Holdet 2024 ng/2y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sine Torp Flarup
Hold 2024 ng/2y (2y ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Hvorfor er grundvand ikke en bæredygtig resurse
Titel 2 2. Har klimaet ændret sig?
Titel 3 3. Hvordan er Danmark skabt?
Titel 4 4. Hvorfor skælver Jorden?
Titel 5 4. innovation: NGHF og LAR-løsninger
Titel 6 5. Hvorfor er Danmark et I-land og Mali et U-land?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Hvorfor er grundvand ikke en bæredygtig resurse

Innovativt forløb med dansk. Fokus på grundvand og drikkevand.

Vi skal arbejde med dannelse af grundvand, problemer med forurening af drikkevand og fremtiden for drikkevandet i Danmark

Øvelser:
1. Porerumfang i forskellige jorde
2. Tjek dit grundvand
3. Dit økologiske aftryk

Kernestof:
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

PENSUM:
E-bog: Naturgeografi - Vores verden:
• s. 269-275 (vandets kredsløb)
• s. 277-283 (trusler mod vores grundvand)
• s. 301-309 (bæredygtighedsbegreb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Har klimaet ændret sig?

Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Har jeg styr på forskellen mellem vejr og klima?
- Har jeg styr på hvad der er de styrende elementer for årstidsvariationer på jorden?
- Har jeg styr på hvordan temperatur, tryk og vinde påvirker hinanden?
- Har jeg styr på hvornår nedbør dannes? Herunder dugpunkt og luftens mætningskurve?
- Har jeg styr på de forskellige nedbørstyper?
- Har jeg styr på vandets kredsløb og grundvandsdannelse?
- Kan jeg forklare det globale vindsystem?
- Kan jeg aflæse en hydrotermfigur?
- Har jeg styr på kyst- og fastlandsklima?
- kan jeg forklare forskellen på de forskellige klimazoner og plantebælter, samt hvor de findes?
- Kan jeg forklare drivhuseffekten og strålingsbalancen og hvorfor der sker klimaforandringer, samt hvilken påvirkning det har på menneskets levevilkår?
- kan jeg komme ind på forskellige former for alternativ energi?


PENSUM:
E-bog: Naturgeografi - Vores verden:
• s.  233-259 (Vejr og klima)
• s. 286-293 (energi, kulstofkredsløbet og alternativ energi)
• s. 16-23 (drivhuseffekt og strålingsbalancen)
• s. 32-33 (Grønlandspumpen)
• Kulstofkredsløbet: https://www.vucdigital.dk/geo_infografik/infogfx.html og https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&t=92s
• Olies dannelse: https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html

ØVELSER:
Solens indstråling over året (med globusser)
Ved hvilken temperatur vil der falde nedbør over NGHF?
Varmefyldeforsøg - vand og sands opvarmning
Porerumfang i forskellige jorde
Kyst- og fastlandsklima (aflæsning af hydrotermfigurer)
Monsunen i Indien
Stigningsregn og Føhn-vind i Alsace
Vahls klimaklassifikation (aflæsning af hydrotermfigurer)
Olies dannelse (hjemmeside)
Grønlandspumpen



Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- kulstofkredsløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Hvordan er Danmark skabt?

Der har i forløbet været fokus på landskabsdannelse i Danmark, især med fokus på landskabsdannelse under de sidste to istider og efter den sidste istid.

Vi har set på / arbejdet med forskellige landskabsdannende processer, herunder vand, vind, is, isostasi, eustasi etc.

Vi har også set på / arbejdet med forskellige landskabstyper, herunder smeltevandsdale, tunneldale, smeltevandssletter, morænelandskaber, hævet havbund etc.

Vi var i begyndelsen af forløbet på en miniekskursion til kridtgraven i Nørresundby (fokus på Kridttiden), og vi har arbejdet med forskellige kortøvelser (Danmarks landskaber, isostasi og eustaso i Vendsyssel. Vi har undervejs i forløbet set på forskellige geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, bl.a. hvordan Danmarks forskellige landskaber er brugbare ift landbrug (sandede jorde i Vestjylland versus lerede jorde på Fyn og Sjælland) og drikkevandsresurser. Vi har også diskuteret, hvilken påvirkning den globale opvarmning og stigende vandstand kan have for Danmark på lang sigt.


TJEKLISTE:
Har du styr på?
Hvad forskellen på Iskappe, Indlandsis og Gletscher er?
Hvornår Saale istiden, Eem mellemistid og Weichsel istiden lå?
Hvad hovedopholdslinien under Weichsel istiden er?
Hvad vands landskabsdannende effekter  er (bl.a. fokus på smeltevand fra en gletsher?
Hvordan temperaturen har landskabsdannende effekter (fx fokus på flydejord og frostsprængning):
Hvad randmoræne er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad bundmoræne er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en smeltevandsslette er?(fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en smeltevandsdal er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en tunneldal er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad en ås er?(fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad dødis er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad bakkeøer er? (fx fokus på dannelse og eksempler fra det danske landskab):
Hvad isostasi er? (isostatiske bevægelser):
Hvad eustasi er? (eustatiske bevægelser):
Kan eustasi og isostasi foregå samtidigt?
Hvad yoldiahavet er? (ishavstiden) (fx fokus på dominerende processer samt hvor og hvornår?):
Hvad fastlandstiden  er?(fx fokus på dominerende processer samt hvor og hvornår?):
Hvad littorinahavet er?(stenalderhavet) (fx fokus på dominerende processer samt hvor og hvornår?):
Terræntyper i Danmark i dag (fx fokus på dominerende processer i Nordjylland og Vendsyssel frem til i dag)
Landskabet omkring NGHF?
Hvilke råstoffer man kan få fra forskellige landskabstyper
Hvilke landskabstyper der er god/dårlig landbrugsjord

Pensum:
Alverdens geografi side 243-271 + diverse Power Point, dokumenter og øvelser udleveret på klassen/her på Lectio


Øvelser:
1) Laboratorieforsøg:  Lav din egen smeltevandsslette
2) Danske glaciale landskabsformer (Tegneøvelse)
3) Isostasi og eustasi efter istiden (Tegneøvelse)
4) Feltarbejde i lokalområdet - kartografi-øvelse

Kernstof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 4. Hvorfor skælver Jorden?

Hvorfor er Jordens undergrund dynamisk, og hvordan påvirker dette mennesket?

Vulkanisme og jordskælv inden for rammerne af den pladetektoniske model.
Selvvalgt vulkan belyses i rapportform og via fremlæggelse.
Denne fremlæggelse er en del af pensum til eksamen.
Har du styr på følgende:
Hvad er et jordskælv?
Hvad er hypocenter (fokus) og epicenter?
Hvad er forkastninger (horisontale / vertikale)?
Hvad er richterskalaen?
Hvad er en tsunami, hvordan udløses den, hvordan udformer den sig?
Hvordan Jordens indre er opbygget 1 (skorpe, kappe, kerne)?
Hvordan Jordens indre er opbygge 2 (litosfære, astenosfære, mesosfære, ydre kerne, indre kerne):
Hvem var Alfred Wegener (teorien om kontinentaldrift) og hvordan beviste han kontinentaldrift?
Kan du teorien om pladetektonik?
Hvad litosfæreplader er?
Hvad bjergrygge (oceanrygge) er?
Hvad forskellen er på en konstruktiv pladerand, destruktiv pladerand og bevarende pladerand er?
Forskellen på Oceanbund og kontinentskorpe?
Hvad en subduktionszone er og hvad der sker der?
Hvad får litosfærepladerne til at bevæge sig (konvektion)?
Hvad er en vulkan (vulkanisme)?
Magma?
Forskellen på en skjoldvulkan, keglevulkan, eksplosionsvulkan, dannelse, magmatype, udbrudsmønster?
Hot spot?
Hvor finder vi jordskælv og vulkaner (på kloden)?
Isostasiprincippet (ligevægt/uligevægt):
Hvad de forskellige bjergarter er? Magmatiske, sedimentære og metamorfe?
Det geologiske kredsløb?

PENSUM:
E-bogen, Naturgeografi - Vores verden:
• s. 179-199
• FILM: Earthstorm: vulkaner

ØVELSER:
En litosfæreplade knækker over
Vulkantyper (google earth)
Fremlæggelse af en vulkan i grupper
Lokaliser et jordskælv (hjemmeside)



Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. innovation: NGHF og LAR-løsninger

Innovativt forløb med dansk. Fokus på klimaforandringer og problemer med øget nedbør i fremtuden. Eleverne skal finde på LAR-løsninger til NGHF i fremtiden


Kernestof:
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 5. Hvorfor er Danmark et I-land og Mali et U-land?



Vi skal i dette forløb arbejde med demografi og befolkningsudvikling i I-lande og u-lande. Vi skal se på demografiske modeller og på statistisk materiale vedrørende den danske befolkning. Forløbet inddrager også  erhvervs¬udviklingen i Danmark og kobler denne til den demografiske transition og afsluttes med et blik på erhvervsstruktur og produktivitet i ulandene med særligt fokus på fødevareproduktion og befolkningsudvikling i Mali.

Teori og opgaver fra Naturgeografiportalen = pensum er kompendiet

ØVELSER:
Danmarks demografiske transition (Indtegning af vigtigste punkter)
Danmarks demografiske transition (aflæsning af befolkningspyramider)
Case: Mali, demografi, klima og fødevareforsyning


o http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17956
o International Database (census.gov)


Den demografiske transition og befolkningspyramider (i-lande og u-lande)
Primære- , sekundære- og tertiære erhverv. Ændringer i fordelingen mellem erhvervene og byernes udvikling.
Fourasties model.
Hvor og hvordan produceres fødevarerne? Forskellige dyrkningssystemer, teknologier og er det bæredygtigt?
Hvordan er fødevareforsyningen i i-lande og u-lande, og hvilke demografiske problemstillinger er der?
Den grønne revolution.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer