Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Mikael Asbjørn Vesterlund
|
Hold
|
2024 re/2u (2u re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Klar - Parat - Religion
Introduktionsforløb til faget religion
1. lektion
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse om faget fokuseres der på hvad det vil rumme på C-niveau.
Dette leder videre til hvad fænomenet religion er.
2. lektion
Denne lektion fokuserer på religion i det senmoderne samfund, herunder de religionsfaglige begreber:
Sekularisering, afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Religiøst engagement: Maksimaliseme/Minimalisme
3. lektion
Efter at have set på dels hvad faget kan bruges til, og dels hvordan man undersøger religion (indefra/udefra), arbejdes der med anvendelsen af de ovennævnte religionsfaglige begreber i forhold til en artikel om en danske kvindelig konvertitbuddhist.
Relevante faglige mål og kernestof:
2.1. Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kristendom
Forløbet tager udgangspunkt i den gammeltestamentlige skabelse, syndefald og pagt.
Herefter fokuseres der på synet på Jesus som Kristus.
Med udgangspunkt i filmen "Luther" læses to tekster af Martin Luther med henblik på at fokusere på bruddet med den katolske kirke og Luthers teologi.
Desuden arbejdes der med den evangelisk lutherske kirkes (folkekirkens) højmesses nadverdel og vielse som centrale elementer af den kristne praksis.
Endelig arbejdes der med den kristne etiks mest centrale tekster fra det nye testamente.
Tekster:
- Skabelse og syndefald
1. Verdens skabelse (1. Mos 1-2,25)
2. Syndefaldet (1. Mos 3,1-3,24)
- Pagt og lov
3. Omskærelsen (1 Mos 17,1-14)
4. Åbenbaringen på Sinaj (2 Mos 19,1-6; 20,1-17)
5. Loven om rene og urene dyr (3 Mos 11,1-8)
Kristologi
6. Jesu død og opstandelse (Mark 14,1-2; 14,10-16,20)
7. Adam og Kristus (Rom 5,12-18)
Kristen etik
8. Spørgsmålet om rent og urent (Mark 7,1-23)
9. Bjergprædiken (Matt 5, 21–30.38-48)
10. Det største bud i loven (Matt 22,34-40)
11. Næstekærlighedsbudet (3 Mos 19,17-18)
12. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37)
13. Johs. Nissen: Budskab og konsekvens
14. Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom
15. Aksplukningen på sabbatten og helbredelsen af manden med den visne hånd
16. Overholdelse af sabbatten
17. Lignelsen om den fortabte søn
Kirkehistorie. Luther og protestantismen
18. Martin Luther: Til den kristelige adel, i: Bilde, P. og J. Stenbæk: Tekster til
kristendommen i grundtræk, Århus 1987
19. Martin Luther: Fortale til Paulus´ brev til romerne, i: Sørensen, A: Om kristendommen
Kirken i dag
20. Højmesseordning for den danske folkekirke (uddrag)
21. Folkekirkens vielsesritual
22. Dåben
Relevante faglige mål og kernestof:
2.1. Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Skabelsen og syndefaldet. Txt.docx
-
1. skabelsesmyterne i GT.spl.doc
-
Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick, Trine Ryhave: Grundbogen til religion C, 3. udg (RE), Systime 2019; sider: 66, 69-101
-
2. Syndefaldsmyten i GT.spl2.doc
-
3. Jødisk historie. Pagtens bibelhistorisk kontekst,ark.doc
-
3. Pagt og lov.spl.doc
-
2. Syndefaldsmyten i GT.doc
-
Pagt og lov. Txt.docx
-
4. Jesu død og opstandelse. Matrixgrupper 2x4x3.doc
-
Jesu død og opstandelse. Txt.docx
-
Templet i Jerusalem - Wikipedia, den frie encyklopædi
-
71-78. Kristendommens historiske udvikling (inkl. Jesus og Paulus' betydning), 3.udg. Version 2.docx
-
Arbejdsspørgsmål til Kristendommens hovedretninger med fokus på Luther.docx
-
Til den kristne adel af den tyske nation.txt.docx
-
Afsnit
-
Luther (Full Movie)
-
Txt. Kristendom. Kætteren der sejrede.doc
-
https://www.youtube.com/watch?v=d6mlFuRNDSc
-
9. Kirkehistorie - Luther. Fortale til Romerbrevet og opsamling om Luther.spl.doc
-
9. Kirkehistorie - Luther. Til den Kristelige Adel.doc
-
9. Kirkehistorie - Luther. Fortale til Romerbrevet. MVE.doc
-
Luther, Martin: Fortale til Paulus' brev til romerne.txt.docx
-
Luther. Martin. TV-debat. Luther i dag. DRK 31.10.2017.spl.docx
-
Luther i dag (debat fra DRK) Beskrivelse:
-
82-89. Gudstjenesten, nadveren - og den kristne praksis, 3.udg..docx
-
Kulten.doc
-
HØJMESSE - LITURGI.pdf
-
Gudstjenesten, nadveren – og den kristne praksis. Klassenoter 2u re
-
89-95. Trosforestillinger + menneskesyn. 3.udg. spl.doc
-
10. Krd.idag - Nadverforståelsen i den protestantiske gudstjeneste.ark.doc
-
Gudstjenesten - fælles dokument
-
Noter til Grundbogen, s. 96 om biblicistisk etik og situationsetik.doc
-
7. Kristen etik. barmhj.sam.spl.doc
-
Nielsen, Pedersen, Motzfeldt, Madsen, Reimick, Ryhave: Grundbogen til religion C, 3. udg (RE), Systime 2019; sider: 96
-
Den barmhjertige samaritaner og 2 tolkninger.pdf
-
6. Kristen etik. Bjergpræd.spl.doc
-
96-101. Kristen etik. Biblicistisk etik og situationsetik.doc
-
Bjergprædikenen. txt.docx
-
11. Krd.i dag - Dåben.doc
-
Dåb, Ritualbogen.pdf
-
8. Kristen etik. Træning. Txt.docx
-
8. Kristen etik. Træning. spl.doc
-
Træning af kristen etik, Klassenoter, 2u re
-
Gruppe 1
-
10. Krd.i dag - Vielsen. spl.doc
-
Vielsen, Ritualbogen.pdf
-
10. Krd.i dag - Vielsen. 2u re. Klassenoter.doc
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Islam
Forløbet tager udgangspunkt i Grundbogen til Religion C, Systime 2012 og supplerer løbende med især tekster.
- Vi starter med at arbejde med Islams historiske udvikling.
- Derefter fokuserer vi på de 5 søjler og særligt valfarten. Vi ser en dokumentar "We Snuck a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage", 3. sep. 2012
Mht. trosforestillinger arbejdes der mest med Gud og Koranen
- Vi ser på, hvad der karakteriserer sharia og hvordan begrebet kan forstås forskelligt - i en dansk kontekst i form af debatten mellem Nasar Khader og Sherin Khankan.
- Der arbejdes med kvinders tildækning set i relation til danske kvindelige konvertitters valg mht. tildækning. I denne forbindelse ser vi et afsnit af "Når naboens datter bliver muslim" med henblik på valget om at konvertere til islam.
- Profetens natte- og himmelrejse mhp. at dels at få repeteret væsentlige aspekter af islamforløbet og dels at få indblik i hvordan en tekst læses læses i en eksamenssituation.
Relevante faglige mål og kernestof:
2.1. Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra
Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1. Islams historiske udvikling. spl 3. udg.doc
-
Introduktion til religionsfaget fra Kultur og samfund.pdf
-
4. GT - profetkaldelser.doc
-
Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick, Trine Ryhave: Grundbogen til religion C, 3. udg (RE), Systime 2019; sider: 116-132, 135-145
-
2. Religiøs praksis i Islam. 3. udg.spl.doc
-
5.Den religiøse praksis - Valfarten. We snuc a camera....spl.doc
-
Koranen om Gud.pdf
-
Muslimske trosforestillinger, 3.udg. s. 135-137.docx
-
Den anden trosartikel – engle – Islam – tro og livsforståelse
-
Engle er Guds ledsagere
-
10 ligheder og forskelle på kristendom og islam
-
Engle i jødedom, kristendom og islam
-
Det islamiske samfundssyn, retsskoler og sharia Sharia i Danmark 3.udg, s.137-145.docx
-
Lektie: Læs denne artikel om udsendelsen ("Når naboens datter bliver muslim 1"), som vi skal se i lektionen
-
Når naboens datter bliver muslim 1. spl.docx
-
Deadline Udsendelsesdato:15. december 2017
-
Medlemsflugt fra den sorte fane truer Hizb ut-Tahrir – »en organisation, der er ved at implodere«
-
5. Shariasystemet.doc
-
Lektie: Lav arbejdet fra lektionen den 29/11 om Sharia (Øvelse 10 – Sharia i Danmark) færdigt til denne lektion
-
Krav til kvinders hovedbeklædning i islam.spl.docx
-
Faktalink om Tørklædedebatten
-
Koranoversættelser om kravet til kvinders hovedbeklædning.docx
-
Eksamen, vejledning.doc
-
Profetens natterejse.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Buddhisme
Buddhisme
Dette forløb skal give eleverne et indblik i buddhismens verden.
Vi tager udgangspunkt i en dokumentar om Buddha og læser den centrale tekst "Buddhalegenden".
Vi ser på den historiske udvikling, religiøs praksis, trosforestillinger (herunder de 4 ædle sandheder, den otteledede vej, de 5 skandhaer og det buddhistiske livshjul) og de tre retninger Hinayana, Mahayana og Vajrayana
Der arbejdes med opdelingen i nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme samt etnisk og konvertitbuddhisme.
Forløbet fokuserer i slutningen særligt på Vajrayana og lamaens rolle her.
Materiale:
- "Antikkens store tænkere: Buddha", DRKultur 19/11 2017
- "DR2 (oprindeligt BBC): "Buddhas budbringere". Dokumentar om Buddhismens oprindelse, historie, Buddhalegenden, osv.
- Grundbogen til Religion C. Sider læst: p. 187-200, 202-204, 207-212 Inkl. udvalgte øvelser og billeder.
- Buddhas lære: Sider læst: p. 12-14, 27, 75-87
- Div. ekstra sider i form af tekster om levende boddhisattvaer, tulkuen og hvordan man finder en ny lama.
Relevante faglige mål og kernestof:
2.1. Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og
udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse.
I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Antikkens store tænkere - Buddha Indholdsbeskrivelse:Engelsk dokumentarserie i 3 afsnit. Tre af antikkens store filosoffer, Buddha, Konfutse og Sokrates levede alle mellem det 5. og det 6. århundrede før vor tid, og legemliggjorde skiftet fra en afhæ
-
Buddhalegenden.pdf
-
2.Buddhalegenden.spl..doc
-
Buddhalegenden. Matrix, 2u re, 2025
-
Livshjulet i flere versioner.pptx
-
Benarestalen. 4 sandheder, 8-ledede vej og 5 skandhaer.ark.doc
-
Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Dorte Thelander Motzfeldt, Lene Madsen, Sofie Reimick, Trine Ryhave: Grundbogen til religion C, 3. udg (RE), Systime 2019; sider: 187-200, 202-204, 207-212
-
3.udg. 187-189, 202-204 Buddhismens historiske udvikling og Mahayana.docx
-
3.udg .190-195. Religiøs praksis i buddhismen - Nirvanisk, karmisk og apotropæisk (magisk) buddhisme. Øvelse 4.docx
-
6. Tibetansk buddhisme, Folkereligiøsitet.ark.doc
-
7. Tibetansk buddhisme, Levende boddhisattva'er.begreber.doc
-
De 4 tibetanske skoler/klosterordener.docx
-
Udsendelsen "Den danske lama" (19 min.) (00:53:31-01:12:04) Fra DR2 Temalørdag om Buddhisme. Delt med jer på CFU.
-
7. Tibetansk buddhisme, Levende boddhisattva'er.spl.doc
-
Buddhismekompendium.pdf
-
7. Tibetansk buddhisme, Levende boddhisattvaer. Tulkuen.spl.docx
-
Lektie: Læs 3 tekster til denne lektion: Tekst 13: Almindelige menneskers liv i relation til tulku’ernes (Buddhismekompendium s. 35-36) + Tekst 14: En savnet tulku findes (Buddhismekompendium s. 37-38) + H.H. Dalai Lama og statsoraklet. Pdf fra ”Dan
-
"Det tibetanske statsorakel", Tidsskriftet "Dansk selskab for tibetansk kultur", Nr. 86, 2015
-
7. Tibetansk buddhisme, Levende boddhisattvaer. Tulkuen. 2u re. Klassenoter.docx
-
3. udg. s. 210-212 Tibetansk buddhisme, Vayrayana.doc
-
3. udg. s. 210-212 Tibetansk buddhisme, Vayrayana. Klassenoter 2u re.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Etik
Forløbet tager udgangspunkt i bogen Ludvigsen, Lise og Mikkelsen, Poul Storgaard: Etik i det senmoderne samfund, Systime, 2024
- Situationsetik
- Tabuetik
- Pligtetik
- Nytte/lykkeetik
- Deocentrisk, antropocentrisk og polycentrisk
Vi ser også på hvordan Etisk råd arbejder - hvad deres opgave er og hvem der sidder i rådet samt hvilke emner de forholder sig til.
Herefter fokuseres særligt på den medicinske etik, nærmere bestemt aktiv dødshjælp ved læsning af tekster om dette etiske dilemma
Vi ser filmen Aus dem nichts og inddrager etikken i forhold til filmen
Endelig arbejdes der i grupper med den nyere debat om legalisering af aktiv dødshjælp foranlediget af at regeringen først bad Etisk råd forholde sig hertil og derefter nedsatte et udvalg der skulle arbejde med spørgsmålet. Dette foranledigede endelig en modrapport hertil. Holdet har arbejdet med disse tre skriv.
Relevante faglige mål og kernestof:
2.1. Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63786965012",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63786965012",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63786965012"
}