Holdet 2024 3g3h2h Id/1 (1) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Morten Rasmussen
Hold 2024 3g3h2h Id/1 (1) (3g3h2h Id/1 (1))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 - Softball
Titel 2 T1-Hjertekredsløb og bolddoping
Titel 3 T2-Anatomi og bevægelsesanalyse
Titel 4 2-Volleyball
Titel 5 T3 - Muskelfysiologi
Titel 6 3-Svømning og udspring
Titel 7 T4-Energiomsætning
Titel 8 4-Step
Titel 9 T5-Træningslære
Titel 10 5-Pickleball repetition
Titel 11 T6-Temperatur og varmeregulering
Titel 12 6-Rytmisk opv og repetition
Titel 13 T7-HumSamf-forløb
Titel 14 7-Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 - Softball

Teknik:
- gribeteknik - anvendelse af gribehandsken (overhånd, underhånd, lægge hånden på som låg), bolde langs jorden.
- kasteøvelser (forspænding, flade hurtige bolde, præcision, underhåndspitching)
- slagteknik og øvelser med boldbat (fodstilling, bathåndtering før kast, svinget, strakte arme, bevægelse imod bolden)
OBS på de 4 typiske batter-fejl
- løbeteknik ifm. de enkelte baser.

Taktik:
- forståelse for og udnyttelse af spillets regler. Læsning af spillet, taktiske overvejelser, baserunning, basestealing, opdækning af banen, kommunikation i spillet, tagging af løbere.

Arbejde i faste grupper med drejebøger i slutningen af forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 T1-Hjertekredsløb og bolddoping

Teoretisk har vi i denne periode arbejdet med
åndedrætssystemet, vejrtrækning, (opbygning, funktion)

Stofudveksling (diffusion af ilt og CO2-udskillelse)

Blod og kredsløbet: ( Opbygning af blodkredsløbet, puls, slagvolumen, minutvolumen, hvilepuls, maks-puls, blod, blodets sammensætning og kredsløbets reguleringsmekanismer, blodets iltbinding, AV-differencen, hæmatokritværdien.

Iltens vej fra lunger til de arbejdende muskler

Doping: Definitioner på doping (doping præparater og doping metoder). Fokus på blodmanipulation.

Hjertet (opbygning, de 4 kamre, pulsen, blodtryk, arterier og vener)


Ifm. blodets sammensætning har vi kort set på doping med fokus på EPO og bloddoping sat i relation til de idrætsdiscipliner, hvor dette er en særlig fordel for udøverne/et særligt problem for sporten.


Kondition, kondital, maksimal iltoptagelseshastighed


Konditionstræningsprincipper
- kontinuerligt
- interval
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 T2-Anatomi og bevægelsesanalyse

Muskler - grundlæggende opbygning, samt funktion (statisk, excentrisk og koncentrisk arbejde. )


- Anatomi (knogler, ledlære, muskellære (navne, placering og funktioner på udvalgte muskler),
- Bevægelsesanalyse for en bevægelse i overkroppen eller i benet.
Anatomi - knogle og ledlære samt bevægelsesanalyse - (Hvilke muskler sørger for hvilke bevægelser - hvilke muskler arbejder excentrisk (opbremsende)/koncentrisk(igangsættende)/statisk(stabiliserende), fleksion/ekstension/rotation, agonist/synergist/antagonist. Vi har primært arbejdet med danske navne for muskler, led og knogler.

Vi har særligt arbejdet med hjertets anatomi og udført en dissektion på et svinehjerte. Her har vi arbejdet med:
- hjertets 4 kamre og hvilken funktion de har
- Forskellen på hhv. Hjertekammer og forkamre
- Forskellen på Venstre højre hjertekammer ift. højre hjertekammer
- kranspulsåren
- elasticiteten i aorta
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 2-Volleyball

Praktisk: Volleyball
Taktisk forståelse/spilforståelse:
- Bevægelse på banen: retningsskift, temposkift, dæk banen som gruppe i forhold til hvordan I forventes bolden spilles, meldinger til hæveren om ønsket smashoplæg, spilsystem med ”fremløb” 1 eller 2 hævere (rotation umiddelbart efter serven).

- Forståelse for udnyttelse af de tre berøringer:
o Modtagning/opspil til hæver – Høj blød bold mod midten af banen
o Hævning – høj blød bold til angrebsspiller/kantspiller
o Afslutning/overspilning – smash eller placering af bolden i forhold til modstandernes placering/opdækning af banen.
- Forståelse for bløde bolde, højde på bolden, bevægelse på banen, kommunikation og bestemte roller/opgaver på banens 6 positioner

Teknisk forståelse:
- Udgangsstilling: bøjede knæ, vægt på forfoden, klarstilling.
- Baggerslag: Samlede hænder, indersiden af underarmene fremad, strakte albuer, styring af bolden med skulderne, læg energi i slaget med benene, bolden berøres med indersiden af underarmene.
- Fingerslag: Hænderne danner en skål, bolden berøres med fingrene/fingerspidserne, bolden mødes højt midt over panden, albuerne ud til siden, bolden gribes og føres i én sammenhængende bevægelse, der gives ekstra energi/fart på bolden vha. benarbejde samt at hænderne/fingrene strækkes fuldstændigt ud.
- Smash/underhåndsserv/overhåndsserv: brug fast(e) hånd/fingre, spred fingrene, roter i kroppen for at skabe energi, udnyt tilløb og afsæt til at få ekstra energi/fart på bolden

KAMPAFVIKLING:
- Hvordan tæller vi points
- Hvem skal serve
- Rotation i forbindelse med serven
- Opstilling ved servemodtagningen
- evt. med fremløb af hæver ifm serven
- evt. brug af libero
Hvornår er bolden afgjort
--- netfejl
--- bold ude
--- Dobbeltberøring
--- ført bold
--- overtrædelse i serven
--- 4 berøringer
--- opstillingsfejl ifm serven
--- Bolden rammer gulvet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 T3 - Muskelfysiologi

MUSKELFYSIOLOGI:
- skeletmusklens opbygning, sarkomer, aktin/myosin, mitochondrierne
- muskelfibertyper - karakteristika for muskelfibertyperne, aktivering af muskelfibertyper, samt trænerbarhed af muskelfibertyperne.

Musklens mekaniske forhold.
(elastisk muskelvæv/kontraktilt muskelvæv),
- Længdespændingskurven, (Rapport-øvelse med hånddynamometer) Forklaret via aktin/myosinoverlab
- kraft-hastighedskurven

Aktivering og kontrol af en muskelfiber (fra nervesignal til bevægelse), motorisk enhed, finmotorik/grovmotorik,
Muskeltræthed (efter hhv. kort eksplosivt arbejde og langvarigt arbejde).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 3-Svømning og udspring

PRAKTISK:  
Vi har afviklet samlet 12 lektioner i svømmehallen over 4 gange.

Vi har arbejdet med teknikken i flere svømmestilarter. Kendskab til vandet som element, til elementær modstand i vandet og udvikling af svømmestilarter ift. hvordan man kan ligge tryk/kraft på vandet. - Der arbejdes med simple i øvelser, der træner disse tekniske færdigheder.

CRAWL:
- Position i vandet: (Ligge stabilt uden at skubbe uhensigtsmæssigt på vandet. Dvs. minimer bevægelse fra side til side (ikke svømme som en ål/slange), minimer bevægelse op og ned (ikke hovedet op af vandet for at trække vejret). Skab rotation i kroppen for at få skulderen fri og optimere fremføring af armen samt vejrtrækningen.
- Armtaget: Isætning, "Lav hul i vandoverfladen", før armen langt frem, samle fingrene, fang vand at ligge tryk på, bevæg armen i en S-form.
Bensparket: Begynder i hoften, antal benspark pr. armcyklus, strakt fodled, undgå at sparke dybt.
- Færdig teknik, mål for 50m tid.

Brystsvømning:
- Introduktion til de grundlæggende tekniske elementer i brystsvømning:
- arm taget: symmetrisk, fange vand at ligge tryk på, pres vand ind under kroppen/brystet, søg frem, asynkront med bensparket.
- Ben sparket:
- Undgå dybe knæ, undgå drejet underkrop, hav symmetrisk benspark, fang vand med fødderne.

Rygcrawl:
- Brug af hallens loft og banetov til at orientere sig, rotation af kroppen (skulderen fri), benspark (start i hofte, ikke for dybt, strakte fødder), Kropsholdning (Undgå at sætte sig i vandet men pres hoften opad), to typer af armtag i rygcrawl (variation i håndføring mellem hoften og knæ.

Butterfly:
- Kort intro til butterfly for interessrede.

Startspring og vendinger:
- regler ifm startspring, optimering af startspringet, position under vandet, overgang fra glid under vand til svømning i overfladen.

Udspring. Kort intro til grundlæggende teknikker på 1m vippe, afsæt, rotation i luften.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 T4-Energiomsætning

ATP - Forstå hvordan musklen fungerer!!!
- ATP-gendannelsesmetoder, (energiprocesser (aerobe og anaerobe processer), muskeltræthed
- RQ-værdien (Fedt eller kulhydratforbrænding)
- Cost of transport - Forbedring af resultater gennem bedre effektivitet i bevægelserne - bevægelsesanalyser.


KROPPENS ENERGIDEPOTER:
- Hvilke energidepoter har vi og hvor findes depoterne?
---ATP-depoter (muskler)
---CR-P depoter (muskler)
----Fedtdepoter (muskler og underhud)
---Kulhydratdepoter (muskler og lever som glykogen, blodbane, mave/tarm som glukose)

- Hvor store er depoterne? (I hvor lang tid kan man bruge energien fra depoterne?)
- Hvordan kan depoterne udnyttes?

Hvordan kan vi danne energi til aktivitet ud fra energidepoterne. 4 forskellige ATP-gendannelsesmetoder, (energiprocesser (aerobe og anaerobe processer))
- Hvilke fordele og ulemper har man ved de 4 forskellige ATP-gendannelsesmetoder. Hvilke af de 4 ATP-gendannesesmetoder er hhv. hurtigst og langsomt. Hvilke kræver ilt (aerobe metoder) og hvilke kan fungere uden ilt (anaerobe metoder)

Efter hvilke principper gendanner kroppen ATP til fortsat arbejde ?


Vi har lavet et fysiologisk eksperiment og efterfølgende idrætsrapport: "Statisk udholdenhedstest", hvor vi har testet hvilke ATP-gendannelsesmetoder kroppen bruger under statisk arbejde med forskellig intensitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 4-Step

Vi arbejdet med step-aerobic.

Vi har arbejdet med følgende grundtrin:
- Basis
- Step-touch
- V-trin
- L-trin
(-H-trin)
- Mambo
- Mambo m. pivot
- Turn-step
- Grape-wine
- Step touch-variationer (knæ, spark fly, samt 3db repeater-knæ)
- Jorden rundt
- samt variationer hvor vi har skiftet position omkring stepbænken
- dertil har eleverne i et begrænset omfang selv udviklet trin til deres egen koreografi

Ang. teknisk udførsel:
- Der trædes helt op på bænken med hele foden. Dvs. hælen må ikke hænge ud over siden af bænken.
- Vi går ikke baglæns op på bænken.
- De ovenstående "trin" afvikles som udgangspunkt over 8 eller 16 taktslag.
- Vi starter hvert trin på taktslaget "1" med at træde op på bænken.
- Vi afslutter hver trin på taktslaget "8" hvor vi igen står i en position foran bænken.
- Vi kan tage armene med i bevægelsen for at øge pulsen og få en større træningseffekt.
- Hvis vi løfter armen over skulderhøjde vil det øge træningseffekten yderligere.
- Vi kan justere højden på bænken og dermed få en større træningseffekt.

- Mange af trinene vil kunne udføres i "High-impact" ved at indføre små hop typisk på taktslagene 2 og 6. Herved øges træningsintensiteten.
- Udføres trinene uden mellemhop kan det kaldes "Low-impact".
- Ved at vælge musik i et højere tempo vil man kunne opnå en større træningseffekt.
- Musikken der bruges til step skal gerne være taktfast, da det skal være let at finde taktslaget "1" og tælle til 8!
- Tempoet i musikken vil typisk være fra 100bpm ( meget langsom) til 120-125BPM (alm tempo) til 135BPM - maks tempo) .




Vi har arbejdet med musikforståelse. Takttæling (at tælle til 8 i musikken - starte nyt trin på taktslaget 1 og slutte foran bænken på taktslaget 8), blokinddeling (4*8 i en blok).


Eleverne har fulgt lærers koreografi og i grupper lavet deres egen korte koreografi på egen bænk.

I de sidste lektioner har de udarbejdet mere avancerede koreografier:
- en koreografi hvor de skulle skifte fra én bænk til en anden og tilbage igen.
- en koreografi hvor de i grupper skulle stille deres bænke i en symmetrisk form (firkant eller mølle) og lave en koreografi, hvor de skifter fra én bænk til den næste og evt. interagerer med hinanden undervejs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 T5-Træningslære

Vi har arbejdet med:

GENEREL TRÆNINGSLÆRE:
- Superkompensation (trænings, restitution, superkompensation), timing af træningsaktiviteter for maksimal træningseffekt.
- Arbejdets 3 faser - iltunderskud, steady-state og iltdeficit
- opvarmningens effekt på præstationen

ARBEJDSKRAVSANALYSE:
- Kendskab til arbejdskrav i udvalgte idrætter for at få forståelse for hvordan man man med fordel kan udarbejde sin træningsplan.


AEROB TRÆNIN OG KONDITION:
- Kondital/kondition (hvad er konditallet et udtryk for?)
--- Kendskab til normalværdier for kondital
- Hvordan kan man forbedre sit kondital (tab af kropsvægt og stigning i iltoptagelse)
- Hvordan kan man gennem træning og kost forbedre sit konditial
-- Typiske træningseffekter af kontinuerlig træning (perifere effekter i de arbejdende muskler - effekter, der fremmer aerob ATP-gendannelse)
-- Typiske træningseffekter af intervaltræning (centrale effekter i blod og hjertekredsløb (forsyningssystemet))
-- Typiske træningseffekter af anaerob sprinttræning (perifere effekter i de arbejdende muskler - effekter, der fremmer aerob ATP-gendannelse)

STYRKETRÆNING:
Styrkefremgang kan opnås gennem:
- Hypertrofi (øget muskelmasse)
- Forbedret nerveforsyning
Øvrige muskulære effekter af styrketræningen (fig. 8.93)

Kendskab til hvordan man kan sammensætte et styrketræningsprogram:
- Træningspas: - antal træningsgange pr uge
- Type af træningsprogram:  2 eller 3 splitsprogrammer
- Øvelsesvalg: Valg af øvelser ud fra en bevægeanalyse
- Valg af antal repetitioner: - er målet at opnå hypertrofi eller maksimal muskelkraft
- Hvordan finder du den passende belastning


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 5-Pickleball repetition

Repetitionsforløb i klassiske og nye idrætter. Alle eleverne har haft pickleball på C-niveau, så dette er blot repetition/genopfriskning.

Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob(forsvarslob og angrebslob).

Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig og læse spillet ift. placering på banen. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Kunne afvikle en pickleballkamp efter reglerne med pointstælling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 T6-Temperatur og varmeregulering

Hvorfra kommer varmen når man er fysisk aktiv?

EFFEKTER AF OPVARMNING
- muskulære effekter
o iltbinding til blodet er lavere i de varme muskler
o enzymer virker mere effektivt
o øget elasticitet i sener
o nedsat skadesrisiko
- idrætspsykologiske effekter
o parathed
o spændingsregulering



Idræt under ekstreme forhold (idræt i varme omgivelser)

Temperatur og varmeregulering
- Metoder til varmeudveksling
o Fordampning
o Konduktion/ledningsvarme ved kontakt med omgivelserne
o Stråling
o Konvektion/strømningsvarme

- Kroppens evne til at regulere temperatur via svedproduktion, blodtilførsel i huden, samt atletens valg af påklædning, og valg af tidspunkt for træning (hensyn til temperatur, stråling fra solen mm.)


"kroppens varme-regnskab"
- (varmeproduktion-varmetab=temperaturstigning)

- væsketab kan føre til dehydrering og nedsat præstationsevne


Vi har lavet en opvarmningstest og der er skrevet rapport om denne. Her blev hoppehøjden testen før og efter opvarmning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 6-Rytmisk opv og repetition

Repetition af rytmiske opvarmningsprogrammer, der har ligget på C-niveau.
Der er arbejdet med dette i eksamensgrupperne.

Vi har i forbindelse med opvarmningen lavet en teoretisk rapportøvelse: "Opvarmningens betydning for hoppehøjden"


Generelt arbejde med forberedelse til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 T7-HumSamf-forløb

Forløb med humanistisk/samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner.

DEN DANSKE IDRÆTSMODEL
- Idrættens organisering i DK foreningsidræt - (DGI, DIF, DFIF). Hvad kendetegner de forskellige hovedorganisationer. Hvad får de forskellige idrætsforbund ud af at være tilknyttet organisationerne?
-"Bevæg-dig-for-livet vissionen": (25-50-75-modellen)
- "Den danske idrætsmodel": I hvilket regi er idrætten organiseret og hvordan fungerer pengestrømmen til støtte af idrætsaktiviteterne i DK. Vi har er set på kulturministeriets rolle, udlodningsmidlerne, folkeoplysningsloven, kommunernes direkte og indirekte tilskud til den organiserede idræt. Vi har set på idrætsdeltagelsen i og uden for foreningerne (herunder selvorganiseret idræt og kommercielle idrætstilbud).
- Danskernes foretrukne idrætsaktiviteter, danskernes idrætsvaner
- Kommerciel idræt vs. foreningsidræt
- Udvalgte sattelitorganisationer og deres funktion i det danske idrætsbillede:
o Antidoping danmark
o idrættens analyseinstitut
o Team Danmark
o Lokale og Anlægsfonden
o Sport Event Danmark


IDRÆTSPSYKOLOGI:
- MASLOWs behovspyramide
o mangelbehov
o udviklingsbehov

Idrætspsykologi - MOTIVATION OG MÅLSÆTNING
- 4 Former for ydre motivation
- 3 typer af indre motivation
- selvstyring ift. motivationen

- Målsætning - målorientering

- Spændingskurven - optimering af spændingsniveauet
- Spændingsregulering
- Opmærksomhedsfelt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer