Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Suzanne Rye Weng
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Det levende ord
Titel 2 2: Barndommens gade
Titel 3 3: Taler og deres virkemidler
Titel 4 4: Skáld! (ikke eksamen)
Titel 5 5: Min stemme
Titel 6 6: Skriftlighedsforløb
Titel 7 7: LSO om dokumentar
Titel 8 8: Idioter
Titel 9 9: Nyheder
Titel 10 10: Romantikken
Titel 11 11: Det moderne gennembrud
Titel 12 12: Journalistik, medier og demokrati
Titel 13 13: Hjertet er tungt af lykke
Titel 14 14: Klar til eksamen
Titel 15 X: Hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Det levende ord

Sprogligt fokus.

Ordet mellem mennesker - det levende ord som i Grundtvigs ånd skaber forbindelse mellem menneske og kristendom, men også mennesker imellem! Vi zoomer ind på folkevisen som et stærkt eksempel på mundtlig overlevering og tradition og dermed levende ord. Recitation af poesi (poetry slam) og højtlæsning af et eventyr er andre eksempler, vi kommer omkring. Herfra bevæger vi os over i den danske sangskat som eksempel på levendegørelse af sproget.

Som en del af forløbet arbejder vi med faglige begreber for sprogets byggesten og retoriske virkemidler.

Tekster:
Emi Mahmoud: Mama, https://www.facebook.com/watch/?v=712954659167026 (5)
Astrid Lindgren: Allerkæreste søster (5)
Ebbe Skammelsøn (folkevise) - mundtligt overleveret og nedskrevet senere (5)
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig: Er lyset for de lærde blot (5)
Alex Garff: Septembers himmel er så blå (5)
Mads Eslund: Hvad tænker Ingrid på (5)
Stine Pilgaard: Fortabt er jeg stadig (5)
Klaus Rifbjerg: Duerne flyver (5)
Faglig læsning i e-bogen 'God stil' (10)

Anslået antal sider: 50

Fagbegreber/nøgleord:
Ordklasser: Navneord, udsagnsord, tillægsord, stedord, bindeord, biord, udråbsord, forholdsord, egennavne
Syrebadsteknik
Formelsprog
Flade karakterer
Strofer og vers/verselinjer
Rimskema: Enderim, krydsrim (ABAB), parrim (AABB), øjerim
Rim: Allitteration (bogstavrim - konsonanter) og assonans (vokalrim)
Besjæling
Personificering
Metafor
Retorisk spørgsmål

Faglige mål:
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 2 2: Barndommens gade

Litterært fokus.

Barndom, realisme og metode til analyse af fiktion.

I forløbet læser vi litterære tekster med barndommen som tematisk omdrejningspunkt, herunder romanen 'Barndommens gade' af Tove Ditlevsen. De udvalgte tekster tilhører desuden realismen, så en del af forløbet vil have fokus på realismens formsprog.

Tekster:
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (260)
Thomas Korsgaard: I bor da meget pænt (10)
Jakob Ejersbo: Blomster (10)
Jakob Ejersbo: Konkursrytteri (10)
Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter (10)

Anslået antal sider: 300

Nøgleord/fagbegreber:
Konflikt
Runde og flade karakterer
Fortællertype: Jeg-fortæller, personbundet tredje-persons-fortæller, alvidende
Miljøkarakteristik (det fysiske og sociale miljø)
Tema og budskab

Realisme:
Sproget er som et vinduesglas
Ofte (samfunds)kritisk indhold (at sætte problemer under debat)
Genkendeligt hverdagsmiljø med almindelige mennesker og begivenheder
Primært prosa


Faglige mål fra læreplanen:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1: Analyse af sangtekster 19-09-2024
2: Noter til 'Barndommens gade' 04-10-2024
3: PKL - refleksionsopgave 10-10-2024
4: Konkursrytteri 28-11-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Taler og deres virkemidler

Forløbet har fokus på de lejligheder taler anvendes i - altså kommunikationssituationen. Hvilke virkemidler benytter taleren for at overbevise eller gøre indtryk på sit publikum? Er der tale om en (stærk) argumentation, eller er talens hensigt mere at give en (kærlig) beskrivelse af fx en fødselar? Alt dette skal eleverne blive mere bevidste om i løbet af forløbet.

Tekster:
Tessas nytårstale
Jonas Eikas takketale
Kong Frederiks nytårstale
Hella Joofs nytårstale
Kronprinsesse Marys tale ved Kronprins Frederiks 50-års-fødselsdag
Elevernes egen tale

Fagbegreber:
Lejlighedstale
Politisk tale

Kommunikationssituationen kan man få overblik over via det retoriske pentagram
Afsender
Modtager
Emne
Omstændigheder
Sprog (meget vigtigt at uddybe)
Intention

Argumentation:
Påstand
Belæg
Underbelæg/hjemmel


Kropssprog (mimik og gestik)
Sproglige virkemidler:

Appelformer (HVORDAN man forsøger at skabe forbindelse til sit publikum)
- etos (troværdighed)
- patos (følelser)
- logos (logik)

Anafor (gentagelse i starten af sætningen)
Epifor (gentagelse i slutningen af sætningen)
Metafor
Intertekstualitet
Besjæling
Personifikation
Sammenligning
Symbol
Triade
Retorisk spørgsmål
Allitteration
Antitese
Ironi
Hyperbel (overdrivelse)
Litote (underdrivelse)
Sarkasme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Skáld! (ikke eksamen)

Forløbet danner optakt til klassens deltagelse i 'Ordkraft' som i år har fokus på nordiske sprog udtrykt i poesi og rap.


Den svenske rapper, Petters track: Logiskt, både tekst og musikvideo: ttps://www.youtube.com/watch?v=CGw9AMXhUrU (5)
Den danske rapper, Per Vers’ track: Verden venter ikke, både tekst og musikvideo:
https://www.youtube.com/watch?v=q2X5zrAq7sc (5)
Den norske rapper, Kamelens track: Beng Beng Beng, både tekst og musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=O1cnzaTQUqI (5)
Edith Södergran: Dagen svalnar (5)
Karin Boye: Ja, visst gör det onnt (5)
Erik Johan Stagnelius: Vän i förödelsens stund (5)
Henrik Ibsen: Til stjernen (5)
Sigrid Undset: Credo (5)
Michael Strunge: Mit digt (5)
Karen Blixen: Vinger (5)
Faglig læsning om de nordiske sprog og morfemer (15)

Anslået antal sider: 65
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Min stemme

I dette forløb skal vi arbejde med at finde "vores egen stemme", når vi skriver. Man kan også kalde det en personlig stemme. I danskfaget bliver I ofte bedt om at være faglige på en analytisk måde - med distance og formalitet i en eller anden grad. Men I skal også kunne formulere jeres egne oplevelser af tekster eller af verden, ligesom I ved at bruge jeres stemme kan få adgang til verden, kan deltage i verden!

Vi skal derfor arbejde med nogle genrer som kalder på det personlige. På det subjektive. På det holdningsprægede.

Som en del af forløbet og som optakt til studieturen til Amsterdam skal vi arbejde med værket 'Anne Franks dagbog' adapteret til graphic novel af Ari Folman.

Tekster:
Line Knutzon: Camille Clouds brevkasse (udvalgte indlæg)
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske (værk)
Lilja Scherfig: Dagbogsliv (uddrag og skriveøvelser)
Ari Folman: Anne Franks dagbog  (værk)

Nøgleord/fagbegreber:

Faglige mål fra læreplanen:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6: Skriftlighedsforløb

PEE-modellen:
- Analysepåstand (point)
- Eksempel (example): citat eller parafrase
- Uddybning (explanation)

Kernsætning
Inddragelse af fagbegreber
Anvendelse af forbinderord
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7: LSO om dokumentar

Dokumentarfilm skildrer virkelige mennesker og begivenheder og tilhører dermed non-fiktion. Som seere indgår vi en kontrakt med værket, hvor vi forventer at blive præsenteret for et stykke virkelighed. Samtidig er dokumentargenren en FORTÆLLING om virkeligheden, der skal interessere seeren og fastholde seerens opmærksomhed. Af den grund benytter dokumentargenren sig af fortællemæssige greb til at skildre virkeligheden. Vi skal arbejde med forskellige dokumentargenrer og deres brug af filmiske virkemidler. Vi kommer til at have fokus på graden af iscenesættelse i den enkelte film. En del af arbejdet består i at vurdere, om den enkelte film påvirker indholdet i for høj grad via sin iscenesættelse?
Arbejdet med dokumentarfilm er en del af klassens træningsopgave til SSO (LSO).

Tekster:
TV! TV! TV!: Den iscenesatte virkelighed,
https://ngyhf-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/suza0534_nghf_dk/IQCXcxjUPv-3S7DIjYAXSX_RATf7k_zaUtvhX3BIH4dZwLc?e=cPZtlo

Kalahariørkenens hemmelige alliancer: Hvor solen bager, afsnit 1, sæson 1, 00:00-09:14
https://www.dr.dk/drtv/se/kalaharioerkenens-hemmelige-alliancer_-hvor-solen-bager_419179

'Indefra' med Anders Agger: Sikringen, sæson 1, episode 3: 'Jeg rådner op'
https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger-_-sikringen_-jeg-raadner-op_501715

'Kandis for livet' (2021) af Jesper Dalgaard
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372629936/kandis-for-livet

Nøgleord/fagbegreber:
Dokumentarist eller tilrettelægger
Genrer: Den forklarende (eller dybdeborende), den observerende, den deltagende (eller performative), den dramatiserede, den poetiske, den refleksive
Graden af iscenesættelse (fra 'absolut virkelighed' til 'total iscenesættelse')
Autenticitetsmarkører vs. fiktionsmarkører
Beskæring
Perspektiv
Komposition
Farver
Metaforer og symboler
Kameraføring
Klipning
Lyd
Belysning
Argumentation: Påstand og belæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8: Idioter

I dette forløb om Holbergs 'Jeppe på bjerget' og oplysningstiden trækker vi tråde frem til Lars von Triers film  'Idioterne' under den fælles paraply 'karnevalisme'. Forløbet sigter mod at forstå de to tekster som karnevalistiske processer, der hver især sætter menneskets og samfundets rolle til debat.

Nøgleord/fagbegreber:

Oplysningstiden:
- oplysning
- rationalisme
- ytringsfrihed
- tolerance
- fornuft
- naturvidenskabelige gennembrud
- viden
- empiri
- tænkning
- ansvar for eget liv
- deisme (Gud har skabt verden, men det er op til menneskets fornuft selv at indrette verden)

Karnevalistiske kendetegn:
Latter (positiv, genfødende, men også hånende)
Lighed – sociale skel udviskes, alle er lige deltagere.
Frihed – en (tidsbegrænset) befrielse for den herskende samfundsorden: Verden vendes ’op-og-ned’, de forskellige klasser bytter roller*
Fokus på det kropslige (erotiske) og vulgære (= grotesk realisme)
Degradering (rolle-byt og sproglig degradering - brug af ’grimt’/nedsættende sprog)
Overdrivelse (overflod)
Ambivalens – jf. de modsatrettede karakteristika

Tekster:
'Jeppe på bjerget' af Ludvig Holberg:
- Første akt, scene 1, 2 & 3
- Anden akt, scene 2
- Tredje akt, scene 2 & 3
- Femte akt, scene 6

'Idioterne' (film) af Lars von Trier

Faglig læsning om Oplysningstiden:
Litteraturhistorien - på langs og på tværs:
Oplysningstiden, s. 79-82
'Hvad er oplysning'? af Immanuel Kant (forkortet)
Litteraturens veje: Rationalisme og empirisme
Brug litteraturhistorien: Intro til Holberg + 'Epistel 91'

Faglige mål fra læreplanen:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
– tekster fra oplysningstid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9: Nyheder

I forløbet fordyber vi os i nyhedsartikler (og ikke opinionsgenrerne). Hvilke kriterier ligger til grund for udvælgelsen af en nyhed? Hvordan er artiklen vinklet? Hvilke kilder inddrages? Som en del af forløbet kigger vi i dagens aviser for at observere og analysere de omtalte (redaktionelle) valg, herunder layoutets betydning for nyhedsformidlingen. Som en del af forløbet skriver eleverne deres egen nyhedsartikel.

Tekster:
Jakob Engel-Schmidt vil stoppe løgn og bedrag i medierne, Politiken
https://politiken.dk/kultur/medier/art10653335/Jakob-Engel-Schmidt-vil-stoppe-l%C3%B8gn-og-bedrag-i-medierne

Medieombudsmand skal gå efter influencere: Fire sager viser os måske hvorfor, DR Nyheder
https://www.dr.dk/nyheder/indland/medieombudsmand-skal-gaa-efter-influencere-fire-sager-viser-os-maaske-hvorfor

Pressenævnet: Retningslinjer for god presseskik
https://www.pressenaevnet.dk/retningslinjer-for-god-presseskik/

Avistyper:
Omnibusavis (for alle)
Tabloidavis (letfordøjelig udgave af nyhederne)
Nicheavis (et særligt/afgrænset (interesse)område)
Lokalavis

Nyhedsgenrer:
Nyhedsartikel
Baggrundsartikel
Reportage
Interview

(Opinionsgenrer - som er meningsjournalistik: leder, debatindlæg, kronik, klumme, anmeldelse, læserbrev)

Layout:
Rubrik
Manchet
Byline
Mellemrubrikker
Brødtekst
Pressebilleder
Billedtekst
Faktaboks

Nyhedskriterier:
Aktualitet
Væsentlighed
Identifikation
Konflikt
Sensation

Partskilde
Erfaringskilde
Ekspertkilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10: Romantikken

Forløbet fokuserer på periodens idealistiske og dualistiske livssyn, og hvordan dette kommer til udtryk i litteraturen. Vi vil arbejde med nyplatonisme, universalromantik og nationalromantik.

Tekster:
Schack Staffeldt: Indvielsen
H.C. Andersen: Klokken
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
N.F.S. Grundtvig: Nu falmer skoven trindt om land
Steen St. Blicher: Sig nærmer tiden



Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof:
– tekster fra romantik
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11: Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud (1870-1900) markerer en stor forandring i dansk litteratur, idet Georg Brandes med sin forelæsning ved Københavns Universitet i 1871 opfordrer de danske forfattere til at vende sig mod Romantikkens forskønnende metaforer og i stedet skrive om de problemer der er i samfundet blandt almindelige mennesker (fattige bønder på landet eller industriarbejdere i byerne). Han kræver, at forfatterne skal "sætte problemer under debat"! Med andre ord skal litteraturen være realistisk. Periodens forfattere er samtidig præget af et nyt syn på mennesket som vinder frem: Mennesket er et dyr styret af drifter, arv og miljø og ikke værdier, forestillinger og idéer (og religion).
I forløbet zoomer vi ind på særligt to af K'erne, nemlig køn og klasse og i mindre grad kirken.
Martin Andersen Nexøs tekst falder tidsmæssigt lidt senere end det moderne gennembruds datering, men kapitlet fra 'Ditte menneskebarn' passer tematisk til de tekster, vi i øvrigt har arbejdet med. Han tilhører de forfattere, vi kategoriserer under 'Det folkelige gennembrud'.

Tekster:
Hans og Trine af Henrik Pontoppidan
Irene Holm af Herman Bang
Et dukkehjem af Henrik Ibsen
Martin Andersen Nexø: 'Englene' (1920) (fra romanen 'Ditte menneskebarn'), https://tekstnet.dk/books/nexoe-ma_ditte-menneskebarn_4/005/


Faglig læsning:
Sædelighedsfejden (pdf)
Litteraturhistorien - på langs og på tværs: s. 127-132 + spørgsmål 1-11, s. 151.


Nøgleord:
Realisme
Impressionisme (plads til fortolkning via tomme pladser i teksten. Vid udbredelse af replikker/dialog)
De tre k'er: Kirke, køn og klasse
Georg Brandes: At sætte problemer under debat
Naturalisme: Arv og miljø (inspirereret af Charles Darwin)
Sædelighedsfejden:
- dobbeltmoral (mænd måtte have sex før ægteskabet, men kvinder måtte ikke)
- Georg Brandes er fortaler for kvinders seksuelle frigørelse og ret til skilsmisse
- Elisabeth Grundtvig (som repræsentant for kvinderne): Nej tak. Kvinder er anderledes følelsesmæssigt og kommer til at stå med graviditet og børn uden for ægteskabet.
- Handskemoralen: Begge køn skal være seksuelt afholdende før ægteskabet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12: Journalistik, medier og demokrati

Forløbet strækker sig over én dag med gæstelærere fra 'Constructive Institute' fra Aarhus.

Dagens arbejde er fortrinsvist produktivt og bygger fint ovenpå vores forløb om 'Nyheder'.

Program: Nørresundby Gymnasium & HF

Dato: Onsdag d. 11. marts 2026
Tidspunkt: 09.40-15.00 (evt. forberedelse på egen hånd 08.15-09.25)
Set-up: 6 klasser (ca. 160 elever) til oplæg + workshop
Vi skal bruge fællessal med lyd + billede til start og slut – og fem antal klasseværelser med billede + lyd i løbet af dagen. Vi kommer i alt fem journalister.

Forberedelse:
A) I skal på forhånd inddele eleverne i grupper af 4. Derudover skal I samlet inddele eleverne i fem lige store grupper/redaktioner á ca. 32 elever.
B) Hvis ledelsen (og andre ansatte) har mulighed for at stå til rådighed for elevernes spørgsmål kl. 12-14, kunne det være fint.
C) Eleverne skal have deres mobiltelefoner med på dagen.
Derudover:
1) Eleverne skal - inden vi kommer – i grupper finde på tre ting, de undrer sig over.
De kan lade sig inspirere af video 1; ”Sådan får du en god idé” her: https://padlet.com/constructiveinstitute/n-rresundby-gymnasium-hf-11-03-26-27jrs1d0agk0ta5a/wish/dMA1W89goXw1a4OV

2) Derefter skal de skrive deres grupper/navne og deres undre-historier op i denne padlet:
https://padlet.com/constructiveinstitute/nghf110326

3) De kan med fordel downloade det gratis redigeringsprogram www.CapCut.com

(Alle samlet)
09.40-10.30: Journalistik, medier og demokrati
Hvad er journalistik og medier, og hvad skal vi overhovedet bruge det til? Hvad bruger eleverne? Hvad betyder medierne i et demokrati, og hvad betyder det, at medierne er et filter mellem virkeligheden og folks opfattelse af virkeligheden?

(I klasseværelser)
10.45-11.30: Den journalistiske værktøjskasse
Eleverne bliver introduceret til de journalistiske værktøjer: Vinkel, research, kildehåndtering, fortællemodeller og virkemidler.

11.30-12.05: Journalistisk produktion
Eleverne går i gang med den journalistiske produktion og bliver løbende vejledt af en journalist/lærer undervejs.  

12.05-12.35: Frokost

12.35-14.00: Journalistisk produktion
Eleverne går i gang med den journalistiske produktion og bliver løbende vejledt af en journalist/lærer undervejs.  

14.00-14.35: Redaktionsmøde:
Eleverne præsenterer deres historier for de andre i deres redaktion og får konstruktiv feedback og efterkritik på, hvordan de kunne arbejde videre med historien. Vi udvælger 1-2 historier fra hver redaktion.

(Alle samlet)
14.40-15.00: Fælles opsamling
Præsentation af historier for hinanden.
Feedback, opsamling og refleksion.
Tak for i dag.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13: Hjertet er tungt af lykke

I dette forløb bevæger vi os ind i det 20. århundrede og modernismens blik på moderniteten.

Skriveøvelse om jeres tanker om "Århundredet". Stikord fra klassens tekster:
Modløshed, bekymring, angst over SoMe, AI og konflikter i verden.
Er der en plads til mig i verden? Bliver vi erstattet?
Det kommer rullende! Hvad vil århundredet mig?
Andreas Odbjerg:
Hvad skal verden med så'n én som mig?
Jeg skal nok få styr på det!

Tekster:
'Århundredet' af Emil Bønnelycke
'Bordelpige dræber ufødt' af Rudolph Broby-Johansen
'Nyhavn' af Tom Kristensen
'Paa Memphis Station' af Johannes V. Jensen
'Foraarets Horisont' af Morten Nielsen
'Paradisæblerne' af Martin A. Hansen
'Ringen' af Karen Blixen
'Hullet' af Peter Seeberg
'Hest på et glastag' og 'Svaner set gennem tårer' af Simon Grotrian
'En menneskelig lyd' og 'Et samfund kan være så stenet' af Inger Christensen

Realismens og modernismens formsprog:

Realisme:
Sproget er som et vinduesglas
Ofte (samfunds)kritisk indhold (at sætte problemer under debat)
Genkendeligt hverdagsmiljø med almindelige mennesker og begivenheder
Primært prosa
Eksempler: Et dukkehjem, Hans og Trine, Irene Holm, Barndommens gade


Modernisme:
Primært lyrik
Ofte ret abstrakt
Svært tilgængeligt (sprog)
Forvrænget version af tekstens indhold (sproget er IKKE gennemsigtigt)
En tristhed, sorg over det moderne og dermed en følelse af fremmedgjorthed
Litteraturen bruges til at bearbejde denne oplevelse
At vække læseren: Chokere og provokere
Eksempler: Århundredet, Bordelpige dræber ufødt, Nyhavn, Paa Memphis Station, Paradisæblerne, Ringen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 X: Hjælpemidler til eksamen

Nedenstående bøger, e-bøger og internetsider må anvendes til eksamen:

HUSK at downloade wordfilen med denne info! HUSK desuden at internetsiderne skal tilgås via de links, SWE har givet jer. I må IKKE google dem frem og heller ikke gå på Lectio for at finde dem, når prøven er i gang!

Fagbøger:
Litteraturhistorien på langs og på tværs

Internetsider brugt i undervisningen:
https://www.minlaering.dk/:
- God stil (fagbog, online)
- Danskgram (grammatikbog, online)
ordbogen.com (installér også som app på jeres computer)
ordnet.dk
dsn.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer