Holdet 2x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Jakob Løvschall
Hold 2024 Ke/x (1x Ke, 1x Ke LL, 2x Ke, 2x Ke LL)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemiens byggesten - grundstofferne
Titel 2 Kemiske mængdeberegninger
Titel 3 Molekyler og carbonhydridkemi
Titel 4 Ioner og ionforbindelser
Titel 5 Grundlæggende syre-basekemi
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Kemisk ligevægt
Titel 8 Organisk kemi
Titel 9 Syre-basekemi fortsat
Titel 10 Reaktionshastighed
Titel 11 Analyse- og separationsteknikker mm.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemiens byggesten - grundstofferne

Kemiforsøg:
Små forsøg med grundstoffer
Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Grundstoffer og periodesystemet. Beskrivelse af atomet og dets elektronstruktur i følge Bohrs atommodel. Hovedgrupper, undergrupper og perioder. Metaller, halvmetaller og ikke-metaller. Atmosfærens indhold af grundstoffer og simple molekyler. Atommasse og formelmasse. Kemiske forbindelser. Reaktionsskemaet: Formelskrivning og -læsning, tilstandsformer og betydning, afstemningsprocedure.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemiske mængdeberegninger

Kemiforsøg:
Brændende viskestykke
Kemisk hævemiddel
Lightergas (fællesforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Masse, molar masse og stofmængde. Regnetrekant m, n og M. Mikro-/makroskopisk beskrivelse af nødvendige begreber, herunder Avogadros konstant. Beregninger og beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner. Ækvivalente og ikke-ækvivalente mængder. Idealgasloven og brugen af denne.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler og carbonhydridkemi

Kemiforsøg:
Molekylmodelbygning (teoretisk øvelse)
Reaktioner for alkaner og alkener
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Molekylforbindelser, elektronparbinding og ædelgasregel generelt. Molekylmodelbygning og molekylers form, herunder specielt vand. Carbonhydrider. Opbygning, tegning, navngivning og fysisk karakteristik af alkaner - og til dels alkener. Beskrivelse og arbejde med forbrændingsreaktioner, substitutions- og additionsreaktion. Raffinering af råolie. Polyadditionsplast.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ioner og ionforbindelser

Kemiforsøg:
Reaktion mellem kobber og brom
Saltindholdet i brød
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Ioner og iondannelse. Ionforbindelser og iongitterstruktur. Iontyper og -navne. Opskrivning og navngivning af formelenhed. Eksempler på diverse salte i forskellige produkter. Vands særlige egenskaber som "saltopløser". Fældningstitrering og masse%.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grundlæggende syre-basekemi

Kemiforsøg:
Kolorimetrisk måling af pH i forskellige væsker
Ethansyreprocent i husholdningseddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Brønsteds definition af syre, base og syre-basereaktioner samt eksempler. Korresponderende syre-basepar. Introduktion af ligevægtssystemer i forbindelse med stærke og ikke-stærke syrer og baser. Vands selvionisering og ionprodukt, herunder definition af og arbejde med stofmængdekoncentration og begrebsmæssig afklaring af forskellen mellem brugen af formel og aktuel stofmængdekoncentration. Definition af pH og sammenhæng med de aktuelle koncentrationer af oxonium og hydroxid ion. pH-skalaens normalområde og sur, neutral, basisk opløsning. pH-beregninger. Beskrivelse af kolorimetrisk og potentiometrisk måling af pH. Kolorimetrisk syre-basetitrering.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxreaktioner

Kemiforsøg:
Spændingarækken (demo)
Mangans farver og oxidationstal (demo)
Reaktion mellem kobber og konc. salpetersyre (surt miljø) samt mellem permanganat og sulfit (basisk miljø) (demo)
Nogle redoxreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Generel beskrivelse og forståelse af elektronoverførselsreaktioner med konkrete eksempler. Spændingsrækken. Afstemning af redoxreaktioner, herunder i vandige opløsninger, med brug af oxidationstal.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kemisk ligevægt

Kemiforsøg:
Le Chateliers Princip (demo)
Indgreb i et ligevægtssystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Formel og aktuel koncentration. Forståelse af en dynamisk og reversibel kemisk ligevægt. Lidt om reaktionshastighed, energiprofiler og aktiveringsenergi, herunder katalysator og inhibitors påvirkning af disse forhold. Opskrivning af reaktionsbrøk og Ligevægtslov for homogene ligevægte generelt - og udvalgte eksempler på heterogene ligevægte. Forklaring af ligevægtsforskydninger vha. Le Chateliers Princip og/eller Ligevægtsloven. Præcisering af begreberne exoterm og endoterm reaktion.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Organisk kemi

Kemiforsøg:
Reaktioner for carbonhydrider
Alkoholers redoxegenskaber
Bradys test (demo)
Tollens test (demo)
Fehlings prøve
Fremstilling af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Repetition og komplettering af carbonhydridkemien. Intermolekylære bindingstyper: Londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger. Karakteristiske grupper og stofklasser: Alkoholer, aldehyder/ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer. Navngivningsregler, fysiske og kemiske egenskaber. Diverse organiske analyse-/påvisningsreaktioner. Forbrændingsreaktion, substitution, addition/elimination, kondensation/hydrolyse i relevante organisk kemiske reaktionssammenhænge. Grundlæggende organisk syntesekemi. Samlet overblik over og arbejde med struktur- og stereoisomeri i den organiske kemi.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syre-basekemi fortsat

Kemiforsøg:
Måling af pH i forskellige væsker
Puffersystemer (demo)
Acetylsalicylsyres titrerkurve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Brønsteds definition af syre, base og syre-basereaktioner og eksempler. Vands autohydronolyse og ionprodukt. Definition af pH og sammenhæng med de aktuelle koncentrationer af H3O+ og OH-. pH-skalaen og sur, neutral, basisk opløsning. Beskrivelse af stærke og ikke-stærke syrer og baser med udgangspunkt i ligevægtsloven. Teoretisk beregning af pH og pOH med brug af ligevægtsbetragtninger og oplysninger om syrens/basens pKs/pKb og cs/cb. Puffersystemer og pufferligning. Syre-basetitrering. Diverse pH-indikatorer og brugen af dem.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Reaktionshastighed

Kemiforsøg:
Reaktionshastighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Beskrivelse og eksperimentel demonstration af faktorer, der kan have betydning for en reaktions hastighed. Beskrivelse og forklaring af de væsentligste hastighedsbestemmende faktorer: koncentration, temperatur, katalysator, bl.a. vha. kollisionsteorien. Definition af reaktionshastighed. Omtale af katalyserede og inhiberede reaktioner - herunder beskrivelse af aktiveringsenergien for en reaktion.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Analyse- og separationsteknikker mm.

Kemiforsøg:
Farvestoffer i drikkevarer (fællesforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Spektrofotometri: En farvet opløsnings absorbans og komplementærfarveprincippet. Valg af bølgelængde til standardkurveoptagelse ud fra det absorberende stofs spektrum. Lambert-Beers lov. Praktisk eksempel på brug af spektrofotometri gennem fællesøvelse. Chromatografi: Indblik i TLC og MS/GC, herunder gymnasiekemi/youtube videoer. Aminosyrer, herunder optisk isomeri, og proteiner som eksempler på makromolekyler dannet ved polykondensation af aminosyrer.
Væsentligste arbejdsformer