Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2025/26
|
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Peter Myhlendorph
|
|
Hold
|
2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det tredje rige
Det 20. århundrede blev stærk præget af ideologiske kampe, og det gik helt galt. Ideologierne "kom til magten" ved den russiske revolution i 1917, og de blev først detroniseret ved den begivenhed, som kaldes ’Murens fald’.
Nazisme, kommunisme og fascisme var ideologier, som forførte folkemasserne. Utopiske totalplaner for samfundet endte som rædselsscenarier i virkeligheden. Og det regnes for en lære af det 20. århundrede, at ideologierne er forkerte og farlige. I dette forløb ser vi nærmere på nazismens fremvækst i Tyskland i 1930'erne
Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug
Kompendium:
Uddrag fra Peter Frederiksen: ”Det tredje rige – Fællesskab og forbrydelse”, Systime, 1. udgave, 1999 samt Rasmus Thestrup Østergaard: ”Tyskerne og nazismen”, Columbus, 1.udgave 2021
Supplerende:
(28) "En tysk skolepiges syn på jøderne"
Kilde 193: "Darwins ideologi"
NSDAP (NATIONALSOZIALISTISCHE DEUTSCHE ARBEITER PARTEI) 25 PUNKT-PROGRAM, 24. FEBRUAR 1920
Tekst 10 "Kommunist eller nazist"
(31) "Hvad skal jøden med et klaver"
(17) "Organiseringen af Hitler-Jugend" + Propagandaplakater
"Det er historieløst og ubegavet at lave en komedie om nazitiden uden at ville noget med den", Politiken, 15/1-2020
57
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Middelalder - Hellig krig
Vi arbejder med europæisk middelalder og korstogenes placering i forhold hertil, for at forklare, hvorfor man tog på korstog gennem århundreder uden "det store resultat".
Afslutningsvis ser vi filmen "Kingdom of Heaven" og diskuterer på baggrund heraf, om korstogene er relevante i dag?
Faglige mål:
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
Kompendium:
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime, 2020, s67-119
Supplerende:
"Blodig kamp om det hellige land 1095-1291", Alt om historie, nr.11 - 2013.
’Drømmen om kalifatet er en meget stærk drik...’, Information, 17. januar 2015
"Kalif Omars pagt med de kristne", Fra J. R. Marcus: ”The Jew in the Medieval World”, Hebrew Union College Press 1999.
"Pave Urban 2. tale i Clermont"
"Korstogene spøger igen", 29. marts 2003 Politiken
"Vikingernes hovedstad Hedeby", Historie, nr.16, 2012
"Menneskets historie (5) - Den sorte død", DR K, 30-10-2014
49
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk-Historie-Opgave
Tværfagligt historie-dansk-forløb.
Historiedelen:
Forløbet afsluttes med dansk-historie-opgave om det moderne gennembrud og industrialiseringen. Opgaven evalueres mundtligt.
Kernestof:
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Materiale:
Kompendium - "Et samfund i opbrud (1850-1950)"
fra Anne Løkke et. al. "Familieliv i Danmark", s28-55, Systime, 1997
"Børnearbejde", Fra Milschou Christensen: "Børnemisbrug - et Indlæg til Forsvar for vore små Lønarbejdere", 1907
"Søn af en fæstebonde"
Filmen: "Før frosten"
Teksterne nedenfor er taget fra lex.dk - ”Det moderne gennembrud” -1870-90 - Danmarkshistorien
Livet på landet:
Klasseskel på landet | lex.dk – Danmarkshistorien
Industrialiseringen og arbejderne:
Socialismens gennembrud | lex.dk – Danmarkshistorien
Amalie Skram: "Karens Jul"
Henrik Pontoppidan: "Et grundskud"
Holger Drachmanns “Engelske socialister"
47
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Opdagelserne
Med udgangspunkt i temaet "Opdagelserne" er der i forløbet blevet fokuseret på renæssance, reformation, og de store opdagelser. Både i det verdenshistoriske perspektiv, men også med vægt på det danmarkshistoriske aspekt.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Holocaust og andre folkedrab
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Kompendium:
Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie", Forlaget Columbus, 2021, s.14-61 (Opdagelsernes tid - Den tidlige globalisering)
Supplerende:
Verdenskort fra tysk kloster Ebstorf ca. 1250 samt Kopernikus’ verdensbillede
Verdenskort af Diego Ribeiro, 1529, s27
"Forordning om negerhandelen", 16. marts 1792
uddrag af ”1492: Conquest of Paradise”, Gaumont, 1992
"Slavernes Spor - Den magnetiske guldkyst
Kilde 31: Rømer: "Slavernes nødvendighed"
Petersen, Sophie: ”Vore gamle tropekolonier”, 1948
Løbesedler: Salget af De vestindiske øer, 1916
Nielsen, Jesper: "Opdaget", Columbus, 1.udgave, 2018, afsnit om Danmark og Guldkysten
Benito Scocozza: "Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår", Politiken, 1999, s174-175.
Uddrag af Thorkild Hansen: ”Slavernes Kyst", Gyldendal, 1967, s9-11
"Danskere vil ikke undskylde slavehandel", Jyllands-Posten, 31. marts, 2007
"Mel Gibson og mayaerne", Information, 17. januar 2007
81
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
5
|
Vanvid i oplysningstiden?
Oplysningstiden refererer til perioden i 1700-tallet, hvor filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og begyndte at sætte spørgsmålstegn ved kongemagt og kirke. Som eksempel på hvordan dette kom til udtryk ser vi nærmere på Struensees magtovertagelse og efterfølgende reformer af det danske samfund.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kompendium:
Kühle, Ebbe: ”Danmark – Historie – Samfund”, s63-82 (uddrag), Gyldendal, 1996
Thiedecke, Johnny: "For folket - Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark", s50-54, s61-63, s87-94, s127-129, s151, s154-158 og s165-169, Pantheon, 2004
Supplerende:
Robert Molesworth: An Account of Denmark as It was in the Year 1692. London, 1694. S. 8-11, 108. På moderne dansk ved Carsten Pape.
"Den Stormægtigste Dronning Caroline Mathilde til Hæst.", Karikaturtegning,
70
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Personlige
- Initiativ
- IT
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
Kold krig!
Den kolde krig er betegnelsen for det højspændte forhold imellem de to supermagter USA og Sovjetunionen i perioden 1945-89. I forløbet ser vi nærmere på de ideologiske forskelle imellem de to nationer og hvordan forholdet under Cuba-krisen var tæt på at udvikle sig til en atomar konflikt.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
Kompendium (Den kolde krig)
Bryld, Carl Johan: "Verden efter 1914 - Kold krig!", s149-181
Supplerende:
"Historiker finder planen for massivt atomangreb på Danmark: »Det er ikke en krigsplan, men en terrorplan«", Berlingske, 2/4-22
John F. Kennedy ”Ich bin ein Berliner”, uddrag af tale afholdt 26.juni 1963 (http://millercenter.org/president/speeches/detail/3376)
"Cold War Propaganda"
"Francis Fukuyama: Historien er slut, 1989"
63
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Grækenland - demokratiets vugge
I forløbet arbejder vi med antikkens Grækenland som på en række afgørende områder lægger grundlaget for meget af den senere europæiske civilisation.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
Faglige mål:
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kompendium:
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie. Bind 1, De ældste tider", s22-49
Supplerende:
"Hvordan grækerne ændrede verden" - TV-dokumentar, cfu.dk
"Frygten for tyranner som Putin paralyserer demokratierne", Politiken, 18. JULI 2022
Nordjyde du er både romer og græker!”,
"Krigerstaten Sparta", Alt om historie, nr. 5 - 2016
"Drømmen om Sparta", Weekendavisen, 13/9-2019
59
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
8
|
Rwanda
Forløb om folkedrabet i Rwanda på landets tutsi-befolkning, der brød ud den 6. april 1994. Da blev et fly med landets præsident, Juvenal Habyarimana, skudt ned. I 100 dage blev op mod 1 million mennesker dræbt. Ofrene var primært de personer i befolkningen, der fik et tutsi-stempel i deres identitetspapirer, dengang belgierne var koloniherrer i landet – eller disse personers efterkommere. Men også hutuer, der ønskede at hutuer og tutsier kunne leve fredeligt sammen i Rwanda, blev dræbt eller måtte flygte.
Kernestof
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kompendium:
"Folkedrabet i Rwanda", 2021, Frydenlund, Severin, Morten
Supplerende:
Tekst 3: Uddrag af leksikonartikel om Afrika
Tekst 7: Dansk rejsebog om etniske grupper i Rwanda (1957)
Tekst 11: En oberst erindrer: situationen i hæren i 1960'erne (2004)
Tekst 16: Lad jer ikke invadere – Léon Mugeseras tale i Kabya (1992)
Tekst 21: Eric Eugène Murangwas vidnesbyrd (tutsi)
Tekst 22: Valentine Iribagizas vidnesbyrd (tutsi)
Tekst 26: Paul Rusesabagina erindrer en mislykket FN-evakuering af flygtninge fra Hotel des Mille Collines (2007)
Tekst 31: Bill Clintons tale til det amerikanske flådeakademi (den 25. maj 1994)
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Grønlands regeringschef beskylder Danmark for folkedrab: 'Min tålmodighed er sluppet op'
Velkommen til dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka” | folkedrab.dk
Stanton: Folkedrab som stadier
72
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Personlige
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
9
|
Danmarks nyere historie - fokus på velfærdsstaten
Afsluttende forløb om Danmarks nyere historie med særligt henblik på velfærdsstatens udvikling. Vi ser på de historiske årsager til velfærdsstatens udvikling, herunder især hvilke aktører der har spillet en afgørende rolle henimod nutidens velfærdstat. Rundes af med repetition og kronologiforløb.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Materiale:
Kompendium: "Veje til velfærdsstaten"
Supplerende:
"Robert gider ikke 'skod'-jobs: Ja, jeg er et dovent svin", BT, 21/9-2012
Uddrag fra Hans Kirk, ”Daglejerne”, 1936
58
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58652378619",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58652378619",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58652378619"
}