Holdet 3n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Houkjær Jensen, Mikael Asbjørn Vesterlund, Peter Myhlendorph
Hold 2023 ks/n (1n hi, 1n ks, 2n hi, 2n ks, 2n re, 2n sa, 3n hi, 3n ks, 3n re, 3n sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland
Titel 2 Middelalder og korstog
Titel 3 Danmark i vikingetiden
Titel 4 Renæssance og Reformation
Titel 5 Oplysning og revolution
Titel 6 Da Danmark blev moderne
Titel 7 Ideologier, partier og politiske beslutninger (SA)
Titel 8 Klar - Parat - Religion
Titel 9 Kristendom
Titel 10 Det gode samfund SAMFUNDSFAG
Titel 11 Det gode samfund - Religion
Titel 12 Det gode samfund - Historie
Titel 13 KULTURMØDE
Titel 14 Kulturmøder - Religion
Titel 15 Kulturmøder - samfundsfag
Titel 16 Ekstremernes århundrede
Titel 17 Buddhisme og senmoderne religion
Titel 18 Identitetsdannelse og socialisation (SA)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland

Som modstykke til den traditionelle tilgang har vi arbejdet overvejende med krigerstaten Sparta og mindre fokus på Athen. Dog har vi arbejdet med de forskellige styreformer.
Afslutningsvis har vi set filmen 300 og set på, hvordan historien bruges i filmen.

Kernestof:
- antikkens samfund

Faglige mål:
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.
– historiebrug og -formidling

Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 21-32
Thomsen, Rudi: Verdenshistorien – 2. Hellas, Gyldendal 1973, s. 27-31 + 31-35 + 42-45 + 54-56

Kilder:
- Aristoteles: ”De seks styreformer” fra: Christiansen, Erik: Antikkens styreformer til debat, Gyldendal 1974, s. 51-53
- ”Lykrugs love” fra: Haastrup, Lars: Sparta, Akademisk forlag 1990, s. 107-110 + 113-119
- Et fjendebillede, Herodots Historie, fra Thiedecke, Johnny: Ansigt til ansigt med grækerne, Pantheon 1996, s. 84-86
- Thykudid om den Peloponnesiske krig, Thiedecke, Johnny: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1042

300 - film af Zack Snyder

Anmeldelser af filmen:
- Iran ønsker omkamp ved Themopylæ, www.nyhederne.tv2.dk, 13.03.2007
- Jensen, Bo Green: Løven fra Sparta, Weekendavisen, 30.03.2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og korstog

Vi arbejder med europæisk middeladler og korstogenes placering i forhold hertil, for at forklare, hvorfor man tog på korstog gennem århundreder uden det store resultat.
Endvidere ser vi filmen "Kingdom of Heaven", analyserer filmen som historisk kilde og diskuterer på baggrund heraf, om korstogene er relevante i dag.

Kernestof:
̶  nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Oversigt over materiale:

McGuire, Brian Patrick m.fl.: FOKUS I – Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007, s. 95-100, 102-107, 125-130
Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 47-48, 49-104 (i uddrag)

Kilder:
- Pave Urban II’s tale i Clermont 1095, fra Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 55-56
- Forskellige udlægninger af korstogene fra Hansen, Lars Peter Visti: Korstog – Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 136-138 og 140-141

Film:
- Kingdom of Heaven, Ridley Scott

Anmeldelser af film:
- Dabelsteen, Per: Historiestrid: Ny ballade om historisk film, Politiken, 20.08.2004
- Jensen, Bo Green: Jerusalem er ødelagt, Weekendavisen, 04.05.2005
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Renæssance og Reformation

Der arbejdes med renæssancens nybrud; naturvidenskab, verdensbillede, menneskesyn, kunst mm. Dette forbindes med den protestantiske reformation i Tyskland og dette ses efterfølgende i et dansk perspektiv med reformation og renæssance i Danmark.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- historiefaglige metoder

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur


Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 68-79, 90-99
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 45-65

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Pico della Mirandola, 1486
- Verdensbilledet: Aristoteles og Copernicus
- Gallileis brev til storhertuginde Christina, 1615
- Martin Luthers 95 teser, 1517 (uddrag)
- Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Herredagen, 1533 - s. 76-77
- Rigsdagen, 1536 - s. 77-78
- Oversigt over statens indtægter og udgifter (tabel) – s. 138
- Frederik III’s håndfæstning, 1648 - s. 115-116
- Kongeloven, 1665 - s. 119-120

- Wilhelm Marstrands ”Kong Christian på Trefoldigheden” ca. 1864 (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysning og revolution

Der arbejdes med de nye videnskabelige tanker specielt inden for samfundsfilosofien under oplysningstiden, hvilket ses i forhold til drivkræfterne bag den amerikanske og den franske revolution. Forløbet afsluttet med en skriftlig øvelse, hvor den ene halvdel af klassen skriver et forsvarsskrift for menneskerettighederne, og den anden havldel skriver en kritik af menneskerettigheder, disse indlæs oplæses på skift som en menneskerettighedsbattle.

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning


Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 102-110 og 117-119
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, s. 34-47
Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007, s. 19-28

Kilder fra: Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, 2007
- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, 1792 (uddrag) – s. 50-52
- Francois Voltaire: Tolerance – s. 48
- Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen – s. 50
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og utopi – s. 55
- John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Krarup – s. 55-56
- Cahiers des doleances, 1789 – s. 76-77

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Frederik den store om enevældigt styre, 1752
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
- Tredjestanden udråber sig til nationalforsamlingen, 1789
- Den franske forfatning, 1791 (uddrag)
- Menneskerettighedserklæringen, 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Da Danmark blev moderne

Forløbet handler om de mange forskellige udviklingstendenser, der prægede Danmark i 1800-tallet:
- Vandringen fra land til by
- Udviklingen i det danske landbrug
- Industrialiseringen
- Den politiske udvikling: Fra enevælde til demokrati - hvornår gennemføres det?
- Den sociale udvikling

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Faglige mål:
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


Oversigt over materiale:
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 67-101
Friisberg, Claus m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal, 2007, s. 117-125
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal, 2009, s. 149-150
Knippel, Lars Ole: ”Den vestjyske revolution”, Jyllandsposten, 07.01.2007 (artikel)

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Danmarks Riges Grundlov, 1849 (uddrag) - s. 170-171
- Anledningen til 1864-krigen, 1864 - s. 171-172
- Næringsfrihedsloven, 1857 – s. 185
- Et andelsmejeris vedtægter, 1884 - s. 191-192
- Tabeller om industrialiseringen i Danmark - s. 185-187
- Arbejderbevægelsens første program, 1871 - s. 174-175
- Venstres første partiprogram, 1871 - s. 174
- Program for en arbejderforening, 1882 - s. 174

Kilder fra: www.danmarkshistorien.dk
- Resolutionerne vedtaget på Casinomødet, 20.03.1848
- Louis Pio: ”Maalet er fuldt”, 1872

Kilde: Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1823
Kilde: Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologier, partier og politiske beslutninger (SA)

Enkeltfagligt forløb med det formål at få lært grundlæggende politikbegreber. Fokus har været på forskellige demokratiformer, magtbegreber og magtdelingslæren, forskellige politiske systemer, udvikling i vælger- og partiadfærd samt de klassiske ideologier kombineret med nyere strømninger.

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ og kvalitativ metode


Grundbog "Luk samfundet op", 3.udgave, s108-142, 154-158

"Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen", Dr.dk, 13. aug 2024
"Danskerne siger nej til højere pensionsalder"
"Måling: Ét emne topper vælgernes dagsorden ved EU-valget", Altinget 1/6-24
"3 mio. danskere afhængige af velfærdsstaten: Giver et værdiskred", August Stengaard, Chefredaktør 180Grader, 13/01/2021
"Hver 9. dansker har sympati for diktatur", Ugebrevet A4
"Coronastrategi afhænger af borgernes tillid til regeringen!", Jyske Vestkysten, 13 nov. 2020
"De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før", dr.dk, 22/2-24
"Radikale er ude af regeringsforhandlinger", dr.dk, 13/12-2022


55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Klar - Parat - Religion

Introduktionsforløb til faget religion

1. lektion
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse om faget fokuseres der på hvad det vil rumme på C-niveau.
Dette leder videre til hvad fænomenet religion er.

2. lektion
Denne lektion fokuserer på religion i det senmoderne samfund, herunder de religionsfaglige begreber:
Sekularisering, afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Religiøst engagement: Maksimaliseme/Minimalisme

3. lektion
Efter at have set på dels hvad faget kan bruges til, og dels hvordan man undersøger religion (indefra/udefra), arbejdes der med anvendelsen af de ovennævnte religionsfaglige begreber i forhold til en artikel om en danske kvindelig konvertitbuddhist.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i den gammeltestamentlige skabelse, syndefald og pagt.
Herefter fokuseres der på synet på Jesus som Kristus, Kristendommens grundlæggelse og Luthers fortale til Paulus' romerbrev.

- Skabelse og syndefald
1. Verdens skabelse (1. Mos 1-2,25)
2. Syndefaldet (1. Mos 3,1-3,24)

-  Pagt og lov
3. Omskærelsen (1 Mos 17,1-14)
4. Åbenbaringen på Sinaj (2 Mos 19,1-6; 20,1-17)
5. Loven om rene og urene dyr (3 Mos 11,1-8)

- Kristologi
6. Jesu død og opstandelse (Mark 14,1-2; 14,10-16,20)

- Luther og reformationen
7. Martin Luther: Fortale til Paulus´ brev til romerne, i: Sørensen, A: Om kristendommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund SAMFUNDSFAG

Forløbet "Det gode samfund" belyser den økonomiske og velfærdsmæssige udvikling i Danmark med henblik på individets påvirkning.
Vi ser på aktuelle prioriteringsproblemer indenfor velfærdsstaten og undersøger muligheden for at påvirke de økonomiske mål gennem aktiv finanspolitik. Tilmed belyser vi en række udfordringer for velfærdsstaten, såsom rekrutteringskrisen, sundhedskrisen samt øget individualisering og den smuldrende opbakning til velfærdsmodellen. Slutteligt undersøges forskellige løsningsforslag med udgangspunkt i ideologierne.
Vi arbejder også kort med det økonomiske kredsløb og hvordan forskellige politiske indgreb ville påvirke dansk økonomi.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbog "Luk samfundet op", 3.udgave, s205-220 & 177-198

"Moderaterne: Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen", 15. november 2023, altinget.dk
"Brugerbetaling eller skat?", Berlingske, 7/4-22
"Nationalbanken med løftet pegefinger over for regeringen", dr.dk,  25. sep 2024
"Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi står fortsat stærkt", Økonomiministeriet, 05.12.2024
"Coronakrisen og 110 procent i dagpenge lokkede Søren over i sosu-faget: 'Jeg er fuld af forventning'", dr.dk, 13. jan 2021
"Flere ryger ud end i arbejde", arbejderen.dk,
"Grafik - Dagpengeperioden gennem tiden: Fra ubegrænset til 2 år", dr.dk, 15. maj 2013

53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund - Religion

Forløbet tager udgangspunkt i kristen etik og bygger derved videre på det enkeltfaglige kristendomsforløb. Her læses den barmhjertige samaritaner, Bjergprædikenen mm. Dette fungerer som afsæt for et fokus på velfærdsstatens relation til kristendommen.

Den anden del af forløbet tager fat i hvad medicinsk etik er og hvordan Etisk råd arbejder. Herefter arbejdes der med pligt- og nytteetik for at kunne anvende dette i forhold til prioritering i sundhed. Endelig ses den tyske film "Aus den nichts".

Forløbet afsluttes med med en lektion om Luther og reformationen (protestantisk kristendom)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det gode samfund - Historie

Hvorfor har vi en universel velfærdsstat i Danmark og hvilke udfordringer står denne overfor i dag?

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Oversigt over materiale:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 289-308 og 320-321
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 271-279 og 280-284
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2007, s. 102-106

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 309
- Kriselovgivningen (Folketingsdebet om Kanslergadeforliget) 1933, Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 204-205
- Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 - Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 237-238
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 312-314
- Protester mod kunststøtten heriblandt Peter Rindals, 1065 - Rindalismen: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/protester-mod-kunststoetten-heriblandt-peter-rindals-1965/
- Arzrouni, Christopher: Liberalisten: Jeg hader at stå i kø, Politiken 06.06.2011
- Tesfaye, Mattias: Socialisten: Du lader os andre stå tilbage i køen, Arzrouni, Politiken 06.06.2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 KULTURMØDE

Historie:
I forløbet om "Kulturmøder" ser vi på hvordan forholdet mellem islam og kristendom har udviklet sig siden den tidlige indvandring, som ikke var fra muslimske lande til en indvandring som i højere grad var fra muslimske lande.
Vi fokuserer på udviklingen fra omkring 1960 og frem til i dag og undersøger hvem der kom, hvorfor de kom og hvilke konsekvenser det indvandringen har fået for det danske samfund. Endvidere undersøger vi hvordan udviklingen har været i debatten om indvandringen og danskerne syn på indvandringen.

Kernestoffet:
- dansk historie og identitet
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metode:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøder - Religion

Fællesfagligt forløb

Religion: Der arbejdes med religionen Islam med henblik på dens trosforestillinger, praksis og forhold til samfundet.
Kulturmøder (flerfagligt, Hi, sa, re)

I religion arbejdes der med flg:
- Islams baggrund og historie, herunder splittelsen i sunni- og shiaislam.
- Trosdogmerne (trosforestillingerne)
- De 5 søjler.
- Sharia og traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme.
- Korte teksteksempler på forskellige muslimske grupperinger i Danmark (Kritiske muslimer og Hizb ut-Tahrir)
- Begrebet jihad og forskellige typer heraf.
- Tørklædet/kravet om tildækning + udsendelser om konvertitters valg af islam og tildækning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 15 Kulturmøder - samfundsfag

Samfundsfag:
I forløbet skal vi arbejde med kulturbegrebet. Vi vil se på den nationale identitet og hvordan denne har været påvirket af indvandringen. I forlængelse heraf vil vi se på hvordan indvandringen er blevet genstand for en øget politisering.


Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kompendium:
Blinkenberg, Kåre m.fl.: "Samfundsfag til HF", Systime, 1. udgave (uddrag)

Supplerende materiale:
"Aftale om mere udenlandsk arbejdskraft på plads – krav om id-kort på jobbet", tv2.dk, 27. jun 2025
"Regeringen vil vælge de bedste flygtninge", Arbejderen 12/11-2015
"Hva' sker der, danskere?", dr.tv, (E06) - Fester
Kortfilmen "Grisen", 2008
Shubidua - "Danmark"
"SAS - What is truly Scandinavian" - YouTube
'Jeg er i atomchok over SAS'- Ministeren skal give en røffel" – Ekstra Bladet
"Danskertesten"
"Rodløs" – DR3, 2017 (4 unge indvandrer-drenge og deres forsøg på at blive en del af fællesskabet), (afsnit 2)
"Befolkningstallet vokser, og årsagerne overrasker eksperter", Politiken.dk, 13. maj 2025
"På Nørrebro Gymnasium er 95 procent af eleverne af anden etnisk herkomst - men rektor ser kun danske elever", 22. juli 2025 Berlingske
"Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark", Mandag Morgen, 21. oktober 2019
"Kundbypigen - hvorfor ville min lillesøster være terrorist?", DR2, 14-05-2018
"Trump: - Jeg hader mine modstandere", eb.dk 22/9-2025
"Jeg tager afstand fra både islamisterne og kriminaliteten, men jeg tager også afstand fra hendes måde at tale om os på",
19. september 2025 Berlingske.dk
"Dansk IS-tilhænger fortryder intet", DR1, 24-11-2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Ekstremernes århundrede

Der arbejdes med verden i det 20. århundrede.
Der indledes med optakten til første verdenskrig og ser på tesen om at de to verdenskrige skal opfattes som sammenhængende.
Der vil være fokus på den kolde krig og afslutningen af denne. Det leder frem til spørgsmålet, hvor er vi på vej hen nu? En ny kold krig med Rusland under Putin med fornyede stormagtsambitioner?

Kernestof:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug.

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur


Oversigt over materiale:
Roslyng-Jensen, Palle, Larsen, Brian Dupont, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”Overblik – det 20.århundredes historie”, Gyldendal, 2013, s. 9-20, 23-25, 42-48, 51-77, 79-86, 118-121, 127-130 og 141-157

Kilder:
- Brev fra en tysk student ved Østfronten: Bender, Johan og Gade, Hans-Kurt: ”Imperialismen og 1. verdenskrig”, s. 108-109

Kilder fra Palle m.fl.: ”FOKUS III – Fra verdenskrig til velfærd”, s. 35-37 og 40-44
- Hitler om racepolitik og ”livsrum”
- Uddrag af slutaftale, Helsinkiprocessen (1975)
- Reaktioner på Helsinki-aftalerne
- Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme

Kilder fra: www.verdenefter 1914idanskperspektiv.systime.dk
- Officiel aftale på Jaltakonferencen februar 1945
- Hemmelig aftale på Jaltakonferencen, februar 1945
- Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
- Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
- Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947
- Marshall-planen præsenteres 5. juni 1947
- Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961
- Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962
- Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Buddhisme og senmoderne religion

Enkeltfagligt forløb

Forløbets første del omhandler buddhismens oprindelse og den centrale tekst Buddhalegenden.
Herefter arbejdes der med det buddhistiske livssyn og læren, dharma.
Derefter fokuseres der på religionens historiske udvikling og forgrening i 3 hovedretninger, Theravada/Hinyana, Mahayana og Vayrayana/Tibetansk buddhisme.
Der arbejdes med buddhistisk praksis: Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme,
der arbejdes med konvertit- og etnisk buddhisme og
der arbejdes med hvad der kendetegner den tibetanske lama.

Forløbets anden del drejer sig om senmoderne religion.
Her vender vi tilbage til de begreber, de kendetegner det senmoderne (fra Klar-parat-start-forløbet).
Vi ser på et tilbud om at dyrke yoga i kirken og
arbejder med hvad der kendetegner danskernes religion ifølge en artikel fra 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Identitetsdannelse og socialisation (SA)

I forløbet ser vi på hvordan hvordan identiteten skabes i det senmoderne samfund. Nøglebegreberne i dette forløb er identitetsdannelse, senmodernitet, levevilkår, ulighed, social eksklusion, social arv, mønsterbrydere og fattigdom i Danmark.

Faglige mål:
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbog:
"Luk samfundet op", 3.udgave, s31-38, 43-44, 53-60, 67-88, 93-107

Supplerende materiale:
"Det perfekte er det nye normale", Information, 4/8-2016
"Prinsesser fra blokken", DR, afsnit 1
"Hurra for de uskrevne regler: De gør det muligt for os at leve sammen som gruppe", dr.dk, 5. jul 2017
Deadline 2. sektion Fukushima - et antropologisk chok, DR2, 27-03-2011
Sikre rammer i en utryg verden, Århus Stiftstidende
Karriereplaner styrer teenagers fritdisjob
"Drengene mod pigerne" - Afsnit 2: opgaven der tæller dobbelt
"En vej to verdener"
Alex Vanopslagh: ”Tre sandheder om fattigdom og kontanthjælp”, Liberalalliance.dk. 2.6.2021

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer