Oxford & Intet nyt fra vestfronten.
We Demand & Why Do We Want to Join the Reichstag? By Joseph Goebbels.
Kilde. http://www.calvin.edu/academic/cas/gpa/angrif05.htm
Bender & Gade. Stormagtspolitikken 1945-82. Munksgaard 1983. Kilde 64. Præsident Trumans beslutning.
Kilder til jødeudryddelse. Fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/Default.asp
Socialistisk Arbejderavis. NR. 118 – AUGUST 1995 – SIDE 12. Derfor kastede USA atombomben. Fra; http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=11833
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig

“Hitlerjunge Salomon” (Europa-Europa)
https://www.youtube.com/watch?v=WNiMbHFH-hM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den kolde krig og Cubakrisen

Faglige mål:
̶   anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og –formidling
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 158-167.
Trumandoktrinen. Fra; https://guga.gyldendal.dk/Gymnasium/Overblik/20%20aarhundrede/Kildeoversigt/~/media/Gymnasium/overblik/Kap%202%20pdf/Kilde_3_Trumandoktrinen.ashx
https://www.information.dk/udland/2019/02/ny-kold-krig-begyndt-farligere-gamle
https://www.berlingske.dk/kultur/verden-sat-paa-spidsen
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 158-168.
En østtysk og en vesttysk historiebog om bygningen af muren. Bender og Gade. Stormagtspolitikken 1945-1982. Munksgaard. 1983. s. 21.22.
http://www.gwu/~nsaarchiv/nsa/cuba_mis_cri/brenner.htm The National Security Archive. Turning history om Its Head.
Chrushchev om Cubakrisen. Fra; Chrushchev remembers. Af. Edward Crankshaw.
http://www.gwu/~nsaarchiv/nsa/cuba_mis_cri/brenner.htm The National Security Archive. Turning history om Its Head.
Derfor raser debatten om den kolde krig. Videnskab.dk, 25 februar 2014 - https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-koger-debatten-om-den-kolde-krig-stadig

How to Spot a Communist
https://www.youtube.com/watch?v=SkYl_AH-qyk
DVD: Uddrag fra filmen: Thirteen Days.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstat, ungdomsoprør og identitetspolitik

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 169-179.
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Danmarkshistorien. s. 115-125. Fra krig til velfærdssamfund.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/introduktion-til-efterkrigstiden-1945-1973
Ebbe Foged. Danmark i opbrud. Gyldendal 1994. Fra et husmandsbrug ved Horsens.
Poul Møller ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften” (1956)
Fremtidens velfærd: Tryghed med vokseværk. Information 02 december 2004.
Politica, Bind 19 (1987) Politik som kultur. Politisk radikalisme i arbejderklassen og mellemlagene.
Politiken 11.05.2008. Debat. Status efter 68: 68 -drømmen om revolution var virkelig, arven er et snotdumt samfund.
https://www.fyens.dk/Kronik/Studenteroproeret-boer-ikke-fejres/artikel/1002989
Arven fra 1968. Jyllandsposten. 20-04-2008
Pillen der banede vejen. Fra; Jens-Emil Jensens "Ung i 60'erne" m.fl. Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten
Hippiebevægelsens magt. http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE4601370/hippiebevaegelsens-magt/
Velfærdsstatens fremtid, 2005. Andersen, Lars, ”FOKUS III – Fra verdenskrig til velfærd”. Gyldendal, 2006, s.
Jyllands-Posten. 20.04.2008. Tre kartofler per frikadelle - eller omvendt
https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/velfaerdsstaten/
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE10810388/identitetspolitik-er-med-til-at-splitte-og-grave-groefter/

Film: Det store flip.
Miniforedrag - Velfærdsstaten
https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Efter 1989. En ny verdensorden

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- ̶opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Litteratur:
Ulrik Grubb m.fl. Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2008.  s. 169-179.
https://faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen
https://www.berlingske.dk/kultur/danmark-er-kommet-ud-af-skyggen-fra-1864  Af; Henrik Danneman, Berlingske, d. 17. april 2014, kl. 20.00.
www.information.dk/kultur/anmeldelse/2010/05/naar-danmark-gaar-krig
Kronik i Information, “Fogh dæmoniserer historien”, 2003. 16.10.2003
Derfor raser debatten om den kolde krig. Videnskab.dk, 25 februar 2014 - https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-koger-debatten-om-den-kolde-krig-stadig. Af; Peer Henrik Hansen/Rosanna Farbøl.

Hvordan blev Danmark en krigsnation?
https://www.youtube.com/watch?v=A6A5d9efBNw
Efter 20 års krig: Hvem kontrollerer nu Afghanistan?
https://www.youtube.com/watch?v=QjB1E8u28a4
Film: Armadillo.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Lange linjer og historisk metode

Faglige Mål:
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Litteratur:
Christian Lund & Brian Dupont Larsen. På sporet af historien. Systime.2020. 2. Udg. s. 5-8, 23, 26-29, 60-63, 66-74, 87-90, 135-138.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer