Holdet 2024 3g Ng (2) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Marianne Grønborg Kragh
Hold 2024 3g Ng (2) (3g Ng (2))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 hvorfor oplever vi mange klimaforandringer?
Titel 2 Arktis
Titel 3 Kridtet i Aalborg
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?
Titel 5 Hvorfor skælver jorden?
Titel 6 Hvorfor flytter så mange til byerne?
Titel 7 Aalborg by og vandet
Titel 8 repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 hvorfor oplever vi mange klimaforandringer?

Årene 2023 og 2024 har budt på mange ekstremer verdenen rundt. Vi har i dette forløb arbejdet med at beskrive og forstå nutidens klima ved at arbejde med følgende
årstider
Drivhuseffekten
Årstider og solens indstråling
vindsystemer og nedbørsmønstre
klimasystemer
El Niño og dennes påvirkning af klimaet
Den termohaline cirkulation og dennes påvirkning på klimaet

For at forstå nutiden er vi også nødt til at forstå fortiden, derfor har vi også arbejdet med datidens klima og klimaforandringer. Her arbejdede vi med CO2 indhold i atmosfæren, samt temperaturudviklingen gennem forskellige perioder af Jordens historie. Vi har kigget på Milankovitch cyklerne og dannet os et indtryk af, hvornår der vil forekomme istider.

Vi har til sidst i forløbet kigget frem mod fremtidens klima, hvor vi undersøger konsekvenserne for bl.a. Danmark og Grønland/Arktis

Øvelser du kan inddrage til eksamen:
- albedo refleksion og indstråling (1 lektion)
- klimaatlas (1 lektion)
- is og havniveaustigning
- Termohaline cirkulation (aflevering) (1 lektion)
- Global vindsystem Earth Null School (1 lektion)
- Øvelse vinde, nedbør og tryk (ventusky) (1 lektion)
- CO2 indhold og temp i atmosfæren (2 lektioner)
- Jordens alder på et målebånd (½ lektion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Arktis

I forlængelse af forrige forløb om klimaforandringerne har vi i dette forløb fokus om Arktis og klimaforandringernes påvirkning på Arktis.

Vi har haft fokus på sejlruterne og den "nye" silkevej. Vi kigger på, hvilke lande der kunne være interesseret i et isfrit Arktis og konsekvenserne af det.

I forløbet har eleverne lavet følgende øvelser og eksperimentelle opgaver, som kan inddrages til eksamen
- Nye sejlruter (analyse af data om havisens udbredelse og tykkelse)
- forsøg stigende vandstand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kridtet i Aalborg

Vi begyndte forløbet med en ekskursion til Lindholm kridtgrav. Her fandt vi kridt og flint, som vi tog med tilbage på skolen for at undersøge bjergarterne i mikroskop og bestemme Mohs hårdhedstal. For at kunne forklare dannelsesmiljøet for kridtet, beskæftigede vi os med Jordens opbygning, jordens historie (fokus på kridttiden) og pladetektonik, samt bjergarternes kredsløb, hvor vi fik karakteriseret, at kridt er en sedimentær bjergart. Vi lavede forsøg om nogle af kridtets mange egenskaber som permeabilitet og porøsitet.
Efterfølgende havde vi fokus på Aalborg Portland, hvor kridtet bruges som råstof til at lave cement. Vi beskæftigede os med erhvervstyper og lokaliseringsfaktorer for industri. Vi berørte også fremtiden for Aalborg Portland, for hvad sker, når der ikke er mere kridt at hente gravene? Vi  havde fokus på bæredygtighed og FNs klimamål og CO2 udledning, hvor Aalborg Portland siges at være Danmarks mest CO2-udledende fabrik. Herunder kom vi omkring kulstofkredsløbet og oceanerne og dybhavspumpen, som kulstofbuffer. For at forstå mere om det blev den termohaline cirkulation demonstreret. Vi afsluttede forløbet med at undersøge bæredygtige boliger, hvor vi bl.a. så et afsnit fra DRK "Vi bygger det væk (afsnit 2)". Her lavede klassen et kortvarigt projekt om deres egen bæredygtige bolig, som blev præsenteret foran resten af klassen. Eleverne skulle til sidst vælge et af deres produkter i deres bolig, som de lavede en livscyklus på.

Empiri/eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til eksamen:
- ekskursion til Kridtgraven
- Mikroskopi og Mohs hårdhedskala (1 lektion)
- Forsøg med permeabilitet kalk, sand og grus (1 lektion)
- Projekt: bæredygtig bolig (2 lektioner)
- Aflevering om råstofgrave

Fra Naturgeografi B læreplanen
• Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer, herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
• Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
• Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, -teknologier og -forbrug til produktion, handel og transport
• Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
• FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?

Vi har arbejdet med Jordens opbygning, pladetektonik og geologiske kredsløb. Vi har beskæftiget os med vulkaner, jordskælv og deres placering.
Vi har kigget på, hvordan magmaens indhold giver forskellige udseende til vulkanerne og udbrud og også forskellige typer af bjergarter.
Vi har undersøgt, hvorfor man bosætter sig ved vulkaner og hvorfor jorden ved vulkanerne er frugtbar og indeholder mange vigtige ressourcer i dagens samfund. Til sidst arbejdede vi med om, man kan forudsige, hvornår næste vulkanudbrud vil ske.

Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til eksamen:
- Massefyldeøvelse
- Bjergarters densitet eller Sammenhæng mellem pladegrænser , jordskælv og vulkansk aktivitet.
- Er der fordele ved vulkaner (kortanalyse i GE)
- Magmatiske bjergarter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor skælver jorden?

forløbet har været en forlængelse af forløbet: Er vulkaner gode naboer? Vi har arbejdet med jordskælvets placering (epicenter) og styrke på Rictherskalaen ved at se på P og S bølgers bevægelse. Vi har set på konsekvenser af jordskælv med fokus på tsunamier og hvordan man kan advare/varsle og sikre kystbyer som er udsat for tsunamier.


Øvelser:
tsunamiboelgers hastighed
tsunamispil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvorfor flytter så mange til byerne?

Vi begyndte forløbet med at undersøge, hvilke byer er de ti største og hvor de er placeret. Vi skal se på demografiske udvikling i Ilande, Ulande og NIC lande, samt den demografiske transitionsmodel vil blive gennemgået. Vi har kigget på landes befolkningstilvækst og urbanisering, samt byplanlægning/bymønstrer og urbane modeller i forskellige skala. Vi har undersøgt, hvordan storbyer påvirker klimaet, naturgrundlaget og hvordan byerne påvirkes af klimaforandringer. Forløbet blev afsluttet med at se på energibehovet i byerne og hvordan det skal dække det stigende behov.

Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til eksamen:
- Øvelse om Varmeø Landsat (1 lektion)
- Øvelse i gapminder (1 lektion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Aalborg by og vandet

Vi begyndte forløbet med at forstå vandets kredsløb og vandbalanceligningen og hvad der påvirker de forskellige elementer deri
Vi har haft fokus på grundvandsdannelse, hvor vi bl.a. så en film fra KU.

Vi har haft fokus på overfladisk afstrømning med fokus på Østerå og morfologien i et vandløb. Vi undersøgte, hvordan en tunneldal er blevet dannet, Østeråens historie og naturgenopretning.
I den forbindelse tog vi på ekskursion til Østerådalen, hvor vi udførte opmåling af vandløbets profil/areal og målte strømningshastigheder med henblik på at beregne vandføringen ved Østeråen.
Vi afsluttede forløbet med at have fokus på åbning af Østeråen i Aalborg centrum og hvad vand og grønne områder gør ved byens liv. Her berørte vi bæredygtighed, byplanlægning, klimatilpasning og Aalborgs historie.

Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til den mundtlige eksamen:
- "Opmåling af Østerås opland" kortanalyse (1 lektion)
- "Østeråens historie" tidsanalyse/kortanalyse (1 lektion)
- "Feltrapport over Østerå" (2 lektioner)
- "Øvelse rindende vand" (1 lektion)
- ekskursion til Aalborg centrum og byvandring langs Østeråen (2 lektioner)
- kort- og tidsanalyse af Aalborgs udvikling langs Østeråen (1 lektion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer