Holdet 3s ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Mette Søby Nielsen, Sandra Tyra Helms, Tine Schytte
Hold 2023 ks/s (1s hi, 2s hi, 2s ks, 2s re, 2s sa, 3s hi, 3s ks, 3s re, 3s sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Antikkens Grækenland
Titel 2 Forløb#2 Renæssance og Reformation
Titel 3 Forløb#3 Middelalder
Titel 4 Forløb#4 Oplysningstid og revolutioner
Titel 5 Forløb#5 Da Danmark blev moderne
Titel 6 Kristendommen i Danmark
Titel 7 Forløb#6 Det gode samfund
Titel 8 Det gode samfund (SAMFUNDSFAG)
Titel 9 Det gode samfund - RELIGION
Titel 10 Forløb#7 Kulturmøder (Historie)
Titel 11 Kulturmøder (SAMFUNDSFAG)
Titel 12 Kulturmøder-RELIGION
Titel 13 Forløb#8 Ideologiernes årh.
Titel 14 Buddhisme og religion i det senmoderne
Titel 15 Magt, medier og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Antikkens Grækenland

Indhold
Vi har arbejdet med det antikken Grækenland med fokus på forskellige styreformer. Derudover har der været stort fokus på krigerstaten Sparta og mindre fokus på Athen, og vi har sammenlignet de to poliser.
Afslutningsvis har vi set filmen 300 og set på, hvordan historien bruges i filmen.

Kernestof:
̶  nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv

Faglige mål
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Oversigt over materiale:
Grubb m.fl.: Overblik. Verdenshistorie i korte træk s. 21-32
Thomsen, Rudi: Verdenshistorien – 2. Hellas, Gyldendal 1973, s. 27-35 + s. 42-45 + 54-56
Christiansen, Erik: Antikkens styreformer til debat, Gyldendal 1974, s. 51-53
Haastrup, Lars: Sparta, Akademisk forlag 1990, s. 107-110 + 113-119 (Lykurgs Love)
Thiedecke, Johnny: Ansigt til ansigt med grækerne, Pantheon 1996, s. 84-86
Thiedecke, Johnny: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1042
”Iran ønsker omkamp ved Themopylæ”, www.nyhederne.tv2.dk, 13.03.2007
Jensen, Bo Green: ”Løven fra Sparta”, Weekendavisen, 30.03.2007
Filmen 300
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Renæssance og Reformation

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Middelalder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Oplysningstid og revolutioner

Indhold
Vi har arbejdet med nye videnskabelige tanker specielt inden for samfundsfilosofien under oplysningstiden, hvilket ses i forhold til drivkræfterne bag den amerikanske og den franske revolution.

Kernestof:
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper


Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Oversigt over materiale:
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 102-110 og 117-119
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, s. 34-47
Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2007, s. 19-28

Kilder fra: Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, 2007
- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, 1792 (uddrag) – s. 50-52
- Francois Voltaire: Tolerance – s. 48
- Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen – s. 50
- Søren Krarup m.fl.: Virkelighed og utopi – s. 55
- John Pedersen: Lys forude? Oplysningstanker fra Voltaire til Krarup – s. 55-56
- Cahiers des doleances, 1789 – s. 76-77

Kilder fra: www.verdenfoer1914.systime.dk
- Frederik den store om enevældigt styre, 1752
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
- Tredjestanden udråber sig til nationalforsamlingen, 1789
- Den franske forfatning, 1791 (uddrag)
- Menneskerettighedserklæringen, 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Da Danmark blev moderne

Indhold
Forløbet handler om de mange forskellige udviklingstendenser, der prægede Danmark i 1800-tallet:
- Vandringen fra land til by
- Udviklingen i det danske landbrug
- Industrialiseringen
- Den politiske udvikling: Fra enevælde til demokrati - hvornår gennemføres det?
- Den sociale udvikling

Kernestof:
̶  dansk historie og identitet
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiefaglige metoder


Oversigt over materiale:
Hansen, Jensen og Thomsen, Overblik – Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 67-101
Friisberg, Claus m.fl.: ”FOKUS II – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal, 2007, s. 117-125
Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl, Gyldendal, 2009, s. 149-150
Knippel, Lars Ole: ”Den vestjyske revolution”, Jyllandsposten, 07.01.2007 (artikel)

Kilder fra: Hansen, Haue, Levijn og Sørensen: Danmark i 1000 år Systime, 2000
- Danmarks Riges Grundlov, 1849 (uddrag) - s. 170-171
- Anledningen til 1864-krigen, 1864 - s. 171-172
- Næringsfrihedsloven, 1857 – s. 185
- Et andelsmejeris vedtægter, 1884 - s. 191-192
- Tabeller om industrialiseringen i Danmark - s. 185-187
- Arbejderbevægelsens første program, 1871 - s. 174-175
- Venstres første partiprogram, 1871 - s. 174
- Program for en arbejderforening, 1882 - s. 174

Kilder fra: www.danmarkshistorien.dk
- Resolutionerne vedtaget på Casinomødet, 20.03.1848
- Louis Pio: ”Maalet er fuldt”, 1872

Kilde: Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1823
Kilde: Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke (billede)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendommen i Danmark

Dette forløb er et enkeltfagligt forløb.


Religion: KRISTENDOMMEN
Kristendommen gennemgås historisk kronologisk. Vi begynder med myteteori og læser skabelses- og syndefaldsmyterne. Herefter ser vi på Jesus: hans forkyndelse, død og opstandelse.
Vi taler om dåb og nadver og læser i den forbindelse Paulus´ nadverbeskrivelse.
Herefter religiøse brud: Luther og reformationen.
Til sidst taler vi om hvordan kristendommen fremstår i dag? Vi har arbejdet med begreber, der kendetegner moderne religiøsitet som fx sekularisering, afmytologisering, synkretisme og afsekularisering. Disse begreber har vi også arbejdet med i forløbet om buddhisme og religion i det senmoderne.

Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 Det gode samfund

Indhold

Hvorfor har vi en universel velfærdsstat i Danmark og hvilke udfordringer står denne overfor i dag?

Kernestof:
̶  dansk historie og identitet
̶̶̶  ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug

Oversigt over materiale:
Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 289-308 og 320-321
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 271-279 og 280-284
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2007, s. 102-106

Kilder:
- Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 309
- Kriselovgivningen (Folketingsdebet om Kanslergadeforliget) 1933, Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 204-205
- Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959 - Frederiksen, Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 237-238
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956) - Lars Andersen m.fl.: FOKUS II – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2016, s. 312-314
- Protester mod kunststøtten heriblandt Peter Rindals, 1065 - Rindalismen: http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/protester-mod-kunststoetten-heriblandt-peter-rindals-1965/
- Arzrouni, Christopher: Liberalisten: Jeg hader at stå i kø, Politiken 06.06.2011
- Tesfaye, Mattias: Socialisten: Du lader os andre stå tilbage i køen, Arzrouni, Politiken 06.06.2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det gode samfund (SAMFUNDSFAG)

Forløbet "Det gode samfund" omkredser velfærdsmodellerne i hhv. Danmark, Tyskland og USA. Vi undersøger modellernes forskelle samt hvordan den danske velfærdsstat fungerer mere præcist og hvilke aktuelle udfordringer den universelle velfærdsstat oplever samt reflekterer over hvordan disse kan løses, så velfærdsstaten kan bestå i fremtiden. Vi har haft særlig fokus på sundhedssektoren og herunder de forskellige sundhedsmæssige klemmer, der presser velfærdsstaten. Vi har arbejdet med pigen Merle som case, hvor vi har belyst fordele og ulemper ved medicinrådets krav til forskellig behandling af patienter.

Materiale: Luk samfundet op, kapitel 8 og 9

Centrale fagbegreber:
Velfærdsmodellerne
- den universelle velfærdsmodel
- den residuale velfærdsmodel
- den korporative velfærdsmodel
Velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne)
Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
Herunder den demografiske klemme, sundhedsklemmen, rekrutteringsklemmen, indvandrerklemmen, outsourcing og immigrationsklemmen
Herunder: privatisering, udlicitering eller brugerbetaling - frivillighed
Nedskærings- og udvidelsesstrategien
stat - marked - civilsamfund
Viden om partiernes syn på velfærdsstaten og dens udvikling (liberale vs. socialistiske partier)
Konkurrenceevne
Fordele og svagheder ved velfærdsmodellerne (s. 208)


Artikler:

Danmarks statistik økonomiske nøgletal 2025

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-10-06-forstaa-hvorfor-sundhedsvaesnet-er-presset-og-hvorfor-det-kan-blive-endnu-vaerre

https://www.vive.dk/media/pure/11194/2306313

https://www.regioner.dk/services/nyheder/2023/maj/flere-og-flere-danskere-faar-medicin-med-tilskud-men-regningen-lander-hos-regionerne/
I 2050 er hver tiende dansker mindst 80 år - DI

https://www.regioner.dk/services/nyheder/2019/august/vi-faar-flere-aeldre-der-lever-laengere

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2023/juni/kommentar-ny-befolkningsfremskrivning-viser-stor-demografisk-modvind/

Sundhedsklemmen:

https://www.tvmidtvest.dk/morso/medicinradets-formand-prisen-er-hoj
https://www.sn.dk/art245302/sjaelland/erhverv/tre-vaesentlige-grunde-til-at-slagterilukning-rammer-ringsted/  

https://avisendanmark.dk/erhverv/danmark-mister-foersteplads-paa-liste-over-konkurrenceevne

https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/klumme-fastholdelse-af-internationale-studerende

https://amtsavisen.dk/debat/inklusion-i-randers-en-spareoevelse-forklaedt-som-faellesskab

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ellen-kan-klare-15-minutter-i-boernehave-nu-skal-hun-starte-i-en-almindelig

https://www.eaaa.dk/om-os/nyheder/flere-unge-vaelger-uddannelser-med-jobgaranti/
https://nyheder.tv2.dk/2023-08-15-19-rektorer-kommer-med-opraab-vi-har-skabt-et-monster

Kernestof:
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier

̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶  formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶  undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund - RELIGION

Tværfagligt forløb

I RELIGION ser vi på, hvad etik er - herunder kristen etik, hvor vi undersøger forskellige tolkninger af næstekærlighedsbegrebet, samt nytte- og pligtetik. Vi undersøger kirkens rolle i velfærdsstaten og ser på prioritering i sundhedsvæsnet.

Kernestof:
- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Der anvendes et kompendium bestående af følgende:
Hvad er etik?
http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/Etik-og-samfundsfag/Hvad-er-etik.aspx
Etik i kristendommen
http://www.religion.dk/artikel/248474:Undervisning--Etik-i-kristendommen
Hvem er næsten?
Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 76, 78-79
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste
https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/svar-til-marie-krarup-den-syriske-flygtning-er-ogsaa-min-naeste

Kirke og velfærdsstat
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/21611:Kirke---tro--Velfaerdsstaten-udspringer-af-kristendommen?all=1
http://www.kristendom.dk/artikel/267056:Guide-til-folkekirken--Folkekirken-udfylder-velfaerdsstatens-huller

”Mary må dø for Jodie”

Prioritering i sundhedsvæsnet
http://www.etik.dk/etikkens-historie/5-vigtige-ting-vide-om-prioritering-i-sundhedsv%C3%A6senet
http://politiken.dk/indland/ECE609764/kraeft-professor-noedvendigt-at-prioritere/
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-02-23-mirakelkur-til-en-halv-million-kan-helbrede-halil
http://www.etik.dk/prioritering-i-sundhedsvæsenet/nødvendigt-prioritere

Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling – om
medicinsk etik, Systime 2001-2004, s. 14-16, 18-21, 52-57, 63-65

Vi har også læst kort uddrag af Jeremy Benthams En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1789.
samt Kirkelige organisationer og velgørenhed; KS-bogen af Maria Madsen et al., Columbus 2015, 211-213
Og Hvad er det gode liv i kristendommen: s. 52-54 i Religion og etik af Dorte T. Motzfeldt.
+ Luk 10, 25-27 og Matt 5, 21-24, 43-48
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#7 Kulturmøder (Historie)

Indhold.
Forløbet har været todelt. Efter en indledning omkring kulturmøder vs. Kultursammenstød samt arbejde med identitet, har vi set på korstogene og sammenstødet mellem kristne og muslimer i den forbindelse. Derefter er vi sprunget til at have fokus på Danmark med start ved gæstearbejderne i 1960’erne og herefter indvandrerstoppet, indvandrerpolitikken i 1980’erne, flygtningestrømmen i 1990’erne, 11. september, Muhammed-krisen mm.

Kernestof:
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv

Fagligt materiale
DR-dokumentar ”Kampen mod indvandringen” afsnit 1 og 6

Henrik Skovgaard Nielsen ”Korstog og Jihad - kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600 - 2000” 18-24 + 43-48 + 69-72
Peter Bejder og Kim Boye Holt Fra huguenotter til afghanere : indvandringens historie i Danmark, 2003. Kapitlerne ”Arbejdskraft, tak!”, ”Fronterne trækkes op”, ”Danmark som indvandrerland - 1990’erne”

Kilder i Skovgaard Nielsen:
Kilde 11 ”Urban 2.’s tale ved Clermont”
Kilde 12 ”Folkekorstoget i Byzans”
Kilde 13 ”Korsfarernes strabadser”
Kilde 14 ”Korsriddernes erobring af Jerusalem”
Kilde 15 ”Erobringen af Jerusalem set fra muslimsk side”

Kilder fra Danmarkshistorien.dk
”Velkommen Mustafa”
”Dronning Margrethes nytårstale” 1984
Ikea-reklame ”Der er god plads i Ikea - også til forskellighed” 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøder (SAMFUNDSFAG)

I forløbet "Kulturmøder i samfundsfag" arbejdes der med kultur- samt integrationsbegrebet. Vi belyser hvad der kendetegner den danske kultur og sammenligner denne med den østlige kultur. Dersuden arbejder vi med forskellige modeller, herunder løgmodellen. Bourdieus begreber om kapital og habitus kommer i brug således som socialisationsbegrebet.

Kernestof:
Luk samfundet op (3. udgave), kapitel 2 Identitet i forandring
Uddrag Samfundsfag tuk HF, kapitel 12 Integration af etniske minoriteter (kompendium)

Artikler:

Dreyer, Pernille. et al. "Børn begynder i børnehave uden at kunne tale eller lege", Berlingske, 26/12-2016

Haaning, Karen. "Førende børneforsker: Børn kan komme til at mangle en vigtig egenskab, hvis de begynder for tidligt i børnehave", Berlingske, 7/1-2020

Øllgaard, Jørgen. "Vi danskere elsker at prale af vores hygge. Men på et punkt er den faktisk udtryk for en giftig kultur, som vi burde skamme os over". Politiken, 21/2-2022

DR Dokumentar "Oprør fra ghettoen" (2015)

Centrale fagbegreber:
Alle socialiseringsformer
Social kontrol
Økonomisk, social, politisk og kulturel integration (kompendium)
Sociale normer og roller
Identitetsformer
Gruppetyper
Bourdieus begreber om kapital og habitus
Familieformer
Løgmodellen
Nationalisme
Jeg/vi-kultur
Den rene, Bindestregs- og kreolske identitet
De tre integrationsformer (s. 50)
Honneths anerkendelsesformer
Partiernes integrationspolitik og en ranking af hvor partiernes placerer sig  (ift. lempelig eller hård integrationspolitik)
Ideologiernes syn på integration  


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå

̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kulturmøder-RELIGION

Kulturmøder (flerfagligt, Hi, sa, re)

I RELIGION ser vi først på islams baggrund og historie og kort på splittelsen i sunni- og shiaislam. Vi gennemgår de 6 trosdogmer og de 5 søjler - med særlig fokus på valfarten som overgangsritual. Herefter taler vi om sharia og vi ser på de forskellige holdninger, der er til retsskolerne og dermed til sharia. I den forbindelse taler vi om traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme. Herefter ser vi på  3 forskellige muslimske grupperinger i Danmark (Mariam Moskeen, Hizb ut-Tahrir og Islamisk trossamfund). Vi forsøger at placere foreningerne ifht. traditionalisme, fundamentalisme og modernisme. I den forbindelse ser vi dokumentaren Reformisten - den kvindelige imam om Mariam moskeen.
Vi taler om forskellige vanskeligheder  og udfordringer som livet som muslim i DK kan byde på. - herunder tørklædet og spiseregler. Endelig ser vi på islam i europæisk kontekst - euro-islam.

I slutningen af forløbet taler vi lidt metode: Durkheims religionsdef., helligt og profant samt Ninian Smart.

Kernestof:
- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-religionsfaglige metoder.

Tekstsamling består af:
Klassiske tekster
- fra Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam. Muslimer i Cairo. Gyldendal Undervisning 1995. Tekst 1, 2,3, 5, 9, 18, 19, 20, 23, 25 og 29
Tekster om Zakat:
- uddrag af sura 2
- uddrag af Hadith Bukhari: Bogen om zakat, fortalt af Abu Said

Hajj:
- De ti vigtigste ting at vide om den muslimske pilgrimsfærd hajj. Religion.dk 26. oktober 2012, http://www.religion.dk/artikel/483948:Indfoering--De-ti-vigtigste-ting-at-vide-om-den-muslimske-pilgrimsfaerd-hajj
- Overgangsriter, http://leksikon.religion.dk/overgangsriter


Islam i DK:
- Om sharia og forskellige holdninger hertil. Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 116-118
-
o Hizb ut-Tahrir, http://www.hizb-ut-tahrir.dk/
o Mariam-moskeen, Vision | Mariam Mosque (mariammoskeen.com)
o Islamisk trossamfund, DIT (wakf.com)
- Jan Hjarpes model, Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime 2016-2017, s. 39
-

Tørklædet:
- Hvad skal muslimske kvinder have på? http://www.religion.dk/artikel/379289:Spoerg-om-islam--Hvad-skal-muslimske-kvinder-have-paa?all=1
- - "Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet". Religion.dk 20. april 2017, "Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet" - Religion.dk
- Forfatter: Vi muslimer må forny for at bevare. Politiken 31. august 2022, Forfatter: Vi muslimer må forny for at bevare - politiken.dk

Reform af islam:
- Sherin Khankan: Koranen skal læses i den moderne kontekst, vi lever i
Kristelig Dagblad, 14. oktober 2015, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/koranen-skal-laeses-i-den-moderne-kontekst-vi-lever-i
- Hvad er euro-islam? http://www.religion.dk/artikel/321698:Guide--Hvad-er-euroislam?all=1
- Europæisk islam er en mega succes. Politiken 15. marts 2014,  Europæisk islam er en mega succes - politiken.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#8 Ideologiernes årh.

Indhold
Klassen har arbejdet med verden i det 20. århundrede.
Vi har set på optakten til første verdenskrig og på tesen om at de to verdenskrige skal opfattes som sammenhængende.
Forløbet har især haft fokus på den kolde krig og afslutningen af denne.

Kernestof:
̶  nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶  ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug.


Oversigt over materiale:
Roslyng-Jensen, Palle, Larsen, Brian Dupont, Mariager, Rasmus og Schmidt, Regin: ”Overblik – det 20.århundredes historie”, Gyldendal, 2013, s. 9-20, 23-25, 42-48, 51-77, 79-86, 118-121, 127-130 og 141-157

Kilder:
- Brev fra en tysk student ved Østfronten: Bender, Johan og Gade, Hans-Kurt: ”Imperialismen og 1. verdenskrig”, s. 108-109

Kilder fra Palle Roslyng-Jensen m.fl.: ”FOKUS III – Fra verdenskrig til velfærd”, s. 35-37 og 40-44
- Hitler om racepolitik og ”livsrum”
- Uddrag af slutaftale, Helsinkiprocessen (1975)
- Reaktioner på Helsinki-aftalerne
- Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme

Kilder fra: www.verdenefter 1914idanskperspektiv.systime.dk
- Officiel aftale på Jaltakonferencen februar 1945
- Hemmelig aftale på Jaltakonferencen, februar 1945
- Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
- Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
- Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947
- Marshall-planen præsenteres 5. juni 1947
- Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961
- Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962
- Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Buddhisme og religion i det senmoderne

Enkeltfaglig religionsforløb

Forløbet fokuserer først på religionens funktion og betydning i det senmoderne samfund.  Dernæst ser vi på klassisk buddhisme - karma, samsara og nirvana; Buddha, dharma og sangha, samt buddhistisk praksis.  Herefter undersøger vi konvertitbuddhisme i Danmark samt hvilken fremtrædelsesform buddhisme har i Danmark i dag. Fokus er her især på tibetansk buddhisme samt brugen af meditation og mindfulness.


Kernestof:
- udvalgte sider af yderligere én religion
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder.

Materiale:
Ludvigsen & Mikkelsen (2007); Religion i det senmoderne samfund, skema s. 16  

Madsen m.fl  (2012); Grundbogen til religion C s. 15 Om religion i det senmoderne; s. 151-152 om buddhistisk praksis

Esben Andreasen m.fl. Religion og Kultur s. 59-63, 66-67, 68-72

Esben Andreasen m.fl: Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion, Gyldendal 1992; fra kapitlet om hinduisme tekst 8. Fra kapitlet om buddhisme tekst 1, 3,4, 11, 13 og 14 (PDF: Buddhismetekster)

Charlotte Bie og Merete Munk: Buddhismen - klassiske og nutidige kilder, tekst 10 - Om munkenes religiøse praksis.

Om ritualer i buddhismen: uddrag af http://www.religion.dk/artikel/248492
”Buddha og milliardæren” Om Christian Stadils buddhismepraksis:  https://www.dr.dk/undervisning/religion/buddhisme

Jørn Borup (2007): Danske verdensreligioner. Buddhisme, s. 42-49

”Stresset? Mindfulness er svaret” Politiken, 12.11.2013
”Googlebuddhisme tager over efter Jesus” Politiken, 29.10.2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Magt, medier og demokrati

Forløbet "Magt, medier og demokrati" handler om demokratiets udfordringer såsom de sociale mediers stigende indflydelse på dansk politik (medialisering), populisme samt dens manglende effektivitet i accelerationssamfund, som kalder på hurtige løsninger.
Vi belyser deltagelses- og konkurrencedemokratiet og undersøger ved hjælp af AI deres synspunkter på demokratiets tilstand. Vi har i fællesskab analyseret aktuelle avisartikler og trænet det det kritiske og refleksive syn på medierne, hvor væsentlighed ikke sjældent rykker i baggrunden til fordel for sensation og identifikation.
Herudover arbejder vi med medborgerskabsbegrebet og reflekterer over statsborger og medborgerens rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Slutteligt har vi belyst kommunalvalget og analyseret valgresultatet med fokus på regeringsdannelsen og sammenspillet med de forskellige partier.

Kernestof:
Brøndum, Peter. m. fl. Luk samfundet op, 3. udgave, 2019.
Kapitel 6 og 7.  

Fagbegreber:

Demokrati autokrati og teokrati
Det direkte og indirekte demokrati
Deltagelses- og konkurrencedemokratiet
Den demokratiske samtale
Deltagelsesmuligheder i et demokrati
Medialisering
Nyhedskriterierne
Ekkokamre
Shitstorme og bobler
EU, herunder direktiver og forordninger
Parlamentarisme og præsidentialisme og forskelle/ligheder
Direkte magt, indirekte magt
Diskursiv magt og institutionaliseret magt
Lovgivningsprocessen i Danmark og de forskellige aktører, der kan komme med indput hertil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer