Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Anna von Undall Snebang
|
|
Hold
|
2024 ol/b (3b ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Guder og helte
Basistekst:
Lukian: Striden om æblet (Paris’ dom), side 34-40
Homer: Odysseen (oversat af Otto Steen Due, 2012)
1.sang (v. 1-158) (6,5 sider)
5. sang (1-261) (10,5 sider)
6. sang (1-185) (7,4 sider)
9. sang (1-566) (22,6 sider)
Vergil: Æneiden (oversat af Otto Steen Due, 1996)
3.sang (v. 568-681) (4,5 sider)
Baggrundmateriale:
Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 11-38
Hertig, Henrik: Antikkens mytologi, 1999, side 15-49
Podcast: Hjernekassen – oldtidskundskab, 06/01 2020, vært: Peter Lund Madsen
Perspektivmateriale:
Filmen Troy (2004)
Skouvig, Anders: Troy og Iliaden, 2008 (Emu.dk)
Fokus:
-Epos som genre
-Handlingsforløb med særligt fokus på personkarakteristik og samtidens værdier.
-Den homeriske helt
Antal sider: 51,5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Antikkens drama
Basistekst:
Sofokles: Antigone (oversat af Otto Foss, 2001)
Værket læses intensivt
Baggrundmateriale:
Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 101-116
Dommermuth-Gudrich, Gerald: 50 klassiske myter, side 44-49 + 194-200
Perspektivmateriale:
Film: Sophie Scholl – de sidste dage, 2005
Frich, Morten: "Straf ikke fædrene for at skabe en våbenhvile mellem banderne" (2017) Information.dk
Laursen, Mikeal. "Kære statsminister. Intet står over Gud – heller ikke Grundloven" (2020) Kristligt Dagblad.dk
Fokus:
-Drama som genre og de store dionysier.
-Tragedien og dennes struktur.
-Handlingsforløb med særligt fokus på personkarakteristik.
-Civil ulydighed før og nu.
Antal sider: 55
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den antikke kunst
Forståelse af udviklingen i græsk skulptur i:
-Den arkaiske periode ca. 700-479 f. Kr.
-Klassisk periode 478-323 f. Kr.
Tidligklassisk tid ca. 478-450 f. Kr.
Højklassisk tid ca. 450-400 f. Kr.
Senklassisk tid ca. 400-331 f. Kr.
-Hellenismen ca. 323-31 f. Kr.
Forståelse af det romerske formsprog i skulpturer:
Romerne fandt det smukt at personificere skulpturerne som historiske personer, der fremstilles som den store helt (heroisering) og som den unikke person (private). Lavede kopier af græske originaler samt skabte nye skulpturer efter græsk forbillede.
Forståelse af senere perioders fortolkninger af det antikke formsprog:
Antikkens formsprog fortolkes i skulpturer fra barokken, klassicismen og moderne tid.
Basistekst:
Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012:
Figurer: 29, 30, 31, 33, 34, 36, 72, 73, 76, 77, 108, 114, 142,143, 144, 164, 167
+Skulpturgruppe af Afrodite, Pan og Eros
Perspektivmateriale:
Augustus Prima Porta
Bernini: Skulptur af Apollon og Daphne (1625)
Bertel Thorvaldsen: Skulptur af Jason med det gyldne skind
Marc Quinn: Buck and Allanah (2009)
Marc Quinn: Chelsea Charms (2009)
Baggrundsmateriale:
Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 47-53, 93-100, 129-136, 171-176 og 201-206
Marie Kluge & Katja Holm: Kunsten at se på skulptur - kap. 1: "Skulpturen omkring os" og kap. 3: ”Sådan blev en skulptur skabt”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Antikkens styreformer
I dette forløb arbejder eleverne med taler for igennem dem at få et indblik i demokratiets rolle. Eleverne starter med at læse Perikles' gravtale, som de underkaster en retorisk analyse, og de undersøger desuden hvilke værdier talen rummer ifht. hvad der gør Athen unikt, og forholdet mellem stat og borgerskab. Vi diskuterer, hvorledes talen bryder med vores forventninger til en lejlighedstale ved at have nogle klare politiske elementer.
Som en del af demokrativinklen undersøges "den gode borger" som en tematik i Lysias' tale. Eleverne laver en undersøgelse af ethopoiia, som bidrager til at skabe en forståelse for, hvorledes den gode borger, der besidder areté, er en konstruktiv del af samfundet, mens den dårlige borger er en trussel mod den demokratiske retfærdighed.
Begge tekster underkastes en retorisk analyse. Teksternes stil sammenlignes og eleverne diskuterer frekvensen af retoriske figurer i forbindelse med talens genre og målgruppe.
Forløbet afsluttes af en diskussion om, hvorledes elementer fra antikkens demokrati kan bidrage til at forbedre det moderne demokrati, og om der er værdier fra talerne, som endnu kan spores i perspektivteksterne. I læsningen af Løkkes tale har eleverne fokus på, hvorledes antikkens genrer har sat sit præg på efterantikke taler, og de sammenligner de forskellige dele af Løkkes tale med Perikles' gravtale.
Basistekst:
- Thukydid: Historie UDDRAG (Perikles gravtale)
Fra Hansen, Mogens Herman: Kilder til Demokratiet i Athen, 1994 side 77-86 (9 sider
-Lysias: Sagen om drabet på Erathosthenes (9,5 sider)
Perspektivtekster:
-- Hennig, B. 2018, "What if we replaced politicians with randomly selected people", https://www.youtube.com/watch?v=cUee1I69nFs
- Genstart ”ALENE HJEMME”, minut 20.40-24.43, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/alene-hjemme-11802550104
- Løkke, L. 2011, tale ved mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens kirke, 5. september 2011, https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-mindegudstjeneste-for-danmarks-faldne-i-holmens-kirke-5-september-2011/
Baggrundsmateriale:
- Andreasen m.fl., Brian: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 55-85
- Sørensen, Mette: Metode i oldtidskundskab, 2021 side 74-81
Fokus:
-Talen som genre og retorisk analyse
-Karakteristika ved klassisk tid og
det athenske samfund (periodisering af antikkens historie, perserkrigene, den peloponnesiske krig, det athenske demokrati).
-Moderne problemstilling: Hvordan kan elementer fra antikkens demokrati bidrage til at forbedre det moderne demokrati?
Kernebegreber:
- Exordium
- Narratio
- Argumentatio
- Refutatio
- Confirmatio
- Conclusio
- Entymem
- Allitteration
- Anafor
- Parallelisme
- Epifor
- Xiasme
- Assonans
- Genus iudicale
- Genus demonstrativum
- Ethopoiia
- Pathos
- Ethos
- Logos
Antal sider: 18,5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Lev godt
Dette forløb retter fokus mod den antikke filosofi, og eleverne stifter bekendtskab med romersk litteratur. Gennem forløbet får eleverne indblik i overgangen fra mythos til logos og forskellige filosofiske skoler med fokus på Platon og stoicisme repræsenteret ved Seneca.
I læsningen af teksterne retter vi fokus mod det gode liv, og antikkens bud på, hvordan mennesket opnår eudaimonia. Eleverne arbejder med deres kompetencer inden for analyse og fortolkning til at undersøge, hvordan filosofien forholder sig til bl.a. retfærdighed, død og skæbne.
I læsningen af Platons Kriton inddrager eleverne deres kendskab til hulelignelsen til at forstå argumentationen i dialogen.
Da forløbets tema er "det gode liv" reflekterer eleverne løbende over problemstillingen "Hvordan forstås ”et lykkeligt liv” i henholdsvis antikken og i dag, og hvordan kan antikkens filosofi bruges i en moderne kontekst?"
hvor de gennem de antikke tekster, "Det hele handler ikke om dig", samt egne oplevelser og tanker forsøger at give et bud på "Det gode liv". Denne refleksion sættes bl.a. i gang ved spillet "Seneca og monopolet", hvor eleverne forholder sig til, hvordan man stoisk kan forholde sig til forskellige hverdagsproblematikker.
I forbindelse med arbejdet med perspektivteksterne overvejer eleverne desuden, hvordan brugen af antikken kan fungere som en argumentation.
Primærtekster:
- "Hulebilledet" i Platons Staten: Kend dig selv - Platon i udvalg 2000 (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen) s. 163-170. (8 sider)
- Platons Kriton, ss. 132-146 (15 sider)
- Seneca Brev II – Om livets korthed, overs. Villy Sørensen, 1996, Vindrose (1 side)
- Seneca 47, i ‘Moralske breve’ til Lucilius, 5. bog, oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen, Aigis 12.1 (3,5)
Perspektivtekster:
- Nygaard, E.M. 2014, "Det er tid til selvafvikling", i Kristeligt dagblad (19. september 2014)
- Overgaard, N. 2021, Det hele handler ikke om dig, People'sPress, ss. 51-53
Supplerende materiale:
- Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime, ss. 137-170
Normalsider: 29,5
Begreber:
- Eudaimonia
- Dualistisk verdensbillede, herunder henholdsvis idéernes og fænomenernes verden samt episteme og doksa
- Arete
- Fysis
- Nomos
- Fatalisme
- Elenchos
- Dialektisk metode
- Autarkeia
- Fatum
- Fortuna
- Logos
- Ratio
- Affectus
- Animus
- Stoisk ro
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63742478687",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63742478687",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63742478687"
}