Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jakob Løvschall, Karen Margrethe Melchiorsen, Sine Torp Flarup
Hold 2024 nf/p (1p bi, 1p ge, 1p ke, 1p nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Din vandflaske (bi)
Titel 2 Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)
Titel 3 Din vandflaske (ke, ge, bi)
Titel 4 1. Demografi
Titel 5 2 Det gode liv (bi)
Titel 6 Stofmængdeberegninger (ke)
Titel 7 2. Geologi
Titel 8 3 Forplantning og nedarvning (bi)
Titel 9 Elektronparbinding og molekyler (ke)
Titel 10 3. Vand og menneske
Titel 11 4 Menneske og miljø (bi)
Titel 12 Menneske og miljø (ke)
Titel 13 5 Vin (bi)
Titel 14 Vin (ke)
Titel 15 6 Repetition & forberedelse til mundtlig eks(bi)
Titel 16 Vin (geo)
Titel 17 6 Repetition & forberedelse til mundtlig eks(bi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Din vandflaske (bi)

Fællesfagligt forløb.


BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevandskvalitet og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem.

Øvelser
1 Den levende drikkedunk
2 Osmoseforsøg /Saltkoncentrationer betydning for levende organismer

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- atomets opbygning, herunder:
- isotoper og gennemsnitsatommasse
- atomets elektronstruktur beskrevet ved skalmodellen
- grundstoffernes periodesystem, herunder hoved-/undergrupper og perioder
- metaller, halvmetaller, ikke-metaller og øvrige periodiciteter
- udvalgte eksempler på grundstoffer såvel eksperimentelt som teoretisk
- formelskrivning og -læsning
- reaktionsskemaet: regler for dets opskrivning og afstemning
- de fire tilstandsformer: fast form, væske, gas og opløst i vand
- lidt grundlæggende fysisk og kemisk beskrivelse af vand
- formelmasseberegning
- kemikaliemærkning
Kemiforsøg:
Demo: Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen - dannelse af vand
Journal 1: Små forsøg med grundstoffer
Materiale: Isis kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 12-17, 20-21, 24-25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Din vandflaske (ke, ge, bi)

Fællesfagligt forløb med fokus på metoder indenfor naturvidenskab. Introduktion til laboratoriearbejde, læsning af faglitteratur.
Et fællesfagligt forløb på 5-6 lektioner, som introducerer den naturvidenskabelige faggruppe indenfor områderne:
̶ naturvidenskab i elevernes hverdag
̶ sundhed og levevilkår
Arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, laboratoriearbejde med inddragelse af sikkerhed i laboratoriet.

Fællesfaglige mål:
Beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og kemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 1. Demografi

FORLØB: DEMOGRAFI
Fællesfagligt med biologi

Vi skal i dette forløb arbejde med demografi og befolkningsudvikling i I-lande og u-lande. Vi skal se på demografiske modeller og på statistisk materiale vedrørende den danske befolkning. Forløbet inddrager også  erhvervs¬udviklingen i Danmark og kobler denne til den demografiske transition og afsluttes med et blik på erhvervsstruktur og produktivitet i ulandene med særligt fokus på fødevareproduktion og befolkningsudvikling i Sahel.

Kernestof: Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden samt produktion og teknologi
Materiale:
• Sanden, Elisabeth m.fl. Alverdens Geografi, Geografforlaget, 1. udgave, 2009, side 83-87, 90-92, 100-103, 105-108, (16 sider)
Grosen, Anders, m.fl., NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, 2014, 104-109 (6 sider)
• TV-udsendelse: Viden om: befolkningstallet falder. 20 min. (3 sider)
• Internetsider:
o http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17956
o International Database (census.gov)


Enkeltfagligt geografiforløb, hvor der er arbejdet med:

Den demografiske transition og befolkningspyramider (i-lande og u-lande)
Primære- , sekundære- og tertiære erhverv. Ændringer i fordelingen mellem erhvervene og byernes udvikling.
Fourasties model.
Hvor og hvordan produceres fødevarerne? Forskellige dyrkningssystemer, teknologier og er det bæredygtigt?
Hvordan er fødevareforsyningen i i-lande og u-lande, og hvilke demografiske problemstillinger er der?
Den grønne revolution.



Kernestof:

− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
− befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Faglige mål, der har været i fokus:

̶- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale  processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.
         
ØVELSER:

- Befolkningspyramider og den demografiske transition
- Aldersbetinget fertilitet i Aalborg og Tønder Kommune
- Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 2 Det gode liv (bi)

Fællesfaglig forløb mellem geografi og biologi
BIOLOGI

Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi, og indledningsvis startes med en oversigt over organsystemerne i kroppen og deres funktion. Herefter fokuseres der på kost og sundhed, energiindhold og energifordeling og fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Herudover er hjertet og blodkredsløbet gennemgået.
Øvelser
3 Klassens sundhedstilstand/Sundhedstilstand
4 Spyt spalter stivelse (med amylaser fra Novoenzym i stedet for spyt)
5 Undersøgelse af blodtryk


Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Stofmængdeberegninger (ke)

I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- Mikro-/makroskopisk begrebsafklaring, herunder Avogadros konstant
- Masse m, molar masse M og stofmængde n
- Regnetrekantsammenhængen mellem m, n og M
- Beregninger/beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Ækvivalente mængder
Kemiforsøg:
Journal 2: Gæringsforsøg trin 1-3
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 19, 62-67
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 2. Geologi

ENKELTFAGLIGT FORLØB I GEOGRAFI

Hvorfor er Jordens undergrund dynamisk, og hvordan påvirker dette mennesket?

Vulkanisme og jordskælv inden for rammerne af den pladetektoniske model.
Selvvalgt vulkan belyses i rapportform og via fremlæggelse.
Denne fremlæggelse er en del af pensum til eksamen.
Har du styr på følgende:
Hvad er et jordskælv?
Hvad er hypocenter (fokus) og epicenter?
Hvad er forkastninger (horisontale / vertikale)?
Hvad er richterskalaen?
Hvad er en tsunami, hvordan udløses den, hvordan udformer den sig?
Hvordan Jordens indre er opbygget 1 (skorpe, kappe, kerne)?
Hvordan Jordens indre er opbygge 2 (litosfære, astenosfære, mesosfære, ydre kerne, indre kerne):
Hvem var Alfred Wegener (teorien om kontinentaldrift) og hvordan beviste han kontinentaldrift?
Kan du teorien om pladetektonik?
Hvad litosfæreplader er?
Hvad bjergrygge (oceanrygge) er?
Hvad forskellen er på en konstruktiv pladerand, destruktiv pladerand og bevarende pladerand er?
Forskellen på Oceanbund og kontinentskorpe?
Hvad en subduktionszone er og hvad der sker der?
Hvad får litosfærepladerne til at bevæge sig (konvektion)?
Hvad er en vulkan (vulkanisme)?
Magma?
Forskellen på en skjoldvulkan, keglevulkan, eksplosionsvulkan, dannelse, magmatype, udbrudsmønster?
Hot spot?
Hvor finder vi jordskælv og vulkaner (på kloden)?
Isostasiprincippet (ligevægt/uligevægt):
Hvad de forskellige bjergarter er? Magmatiske, sedimentære og metamorfe?
Det geologiske kredsløb?

PENSUM:

E-bogen, Naturgeografi - Vores verden: s. 179-199

GEOLOGI ØVELSER:
• En litosfæreplade knækker over
• Vulkantyper (google earth)
• Fremlæggelse af en vulkan i grupper
• Lokaliser et jordskælv (hjemmeside)


Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 3 Forplantning og nedarvning (bi)

BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning.
Forplantningsorganer hos mennesker er gennemgået samt overordnede kønshormoner, kønshormoner og kvindens menstruationscyklus. I relation til dette er positiv og negativ feedback også gennemgået. Desuden er der arbejdet med celledeling og fosterudvikling.
Der er arbejdet med nedarvning i relation til forplantning herunder også DNA og gener. Eleverne har lavet simple krydsningsskemaer og analyseret stamtavler med henblik på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med behandling af barnløshed og gentest.

Dokumentaren: "Har Malou det dødelige gen?

Øvelser:
6 Mikroskopi af ovarium
7 Mikroskopi af testikel  
8 Mitose i løg
9 Isolering af eget DNA
10 Klorofylmutanter i majs/byg  


Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- organsystemers opbygning og funktion
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Elektronparbinding og molekyler (ke)

I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- overblik over kemiske stofgrupper: molekyler, salte og legeringer
- eksempler på simple molekyler
- brug af elektronprikformler, elektronparbinding, ædelgasregel
- enkelt-, dobbelt- og tripelbinding
- molekylmodelbygning og strukturtegning med bindingsstreger
- elektronegativitet, polær og upolær binding, molekylformer
- carbonhydrider med fokus på alkaner og alkener
Kemiforsøg:
Journal 3: Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen
Journal 4: Fedt i chips (fællesforsøg)
Journal 5: Reaktioner for alkaner og alkener
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 30-35,  40-47, 50-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 3. Vand og menneske

Forløb 2: Vand og menneske

VAND OG MENNSKE del 1: Vejr og klima - ENKELTFAGLIGT I GEOGRAFI

I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Har jeg styr på forskellen mellem vejr og klima?
- Har jeg styr på hvad der er de styrende elementer for årstidsvariationer på jorden?
- Har jeg styr på hvordan temperatur, tryk og vinde påvirker hinanden?
- Har jeg styr på hvornår nedbør dannes? Herunder dugpunkt og luftens mætningskurve?
- Har jeg styr på de forskellige nedbørstyper?
- Kan jeg aflæse en hydrotermfigur?
- Har jeg styr på kyst- og fastlandsklima?
- kan jeg forklare forskellen på de forskellige klimazoner og plantebælter, samt hvor de findes?
- Kan jeg forklare drivhuseffekten og hvorfor der sker klimaforandringer, samt hvilken påvirkning det har på menneskets levevilkår?
- kan jeg komme ind på forskellige former for alternativ energi?


VAND OG MENNESKE DEL 2:  Vandmiljø  FÆLLESFAGLIGT MED BIOLOGI OG KEMI
- Kan jeg forklare vandets kredsløb? (både det korte, det lange, det længste)
- Kan jeg vandbalanceligningen og forklare de forskellige led deri?
- Kan jeg forklare grundvandsdannelse? Har jeg styr på hvilke forhold der har indflydelse på grundvandet?
- Har jeg styr på vandløb og hvad dets topografiske opland og vandskel er?
- Kan jeg forklare øvelsen om porerumfang? herunder formål, fremgangsmåde, resultater og begreberne porøsitet og permeabilitet. Og kan jeg sammenligne mine egne resultater med klassens gennemsnit
- Kan jeg forklare hvad der kan forurene grundvandet (fladeforurening og punktforurening).
For Kul:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kulrækken, dannelse af tørv, brunkul og stenkul
- Kan jeg forklare kulstofkredsløbet (det naturlige og det menneskepåvirkede)



PENSUM:
E-bogen, Naturgeografi - Vores verden:
s. 269-275 (vandets kredsløb)
s.  233-259 (Vejr og klima)
s. 286-293 (energi, kulstofkredsløbet og alternativ energi)
Kulstofkredsløbet: https://www.vucdigital.dk/geo_infografik/infogfx.html og https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0&t=92s
Olies dannelse: https://nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html
Kuls dannelse: pensum er siderne i øvelsen ”Kulrækken”

VEJR, KLIMA OG MENNESKE ØVELSER:
• Ved hvilken temperatur vil der falde nedbør over NGHF?
• Varmefyldeforsøg: Sand og vands opvarmning
• Kulrækken
• Grønlandspumpen
• Hvornår dannes der nedbør over NGHF?
• Porerumfang i forskellige jorde
• Olies dannelse og kulstofkredsløbet (hjemmeside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 4 Menneske og miljø (bi)


Fællesfagligt forløb.

BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i primærproducenters påvirkning af økosystemer. Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening. Vandet kredsløb og iltindhold er gennemgået med henblik på at illustrere vandets påvirkning på planter og dyr. Iltindhold og døgnsvinger er ligeledes gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbsundersøgelse (fauna index) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten.

Øvelser
11 Fotosyntese og respiration
12 Vandløbsundersøgelse  / Undersøgelse af forureningsgraden af et vandløb

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Menneske og miljø (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- enkeltatomig iondannelse (redoxreaktion) med brug af ædelgasregel
- øvrige iontyper: fleratomige ioner og ioner af undergruppegrundstoffer
- ionbinding og iongitre
- formelenhed og -skrivning, fældnings- og opløsningsreaktion
- undersøgelse og forklaring af vands særlige evne til at opløse salte
- omtale/diskussion af forskellige vandmiljøer og deres saltindhold
- undersøgelse af drikkevands indhold af "hårde" ioner ved titrering
- stofmængdekoncentration - definition og regning med c, n og V
Kemiforsøg:
Journal 6: Reaktion mellem kobber og dibrom
Journal 7: Vands hårdhed (fællesforsøg)
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 82-87, 90-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 5 Vin (bi)

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.

BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber for skoleårets tidligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion.


Øvelser
13 Forgæring og vinproduktion / Forgæring og vinfremstilling

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Vin (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- vinfremstillingsprocessen fra vindrue til færdig vin
- vinens kemi: alkoholer, phenoler/polyphenoler og syrer
- molekylmodelbygning af forskellige molekyler i vin
- kemiske/biologiske processer: fotosyntese, respiration, gæring, malolaktisk gæring
- syrer, baser og syre-basereaktioner
- lidt om pH-begreb, -beregninger og -bestemmelse kolorimetrisk
- skrivelektioner i forbindelse med afsluttende intern eksamensopgave
Kemiforsøg:
Journal 8: Totalt syreindhold i hvidvin
Journal 9: Kolorimetrisk måling af pH
Materiale:
Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime, 1. udgave: s. 32-52
Isis kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 106-109, 112-115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Vin (geo)

Vin:
Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser også på fremstillingsprocesserne ved vinproduktion og vinproducerende regioner. Hvad består vinen af? Her vil der være fokus på alkohol(er) og lidt om vinens phenoler og syrer. Vi prøver at forgære sukker og regne på teoretisk ethanoludbytte, samt se lidt på de redoxprocesser, som vin undergår ved henstand. Vi ser en udsendelse om De danske druer (3:6), hvor Sven Moesgaard besøgs nær Kolding og fortæller om vin og vinproduktion.
Et, blandt mange centrale spørgsmål, er hvordan klimaændringer vil påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.


Geografi:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kan jeg sige hvor er det muligt at dyrke vin? Herunder aflæsning af en hydrotermfigur, beregning af graddage, klimazonerne og definition af disse.
- Kan jeg forklare stigningsregn og føhn-vind?
- Kan jeg forklare albedoeffekten?
- Kan jeg forklare forsøget om albedo på vinmarker? Formål, teori og resultater
- Kan jeg forklare betydningen af solens inklination på vinmarker?
- Kan jeg forklare hvad klimazoner er?
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl i Priorat
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i Alsace
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i  Alderslyst Danmark

Eksamensøvelser:
- Graddage (sider 2)
- Albedo (sider 2) (EKSAMEN)
- Føhn (sider 1)

Materiale:
Naturgeografi -Vores Verden om klimazoner side 256-258
”Catalonsk kult: Fra hul i jorden til hot vindistrikt”, Politiken 12. november 2005, Af Jørgen Mønster Pedersen (4 sider)
” Danmark et klassisk vinland?”, Politiken 18. oktober 2009, Af Lars Ehrbahn (6 sider)
Nielsen, Ole m.fl., Bacchus – en temabog om vin, Systime, 1. udgave, 2. oplag, 2002, side 8-11, 14-16, 19-20 (8 sider)
Danske druer afsnit 3, DR1, 3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 6 Repetition & forberedelse til mundtlig eks(bi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer