Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Thomas Lind Danelund
Hold	2024 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#0: Grundforløb
Titel 2	Forløb #1: Demokrati, partier og regering
Titel 3	Forløb #2: Sociologi: Lighed og Ulighed
Titel 4	Forløb #3: Den klemte velfærdsstat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#0: Grundforløb Grundforløbet undersøger fænomenet ”sundhed” ud fra en politisk, en sociologiske og en økonomisk vinkel. Centrale begreber Chanceulighed, socialisering, identitet, refleksivitet; De klassiske ideologier, partiernes placering, velfærdsstatsmodellerne sundhedsudgifternes pres på velfærdsstaten
Indhold
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb #1: Demokrati, partier og regering Præsentation: Forløbet fortsætter grundforløbet og handler om hvordan der dannes en regering, om regeringens og folketingets opgaver, lovgivningsprocessen Kernestof magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU Læringsmål: Når man har deltaget i forløbet vil man kunne... • redegøre for partiernes indflydelse på det politiske system: o Lovgivningsprocessen o Regeringens opgaver o Folketingets opgaver o Vælgeradfærd • forklare, hvordan politiske beslutninger tages i det danske samfund
Indhold	Kernestof: Dagens - andet - google-dokument Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udg (BLÅ) (SA), Columbus 2021, 4. udg.; sider: 106-110, 112-137, 152-166 Læs siderne i den blå samfundsfagsbog. Du skal ha’ styr på de fremhævede ord i teksten; du har sikkert allerede styr på socialliberalisme, men du skal også have styr på nationalkonservatisme, socialdemokratisme, neoliberalisme og ”grønne ideologier”. Dagens google-dokument Læs afsnit 5.8 i bogen om partityper og vælgertyper og om politik-typer. Du bør have styr på de gult overstregede ord i teksten, klassepartier, catch all-partier, kerne- og marginalvælgere, issue-voting, fordelingspolitik, værdipolitik. Vi ser på, hv Læs afsnit 5.9 i bogen om partiadfærd: du skal ha’ styr på figur 5.6 og 5.7 og på egotropiske og sociotropiske vælgere. medbring bogen. Samf på B Kap 6 partier og vælgere.pdf Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Samf på B (2. udg.) GRØNT B, Columbus 2016, s. 198-213; sider: 1-11 Læs siderne 1-5 i det vedhæftede dokument om vælgeradfærd. Lektionen handler om vælgervandringer og vælgerteorier – hvorfor vælger folk det parti de stemmer på, og hvorfor er der flere og flere som skifter parti mellem valg? Du skal ha styr på de tre Læs siderne 6-11 i der vedhæftede dokument om vælgerteorier. Lektionen handler om den værdipolitiske skillelinje i dansk politik (og dermed om Issue-voting), dels om vælgerteorier. Du skal ha’ styr på figur 6.11 og på Nærheds- og retningsmodellen for Dagens Google-dokument Læs siderne i bogen om forskellige politiske systemer og om demokratiopfattelser. Du skal ha’ styr på figur 6.1, 6.2, & især 6.3. Vi ser på fordele og ulemper ved konkurrence. Og deltagelsesdemokrati Læs afsnit 6.3 i bogen og vær opmærksom på, at figur 6.7 hænger sammen med afsnittet. Lektionen handler om ”magtens tredeling” og om begrebet parlamentarisme: Hvordan kontrollerer man, at dem som har magten ikke misbruger deres magt? Du skal ha’ styr Læs den første del af afsnit 6.4 over til overskriften ”Folketinget…”, idet du bare skal have styr på de fremhævede ord på s. 132-133. Lektionen har overskriften ”valgsystemer” og den handler om, hvordan den måde, valgsystemet er opbygget på, har bet 1Y sa _ Lovgivningsprocessen og folketingets opgaver.pdf 1Y sa arbejdsark 2024-12-18.docx Læs den anden del af afsnit 6.4 fra overskriften ”Folketinget i den parlamentariske styringskæde”: Lektionen handler om den ene af folketingets opgaver, vedtagelse af love. Du skal have styr på figur 6.10 og 6.12. 1Y sa arbejdsark 2024-12-18.doc En lille håndfuld organisationer trækker i trådene i dansk politik (Information 2014-03-10); sider: 1-3 Det koster 14,4 milliarder at udrydde svine-MRSA – så det lader vi være med (ing.dk 2017-08-18); sider: 4-6 Læs de to artikler om interesseorganisationers magt. Den sidste beskriver, hvordan danske myndigheder blev presset til at lade MRSA sprede sig blandt danske svin. Lektionen undersøger hvad interesseorganisationer er, og hvad det er for en magt de har interesseorganisationers magt.doc dagens google-dokument Klimaaktivister er uenige om metoder (dr.dk 2021-01-30); sider: 1-2 Sådan bliver lokalpolitikere chikaneret (altinget 2017-09-13); sider: 3 Læs de to artikler om ”græsrødder” i det vedhæftede dokument – lektionen handler om almindelige menneskers mulighed for at få indflydelse på politiske beslutninger – hvor langt må man gå, hvis man vil have sin vilje igennem? Græsrødder.doc Læs/skim siderne om mediernes magt i bogen (= afsnit 7.1 + 7.2 + 7.3) og sørg for at du har styr på begrebet medialisering (154) og på nyhedskriterier (156). Medbring bogen Store bededag: »Det er spin, og det er gennemskuet« (Information 2023-02-03); sider: 1-2 Økonomer afviser kryds mellem forsvar og helligdag (Børsen 2022-12-20); sider: 3-4 Læs/skim siderne om kontrol med mediernes dagsorden og om typer af spin (= boksen på s. 159). Vi bruger begreberne til at analysere casen i det vedhæftede dokument, men den behøver du ikke have styr på inden lektionen. Medbring bogen medier og spin.doc 1Y sa \| 2025-01-30 \| Sociale medier i demokratiet Læs/skim afsnit 7.5 og 7.6 i bogen om sociale medier og demokrati. Hvilke funktioner har medierne og hvorfor er velfungerende, uafhængige medier vigtige for demokratiet? Hvad betyder det for demokratiet at folk kan deltage i de sociale medier, gavner 1Y sa arbejdsark 2025-02-06.docx Netværk er magt. Én mand har flest magtfulde forbindelser (Kristeligt Dagblad 2024-09-11); sider: 1-2 Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget (dst.dk 2022-10-04); sider: 3-5 Elite i DK.docx Læs de to artikler i det vedhæftede dokument – lektionen handler om ”elite” – altså ideen om, at der er en gruppe i toppen af samfundet som bestemmer mere end befolkningen. Er der en politisk eller økonomisk elite i DK, og hvis der er, er det så et p 1Y sa arbejdsark 2025-02-10.docx
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb #2: Sociologi: Lighed og Ulighed Dette forløb omhandler et af samfundsfags underområder nemlig sociologien. Her interesserer man sig for samspillet mellem individ, grupper og samfund. De spørgsmål vi vil udforske er: - Hvordan er der forskel på dagens senmoderne samfund og tidligere perioder, og hvad betyder det for identitetsdannelsen? - Hvordan lærer individet samfundets normer og værdier at kende? - Hvad er lighed, hvad er retfærdighed? - Er vores køn noget vi er eller noget vi skaber? - Hvilke udfordringer møder senmoderne unge? Faglige mål ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof ̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold	Kernestof: Dagens google-dokument 1Y sa arbejdsark 2025-02-13.docx Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udg (BLÅ) (SA), Columbus 2021, 4. udg.; sider: 29-37, 41-42, 61-78, 81-99, 167-172 Læs om det traditionelle og det moderne samfund i den blå samf-bog og medbring bogen. Vi begynder på et forløb om, hvordan samfundet har forandret sig gennem tiden og hvordan forandringerne har påvirket identitetsdannelsen. Der vil også komme noget o 1Y sa arbejdsark 2025-02-25.docx Skim siderne 65-71 (afsnit 3.3, men minus tekstboks 3.2 på s. 68) med særlig fokus på begreberne ”individualisering”, ”adskillelse af tid og rum”, ”udlejring”, ”ekspertsystemer”, ”ansigtsløse relationer” og ”refleksivitet” – som du skal have styr på. dagens google-dokument 1Y sa arbejdsark 2025-02-27.docx Skim siderne 71-78 i den blå samf-bog om Thomas Ziehe & Ulrich Beck. Du skal have styr på begreberne i kassen på s. 74 ”Subjektivisering”, ”Ontologisering” og ”potensering” og du skal have styr på ”risikosamfund” og ”institutionaliseret individualise 1Y sa arbejdsark 2025-03-04.docx dagens-google-dokument Læs afsnit 2.1 på s. 29-34 (minus de gule bokse) og læs tekstboks 2.1 om G.H. Meads teori om rolleovertagelse på s. 41-42 i den blå bog. Lektionen handler om, hvordan mennesker lærer at begå sig i samfundet, du skal have styr på begreberne ”primær og 1Y sa arbejdsark 2025-03-06.docx Læs afsnit 2.2 i bogen. Lektionen handler om, hvad det betyder, at danske børn bruger en stor del af deres tid i institutioner. Det vil sige at du skal have styr på figur 2.3, 2.4 og 2.5. Er det et problem, at børn bruger meget tid i institutioner? 1Y sa arbejdsark 2025-03-11.docx 1Y-sa-arbejdsark-2025-03-13.docx Læs afsnit 4.4 om sprogkoder på s. 89-90 og læs eventuelt afsnit 4.2/4.3, på s. 83-89, hvis du ikke kan huske livsstilene og kapitalerne fra Grundforløbet. Du skal ha’ styr på figur 4.2 (minervamodellen), 4.4 (kapitaler/habitus/felter) og på figur 4. Læs i bogen afsnit 4.5 og 4.6 om levevilkår, stratifikation og ulighed. Du skal ha’ styr på ”social stratifikation”, Socialklasserne (= figur 4.6), social mobilitet (= figur 4.7) og på ”social arv” 1Y sa arbejdsark 2025-03-18.docx 1Y sa arbejdsark 2025-03-20.docx Læs siderne i bogen om forskellige opfattelser af fattigdom. Hvorfor er både relative og absolutte fattigdomsdefinitioner dårlige? Hvorfor er fattigdom svært at definere? 1Y sa arbejdsark 2025-03-25.docx Læs over til afsnit 8,3 om markedsmekanismen, dvs. at du skal ha’ styr på de gult overstregede ord i afsnit 8.2 og på figur 8.2 og 8.3, som hører til afsnittet. Lektionen er en introlektion til det nye forløb ”Velfærdsstaten under pres”, og vi begynd
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb #3: Den klemte velfærdsstat Forløbet gennemgår velfærdsstatsmodellerne (herunder konkurrencestaten) og ser på de vigtigste udfordringer for velfærdsstaten og på nogle svar på udfordringerne. Faglige mål: anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold anvende kvantitative og kvalitative metoder Læringsmål: Kende velfærdsstatsmodellerne og deres styrker og svagheder Kende konkurrence-stats-begrebet og kunne redegøre for konkurrence-statens styrker og svagheder Kende de vigtigste udfordringer for velfærdsstaten og deres indbyrdes samspil Kende de vigtigste bud på at sikre velfærdsstatens overlevelse og den politiske baggrund for disse Kernestof, økonomi og velfærdsstat - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund - Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU globaliseringens betydning for Danmark.
Indhold	Kernestof: Dagens google-dokument 1Y sa arbejdsark 2025-03-27.docx Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udg (BLÅ) (SA), Columbus 2021, 4. udg.; sider: 172-185, 189-204 Læs siderne 172-179 i bogen (afsnit 8.3). Lektionen handler om hvordan pengene cirkulerer rundt i økonomien og hvordan forandringer i én del af økonomien breder sig ud til resten af økonomien. Det er meningen at vi skal få styr på figuren på s. 174 dagens google-dokument 1Y sa arbejdsark 2025-04-02.docx Læs om kriterier for god økonomi. Du skal have styr på de centrale kriterier for en sund økonomi (vækst, lav ledighed, lav inflation, overskud på betalingsbalancen, balance på det offentlige budget og de forskellige typer ledighed i figur 8.8. [Bæred 1Y sa arbejdsark 2025-04-03.docx Læs afsnit 8.6 i bogen: lektionen handler om økonomiske politikker, altså de redskaber regeringen kan bruge til at styre samfundsøkonomien. Du skal have styr på begreberne ”ekspansiv og kontraktiv finanspolitik”, ”ekspansiv og kontraktiv pengepolitik 1Y sa arbejdsark 2025-04-08.docx Skim siderne om marked, stat og civilsamfund på s. 196-200 i samf-bogen + læs om velfærdsstatstyperne på s. 200-204. Du skal ha’ styr på de tre modeller (den universelle, den residuale, den korporative) og kunne forklare de tre trekantede modeller. Konkurrencestaten.docx Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Samf på B (2. udg.) GRØNT B (SA), Columbus 2016; sider: 1 Konkurrencestaten får skylden for cirka ... alt (Zetland2018-09-10); sider: 2-6 Læs i det vedhæftede dokument om begrebet ”konkurrencestat” og læs så meget du kan overskue af artiklen på s. 2-6. Vi arbejder videre med velfærdsstatsmodellerne og undersøger denne gang begrebet "konkurrence-stat", som på sin vis kan siges at være e Virtuel opgave fra før ferien Velfærdsstaten under pres - materialesamling.docx grupper og opgaver velfærdsstatens fremtid - reformer.doc 1Y sa arbejdsark 2025-04-30.docx Oliver Boserup Skov, m.fl., Samf på B (3. udg.), Columbus 2019, s. 173-177; sider: 1-4 Læs siderne i det vedhæftede dokument (ikke i bogen) om reformer af velfærdsstaten – Hvis velfærdsstaten skal overleve, hvilke redskaber findes der så til at sikre dens overlevelse? Du skal have styr på brugerbetaling, udlicitering og privatisering. Google Docs: Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb