Holdet 3x BT (3) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Karen Margrethe Melchiorsen
Hold 2023 BT/x (1x BT, 1x BT LL, 2x BT, 2x BT LL, 3x BT (3), 3x BT LL)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1 Livets byggesten - grundstoffer, DNA,
Titel 2 1.2 Enzymkonsulenterne
Titel 3 2.1 Mængdeberegning og gæring
Titel 4 2.2 Ølbrygning
Titel 5 2.3 DNA på forkant & evolution
Titel 6 2.4 Drughunter - Nervesystemet
Titel 7 2.5 Enzymer
Titel 8 2.6 Syrer og baser & SRO
Titel 9 3.0 Brug af nettet til eksamen
Titel 10 3.1 Probiotika -Produktion af yoghurt -Syrer&Baser
Titel 11 3.2Stamceller fra fedtvæv kan bruges til sårheling
Titel 12 3.3 DNA
Titel 13 3.4 Redoxreaktioner
Titel 14 3.5 Menneskets forplantning herunder forplantnings
Titel 15 3.6 Nervesystemet og fremstilling af medicin
Titel 16 3.7 Carbohydraternes intermediære stofskifte
Titel 17 3.8 Åen som økosystem
Titel 18 3.9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1 Livets byggesten - grundstoffer, DNA,

1.1 Livets byggesten – grundstoffer, DNA, gener og celler

Vi starter med gennemgang af celler, hvorefter vi arbejder med DNA og gener. For at forstå emnet bedre zoomer vi mere ind og ser på grundstoffer, ioner og molekyler.

Emner vi arbejder med i forløbet:
- Grundstofferne, elektronstruktur, grundstoffernes periodesystem og afstemning af reaktionsskemaer.
- Forskelle på procaryoter og eucaryoter, virus, cellens bestanddele, cellemembraner og stoftransport, diffusion, osmose og aktiv transport.
- Kemiske forbindelser, ioner, ionforbindelser, ionbindinger, ioners navne, fældningsreaktioner, molekylforbindelser, elektronparbindinger, molekylers form, elektronegativitet, polær, navngivning af molekylforbindelser og tilstandsformer.
- DNA (nv), nucleinsyrer, (nv), mitose, replikation, PCR og elektroforese
- Genetiske grundbegreber, autosomal et- gens-nedarvning, stamtavler, multiple alleler og analysekrydsning.

Inkursion:
Celler deler os ved molekylærbiolog Lotte Bjergbæk Andreas
Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer. Hør en molekylærbiolog fortælle om hvordan cellerne i vores krop fungerer og i særdeleshed hvordan de koordinerer og kontrollerer deres kopiering og deling.
https://ofn.au.dk/abstract/146

Øvelser:
Ø 1 Mikroskopi af celler & osmose
Ø 2 Osmoseforsøg
Ø 3 Mitose i løg
Ø 4 Blodtypebestemmelse
Ø 5 Klorofylmutanter i majs
Ø 6 Isolering af eget DNA (Nv-øvelse)
Ø 7 Gerningsstedets gåde
Ø 8 Fældningsreaktioner - saltes opløselighed i vand

Eleverne formidler forskellige øvelser til gæster til "Åbent hus".

Kernestof
Eleverne skal kunne:
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer
̶ virus: opbygning
̶ celler: opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose og replikation
̶ eksperimentelle metoder: PCR og elektroforese,



Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2 Enzymkonsulenterne

1.2 Enzymkonsulenterne

I dette forløb arbejder 1xBT med engineering-modellen.
Eleverne skal forestille sig, at de er enzymkonsulenter. Her skal de se på udvalgte egenskaber ved vaskepulver, og prøve at fremstille deres egen vaskepulver med disse egenskaber.
Enzymkonsulenterne arbejder med de forskellige faser i engineering-modellen: Forstå udfordringen, Undersøge, Få ideer, Konkretisere, Konstruere, Forbedre og til sidst Præsentere. Til hjælp fik eleverne et ressourcerum med inspiration til litteratur og eksperimenter. Desuden skulle de aflevere en prototypetest som et andet hold skulle afprøve og give feedback på.

UDFORDRINGEN: ”På laboratoriet TEST-IT arbejder vi med at udvikle enzymer til både vaskepulverproducenter. Vaskepulverproducenter arbejder målrettet mod at finde mere effektive enzymer og ønsker at leve op til FNs verdensmål #12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”. https://www.verdensmaal.org/maalene)...” (Se undervisningsbeskrivelserne)

Emner
Enzymer, Enzymers aktivitet
Næringsstoffer og fordøjelsen
Kulhydrater, fedt og proteiner

Projektet blev afsluttet med en fremlæggelse fra hver gruppe.

Sidst i forløbet læste eleverne mere om enzymer: Enzymers virkemåde, enzymers aktivitet, enzymgrupper, Co-enzymer, RNA-baserede enzymer, enzymer og sundhed og enzymer og industri.


Øvelser
Projektarbejde hvor eleverne arbejdede med forskellige enzymer som kan nedbryde næringsstoffer.
Eleverne tager udgangspunkt i en af øvelserne:
Ø 9a Spaltning af proteiner - Bromelin i ananas
Ø 9b Spalting af stivelse - Spyt spalter stivelse
Ø 9c Spaltning af fedtstof - Fordøjelse af et fedtstof


Kernestof
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, og proteiner, herunder enzymer
̶ enzymer: enzymatiske hovedklasser


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2.1 Mængdeberegning og gæring

Mængdeberegning og gæring

I dette emne vil vi lære om mængdeberegning. Her vil bl.a. udregne hvor meget ethanol der dannes, ved gæring af glucose.
Emnet omhandler: Vejeanalyse og talpræcision, kemisk mængdeberegninger, Beregningsskemaet og Ækvivalente mængder.

Øvelser
Gæring af glucosemonohydrat


Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser
̶ bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori og fejlkilder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2.2 Ølbrygning

I dette forløb er der fokus på den bioteknologiske produktion af øl, hvor eleverne skal brygge deres eget øl helt fra bunden ud fra malt.

Ud over alkohol, ser eleverne på de kemiske stoffer i øllet som har betydning for flavor og aroma (carbohydrater, alkoholer, ethere, phenoler, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer).

Ovenstående kan suppleres med nedenstående stikord:
Ølbrygning, gærceller, carbonhydrider, alkaner, navngivning af alkaner, alkaners egenskaber, polaritet, elektronegativitet, carbonhydrider, intermolekylære bindinger, reaktionstyper i organisk kemi (forbrændingsreaktioner, substitutionsreaktioner, additionsreaktioner og eliminationsreaktioner)
Hydroxyforbindelser: alkoholer og phenoler, alkoholers opbygning og navngivning, fremstilling og anvendelsen af alkoholer, alkoholers fysiske egenskaber (hydrogenbindinger), alkoholers kemiske egenskaber, ethere, phenoler, oxoforbindelser: aldehyder og ketoner, oxoforbindelsers fremstilling og kemiske egenskaber, carboxylsyrer, estere, aminer, amider, navngivningsregler og destillation. Eleverne bruger Marvin Sketch (Kemitegneprogram).

På en studietur til Dubling besøger eleverne Teeling whiskey distillery. Fremstilling af whisky kan sammenlignes med fremstilling af øl.  En væsentlig forskel er dog, at urten under whiskyproduktionen ikke koges med humle. Ligeledes er alkoholprocenten i whisky langt højere end i øl.

Eleverne laver øvelsen: Syntese af en ester. I den forbindelse arbejder eleverne med emnet kemisk ligevægt (ligevægtsloven, ikke ligevægt, og heterogene ligevægte) samt stofmængdekoncentration.

Øvelser
Ølbrygning All Gain
Substitution i alkan
Oxidation af alkoholer - mikroskala
Syntese af en ester
Indgreb i et ligevægtssystem - Et mikroskalaforsøg

Foredrag
Besøg af Sarah Thygesen (tidligere elev med BT og KE). Kemiingeniør fra AAU og netop ansat på Lundbeck.

Livestream-foredrag
Videnskaben bag øl, Leder af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge,Brygmester Erik Lund ved Carlsberg Laboratorium.
Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter.

Ekskursion
Besøg på Teeling whiskey distillery i Dubling

It
Marvin Sketch (Kemitegneprogram)

Kernestof
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer
̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og ester, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder og ketoner, aminer og amider
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ homogene kemiske ligevægte og fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
̶ celler: eucaryote celler (gærceller)
-biokemiske processer: gæring

Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder og usikkerhed
̶ ̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 2.3 DNA på forkant & evolution

I forløbet skal eleverne undersøge livet i Limfjorden ved hjælp af to metoder: a) miljø-DNA/eDNA og b) en klassiske metode hvor de selv fanger dyr mm.

I forløbet tager eleverne på ekskursion til Limfjorden for at indsamle data. Deres miljø-DNA blev sendt til KU, hvor de undersøgte prøverne for miljøDNA vha. qPCR.
Senere i forløbet tager eleverne på ekskursion til Hjørring Gym, hvor de selv undersøgte prøver fra Limfjorden for miljø-DNA vha. qPCR.

Eleverne indgår i et forskningsprojekt hvor deres data benyttes af KU. Forskerne ser bl.a. på invasive arter, hvorfor eleverne også læser om dette emne.


På studieturen til Dublin, skal eleverne bl.a. besøge Dublin Zoo. Her får de et foredrag om hvordan Dublin Zoo bruger genetikken i deres arbejde med at bevare vilde arter. For at være forberedt på dette besøg, vil eleverne arbejde med: avlsprogram, biodiversitet og evolution. De vil se nærmere på den naturlige og den seksuelle selektion og dannelse af nye arter. De læser desuden om hvordan proteiner dannes ud fa gener (proteinsyntesen). Er zoo med at bevare vilde arter? Hvordan bruger man genetikken til at bevare vilde arter i zoo?


Øvelse
Indsamling af eDNA/miljø-DNA fra havnen i Nørresundby & indsamling af dyr fra havnen i Nørresundby
Analyse af miljøDNA ved: 1) DNA-ekstraktion, 2) Måling af DNA-koncentreationen og 3) qPCR-analyse af miljøDNA-prøver

Ekskursioner
Ekskursion til Limfjorden

Ekskursion til Hjørring Gymnasium for at analysere miljø-DNA

Ekskursion til Dubling Zoo
INTRODUCTION TO GENETICS
Introduction to several genetics’ concepts through the lens of wildlife and conservation. These concepts are explored through fun, interactive activities for students in a classroom setting, followed by a visit to one of our animal habitats.

Kernestof:
-genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese, evolutionsmekanismer
-biodiversitet
̶ eksperimentelle metoder: qPCR, separation

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 2.4 Drughunter - Nervesystemet

Eleverne deltager i konkurrencen Drughunter, som handler om at forstå hjernesygdomme samt udvikle og teste medicin til hjernesygdomme (https://www.lundbeck.com/drughunters) Medicinalfirmaet Lunbeck står bag konkurrencen. Holdet inddeles i grupper af max. 3 elever, og dyster om at lave den bedste planche op præsentation. Det vindende hold går videre til en landsdækkende konkurrence, hvor de skal præsentere deres planche på Lundbeck i Valby.

Forløbet afsluttes med projektarbejde i grupper som en del af Drughunter-konkurrencen.

2xBT-eleverne deltager ligeledes i et kort innovationsforløb, hvor fagene bioteknologi og dansk indgår. Dette forløb integreres som en del af Drughunter-konkurrencen.


Emner:
Nervesystemet, Nerveceller – neuroner og gliaceller, Membranpotentiale, nervecelleaktivitet, Synapser, Fremstilling af lægemidler, Blod-hjerne-barrierer, Sådan virker lægemidlet, Receptorer, Modeller til afprøvning af lægemidler mod hjernesygdomme, PET/CT-scanning, Gennem hjernes forsvarsmekanismer, Medicin i forklæning helbreder hjernen, Log P, Lipinskisk regl og opbygning af en poster.

Kernestof
̶  makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af transportproteiner og receptorer
̶  fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
̶  fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2.5 Enzymer

Enzymer er specifikke katalysatorer, som er essentielle for mange bioteknologiske processer. Dette forløb omhandler opbygningen af proteindelen af enzymer, enzymers funktion samt kompetetiv og nonkompetetik hæmning af enzymer.
Enzymer er opbygget af en proteindel. Derfor ser vi på aminosyrer samt opbygningen af proteiner i primær, sekundær og tertiær og kvarterær struktur.
Desuden arbejder eleverne med proteindatabasen RCSB PDB: Homepage

Forløber indeholder:
Enzymer og funktion, Co-faktor, ATP, enzymatiske hovedklasser
Enzymkinetik (Michaelis-Menten modellen, Lineweaver-Burk plot)
Enzymer og temperatur
Enzymhæmmere (Kompetetiv og nonkompetetik hæmning)
Aminosyrer: sturktur (L- og D-form), kemiske egenskaber (amfolyt, isoelektriske punkt)
Proteiner: opbygning af proteiner i primær, sekundær, tertiær og kvartenær struktur

Øvelse:
Enzymforsøg med katalase

Kernestof:
̶ organisk kemi: relevante egenskaber for stofklasserne aminosyrer
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner, herunder enzymer
̶ enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ eksperimentelle metoder: elektroforese

Faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2.6 Syrer og baser & SRO

Emner i dette forløb er: Vand, Vigtige syrer og Baser, aktuel og formel koncentration, pH, Måling af pH, Blanding af syrer og baser, Syre-basetitrering, Syrer og baser, Vands autohydronolyse. pH og pOH, Syrestyrke, Basestyrke, Korresponderende syre-basepar, Beregning af pH i syreopløsninger og baseopløsninger, Pufferopløsninger og Titrering af en stærk syre med en stærk base.

I slutningen af forløbet laver eleverne SRO (studieretningsopgave) med fagene Bioteknologi og matematik om emnerne eddikesyre & statistik.
Bioteknologidelen af SRO omhandlede bl.a.: eddikesyre, syrer og baser, titrering, mængdeberegning, enzymer samt puffersystemer eller enzymkinetik.

Øvelser:
Måling af pH i forskellige væsker
Puffersystemer
Eddikesyre

Kernestof
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer
̶ enzymer: enzymkinetik
̶ eksperimentelle metoder: titrering


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3.0 Brug af nettet til eksamen

Det er tilladt at tilgå nedenstående på nettet:

Marvin Sketch
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 3.1 Probiotika -Produktion af yoghurt -Syrer&Baser

Dette forløb omhandler probiotika, som er levende mikroorganismer, primært bakterier, som kan have en gavnlig virkning på sundheden, især i fordøjelsessystemet. Vi ser på mikroorganismers vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer. I forløber laver vi øvelsen: ”Produktion af yoghurt”. I den forbindelse vil vi arbejde med syrer og baser bl.a. fordi vækstfaktoren pH har afgørende betydning for bakteriernes vækst i fordøjelsessystemet.
Syre-baseforløbet uddybes med emnet bjerrumdiagram, og for at kunne lave øvelsen ”Phenolphthalein og Bjerrumdiagram” gennemgår vi Lambert Beers lov.

Øvelse:
Produktion af yoghurt
Phenolphthalein og bjerrumdiagram

Kernestof:
celler: procaryte celler
mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
bjerrumdiagrammer, spektrofotometri
isomeri (spejlbillede)
Makromolekylser: Carbonhydrater monosaccharider, di- og polysaccharider

Faglige mål:
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 3.2Stamceller fra fedtvæv kan bruges til sårheling

Dette forløb ser på ny forskning om stamceller fra fedtvæv, der kan bruges til sårheling. Derfor handler forløbet om immunforsvaret, stamceller og fedtstof.

Hvordan er immunforsvaret opbygget og hvordan bekæmper det en infektion. Vi ser både på bekæmpelse af virus og bakterielle infektioner samt på hvordan en vaccine virker. Vi ser også på ny forskning hvor stamceller fra fedtvæv kan fremme sårheling hvor Simone Riis Porsborg, adjunkt Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet holder en kort videoforelæsning: Hvordan stamceller fra fedtvæv kan få sår til at hele hurtigere. I den forbindelse vil vi er på forskellige eucaryote celletyper og stamceller. Desuden vil vi se opbygning af lipider specielt phosphorlipider. Når vi  ser på fedtstoffer, vil vi repetere forskellen på cis-trans isomeri og E/Z-isomeri. I videoforelæsningen fortæller Simone Riis Porsborg hvordan stamceller fra fedtvæv tages fra en patient og isoleres. Derefter sættes de ind i en bioreaktor hvor de opformeres.

Forløbet omhandler:
https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/aau-play/biologi-sundhed-bevaegelse/stamceller-fra-fedtvaev-kan-fa-dit-sar-til-at-hele-hurtigere   7 min
Immunforsvaret
Hvordan virker en vaccine (se tidligere forløb om medicin og vaccine mod corone)
Elisa
Stamceller
Behandling med stamceller
Stamceller og genregulering
Genregulering
Fedtstoffer og fosforlipider (geometrisk isomeri, triglycerider og andre fedtstoffer, Fedt i cellemembranen (fosforlipider & kolesterol)
Fedtstoffer

Øvelse:
ELISA

Live stream: d 23/9-25
'Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask' ved Oluf Borbye Pedersen professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning, Københavns Universitet
Oluf Borbye Pedersen er dr.med., professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning ved Københavns Universitet

Kernestof:
- isomeri: sterioisomeri cis/trans, Z/E (dobbelt og trippelbindinger)
- maromolekyler: lipider
- immunsystemet, ELISA
- virus: opbygning og formering
- celler: Stamceller
- lipider (triglycerider og phospholipider)
- genregulering

Faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 3.3 DNA

Dette forløb om DNA omhandler:
Genteknologi (cDNA, cellehybridicering, antiscense-teknik, DNA-biblioteker, DNA-chips, genterapi, RNAi)
Kloning
Gammelt miljø-DNA
Next Generation Sequencing (NGS)
Gensplejsning
Sikkerhed og transformation
Mindre DNA mutationer
Kromosommutationer
Meiose
Bioinformatik

Øvelse
pGLO transformation

Ekskursion: Film: Human race om Eske Willerslev i Biografen i Aalborg d. 17/11
Om filmen: Med professor Eske Willerslev i spidsen begiver et hold af internationale videnskabsfolk sig ud på en monumental mission. De har fem år til at kortlægge arvemassen fra fem tusind mennesker, der har ligget begravet under jorden i tusindvis af år. Mens DNA-biblioteket vokser, opdager Willerslev og hans hold helt ny viden om, hvem vi er. Har depression, ADHD og autisme altid været indgroet i menneskets DNA? Og er det muligt, at psykiske sygdomme og neuropsykiatriske forstyrrelser i virkeligheden er intimt forbundet med det at være menneske? Instruktør Simon Lec og hans filmhold har fulgt Willerslev over fem år og har dokumenteret hans personlige og professionelle liv.

Kernestof:
Mutation
Meiose
Genteknologi
anvendt bioinformatik
DNA-sekventering
transformation
celledyrkning
kloning

Faglige mål:
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 3.4 Redoxreaktioner

Dette korte forløb kobles til en tidligere lavet øvelse: Oxidation af alkoholer.  Eleverne lærer hvad en redoxreaktion er, bestemmes oxidationstal, afstemme redoxreaktioner for til sidst at afstemme redoxreaktionerne fra øvelsen: Oxidation af alkoholer.

Kernestof:
̶ redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal

Faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 3.5 Menneskets forplantning herunder forplantnings

Eleverne skal forstå hvad hormoner er, og hvordan de indgår i reguleringen af menstruationscyklus og sædcelleproduktion. Desuden arbejder de med forplantningsteknologi, stamceller og kloning.

Øvelse
Mikroskopi af ovarie
Mikroskopi af testikler

Kernestof:
- forplantning
- hormonel regulering
- kloning   

Faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger  
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 3.6 Nervesystemet og fremstilling af medicin

Eleverne lærer om emnet medicin herunder fremstilling af acetylsalicylsyre, der bruges mod smerte. De repeterer hvordan nervesystemet er opbygget, og ser på hvordan medicin kan påvirke nervesystemet. Når man skal fremstille medicin, er det vigtigt at kende til molekylernes kemiske opbygning f.eks. om der findes isomerer former at af det pågældende lægemiddel. Derfor arbejder vi med isomeri. Eleverne laver en syntes af acetylsalicylsyre i miniskala, hvor de bl.a. undersøger renheden af produktet ved tyndtlagskromatografi (TLC).

Eleverne har herunder læst om:
Syntese af acetylsalicylsyre, TLC, søjlekromatografi
Hvordan virker medicin?
Nervesystemet
Fremstilling af lægemidler
Smerte
Signalstoffer i nervesystemet (receptorer, fosforlipider, aminer)
Smertestillende medicin i håndkøb
Kirale lægemidler
Sterioisomeri, spejlbilledeisomeri

Øvelser
Måling af nerveledningshastighed
Syntese af acetylsalicylsyre Mikroskala

Kernestof:
- eksperimentelle metoder: chromatografi
- isomeri
- makromolekyler: receptorer
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystemet

Faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger  
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 3.7 Carbohydraternes intermediære stofskifte


̶Eleverne arbejder med katabolisme (glykolysen, citratcyklus og respirationskæden) og anabolisme (fotosyntese og Calvin cyklus).

Forløber indeholder følgende:
Stofskifte og RQ hos mindre dyr, Carbohydraters intermediære stofskifte
Glykolysen
Omsætning af pyruvat
Den arbejdende celle, Gæring, gluconeogenese
Citratcyklus
Respirationskæde, ATP-regnskab, Regulering af sekvenser
Oversigt over carbohydraternes anabolisme
Fotosyntese
Calvin-cyklus

Øvelse (teoretisk):
Undersøgelse af NADH´s rolle i gærcellers stofskifte (NADH – en teoretisk øvelse)

Kernestof:
- Biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte

Faglige mål:
anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger  
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 3.8 Åen som økosystem


Vi arbejder med åen som økosystem. Her ser vi på biologisk produktion, energistrømme og eksempler på samspil mellem arter og deres omgivende miljø. Forløbet afsluttes med en ekskursion til Østerå, hvor vi undersøger åens vandkvalitet ved hjælp af makroindeks.

Kernestof
̶ økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø.

Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ bearbejde data fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer