Titel
2
|
Søjle 1: Medea - en tragisk skilsmissehistorie
Forløb om den græske tragedie med fokus på en analyse og fortolkning af Euripides' tragedie "Medea".
Tragedien Medea blev opført i 431 f.v.t. og fik en tredjeplads (ud af tre) ved Dionysosfesten i Athen.
Vi har arbejdet med tragediegenren, dens indhold (opbygning og form) og funktion (konkurrence, karthesis m.m.).
I analysen har vi arbejdet med personkarakteristikker af hovedpersonerne (især protagonisten Medea og hendes interaktion med mændene hun indgår i dialog med), tematikkerne (kvinde/mand (omvending af kønnene), kærlighed/had. hævnen, den atypiske helt o.a.), formen (dialog, monolog, stichymythi) og snakket om begreberne karthesis, sofrosyne, appolinske verdenssyn versus det dionysiske verdenssyn, Deus ex Machina m.m.. Fortolkningsmæssigt har vi især diskuteres budskabet med tragedien - Hvorfor vælger Euripides denne udlægning af en kendt myte? Jason som antihelt.
EKSAMENSTEKSTt:
Euripedes' Medea, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2017)
Supplerende tekst:
Mimi Webb: "House On Fire" (sangtekst)
Sys Bjerre: "Malene" (sangtekst)
Artikel: Nederlagets anatomi
Film: Gone girl
BEGREBSLISTE:
Oikos: husstanden/slægten
Polis: Bystaten
Kleos: Udødeligt ry, det ry andre fortæller om dig. Det (den homeriske/antikke) helten skal opnå.
Metis: gr. Snilde. Hvad Odysseus besidder, kløgt.
Timé: ære (som skal opretholdes)
Den homeriske helt: Skal ære guderne, vise tapperhed i krig, sport, jagt, rejser, og han skal leve op til sin areté (bedsthed). Opnå timé (ære) og kleos (udødeligt ry).
Xenia/Gæstefrihed: Man skal være på god fod med andre oikos-overhoveder. Man her pligt til at lukke fremmede ind, velkomme dem som gæster, forpleje dem, udveksle gaver, så der kan knyttes et gæstevenskab.
Antropomorfe guder: Guder i menneskeskikkelse, der kan agere og handle direkte med menneskene.
Teofani: En guds tilsynekomst
Do ut des: Oversat: Jeg giver, for at du skal give. Dette er det gensidige udvekslingsforhold mellem guder og mennesker. Mennesket ofrer, guderne hjælper.
Até (gr. 'forblindelse'): blev af oldtidens grækere opfattet som en gudinde eller en kraft, der forstyrrer menneskets sunde fornuft og får det til at begå overgreb mod naturen, mod guderne eller mod andre mennesker.
Hybris (græsk 'vold, overgreb, overmod'): den største synd i det klassiske Grækenland. Denne synd var at glemme de naturlige menneskelige begrænsninger og overskride dén grænse, der adskiller det menneskelige fra det guddommelige samt trodse skæbnen. Hybris er menneskets brud på Dike, den guddommelige retfærdighed.
Nemesis (gr. 'tildeling'): Gudernes straf for Hybris og bruddet på Dike.
Moira: Skæbnen. Er forudbestemt.
Thyche: Tilfældet, som kan påvirke det enkelte menneske, så det den ene dag kan være lykkeligt og den næste dag ulykkelig.
Dike: Gudernes retfærdighed, deres lov og retningslinjer.
Eratos og eromenos: Ideelt set er manden den aktive og givende part, kvinden den passive og modtagende. Sagt med græske termer, manden er eratos, elskeren – kvinden eromenos, den elskede.
Sofrosyne (af gr. sophrosyne 'besindighed, mådehold, selvdisciplin', afledn. af sophron 'klog, besindig'): en af de fire traditionelle kardinaldyder. Sofrosyne analyseres i Platons Charmides; i Staten er det den dyd, der skal holde begæret i skak; den er nødvendig for alle befolkningsklasser og består i en form for selverkendelse: Enhver skal kende sin plads og lade fornuften styre drifterne.
Barbar: En ikke hellener – ikke civiliseret
Xenos: En fremmed
Hellener: Grækerne - civiliserede
Peripeti (af peri- og afledn. Af gr. piptein 'falde'): pludseligt omslag i skæbnen. Aristoteles' betegnelse for det afgørende vendepunkt i et drama. (tragedie)
Stichomythi: enkelte vers. Får dialoger til at fremstå som hurtige ordvekslinger. (tragedie)
Lysis: løsning, begivenhederne efter peripetien. Her er spændingen faldet kraftigt (tragedie).
Tragisk ironi: Når publikum har en viden, som skuespillerne endnu ikke er klar over. Især ved tragiske hændelser (tragedie).
Thymos: gr. Lidenskab, vild harme. Medea besidder dette og ikke sofrosyne.
Deus ex machina: gr. Guden fra maskinen – uventet slutning ved guddommelig indgriben.
|