Holdet 2024 nf/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karina C. K. Petersen, Marianne Grønborg Kragh, Silas Mølgaard Svarrer
Hold 2024 nf/n (2n bi, 2n ge, 2n ke, 2n nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Min vandflaske (ke)
Titel 2 Min vandflaske (bio)
Titel 3 Min vandflaske (geo)
Titel 4 Det gode liv: Kost og motion (bio)
Titel 5 Forplantning og nedarvning (bio)
Titel 6 Det gode liv (ge)
Titel 7 Det gode liv: Kost og kostanalyser  (ke)
Titel 8 Havet (ge)
Titel 9 Havet (bio)
Titel 10 Havet (ke)
Titel 11 Vin (bio)
Titel 12 repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Min vandflaske (ke)

Din vandflaske er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen.

I kemi vil vi have fokus på vandmolekylet i din vandflaske og dets opbygning og funktion, vi vil se på vandmolekylet og dets egenskaber på mikro-, makro- og symbolniveau.

Det anbefales at vi drikker 2 L vand om dagen. Vand er ikke levende men af afgørende betydning for liv. Dette skyldes vandets fysiske og kemiske egenskaber. Vand indgår i en lang række livsvigtige kemiske reaktioner i din krop, men også hos andre levende organismer. Vand er et fantastisk opløsningsmiddel og vand kan skifte tilstandsform og indgår i et vigtigt kredsløb på Jorden.

Eleverne skal kunne:
- beskrive enkel problemstilling af fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra kemi
- gennemføre empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter
- udtrykke sig mundtligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge en problemstilling, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Kernestoffet er udvalgte områder inden for:

1) Grundstoffernes periodesystem
- hovedgrupper og de 3 første perioder
- opbygningen af atomet (skalmodellen og elementarpartikler)

2)     Kemiske reaktionsskemaer
- Opskrivning og afstemning af kemiske reaktionsskemaer

3) Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- elektronparbindinger (polære og upolære bindinger)
- polaritet og blandbarhed/opløselighed (”lige børn leger bedst”)
- tilstandsformer (intermolekylære bindinger)

4) Uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- kemiske formler: antal atomer og grundstofsymboler (molekyleformler)
- ædelgasreglen (fokus på parrede/uparrede elektroner, elektronprikformler og strukturformler)

Eksamensøvelser:
- Reaktionen mellem dihydrogen og dioxygen
- Blandbarhed og opløselighed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Min vandflaske (bio)

Fællesfagligt forløb.

I geografidelen af forløbet arbejdes med:
- vandets kredsløb med fokus på dannelsen af grundvand/drikkevand
- fra grundvand til drikkevand
- kort om trusler mod grundvand/drikkevand

BIOLOGI
I forløbet er der arbejdet med drikkevandskvalitet og levende organismer. Der her været fokus på eukaryote og prokaryote organismer og forskellen herimellem.

Øvelse: Den levende drikkedunk

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer

I kemidelen af forløbet er der arbejdet med:
- vands dannelse ved kemisk reaktion og opskrivning af reaktionsskemaet
- beskrivelse af vandmolekylet, vands tilstandsformer og tilstandsovergange
- kemiske forbindelsers formler og formellæsning
Kemiforsøg:
- Journaløvelse 1: Tilstandsovergange
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Min vandflaske (geo)

Forløbet "Min vandflaske" er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen. I geografi er der arbejdet med:

Vandets kredsløb

Hvor kommer drikkevandet fra?
Vi så en DR dokumentar om "Den rene vare" om vandet i flaskerne, som hovedsageligt kom fra Brande. Her havde vi fokus på landskabsdannelse, nedbør og jordtyper i området.

Hvor dannes der mest og bedst grundvand i Danmark, og hvorfor forholder det sig sådan? I denne forbindelse er øvelsen "Porerumfang" og "tjek dit drikkevand"  lavet.

Hvilken indvirkning har flaskevand på miljøet? hvilke trusler der er mod vores drikkevand/vand?
I løbet af forløbet er studieturen til Malaga i Spanien koblet på. Særligt i forbindelse med vand som en sparsom ressource andre steder i verdenen og trusler mod deres vandforsyning.

Dernæst tog vi et lokalt eksempel om Halkær å. Vi arbejdede med flodens morfologi og lavede en øvelse om "Rindende vand" og øvelsen " ny Google Earth Halkær øvelse" er lavet. I denne øvelse arbejdes der med landskabsdannelse i området omkring Halkær, så der opnås en forståelse af, hvilke processer, der har skabt området. Dette forløb hænger sammen med en ekskursion til foråret.


Kernestof:
- vandressourcer
− Jordens og landskabernes processer
− natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det gode liv: Kost og motion (bio)

Det gode liv er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen, men med et særfagligt fokus på kost.

BIOLOGI

Forløbet behandler dele af menneskets fysiologi, og indledningsvis startes med en oversigt over organsystemerne i kroppen og deres funktion. Herefter fokuseres der på fordøjelsessystemet, der gennemgås sammen med kostens indhold. I denne del inddrages proteiners, kulhydraternes og fedtstoffernes overordnede opbygning og biologiske betydning. Optagelse af glukose og dennes indvirkning på blodsukkeret gennemgåes i relation til diabetes. Her udover er hjertet og blodkredsløbet gennemgået og der er arbejdet med effekten af motion.

Eksamensøvelser
- Sundhedstilstand NF
- Spyt spalter stivelse
- Blodtryk

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spyt spalter stivelse 24-10-2024
prøveevaluering - det gode liv (bio) 13-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forplantning og nedarvning (bio)

BIOLOGI
Forløbet omhandler forplantning og nedarvning og der tages udgangspunkt i forskellige forplantningsstrategier hos forskellige dyrearter. Herigennem behandles forskellige strategier for tiltrækning samt formering, herunder kønnet og ukønnet formering, samt dets effekt på udviklingen hos en art. Forplantningsorganer hos mennesker er gennemgået samt overordnede kønshormoner, kønshormoner og kvindens menstruationscyklus. I relation til dette er positiv og negativ feedback også gennemgået.
Der er arbejdet med nedarvning  i relation til forplantning herunder også DNA, gener og mutationer. Eleverne har lavet simple krydsningmatrixer og analyseret stamtavler mhb på at identificere arvelige sygdomme. Som et eksempel på bioteknologiske test er der arbejdet overordnet med behandling af barnløshed og gentest.

Øvelser:
Mitose i løg

Faglige mål (biologi)
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)
- genetik og DNA’s rolle
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det gode liv (ge)

I dette fælles faglige forløb om det gode liv har vi geografi arbejdet med
følgende fokuspunkter:
Temperatur og årstidsvariationer
Albedo
Kystklima og fastlandsklima (inklusiv et forsøg om varmefylde)
Hydrotermfigurer
Luftens mætningskurve og dugpunktstemperatur
Nedbør
Tryk og dannelse af vinde
drivhuseffekten
klimaforandringer og vejret for Danmark i 2050

Vi har arbejdet med bæredygtighed, hvor vi har undersøgt eget økologiske fodaftryk og sammenlignet med den gennemsnitlige dansker. Vi har haft tre lektioner, hvor vi lavede mad sammen med kemi og biologi. Her blev alt mad vejet og noteret ned i skema for efterfølgende at kunne beregne energifordeling og klimaaftryk på fødevarer og kobling til klima.

Vi har arbejdet med demografibegreber, som
fødselsrate, dødsrate  og befolkningsvækst
de fem faser og den danske demografiske transition
barn pr. kvinde og børnedødelighed

Vi har arbejdet med at den voksende verdens befolkning presser vores jords økosystemer


Faglige mål:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
̶- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det gode liv: Kost og kostanalyser (ke)

Det gode liv er et fællesfagligt forløb, hvor biologi, kemi og geografi arbejder sammen, men med et særfagligt fokus på kost.

Chips er lavet af kartoffelspåner, og indeholder en stor del kulhydrat (stivelse), fedtstof og krydderier, herunder mest salt. Stofferne har en afgørende betydning for kroppens funktion. Kulhydrater og fedt tilhøre de biologiske makronæringsstoffer, som I skal bruge forholdsvis meget af, mens salt og mineraler er mikronæringsstoffer, som I skal bruge langt mindre af. Det er vigtigt at indtage de rette mængder, da det ellers kan have en uheldig indvirkning på jeres sundhed og helbred.
I dette forløb skal du prøve at bestemme indholdet af fedt og salt i chips ved forskellige fødevareanalyser.

1) Kan fedtindholdet i chips bestemmes ved at adskille fedtstoffet fra de andre stoffer i chipsene med et velegnet opløsningsmiddel (ekstrahere) og lave en vejeanalyse?

2) Kan saltindholdet i chips bestemmes ved at adskille saltet fra de andre stoffer med et velegnet opløsningsmiddel efterfulgt af en titreringsanalyse?

3) Hvordan kan chips' ernæringsmæssige værdi undersøges ved en kostanalyse?

Eleverne skal kunne:
- beskrive en enkel problemstilling af fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra kemi, biologi og matematik
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra kemi, biologi og matematik
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Kernestoffet er udvalgte områder inden for:
1) kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed/opløselighed
- ionbinding, elektronparbinding og intermolekylærebindinger
- homogene og heterogene blandinger og opløsninger
- vandigopløsning (tungt og let opløselig)
- polaritet (polære og upolære grupper)

2) uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, egenskaber og anvendelse
- valenselektroner og strukturformler
- ionforbindelser, iongitter og iondannelse (ædelgasreglen)
- opskrivning af formelenheder

3) kemiske reaktioner
- opskrivning og afstemning af kemiske reaktionsskemaer
- fældningsreaktioner og Mohrtitrering
- opløsningsreaktioner

Eksamensøvelser:
- Fedt i chips ekstraktion og vejeanalyse
- Saltes opløselighed i vand – fældningsreaktioner (HF)
- Fremstilling af en opløsning
- Salt i chips ekstraktion og titreringsanalyse
- Maddagbog og kostanalyse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Havet (ge)

I dette forløb er der arbejdet med kulstof og havet som klimabuffer
Vi har arbejdet med oliedannelse og oliens migration, samt kulstofkredsløbet og dennes ubalance. I den forbindelse har vi lavet forsøg med den termohaline cirkulation og dennes påvirkning på klimaet ved kysterne der grænser op til nordatlantiske hav og dermed også virker, som en god udveksler af kulstof med sfærerne.
Vi har arbejdet med bæredygtige energiressourcer, som en del af løsningen til ubalancen i Jordens kredsløb.
Vi afsluttede forløbet evalueringsopgave, som handlede om havet med fokus på kulstofkredsløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Havet (bio)

Fællesfagligt forløb.

BIOLOGI
Forløbet har taget udgangspunkt i primærproducenters påvirkning af økosystemer. Eleverne har arbejdet med søen og vandløb som økosystem og hvordan disse påvirkes af næringsstoffer og forurening. Vandet kredsløb og iltindhold er gennemgået med henblik på at illustrere vandets påvirkning på planter og dyr. Iltindhold og døgnsvinger er ligeledes gennemgået og der er bl.a. lavet vandløbundersøgelse (fauna index) for at give eleverne kendskab til iltens betydning for biodiversiteten. Herudover er der arbejdet fødevareproduktion i en økologisk kontekst. Herigennem har eleverne arbejdet med landbrugets effekt på den omkringliggende natur.

Eksamensøvelser
- Fotosyntese og respiration
- Vandløbsundersøgelse

Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Kernestof (biologi)
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Havet (ke)

Dette er et fællesfagligt forløb i geografi, biologi og kemi. Forløbet er grundlag for evlueringsopgaven til den interneprøve.

Vort højteknologiske samfund anvender store mængder fossilebrændsler, såsom kul og olie til fremstilling af forskellige produkter f.eks. plast, men også i særdeleshed til produktion af energi. Målet med dette forløb er at give jer indsigt i hvordan anvendelse af fossilebrændsler påvirker havet. I skal opnå viden om, hvordan olie påvirker mennesker og havmiljø på godt og ondt. I bliver herved i stand til at forholde jer reflekterende og ansvarligt til problemstillingen om hvorvidt anvendelse af fossile brændsler er nødvendig for at sikre teknologisk udvikling og til de mange miljøproblemer denne anvendelse medfører.

Eleverne skal kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes

Kernestoffet er:
1) organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- alkaners kemiske opbygning og navngivning
- molekyleformler og strukturformler
- definition på syre og base
- definition på pH

2) kemiske reaktioner, herunder simple redox-reaktioner
- fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
- syre-basereaktioner

Eksamensøvelser:
- Forbrænding af forsekllige typer brændsler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Vin (bio)

Fællesfagligt forløb.

Vi tager udgangspunkt i vin generelt, hvor alle tre fag kommer i spil. Forløbet begynder med en ekskursion til Alderslyst Vingaard.  http://www.alderslystvingaard.dk/

Faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i
laboratoriet og i felten
̶- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
̶- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
̶- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
̶- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Kernestof i geografi:
- vejrforhold, klima, klimaændringer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

I geografi er der arbejdet med:
- Vahls klimainddeling i forhold til vindyrkning
- Beregning af graddage ud fra hydrotermfigurer
- Fordele ved skrånende vinmarker og orientering af vinmarken
- Albedo og vinavl
- Fønvind og vinavl
- Hvor i verden foregår der vinavl? Hvor tillader klimaet, at der kan foregå vinavl?
- Hvordan påvirker globalopvarmning den geografiske placering af vinområder?

Øvelser geografi:
- Øvelse om graddage
- Øvelser om vinavl (fem små øvelser samlet i et kompendie)


BIOLOGI
Forløbet "vin" forsøger at samle viden og begreber for skoleårets tideligere forløb. I dette forløb arbejdes der med økologi gennem vinavl, hvor der inddrages biotiske og abiotiske forhold som har betydning for vinproduktionen. Herunder får eleverne kendskab til forskellige skadedyr, klima og geografiske forhold. Gærcellers funktion behandles gennem elevernes egen vinproduktion. DNA'ets rolle og betydning for tilpasning og udvikling af nye vinsorter er behandlet på et overordnet plan.
Eleverne har været på ekskursion til lokal vinbonde.

Eksamensøvelser
- Gæring og temperatur


Faglige mål (biologi)
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof (biologi)

- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- genetik og DNA’s rolle
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

I kemidelen af forløbet er der arbejdet med:
- vinfremstillingsprocessen fra vindrue til færdig vin med fokus på hvidvin
- vinens kemi: alkoholer, phenoler/polyphenoler og flygtige/ikke-flygtige syrer
- Kemiske processer: respiration, gæring, malolaktisk gæring, oxidation
- syrer, baser og syre-basereaktioner, dannelse af oxonium- og hydroxidion
- stofmængdekoncentration, pH og surhedsgrad: sur, neutral og basisk opl.
- syre-basetitrering
Kemiforsøg:
Journal 9: Gæringsforsøg trin 1-2
Journal 10: Gæringsforsøg trin 3: Praktisk ethanolbestemmelse
Journal 11: Gæringsforsøg trin 4: Destillation (demo)
Journal 12: Totalt syreindhold i hvidvin (fællesforsøg)
Materiale: Isis Kemi C, Kim Bruun m.fl., Systime, 3. udgave: s. 92-93, 106-108, 112-115, 118-119. Bacchus, Ole Frost Nielsen m.fl., Systime: s. 32-38, 42-52
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer