Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Karina C. K. Petersen
|
Hold
|
2023 Ke/x (1x Ke, 1x Ke LL, 2x Ke, 2x Ke LL)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Kemi i hverdagen
Dette forløb tager udgangspunkt i de kemikalier/stoffer som eleverne møder i deres hverdag og i deres hjem.
Klassen tager på indkøb i det lokale supermarked for at finde rene kemikalier, som forhandles i detailhandlen. Eleverne skal i grupper vælge 2 hverdagskemikalier, som de skal arbejde med under forløbet.
Der er fokus anvendelse, egenskaber (fysiske og kemiske egenskaber), stofgruppe og formelsprog. Elverne skal forholde sig til, hvilke atomer, der indgår i stoffet, og atomernes pladsering i det periodiske system (atometsopbygning, perioder og hovedgrupper).
Der tages udgangspunkt i stofgrupperne organisk, uorganisk, samt molekyle og ionforbindlese, hvor stoffernes opbygning og bindingsforhold gennemgåes (oktetreglen, ionbinding og elektronparbinding).
Slutteligt vil vi diskuterer sikkerhed og mærkning af de medbragte kemikalier (piktogrammer og H- og P-sætninger).
Øvelse:
Laboratoriets glasudstyr
Sikkerhedskursus (Natriums reaktion med vand - demo)
Reaktionen mellem dioxygen og dihydrogen
Egenskab hos et hverdagskemikalie efter eget valg.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ - anvende fagbegreber og fagsprog
̶ - relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ - gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ - indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ - demonstrere viden om kemis identitet
̶ - anvende fagets viden til at beskrive kemisk indhold fra hverdagen
Kernestoffet er:
̶- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
̶- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
̶- kemiske bindingstyper (ionbinding og elektronparbinding + inter- og intramolekylære bindinger)
̶- simple molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
̶- simpelt kvalitativt eksperiment
̶- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Fødevarekemi
Formålet med dette forløb, er at eleverne via arbejdet med en case/en problemstilling tilegner sig faglig viden, men også opnår indsigt i kemiens identitet og metoder.
I forløbet bestemmer eleverne indholdet af fedt og salt i chips ved to forskellige typer kemiske analyser. De bestemmer fedtindholdet i chips ved ekstraktion af fedt efterfulgt af en vejeanalyse, og saltindholdet ved at opløse saltet med et velegnet opløsningsmiddel efterfulgt af en titreringsanalyse.
Derefter arbejder eleverne med kemiske hævemidler med fokus på ionforbindelsernes egenskaber og anvendelse i forbindelse med bagning. Igen er der fokus på den kemiske analyse, men her knyttes vejeanalyse til kemiske mængdeberegning.
Afslutningsvis arbejder eleverne i laboratoriet, hvor de fremstiller ionforbindelser ved redoxreaktioner og syrebasereaktioner. De fremstiller bl.a. salmiak, som anvendes som smagsstof i slikindustrien. Eleverne fremstiller bolsjer med salmiak.
Øvelser:
Blandbarhed
Salt i chips opløselighed
Salt i chips fældningsreaktioner
Salt i chips ekstraktion og titreringsanalyse
Fedt i chips ekstraktion og vejeanalyse
Kvantitativ analyse af natron
Fremstilling af ionforbindelser
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
̶- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
̶- gennemføre enkle kemiske beregninger
̶- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
̶- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
̶- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
̶- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen og den aktuelle debat
Kernestoffet er:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, egenskaber og anvendelse
- eksempler på makromolekyler
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældningsreaktioner, opløsningsreaktioner, dekomponering, redoxreaktioner og syrebasereaktioner
- simple kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, fældningstitrering og vejeanalyse
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mygind, Nielsen & Axelsen: Basiskemi C (KE), Haase & Søns Forlag; sider: 41-47, 67-75, 83-87, 89-90, 92-93, 101-102, 104-105, 108-113, 148-150
-
Blandbarhed opgave.docx
-
Observationsark (ex2).docx
-
Blandbarhed (ex2).doc
-
Fedt i chips ekstraktion og vejeanalyse (ex3).docx
-
Fedt i chips blandbarhed.docx
-
Fedtstoffer Isis kemi C.pdf
-
Salt i chips fældningsreaktioner.docx
-
Salt i chips opløselighed.docx
-
Salt i chips ekstraktion og titreringsanalyse (ex4).docx
-
Kemiske hævemidler dekomponering.docx
-
kvantitativ analyse af natron.doc
-
Fremstilling af ionforbindelser (ex6).docx
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Opsamling
Formålet med dette lille forløb er at samle op på den sidste aflevering før ferien.
Eleverne havde bestemt saltindholdet i chips, og der var behov for at samle op på metoderne ekstraktion og fældningstitrering i forhold til den efterfølgende efterbehandling, hvor eleverne havde bestemt saltindholdet vha. kemisk mængdeberegning.
Ligeledes blev vi ikke færdige med eksamensøvelse 6, hvor eleverne fremstillede forskellige ionforbindelser i laboratoriet.
Her fremstiller de 2 forskellige ionforbindelser ved henholdsvis en syre-basereaktion og en redoxreaktion.
I dette opsamlingsforløb går vi i dybden med syrebaseteori og redoxkemi.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Ølbrygning
I dette forløb brygger eleverne deres eget øl helt fra bunden ud fra malt.
Der fokuseres på de biokemiske processer, der er knyttet hertil (fotosyntese, respiration og gæring). Maltens sukker indhold og sukkerstoffernes tilgængelighed under brygningen har stor betydning for den færdige øls kvalitet.
Der vil være fokus på organisk kemi og de organiske forbindelser i øllet som har betydning for øllets flavor, aroma og farve (carbohydrater, alkoholer, phenoler, carbonyler, estere og ethere). Øllets indhold af kemiske stoffer afdækkes ved en række analyser (spektrofotometri og redox-titrering), i den forbindelse ser eleverne på hvordan hhv. primære, sekundære og tertiære alkoholer oxideres til aldehyder og ketoner.
Som en del af forløbet besøger eleverne et bryggeri (studietur)
Øvelser:
Ølbrygning
Saccharider
Bestemmelse af alkoholprocenten i øl
Primær, sekundær og tertiær alkohol
Bestemmelse af øllets farve ved spektrofotometri
Esterfremstilling - fremstilling af dufte
Kvantitativ bestemmelse af ethanolindholdet i øl ved redoxtitrering.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
48 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Medicin
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Industriel produktion
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58652679654",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58652679654",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58652679654"
}