Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Houkjær Jensen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Antikkens Grækenland
Titel 3 Middelalder og korstog
Titel 4 Metode#1
Titel 5 DHO forløb
Titel 6 Renæssance og Reformation
Titel 7 Oplysning og revolution
Titel 8 Da Danmark blev moderne
Titel 9 USA's historie
Titel 10 Metode#2
Titel 11 Ekstremernes århundrede
Titel 12 Kinas nyere historie
Titel 13 Velfærdsstatens hitorie
Titel 14 Fra kolonisering til globalisering
Titel 15 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Introforløb om vikingetiden i Danmark med fokus på, hvad historie er i gymnasiet, og hvordan vi arbejder med faget, herunder introduktion til arbejdet med historiske kilder

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder.
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens Grækenland

Som modstykke til den traditionelle tilgang har vi arbejdet overvejende med krigerstaten Sparta og mindre fokus på Athen. Dog har vi arbejdet med de forskellige styreformer.
Afslutningsvis har vi set filmen 300 og set på, hvordan historien bruges i filmen.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer


Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 21-32
Thomsen, Rudi: Verdenshistorien – 2. Hellas, Gyldendal 1973, s. 27-31 + 31-35 + 42-45 + 54-56

Kilder:
- Aristoteles: ”De seks styreformer” fra: Christiansen, Erik: Antikkens styreformer til debat, Gyldendal 1974, s. 51-53
- ”Lykrugs love” fra: Haastrup, Lars: Sparta, Akademisk forlag 1990, s. 107-110 + 113-119
- Et fjendebillede, Herodots Historie, fra Thiedecke, Johnny: Ansigt til ansigt med grækerne, Pantheon 1996, s. 84-86
- Thykudid om den Peloponnesiske krig, Thiedecke, Johnny: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1042

300 - film af Zack Snyder

Anmeldelser af filmen:
- Iran ønsker omkamp ved Themopylæ, www.nyhederne.tv2.dk, 13.03.2007
- Jensen, Bo Green: Løven fra Sparta, Weekendavisen, 30.03.2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og korstog

Vi arbejder med europæisk middeladler og korstogenes placering i forhold hertil, for at forklare, hvorfor man tog på korstog gennem århundreder uden det store resultat.
Afslutningsvis ser vi filmen "Kingdom of Heaven" og diskuterer på baggrund heraf, om korstogene er relevante i dag?

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Oversigt over materiale:

McGuire, Brian Patrick m.fl.: FOKUS I – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007, s. 95-100, 102-107, 125-130
Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 47-48, 49-104 (i uddrag)

Kilder:
- Pave Urban II’s tale i Clermont 1095, fra Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 55-56
- Forskellige udlægninger af korstogene fra Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 136-138 og 140-141

Film:
- Kingdom of Heaven, Ridley Scott

Anmeldelser af film:
- Dabelsteen, Per: Historiestrid: Ny ballade om historisk film, Politiken, 20.08.2004
- Jensen, Bo Green: Jerusalem er ødelagt, Weekendavisen, 04.05.2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Metode#1

Forløbet dækker over een lektion, hvor der arbejde med metodebegreberne:
- Aktør/struktur
- Brud/kontinuitet
- Diakron/synkron
- Funktionelt kildebegreb
- Historiske forklaringer
- Periodisering

Der arbejdes med begreberne ved at de kobles på de gennemførte forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO forløb

Dansk-historie-forløb ledende frem til DHO.
I historie handlede forløbet om Aalborgs industrialisering. I dansk læste de romanen Daglejerne og skriv afslutningsvis DHO om industrialisering ud fra romanen. I forskellige opgaveformuleringen var der forskel på kønsroller, politiske ændringer og sociale klassers levevilkår.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance og Reformation

Der arbejdes med renæssancens nybrud; naturvidenskab, verdensbillede, menneskesyn, kunst mm. Dette forbindes med den protestantiske reformation i Tyskland og dette ses efterfølgende i et dansk perspektiv med reformation og renæssance i Danmark.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper


Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 68-79, 90-99
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 45-65

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Pico della Mirandola, 1486
- Verdensbilledet: Aristoteles og Copernicus
- Gallileis brev til storhertuginde Christina, 1615
- Martin Luthers 95 teser, 1517 (uddrag)
- Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Herredagen, 1533 - s. 76-77
- Rigsdagen, 1536 - s. 77-78
- Oversigt over statens indtægter og udgifter (tabel) – s. 138
- Frederik III’s håndfæstning, 1648 - s. 115-116
- Kongeloven, 1665 - s. 119-120

- Wilhelm Marstrands ”Kong Christian på Trefoldigheden” ca. 1864 (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysning og revolution

Der arbejdes med de nye videnskabelige tanker specielt inden for samfundsfilosofien under oplysningstiden, hvilket ses i forhold til drivkræfterne bag den amerikanske og den franske revolution.


Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper


Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 102-110 og 117-119
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, s. 34-47
Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007, s. 19-28

Kilder fra: Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, 2007
- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, 1792 (uddrag) – s. 50-52
- Francois Voltaire: Tolerance – s. 48
- Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen – s. 50
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og utopi – s. 55
- John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Krarup – s. 55-56
- Cahiers des doleances, 1789 – s. 76-77

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Frederik den store om enevældigt styre, 1752
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
- Tredjestanden udråber sig til nationalforsamlingen, 1789
- Den franske forfatning, 1791 (uddrag)
- Menneskerettighedserklæringen, 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Da Danmark blev moderne

Forløbet handler om de mange forskellige udviklingstendenser, der prægede Danmark i 1800-tallet:
- Vandringen fra land til by
- Udviklingen i det danske landbrug
- Industrialiseringen
- Den politiske udvikling: Fra enevælde til demokrati - hvornår gennemføres det?
- Den sociale udvikling

Kernestof:
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Oversigt over materiale:
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 67-101
Friisberg, Claus m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal, 2007, s. 117-125
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal, 2009, s. 149-150
Knippel, Lars Ole: ”Den vestjyske revolution”, Jyllandsposten, 07.01.2007 (artikel)

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Danmarks Riges Grundlov, 1849 (uddrag) - s. 170-171
- Anledningen til 1864-krigen, 1864 - s. 171-172
- Næringsfrihedsloven, 1857 – s. 185
- Et andelsmejeris vedtægter, 1884 - s. 191-192
- Tabeller om industrialiseringen i Danmark - s. 185-187
- Arbejderbevægelsens første program, 1871 - s. 174-175
- Venstres første partiprogram, 1871 - s. 174
- Program for en arbejderforening, 1882 - s. 174

Kilder fra: www.danmarkshistorien.dk
- Resolutionerne vedtaget på Casinomødet, 20.03.1848
- Louis Pio: ”Maalet er fuldt”, 1872

Kilde: Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1823
Kilde: Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA's historie

Forløbet har fokus på den amerikanske nations fødsel i krig, begyndende med uafhængighedskrigen og fødselsattesten med uafhængighedserklæringen.

Herefter følges de grundlæggende principper fra uafhængighedserklæringen op gennem amerikanske historie for at få en forståelse af den amerikanske selvforståelse helt op til i dag. Hvorfor vækker Obamas sundhedsreform så stor modstand - kan (dele af) forklaringen spores helt tilbage til nationens fødsel?


Kernestof;
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Oversigt over materiale:
Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007, s. 68-74 og 200-208
Fuglede, Mads: USA – den universelle nation, Gyldendal, 2008, s. 19-24
Henriksen, Michael Bach: USA i det 20. århundrede, Gyldendal, 2002, s. 50-54, 79-81, 89-101
Bryld og Haue: Den nye verden 1945-2000, Systime, 2002, s. 78-84 og 182-192
Mouritzen, Kristian: ”Krigen mod Obamacare er kun lige begyndt”, Politiko, 25.10.2013 (artikel)

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776

Kilder fra: www.verdenshistoriehhx.systime.dk
- USA’s forfatning, 1787 (uddrag)

Kilder fra: Pedersen og Porsdam.: USA i det 21. århundrede, Columbus, 2005
- Bill of Rights (på engelsk) - s. 27-28

Kilder fra: Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007
- Præsident Jackson om indianernes rettigheder, 1829 – s. 98-100
- Automobilen ændrer livsmønstret, 1929 – s. 212-213

Kilder fra: Henriksen, Michael Bach: USA i det 20. århundrede, Gyldendal, 2002, s. 106-109
- Martin Luther King Jr.: Jeg hare en drøm, 1963 – s. 106-108
- De Sorte Panteres partiprogram, 1966 – s. 108-109
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Metode#2

Forløbet dækker over tre lektioner, hvor der opsamles på metodebegreberne fra "Metode#1" fra 1.g:
- Aktør/struktur
- Brud/kontinuitet
- Diakron/synkron
- Funktionelt kildebegreb
- Historiske forklaringer
- Periodisering

Og kobles nye metodebegreber på:
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Erindringshistorie

Der arbejdes lige som i 1.g med begreberne ved at de kobles på de gennemførte forløb - nu fra to års historieundervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ekstremernes århundrede

Der arbejdes med verden i det 20. århundrede.
Der indledes med optakten til første verdenskrig og ser på tesen om at de to verdenskrige skal opfattes som sammenhængende.
Der vil være fokus på den kolde krig og afslutningen af denne. Det leder frem til spørgsmålet, hvor er vi på vej hen nu? En ny kold krig med Rusland under Putin med fornyede stormagtsambitioner?

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust og andre folkedrab
- Globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Oversigt over materiale:
Roslyng-Jensen, Palle, Larsen, Brian Dupont, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”Overblik – det 20.århundredes historie”, Gyldendal, 2013, s. 9-20, 23-25, 42-48, 51-77, 79-86, 118-121, 127-130 og 141-157

Kilder:
- Brev fra en tysk student ved Østfronten: Bender, Johan og Gade, Hans-Kurt: ”Imperialismen og 1. verdenskrig”, s. 108-109

Kilder fra Palle m.fl.: ”FOKUS III – Fra verdenskrig til velfærd”, s. 35-37 og 40-44
- Hitler om racepolitik og ”livsrum”
- Uddrag af slutaftale, Helsinkiprocessen (1975)
- Reaktioner på Helsinki-aftalerne
- Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme

Kilder fra: www.verdenefter 1914idanskperspektiv.systime.dk
- Officiel aftale på Jaltakonferencen februar 1945
- Hemmelig aftale på Jaltakonferencen, februar 1945
- Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
- Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
- Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947
- Marshall-planen præsenteres 5. juni 1947
- Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961
- Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962
- Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kinas nyere historie

Forløbet indledes med at indkredse den kinesiske selvforståelse og den kinesiske måde at tænke på.

Landes nyere historie fra midten af 1800-tallet behandles i forsøget på at forstå Kinas placering i verden i dag.

Der er fokus på hvordan Kinas har forstået sig som "Riget i midten" og den selvtilstrækkelighed der ligger i dette billede, hvordan Kina fra midten af 1800-tallet oplever mødte med Vesten som en katastrofe og en ydmygende undertrykkelse. Der arbejdes med statsdannelsen op gennem 1900-tallet og den stigende vækst og selvforståelse mod slutningen af århundredet, og afslutningsvis diskuteres hvilken placering Kina vil have i fremtiden.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelse
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Oversigt over materiale:
Bech, Holmgaard og Nielsen: ”Kina – temaer i moderne kinesisk historie”, Systime, 2022, s. 61-71, 86-90, 93-102, 122-137 og 139-151.
Nedergaard, Peter: ”KINA – Politik, økonomi og samfund”, Systime, 2015, s. 7-15
Scocozza, Benito: ”Socialismens historie – Fra anden verdenskrig til 70’erne”, Suenson, 1980, s. 240-243
Jung Chang og Jon Halliday: ”Mao – den ukendte historie, Rosinante, 2005, s. 485 og 487-489

Artikler:
Harmsen, Peter: ”Kinas første sejr”, Weekendavisen 28.02.2014
Köckritz, Angela og Niejahr, Elisabeth: ”De manges ensomhed”, Weekendavisen 15.02.2013

Kilder:
Sun Yat-sens Revolutionære Proklamation, 1907 fra www.kina-historie.dk
Kilder fra: Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil: ”Kina efter 1940 – Riget i midten i fokus på ny”, Systime, 2010:
- Tintin, Den blå lotus, 1936
- Mao Zedong om den lange march, 1937 – s. 156
- Jung Chang og Jon Halliday: Mao. Uddrag om den lange march, 2006 – s. 158-159
- Tabel: Femårsplan – s. 71
Den femte modernisering, 1978 fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-37/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstatens hitorie

Vi følger den centrale sociale lovgivning gennem den 20. århundrede, og prøver at besvare sprøgsmålene: Hvorfor har vi en universel velfærdsstat i Danmark og hvilke udfordringer står denne overfor i dag?

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Oversigt over materiale:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 289-308 og 320-321
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 271-279 og 280-284
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2007, s. 102-106

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 309
- Kriselovgivningen (Folketingsdebet om Kanslergadeforliget) 1933, Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 204-205
- Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 - Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 237-238
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 312-314
- Protester mod kunststøtten heriblandt Peter Rindals, 1065 - Rindalismen: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/protester-mod-kunststoetten-heriblandt-peter-rindals-1965/
- Arzrouni, Christopher: Liberalisten: Jeg hader at stå i kø, Politiken 06.06.2011
- Tesfaye, Mattias: Socialisten: Du lader os andre stå tilbage i køen, Arzrouni, Politiken 06.06.2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fra kolonisering til globalisering

Med udgangspunkt i Europa undersøge hvordan vi som europæere har sat os i forbindelse med omverdenen gennem tiderne fra opdagelsen af Sydamerika omkring 1500, over Afrika i den imperialistiske tidsalder til en globaliseret verden i dag, hvor vi diskuterer Europa (og USA's) rolle.

Det gennemgående tema har været spørgsmålet om mødet med omverdenen har været et kulturmøde eller et kultursammenstød.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- Globalisering

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2008, s. 80-86 og 134-140
Gade, Hans-Kurt m.fl.: ”Europas verdenshistorie”, Munksgaard 1985, s. 74-76
Holten, Birgitte m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal 2008, s. 178-181
Bülow Nielsen og Feldstein, ”Fokus III – Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2006, s. 78-92

Artikler:
Ejsing, Jens: Congos makabre historie, Berlingske Tidende, 15.11.2008
Syberg, Karen: Negre lugter modbydeligt, Information, 22.11.2010
Hari, Johann: Debat: Internationalt: Skamløst forsvar for imperialisme, Information, 27.06.2006

Kilder:
- Sepulveda og las Casas’ diskussion af hvorvidt indianere er rigtige mennesker - Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen: ”Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød?”, Munksgaard, 1995, s. 46-51
- Cecil Rhodes om engelsk imperialisme - Bender og Gade: ”Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1018”, Munksgaard 1986, s. 51-52
- FN’s pagt, 1945 (uddrag) Fra: www.menneskeret.dk

Kilder fra: www.verdenidanskperspektiv.dk:
- Francis Galton: Lad kineserne få Afrika, 1879
- Den hvide races overlegenhed (grafik)
- Kipling: White mans burden, 1899
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kronologiforløb

Kronologiforløbet er et repetitionsforløb hvor gennemgår vi 3 års historie i overskriftsform med fokus på formulering af overordnede problemstillinger til hvert forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer