Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Mette Søby Nielsen
|
Hold
|
2024 re/2t (2t re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro til religion
Forløbet introducerer til faget religion ved en kort præsentation af Durkheims definition på religion og Ninian Smarts model over de syv dimensioner i religion.
Endvidere ser vi på, religionens funktion i samfundet - herunder introduceres kort til Jan Hjärpes model. Endelig ser vi på, hvad der kendetegner religion i det senmoderne samfund.
Kernestof:
– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Der anvendes et kompendium med nedenstående materiale:
- Reimick m.fl: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfagsfaggruppen på HF, Systime 2009, s. 37-49
- Ludvigsen og Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, Systime 2007, s. 16
- Madsen m. fl.: Grundbogen til religion C, Systime 2012, s. 15
- Hjortkær: Alle religiøse går rundt om det hellige; religion.dk, 23. december 2007
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Kristendom
Kristendommen gennemgås historisk-kronologisk. Fra jødernes historie og det gamle testamente, over Jesus til Paulus og urkirken og videre til Luther og reformationen for til sidst at ende med kristendom i nutid.
Forløbet indeholder emnerne:
- Myter: skabelse og syndefald
- Jødernes historie i det gamle Israel
- Jesus: dåb og fristelse, forkyndelse og etik
- Passionhistorien, opstandelsen og frelsen - herunder investerings- og provokationskristendom
- Urkirken og Paulus
- Riter: dåb og nadver
- Kristendommens historie
- Luther og reformationen
- Sekularisering og af-sekularisering
Kernestof:
– kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1 Mosebog kapitel 1 + 2. Det er de to første kapitler i biblen. Du behøver ikke læse dette inden lektionen, men hvis du vil kan du læse biblen online via linket her.
-
Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur - en grundbog (RE), Systime 2002/2005; sider: 143-164, 166-172, 239-240
-
1 Mosebog kapitel 3
-
Matt 3,13-4,11 + Mark 1, 9-13 + Luk 3,21-22 + Luk 4, 1-13 + John 1, 19-34
-
Jesu forkyndelse-tekst.doc
-
Hvem er Jesus?
-
Mark 1, 14-28 + Mark 2, 1-12, Mark 3, 1-6, Mark 4, 1-20
-
Jesu forkyndelse.doc
-
Teologisk pligtetik v2
-
Matt 5, 17-48 og Matt 22, 34-40
-
Passionshistorien og opstandelsen.doc
-
Matt 26 - 28
-
Investerings - og provokationskristendom.doc
-
Frelse og Nåde fra Forman.pdf
-
1 Kor 11,17-34
-
Dåb og nadver.pptx
-
Kirkehistorie fra Paulus til Luther.docx
-
Apostlenes gerninger 2, 1-13 og 2, 37-41
-
Værd at vide om protestantisk kristendom
-
Luther - om et kristenmenneskes frihed.docx
-
Udsendelsen "5 skarpe om Luther"
-
Sekularisering.pptx
-
Hvorfor skal præster forkynde, at Jesus opstod fra de døde?
-
Præster støtter Ramsdal i debat om Jesu opstandelse
-
Ramsdal med farver.docx
-
Sådan ser det religiøse Danmark ud
-
Mig, Gud og mig. Fra Ud & Se. Oktober 2004.pdf
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Islam
Forløbet tager udgangspunkt i islams opståen på den arabiske halvø. Herefter gennemgås trosdogmerne, de centrale ritualer og den islamiske livsførelse. Vi ser på euro-islam og forskellige islamiske grupperinger i Danmark med henblik på at give eksempler på de mange fortolkningsformer, der findes indenfor islam. I den forbindelse taler vi om traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme.
Forløbet beskæftiger sig med følgende emner: hvad tror muslimer; hvad gør muslimer (de 5 søjler), det islamiske samfund og sharia, euroislam og islam i Danmark. Sidstnævnte eksemplificeret ved forskellige muslimske grupperinger samt dokumentaren Reformisten - Den kvindelige imam fra 2019.
Der anvendes blandt andet et tekstkompendium med nedenstående indhold:
Klassiske tekster
- fra Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam. Muslimer i Cairo. Gyldendal Undervisning 1995. Tekst 1, 2,3, 5, 8, 9, 11, 12, 18, 19, 20, 22, 23, 24, 25 og 29
Tekster om Zakat:
- uddrag af sura 2
- uddrag af Hadith Bukhari: Bogen om zakat, fortalt af Abu Said
Hajj:
- De ti vigtigste ting at vide om den muslimske pilgrimsfærd hajj. Religion.dk 26. oktober 2012, http://www.religion.dk/artikel/483948:Indfoering--De-ti-vigtigste-ting-at-vide-om-den-muslimske-pilgrimsfaerd-hajj
- Overgangsriter, http://leksikon.religion.dk/overgangsriter
Islam i DK:
- Om sharia og forskellige holdninger hertil. Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 116-118
- Hvad er islamisme? Religion.dk 17.april 2009, http://www.religion.dk/spørg-om-islam/hvad-er-islamisme
o Hizb ut-Tahrir, http://www.hizb-ut-tahrir.dk/
o Mariam-moskeen, Vision | Mariam Mosque (mariammoskeen.com)
o Islamisk trossamfund, DIT (wakf.com)
- Jan Hjarpes model, Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime 2016-2017, s. 39
-
Tørklædet:
- Hvad skal muslimske kvinder have på? http://www.religion.dk/artikel/379289:Spoerg-om-islam--Hvad-skal-muslimske-kvinder-have-paa?all=1
- - "Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet". Religion.dk 20. april 2017, "Jeg vil hellere miste mit job end smide tørklædet" - Religion.dk
- Forfatter: Vi muslimer må forny for at bevare. Politiken 31. august 2022, Forfatter: Vi muslimer må forny for at bevare - politiken.dk
Reform af islam:
- Sherin Khankan: Koranen skal læses i den moderne kontekst, vi lever i
Kristelig Dagblad, 14. oktober 2015, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/koranen-skal-laeses-i-den-moderne-kontekst-vi-lever-i
- Hvad er euro-islam? http://www.religion.dk/artikel/321698:Guide--Hvad-er-euroislam?all=1
- Europæisk islam er en mega succes. Politiken 15. marts 2014, Europæisk islam er en mega succes - politiken.dk
Kernestof:
– islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
4
|
Buddhisme
Med udgangspunkt i hinduismens begreber om karma og samsara og den historiske Buddha ser vi på buddhismens fremkomst. Herefter gennemgås dharma og sangha; riter og højtider samt de buddhistiske retninger med fokus på tibetansk buddhisme herunder Dalai Lama og Lama Ole Nydahl.
Der anvendes bla. en tekstsamling er sammensat af:
Esben Andreasen m.fl: Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion, Gyldendal 1992;
Fra kapitlet om hinduisme: tekst 7 + 8
Fra kapitlet om buddhisme: tekst 1, 3, 4, 5, 11, 13, 14 og 22
Esben Andreasen: Buddhismen – introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder, Gyldendal 2007;
Tekst 16, 32 og 49
Charlotte Bie og Merete Munk: Buddhismen - klassiske og nutidige kilder, Pantheon 2007
Tekst 4 og 10
Hymne til purusha
Munkenes daglige festmåltid i Dragør, Politiken 17. januar 2010
Hvem er Dalai Lama?
http://www.religion.dk/artikel/248490:Buddhisme--Hvem-er-Dalai-Lama
Kernestof:
– væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
5
|
Etik
Forløbet indledes med at se på, hvad etik er. Herefter ser vi på religiøs - primært kristen - etik. Vi ser på pluralisme og nye etiske spørgsmål. Vi gennemgår nytte- og pligtetik samt etiske dilemmaer primært i forbindelse med organdonation.
Der anvendes bla. et kompendie med følgende indhold:
Hvad er etik?
http://etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivetgym/Etik-og-samfundsfag/Hvad-er-etik.aspx
Den kristne etik
http://www.religion.dk/artikel/248474:Undervisning--Etik-i-kristendommen
Kristen etik – hvem er næsten?
Kilde: Grundbogen til Religion C, Systime 2012-2015, s. 76, 78-79
Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste, fra kristendom.dk 6. oktober 2015
Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste, fra kristendom.dk 9. oktober 2015
Immanuel Kant: Af ”Grundlæggelse af moralens metafysik”, 1785
Tekst 2 i Poul Storgaard Mikkelsen ”Den optimale behandling? Systime 2001-2004
Jeremy Bentham: Af ”En indføring i principperne for moral og lovgivning”, 1789
Tekst 4 i Poul Storgaard Mikkelsen ”Den optimale behandling? Systime 2001-2004
Hug et hjerte og klip en sjæl
Tekst 7 i ”Når hjernen er død…”, Sundhedsstyrelsen 1992
Desuden ser vi DR dokumentaren "En hjertesag"fra marts 2013
Kernestof:
– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
– kristendom set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Selvrefleksion
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63786943202",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63786943202",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63786943202"
}