Holdet 2024 ol/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anne Mari Borchert
Hold 2024 ol/y (3y ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 vingud og vildskab
Titel 2 Den skønne Helene - skyldig eller uskyldig? Homer+
Titel 3 Kunsthistorisk forløb
Titel 4 Hvad er kærlighed? Om Platons Symposion
Titel 5 Hvad er det gode liv? Om Senecas stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 vingud og vildskab

I årets første forløb læser vi Euripides' tragedie "Bacchanterne" i Henrik Haarløvs oversættelse. Eleverne opbygger en viden om græsk mytologi og religion, særligt Dionysos' egenskaber og vinens symbolværdi. I starten af forløbet fokuserer vi på tragedien som genre, herunder opførelse, opbygning og gennemgående temaer. Senere nærlæser vi Bacchanterne med fokus på de de genretræk, som er særligt fremtrædende i netop denne tragedie. Her kommer vi bl.a. ind på tragisk ironi, de politiske og etiske aspekter af tragedien (kulturmøde, kønsroller, polis) og forholdet mellem gud og menneske.

Begreber:
maniá
sparagmos
hybris/nemesis
moira/tyké

Kernetekst:
Euripides' Bacchanterne i oversættelse af Henrik Haarløv.

Perspektivering:
Donna Tartt: uddrag af romanen Den hemmelige historie.


Baggrund:
Andreasen & Refslund Poulsen: Paideia, s. 101-111
Andrew Scott: The Greatest Show on Earth, BBC. Findes under titlen "Demokrater" på CFU
Henrik Haarløv: efterord til oversættelsen

mikroforelæsning af Fixwede History: "The Bacchae". https://youtu.be/F7u-x9scFR4?si=qtvKju_Co47026D_
Ted-ed: In on a secret? That's dramatic irony - Christopher Warner. https://youtu.be/RZFYuX84n1U?si=l_iayKIZoWPWFXmF
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den skønne Helene - skyldig eller uskyldig? Homer+

I Helene-forløbet skal vi læse et kompendium af forskelligartede tekster, hvor Helene spiller en central rolle. Vi tager udgangspunkt i eposgenren og Homers fremstillinger af Helene i både Iliaden og Odysseen, og vi møder i samme mytestof i Lukians satire og Sapfos lyrik. Centralt står skyldsspørgsmålet, som knytter sig til Helene i forbindelse med Den trojanske krig.

Det er en litterær søjle, som rummer eposgenren.

Kernetekster:
Homer: Iliaden - 3.121-461 + 6.323-368
Homer: Odysseen - 4.1-289
Lukian: Paris' dom (oversættelse: Simon Laursen)
Sapfo: Fragment 1 + 16

Perspektivering:
Uddrag af Wolfgang Petersens Troy
Anne Carson: Norma Jeane Baker of Troy (ABOs oversættelse - se lektionsoversigten for at genfinde dokumentet)
DCs Legends of Tomorrow: Helen Hunt


Baggrund:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, s. 11-29
Greek Myth Comix: "What is Xenia?". https://youtu.be/oYQRIQtnvII

Lærerens baggrundstekster:
DuBois, Page: "Sappho and Helen"
Roisman, Hanna M.: "Helen in the Iliad; causa belli and victim of war"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kunsthistorisk forløb

Kendte skulpturer som opgives til eksamen (s. 7-19 i kompendiet):
- skulptur 1: Zeus eller Poseidon
- skulptur 2: Berliner-koren
- skulptur 3: Afrodite fra Knidos
- skulptur 4: Laokoon-gruppen
- skulptur 5: Pompejus
- skulptur 6: Kouros fra Sounion
- skulptur 7: Afrodite, Pan og Eros
- skuptur 8: Augustus Prima Porta

Forståelse af udviklingen i græsk skulptur i:  
Den arkaiske periode ca. 700-479 f.v.t.:  Kolonisering frem til Perserkrigene 490-479 f.v.t.
Tidlig arkaisk:700-580 f.v.t.
        Højarkaisk: 580-525 f.v.t.
        Senarkaisk: 525-480 f.v.t.

Klassisk periode 478-323 f.v.t.
       Tidligklassisk tid (ca. 478-450 f.v.t.): I en opbyggelig fredstid mellem to krige
       Højklassisk tid (ca. 450-400 f.v.t.): Guldalder, demokrati, Den peloponnesiske
       krig 431-404 f.v.t.
       Senklassisk tid (ca. 400-331 f.v.t.): Demokratiets afvikling og Makedoniens fremfærd

Hellenismen (ca. 323-31 f.v.t.): Grækenland en provins i Makedonien, Alexander den Store

Forståelse af det romerske formsprog i skulpturer:
Romerriget: 31 f.v.t. – og frem til, at romerne bliver kristne af Konstantin den Store (306-337): Grækenland en provins i romerriget
Romerne fandt det smukt at personificere skulpturerne som historiske personer, der fremstilles som den store helt (heroisering) og som den unikke person (private). Lavede kopier af græske originaler samt skabte nye skulpturer efter græsk forbillede.

Forståelse af senere perioders fortolkninger af det antikke formsprog:  
Antikkens formsprog fortolkes i Klassicismen (ca. 1790 – 1850)  

Forståelse af at benytte en analysemodel ved både et arkæologisk som et nutidigt materiale.

Evne til at fremlægge et arkæologisk materiale og perspektiverende materiale:
Mundtlig fremlæggelse af en skulptur under brug af analysemodellens redegørende, analyserende og vurderende niveau

Undervisningen har tre hovedelementer:
1. Græsk skulptur
2. Romersk skulptur
3. Perspektiverende skulptur -  primært klassicisme, men vi kigger også på mere moderne skulpturer.

Gennemgåede figurer ses i kompendium, PP og gruppearbejdet.

Forståelse af udviklingen i græsk skulptur i:  
Den arkaiske periode ca. 700-479 f.v.t.:  Kolonisering frem til Perserkrigene 490-479 f.v.t.
Tidlig arkaisk:700-580 f.v.t.
        Højarkaisk: 580-525 f.v.t.
        Senarkaisk: 525-480 f.v.t.

Klassisk periode 478-323 f.v.t.
       Tidligklassisk tid (ca. 478-450 f.v.t.): I en opbyggelig fredstid mellem to krige
       Højklassisk tid (ca. 450-400 f.v.t.): Guldalder, demokrati, Den peloponnesiske
       krig 431-404 f.v.t.
       Senklassisk tid (ca. 400-331 f.v.t.): Demokratiets afvikling og Makedoniens fremfærd

Hellenismen (ca. 323-31 f.v.t.): Grækenland en provins i Makedonien, Alexander den Store

Forståelse af det romerske formsprog i skulpturer:
Romerriget: 31 f.v.t. – og frem til, at romerne bliver kristne af Konstantin den Store (306-337): Grækenland en provins i romerriget
Romerne fandt det smukt at personificere skulpturerne som historiske personer, der fremstilles som den store helt (heroisering) og som den unikke person (private). Lavede kopier af græske originaler samt skabte nye skulpturer efter græsk forbillede.

Forståelse af senere perioders fortolkninger af det antikke formsprog:  
Antikkens formsprog fortolkes i Klassicismen (ca. 1790 – 1850)  

Forståelse af at benytte en analysemodel ved både et arkæologisk som et nutidigt materiale.

Evne til at fremlægge et arkæologisk materiale og perspektiverende materiale:
Mundtlig fremlæggelse af en skulptur under brug af analysemodellens redegørende, analyserende og vurderende niveau

Undervisningen har tre hovedelementer:
1. Græsk skulptur
2. Romersk skulptur
3. Perspektiverende skulptur -  primært klassicisme, men vi kigger også på mere moderne skulpturer.

Gennemgåede figurer ses på de enkelte lektioner og i gruppearbejdet.
Gennemgåede figurer ses på de enkelte lektioner og i gruppearbejdet.
Videooplæg og ppt-shows med elevernes skulpturanalyser ligger under dokumenter på Lectio.

Baggrundstekster:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia. Kapitler om hver af de kunsthistoriske perioder.
Marie Kluge & Katja Holm: Kunsten at se på skulptur - kapitel 1, 3 og 5.
Alastair Sooke: "Skatte og mysterier i antikkens Grækenland ( 1 )
heltenes tidsalder". Dokumentar på CFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er kærlighed? Om Platons Symposion

Dette forløb behandler uddrag af Platons Symposion, Hulelignelsen fra VII bog af Platons Staten og Luca Guadagninos film Call Me By Your Name (2017).
Med udgangspunkt i en fælles diskussion af elevernes opfattelse af kærlighedens væsen undersøges begrebet eros hos Platon samt dennes påvirkning af eftertiden.
Eleverne vil stifte bekendtskab med Platons tanker om kærlighedens rolle for individets filosofiske erkendelse, herunder hvordan antikkens ynglingekærlighed kunne danne grundlag for opnåelse af episteme. Talerne om eros i Symposion sættes derudover i en bredere erkendelsesfilosofisk kontekst med læsningen af Hulelignelsen fra VII bog af Platons Staten.
Eleverne introduceres derudover også til Platons dialoggenre.

Kernestof:
Platon: uddrag af Symposion fra Kend dig selv (Chr. Gorm Tortzen og Jørgen Mejer). Taler: Aristofanes, Diotima og Alkibiades.
Platon: Hulebilledet. Kend dig selv, s. 163-170.

Perspektivering:
Luca Guadagnino: Call Me By Your Name, 2017. Filmatisering af André Acimans roman fra 2007 af samme navn (vi har også læst et uddrag af denne).

Baggrund:
Antikkens store tænkere - Sokrates. Findes på mitCFU.
BBC Radio 4: "Diotima's Ladder: From Lust to Morality." https://youtu.be/cYC74mJ-4po
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, s. 137 + 148-154
Ring: "At elske drenge", s. 153-157, Sfinx, Årg. 14, nr. 4 (1991)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvad er det gode liv? Om Senecas stoicisme

Vi tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvordan kan vi leve "det gode liv" i en senmoderne virkelighed? Vores guide i denne undersøgelse hedder Seneca.

Vi fokuserer på hans tanker om, hvordan man bedst lever det gode liv, som er styret af fornuften og ikke af følelserne ved at læse en række breve til vennen/eleven, Lucilius. Yderligere har vi fokus på brevformen som et slags antikkens essay. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne udarbejder et videooplæg med en analyse af et af Senecas breve.

Kernestof (alle tekster af Seneca og i oversættelse af Hans Gregersen og Kell Commerau Madsen, tilgængelige på AIGIS):
Brev 12 (aldring)
Brev 41 (gud i alt)
Brev 47 (Slavebrevet)
Brev 63 (sorg)
Brev 80  (krop & sjæl)

Baggrund:
Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen: Paideia, s. 160-163
Alain de Botton: Seneca om vrede. Dokumentar på CFU

Perspektivering:
Oscar Cordes Hvass: "Vi er unge og deprimerede, og kuren hedder stoicisme". Berlingske, 7/4-2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer