Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jakob Løvschall, Karen Margrethe Melchiorsen, Marianne Grønborg Kragh
Hold 2024 nf/q (1q bi, 1q ge, 1q ke, 1q nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Din vandflaske (bi)
Titel 2 Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)
Titel 3 Min vandflaske (geo)
Titel 4 2 Det gode liv (bi)
Titel 5 Det gode liv (ge)
Titel 6 3 Forplantning og nedarvning (bi)
Titel 7 Stofmængdeberegninger (ke)
Titel 8 Elektronparbinding og molekyler (ke)
Titel 9 menneske og miljø (ge)
Titel 10 4 Menneske og miljø (bi)
Titel 11 Vulkaner
Titel 12 Menneske og miljø (ke)
Titel 13 vin (geo)
Titel 14 5 Vin (bi)
Titel 15 Vin (ke)
Titel 16 6 Repetition & forberedelse til mundtlig eks(bi)
Titel 17 repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Din vandflaske (bi)

Fællesfagligt forløb.


BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevandskvalitet og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem.

Øvelser
1 Den levende drikkedunk
2 Osmoseforsøg /Saltkoncentrationer betydning for levende organismer

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kemiens byggesten - og stoffet vand (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- atomets opbygning, herunder:
- isotoper og gennemsnitsatommasse
- atomets elektronstruktur beskrevet ved skalmodellen
- grundstoffernes periodesystem, herunder hoved-/undergrupper og perioder
- metaller, halvmetaller, ikke-metaller og øvrige periodiciteter
- udvalgte eksempler på grundstoffer såvel eksperimentelt som teoretisk
- formelskrivning og -læsning
- reaktionsskemaet: regler for dets opskrivning og afstemning
- de fire tilstandsformer: fast form, væske, gas og opløst i vand
- formelmasseberegning
- lidt om vands fysiske og kemiske egenskaber
Kemiforsøg:
Demo: Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen - dannelse af vand
Journal 1: Små forsøg med grundstoffer
Materiale: Isis kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 12-17, 20-21, 24-25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Min vandflaske (geo)

Forløbet "Min vandflaske" er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen. I geografi er der arbejdet med:

Vandets kredsløb

Hvor kommer drikkevandet fra?
Vi så en DR dokumentar om "Den rene vare" om vandet i flaskerne, som hovedsageligt kom fra Brande. Her havde vi fokus på landskabsdannelse, nedbør og jordtyper i området.

Hvor dannes der mest og bedst grundvand i Danmark, og hvorfor forholder det sig sådan? I denne forbindelse er øvelsen "Porerumfang" lavet.

Hvilken indvirkning har flaskevand på miljøet?

Afsluttende er der arbejdet med, hvilke trusler der er mod vores drikkevand/vand med særlig fokus på nitrat i drikkevandet, hvor øvelsen "Tjek dit drikkevand" er lavet.

Kernestof:
- vandressourcer
− Jordens og landskabernes processer
− natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 2 Det gode liv (bi)

Fællesfaglig forløb mellem geografi og biologi
BIOLOGI

Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi, og indledningsvis startes med en oversigt over organsystemerne i kroppen og deres funktion. Herefter fokuseres der på kost og sundhed, energiindhold og energifordeling og fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Herudover er hjertet og blodkredsløbet gennemgået.
Øvelser
3 Klassens sundhedstilstand/Sundhedstilstand
4 Spyt spalter stivelse (med amylaser fra Novoenzym i stedet for spyt)
5 Undersøgelse af blodtryk


Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det gode liv (ge)

I dette fælles faglige forløb om det gode liv har vi geografi arbejdet med
følgende fokuspunkter:
Temperatur og årstidsvariationer
Albedo og øvelse
Kystklima og fastlandsklima (inklusiv et forsøg om varmefylde)
Hydrotermfigurer
Luftens mætningskurve og dugpunktstemperatur
Nedbør
Tryk og dannelse af vinde
drivhuseffekten
klimaforandringer og vejret for Danmark i 2050
Vi har kigget på befolkningsudvikling og prognoser, hvor vi har kigget klimaet og klimaforandringers påvirkning på fødevareforsyningen og landbruget i fremtiden.

Faglige mål:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
̶- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 3 Forplantning og nedarvning (bi)

BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning.
Forplantningsorganer hos mennesker er gennemgået samt overordnede kønshormoner, kønshormoner og kvindens menstruationscyklus. I relation til dette er positiv og negativ feedback også gennemgået. Desuden er der arbejdet med celledeling og fosterudvikling.
Der er arbejdet med nedarvning i relation til forplantning herunder også DNA og gener. Eleverne har lavet simple krydsningsskemaer og analyseret stamtavler med henblik på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med behandling af barnløshed og gentest.


Dokumentaren: "Har Malou det dødelige gen?


Øvelser:
6 Mikroskopi af ovarium
7 Mikroskopi af testikel  
8 Mitose i løg
9 Isolering af eget DNA
10 Klorofylmutanter i majs/byg  


Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- organsystemers opbygning og funktion
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Stofmængdeberegninger (ke)

I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- Mikro-/makroskopisk begrebsafklaring, herunder Avogadros konstant
- Masse m, molar masse M og stofmængde n
- Regnetrekantsammenhængen mellem m, n og M
- Beregninger/beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Ækvivalente mængder
Kemiforsøg:
Journal 2: Gæringsforsøg trin 1-3
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 19, 62-67
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Elektronparbinding og molekyler (ke)

I dette særfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- overblik over kemiske stofgrupper: molekyler, salte og legeringer
- eksempler på simple molekyler
- brug af elektronprikformler, elektronparbinding, ædelgasregel
- enkelt-, dobbelt- og tripelbinding
- molekylmodelbygning og strukturtegning med bindingsstreger
- elektronegativitet, polær og upolær binding, molekylformer
- carbonhydrider med fokus på alkaner og alkener
Kemiforsøg:
Journal 3: Påvisning af forbrændingsreaktioner i kroppen
Journal 4: Fedt i chips (fællesforsøg)
Journal 5: Reaktioner for alkaner og alkener
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 30-35,  40-47, 50-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 menneske og miljø (ge)


I dette forløb er der arbejdet med kulstof og kulstoffets kredsløb.

Vi har arbejdet med oliedannelse og lavet øvelsen "oliens migration", samt kulstofkredsløbet og dennes ubalance.
Vi har arbejdet med bæredygtighed, hvor vi har undersøgt eget økologiske fodaftryk og sammenlignet med den gennemsnitlige dansker. Vi har arbejdet med, hvad man som person kan gøre for at udlede mindre og dermed få et lavere klimaaftryk.  
Her har vi lavet øvelsen og aflevering "Bæredygtighed og økologisk fodaftryk" Vi har koblet øvelsen til kulstoffets kredsløb og klimaet.
Til sidst i forløbet har vi arbejdet med bæredygtige energiressourcer, som en del af løsningen til ubalancen i Jordens kredsløb. Her lavede vi øvelsen "Min bæredygtige hverdag", hvor eleverne bl.a. undersøger elproduktionen og elforbrug fra https://energinet.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 4 Menneske og miljø (bi)


Fællesfagligt forløb.

BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i primærproducenters påvirkning af økosystemer. Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening. Vandet kredsløb og iltindhold er gennemgået med henblik på at illustrere vandets påvirkning på planter og dyr. Iltindhold og døgnsvinger er ligeledes gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbsundersøgelse (fauna index) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten.

Øvelser
11 Fotosyntese og respiration
12 Vandløbsundersøgelse  / Undersøgelse af forureningsgraden af et vandløb

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Vulkaner

Enkeltfagligt geografiforløb
Vi har arbejdet med Jordens opbygning, pladetektonik og vulkaner. Vi har lavet øvelsen "sammenhæng mellem pladegrænse og vulkaner"
Vi har kigget på, hvordan magmaens indhold giver forskellige udseende til vulkanerne og udbrud. Her har vi arbejdet med "Højdeprofiler i Google Earth over 4 udvalgte vulkaner"
Vi har undersøgt, hvorfor man bosætter sig ved vulkaner og hvorfor jorden ved vulkanerne er frugtbar. Til sidst arbejdede vi med om, man kan forudsige, hvornår næste vulkanudbrud vil ske. I forløbet er der afslutningsvist lavet en aflevering om "Vin og vulkaner", som optakt til det afsluttende forløb om vin.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Menneske og miljø (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- enkeltatomig iondannelse (redoxreaktion) med brug af ædelgasregel
- øvrige iontyper: fleratomige ioner og ioner af undergruppegrundstoffer
- ionbinding og iongitre
- formelenhed og -skrivning, fældnings- og opløsningsreaktion
- undersøgelse og forklaring af vands særlige evne til at opløse salte
- omtale/diskussion af forskellige vandmiljøer og deres saltindhold
- undersøgelse af drikkevands indhold af "hårde" ioner ved titrering
- stofmængdekoncentration - definition og regning med c, n og V
Kemiforsøg:
Journal 6: Reaktion mellem kobber og dibrom
Journal 7: Vands hårdhed (fællesforsøg)
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 82-87, 90-93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 vin (geo)

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.

Her vil der være fokus på vin - set i relation til klimaforandringer. Vi vil se nærmere på de naturlige betingelser for vinavl, herunder Vahls klimaklassifikationssystem, terræn og jordbund. Vi kigger bl.a. på fotosyntese og respiration, vinplanten, vindyrkning, abiotiske og biotiske faktorer, sygdomme, skadedyr samt beskæringsmetoder.
Vi ser også på fremstillingsprocesserne ved vinproduktion og vinproducerende regioner. Hvad består vinen af? Her vil der være fokus på alkohol(er) og lidt om vinens phenoler og syrer. Vi prøver at forgære sukker og regne på teoretisk ethanoludbytte, samt se lidt på de redoxprocesser, som vin undergår ved henstand. Vi ser en udsendelse om vinproduktion og klimaforandringer, for hvordan vil disse påvirke muligheden for at producere vin i fremtiden? – både i Danmark og i udlandet.

Geografi:
I geografi har vi arbejdet med følgende emner. Du skal overveje om du har styr på disse punkter herunder:
- Kan jeg sige hvor er det muligt at dyrke vin? Herunder aflæsning af en hydrotermfigur, beregning af graddage, klimazonerne og definition af disse.
- Kan jeg forklare stigningsregn og føhn-vind?
- Kan jeg forklare albedoeffekten?
- Kan jeg forklare forsøget om albedo på vinmarker? Formål, teori og resultater
- Kan jeg forklare betydningen af solens solhøjde på vinmarker?
- Kan jeg forklare hvad klimazoner er?
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl i Priorat
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i Alsace
- Kan jeg forklare og skitsere vinavl  i  Danmark

Eksamensøvelser:
- Graddage (sider 2)
- Albedoforsøg 1 skrående vinmarker (sider 2)
- Albedoforsøg 2 indstråling/refleksion
- Føhn (sider 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 5 Vin (bi)

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil.

BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber for skoleårets tidligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion.


Øvelser
13 Forgæring og vinproduktion / Forgæring og vinfremstilling

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Vin (ke)

I dette kombinerede sær- og fællesfaglige kemiforløb arbejdes der med:
- vinfremstillingsprocessen fra vindrue til færdig vin
- vinens kemi: alkoholer, phenoler/polyphenoler og syrer
- molekylmodelbygning af forskellige molekyler i vin
- kemiske/biologiske processer: fotosyntese, respiration, gæring, malolaktisk gæring
- syrer, baser og syre-basereaktioner
- lidt om pH-begreb, -beregninger og -bestemmelse kolorimetrisk
- skrivelektioner i forbindelse med afsluttende intern eksamensopgave
Kemiforsøg:
Journal 8: Totalt syreindhold i hvidvin
Journal 9: Kolorimetrisk måling af pH
Materiale:
Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime, 1. udgave: s. 32-52
Isis kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 106-109, 112-115
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 6 Repetition & forberedelse til mundtlig eks(bi)

Projektarbejde til fællesfaglig eksamen, repetition og forberedelse til mundtlig eksamen i biologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer