Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Roland Munch, Mikael Asbjørn Vesterlund, Peter Myhlendorph
Hold 2024 ks/p (1p hi, 1p ks, 1p re, 1p sa, 2p hi, 2p ks, 2p re, 2p sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oversigtsforløb: Danmarkshistorien (HI)
Titel 2 Det tredje rige (HI)
Titel 3 Ideologier og politisk deltagelse (sa)
Titel 4 Klar - Parat - Religion
Titel 5 Identitetsdannelse - trad. og mod. samf. (HI)
Titel 6 Kristendom
Titel 7 Det gode samfund (hi)
Titel 8 Det gode samfund: Velfærdsstaten (re)
Titel 9 Det gode samfund: Velfærdsstaten (sa)
Titel 10 Kulturmøder (sa)
Titel 11 Kulturmøder (re)
Titel 12 Kulturmøder - HISTORIE
Titel 13 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (sa)
Titel 14 Buddhisme og senmoderne religion
Titel 15 Folkedrabet i Rwanda (HI)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oversigtsforløb: Danmarkshistorien (HI)

Oversigtsforløb

Fokus:
Forløbet har til formål at give en generel forståelse for Danmarks historiske udvikling. Afsluttes med historieopgave i eksamensperioden.


Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
̶  dansk historie og identitet
̶  natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶  forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶  styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶  historiebrug.

Materialer:
Smitt, Thorkil et.al.: "Danmarkshistorisk oversigt", Systime, 2006
Grundbogen er læst i uddrag.

Supplerende
"Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922", Oprindelse Sørensen, Søren: De russisk-nordiske forhold i vikingetiden (1973), s. 68-76.
Claus Deleuran: "Illustreret Danmarkshistorie for folket - Vikingetiden og dens afslutning" [Uddrag]
"Legenden om Poppo"
Angrebet på Lindisfarne kloster, 793
"Hedeby Vikingernes hovedstad", Tidsskriftet "Historie", nr. 16., 2016
Maren Vest: "En ufaglært kvindes erindringer", 1932
"Burde vi boykotte vikingerne?", Politiken, 23/4-2023
"Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849"
Uddrag fra TV-serien "Vikings"
TV-serien "Historien om Danmark", 2017 fra Danmarks Radio - (set væsentlige afsnit i uddrag)
Spillet "Magtens Segl"

***

Til historieopgaven er benyttet følgende tekster:

Det moderne gennembrud 1870-90 | lex.dk – Danmarkshistorien
https://denstoredanske.lex.dk/det_moderne_gennembrud

"Klasseskel på landet"
https://danmarkshistorien.lex.dk/Klasseskel_på_landet

"Socialismens gennembrud"
https://danmarkshistorien.lex.dk/Socialismens_gennembrud

Aakjær, Jeppe: "Et karlekammer"
Christian Christensen om fattigdom i 1887
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
Carl Westergaard: Leder i Tyendebladet, 6. oktober 1907
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-westergaard-leder-i-tyendebladet-6-oktober-1907/

80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det tredje rige (HI)

Det 20. århundrede blev stærk præget af ideologiske kampe, og det gik helt galt. Ideologierne "kom til magten" ved den russiske revolution i 1917, og de blev først detroniseret ved den begivenhed, som kaldes ’Murens fald’.
Nazisme, kommunisme og fascisme var ideologier, som forførte folkemasserne. Utopiske totalplaner for samfundet endte som rædselsscenarier i virkeligheden. Og det regnes for en lære af det 20. århundrede, at ideologierne er forkerte og farlige. I dette forløb ser vi nærmere på nazismens fremvækst i Tyskland i 1930'erne

Faglige mål:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Kompendium og øvrigt materiale:
Uddrag fra  Peter Frederiksen: ”Det tredje rige – Fællesskab og forbrydelse”,  Systime, 1. udgave, 1999 samt
Rasmus Thestrup Østergaard: ”Tyskerne og nazismen”, Columbus, 1.udgave 2021

Desuden følgende kilder:
(28) "En tysk skolepiges syn på jøderne"
Kilde 193: "Darwins ideologi"
Tekst 10: "Kommunist eller nazist"
Tekst 18: "Hitler om ungdomsopdragelse", 1935
Hitler.Youth - dokumentar
"Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten", Benz, Wolfgang, ”Die Juden in Deutschland 1933-1945”, München 1996.
"Jojo Rabbit"
"Det er historieløst og ubegavet at lave en komedie om nazitiden uden at ville noget med den", Politiken, 15/1-2020

57
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og politisk deltagelse (sa)

Der har i forløbet været fokus på at få en grundlæggende forståelse for partier, ideoliger, demokrati og politisk deltagelse - primært Danmark og danske forhold.

Centralt kernestof / begreber er blandt andet:
- Ideologier: Konservatisme, socialisme, socialdemokratisme, liberalisme, socialliberalisme.
- Den endimensionelle venstre-højre skala
- Den todimensionelle vestre-højre skala
- Eastons model
- Styregformer, herunder demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Direkte demokrati
- Konkorrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Valg og vælgere
- Parlamentarisk styrekæde
- Medborgerskab og politisk deltagelse
- Magtbegreber (direkte, indirekte, strukturel og diskursiv magt)
- Politiske partier, herunder klassepartier og catch all-partier
- Lovgivningsprocessen
- Positiv og negativ parlamentarisme
- Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier

Faglige mål
-samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
-forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
-redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
-forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier̶
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestoffet er:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
-politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
-kvantitativ og kvalitativ metode.

Supplerende materiale:
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/et-politisk-emne-topper-foerste-gang-i-ny-maaling
- https://www.altinget.dk/artikel/socialdemokratiet-staar-med-en-blodtud-og-enorme-strategiske-problemer-efter-tab-til-hoejre-og-venstre
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/maend-stemmer-blaat-og-kvinder-stemmer-roedt-forskellen-vil-formentlig-kun-blive-stoerre
- https://www.altinget.dk/artikel/aarets-sidste-maaling-svm-fejrer-to-aars-foedselsdag-men-gaesterne-er-for-laengst-gaaet-hjem

Kernestof (tilføjelse):
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 3. udg (GRØN) (SA), Columbus 2017, 3. udg.: side 133-135
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klar - Parat - Religion

Introduktionsforløb til faget religion

1. lektion
Med udgangspunkt i elevernes forforståelse om faget fokuseres der på hvad det vil rumme på C-niveau.
Dette leder videre til hvad fænomenet religion er.

2. lektion
Denne lektion fokuserer på religion i det senmoderne samfund, herunder de religionsfaglige begreber:
Sekularisering, afsekularisering
Genfortryllelse
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Ikke-institutionaliseret religion
Polarisering
Medialisering
Religiøst engagement: Maksimaliseme/Minimalisme

3. lektion
Efter at have set på dels hvad faget kan bruges til, og dels hvordan man undersøger religion (indefra/udefra), arbejdes der med anvendelsen af de ovennævnte religionsfaglige begreber i forhold til en artikel om en danske kvindelig konvertitbuddhist.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitetsdannelse - trad. og mod. samf. (HI)

Historie - enkeltfagligt:

Vi ser hovedsageligt på de centrale træk centrale ved det traditionelle og det moderne samfund:
Traditionelle samfund er karakteriseret ved at være samfund, der i meget høj grad er styret af sædvaner og traditioner, der ikke bliver modsagt. Man lever af jorden – som landbrugere eller jægere og samlere. De fleste mennesker bor i små landsbyer, og man har relationer, der opleves som selvfølgeligt og følelsesmæssigt nære.
Det moderne samfunds kendetegn er folk der er beskæftigede i industrien, og hvor livet leves med en klar adskillelse mellem arbejde og fritid. Socialiseringen i de moderne industrisamfund adskiller sig fra socialiseringen i de traditionelle samfund på mange måder. Folk er mere mobile, og tiden opfattes helt anderledes.
Der er faste rammer for arbejde og fritid, og de selvfølgeligheder, der i de traditionelle samfund holdt slægten og familien sammen, er under nedbrydning.

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶   reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶   diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestoffet er:
̶   dansk historie og identitet
̶   natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶   forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶   historiefaglige metoder
̶   historiebrug.


Kompendium - "Et samfund i opbrud (1850-1950)"
fra Anne Løkke et. al. "Familieliv i Danmark", s28-55, Systime, 1997

Supplerende:

Dengang vi var bønder: Andelsbønder, 1880-1905 (Afsnit 4) & Husmænd, 1880-1930 (Afsnit 5)
tekst 10. Søn af en fæstebonde (1837-1845)
tekst 51. Leveregler fra mor til datter (1910)
tekst 41 "En herskabslejlighed"
MATADOR - 07:24. "Fødselsdagen"
En arbejders liv (1915)

41
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i den gammeltestamentlige skabelse, syndefald og pagt.
Herefter fokuseres der på synet på Jesus som Kristus og den kristne etik.
Luthers teologi og brud med den katolske kirke analyseres
Desuden arbejdes der med højmessen og vielsen som centrale elementer af den kristne praksis.

- Skabelse og syndefald
1. Verdens skabelse (1. Mos 1-2,25)
2. Syndefaldet (1. Mos 3,1-3,24)

-  Pagt og lov
3. Omskærelsen (1 Mos 17,1-14)
4. Åbenbaringen på Sinaj (2 Mos 19,1-6; 20,1-17)
5. Loven om rene og urene dyr (3 Mos 11,1-8)

Kristologi
6. Jesu død og opstandelse (Mark 14,1-2; 14,10-16,20)
7. Adam og Kristus (Rom 5,12-18)

Kristen etik
8. Spørgsmålet om rent og urent (Mark 7,1-23)
9. Bjergprædiken (Matt 5, 21–30.38-48)
10. Det største bud i loven (Matt 22,34-40)
11. Næstekærlighedsbudet (3 Mos 19,17-18)
12. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37)
13. Johs. Nissen: Budskab og konsekvens
14. Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom
15. Aksplukningen på sabbatten og helbredelsen af manden med den visne hånd
16. Overholde af sabbatten
17. Lignelsen om den fortabte søn

Kirkehistorie. Luther og protestantismen
18. Martin Luther: Til den kristelige adel, i: Bilde, P. og J. Stenbæk: Tekster til
kristendommen i grundtræk, Århus 1987
19. Martin Luther: Fortale til Paulus´ brev til romerne, i: Sørensen, A: Om kristendommen

Kirken i dag
20. Højmesseordning for den danske folkekirke (uddrag)
21. Folkekirkens vielsesritual
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (hi)

I forløbet om "Det gode samfund" ser vi i historie især på velfærdsstatens udvikling gennem tiden.

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestof:
̶   dansk historie og identitet
̶   forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶   historiefaglige metoder

Materiale:
Kompendium: "Veje til velfærdsstaten"

"Emil fra Lønneberg" - (afsnit om Fattighuset)
"Robert gider ikke 'skod'-jobs", BT, 8/9-12
uddrag fra Hans Kirk "Daglejerne"
"ARBEJDSLØSHEDSKASSELOVEN 1907"
Jakob Knudsen: "Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden" (1908)
"Velfærd fra vugge til grav (1) - En god begyndelse", dr2, 21. november 2005 - fra vugge til grav
"Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget"
Poul Møller: ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften”, 1956
"Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen", mandag morgen , 26. april 2020
"Danske drømme, 01:10 - Tømmermænd 1972-1973", dokumentar, dr.dk
Socialdemokratiske valgplakater 1946, 1953, 1960



49
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Det gode samfund: Velfærdsstaten (re)

Forløbet tager udgangspunkt i hvad etik er og hvordan Etisk råd arbejder.
Herefter arbejdes der med pligt- og nytteetik for at kunne anvende dette i forhold til prioritering i sundhed.
Den anden del af forløbet tager fat i kristen etik og bygger derved videre på det enkeltfaglige kristendomsforløb. Her læses den barmhjertige samaritaner. Dette fungerer som afsæt for et fokus på velfærdsstatens relation til kristendommen.
Endelig ses den tyske film "Aus den nichts"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund: Velfærdsstaten (sa)

Fællesfagligt forløb (re, Hi og sa)

De samfundsfaglige dele af forløbet

I samfundsfag har der blandt andet været fokus på velfærdsstatens historke (i korte træk) og opbygning, forskelllige vælfærdsstatsmodeller, den danske velfærdsstats udfordringer samt konkurrencestatens indtog.

Centralt kernestof / fagbegreber er blandt andet følgende:
- Gensidig forsørgerpligt, forsikringsprincippet, retsprincippet, skønsprincippet.
- Progressivt skattesystem og omfordeling
- Velfærdsstatsmodeller (og ideologier)
- Hvem leverer velfærden: Stat, marked eller civilsamfundet?
- Klemmer på velfærdsstaten (velfærdsstatens udfordringer)
- Konkurrencestaten
- Øget individualisering
- Velfærdsstatens økonomi (det økonomiske kredsløb og økonomisk politik)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Supplerende materiale:
- Statistisk materiale fra Statistikbanken: "DST Analyse De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000 "
Fra: Statistikbanken.dk/OFF29
- Natali Braagaard: Udgifter til sundhed vil eksplodere frem mod 2060. Flere ældre med mange sygdomme lægger pres på sundhedsudgifterne. Men værst er udbuddet af nye behandlinger.
Fra: http://nyheder.tv2.dk/2016-01-28-udgifter-til-sundhed-vil-eksplodere-frem-mod-2060
- https://www.information.dk/indland/2024/04/doed-bededag-jagter-mette-frederiksen-zombie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder (sa)

Fællesfagligt forløb (re, Hi og sa)

De samfundsfaglige dele af forløbet

I samfundsfag har forløbet blandt handlet om kultur, integration, dansk politik og økonomi, kulturmøder og kultursammenstød.

Centralt kernestof / fagbegreber er blandet andet:
- Begrebet kultur
- Hofstede og kulturelle forskelle
- Stereotyper og stigmatisering
- Bourdieu (kapitaler og habitus)
- Økonomisk, politisk og social integration,
- Social kontrol, stigmatisering, anderkendelse
- Integrationsteorier (integration assimilation, segregation)
- flygtninge -og indvandrerpolitk (DF - Rad. V.)
- Majoritet og minoritet
- Karikaturkrise, globalisering og kulturmøder
- Socialkonstruktivisme
- Huntington og terrorisme (se powerpoint under 2. lektion mandag d. 15/9-25)
- Fjendebilleder "Os og dem"
- Økonomi og indvandring (udlændingeklemmen, det økonomiske kredsløb og økonomiske mål)


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestoffet er:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernestof:
Samfundsfag til HF (Sociologi). Pp. 97-123, 131-34

Supplerende materiale:
- Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor
Fra: https://www.mm.dk/artikel/danskernes-bekymring-for-indvandring-er-historisk-stor-m enfaerre-efterlyser-stramninger
- Statistisk materiale om tilslutning til normer og værdier.
Fra: https://regeringen.dk/media/4836/analyse-om-parallelsamfund-090218-final.pdf
- Mads Hørkilde,:“Hun er nedsat af regeringen selv til at bekæmpe negativ
social kontrol. Men hun raser over Socialdemokratiets nye linje: »Er det
sindelagskontrol, vi skal have?«”
Fra Berlingske 22/4 2024
- DR Dokumentar: Det splittede Danmark
- Dokumentar fra CFU: Terrorist ved et tilfælde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kulturmøder (re)

Fællesfagligt forløb

Religion: Der arbejdes med religionen Islam med henblik på dens trosforestillinger, praksis og forhold til samfundet.
Kulturmøder (flerfagligt, Hi, sa, re)

I religion arbejdes der med flg:
- Islams baggrund og historie, herunder splittelsen i sunni- og shiaislam.
- Trosdogmerne (trosforestillingerne)
- De 5 søjler.
- Sharia og traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme.
- Korte teksteksempler på forskellige muslimske grupperinger i Danmark (Kritiske muslimer og Hizb ut-Tahrir)
- Begrebet jihad og forskellige typer heraf.
- Tørklædet/kravet om tildækning + udsendelser om konvertitters valg af islam og tildækning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 Kulturmøder - HISTORIE

Historie:
I forløbet om "Kulturmødet" ser vi på hvordan forholdet mellem islam og kristendom har udspillet sig historisk, både i et bredere historisk perspektiv samt årsager til og konsekvenser af den øgede indvandring til det danske samfund i nyere tid.

Kernestoffet er:
̶   dansk historie og identitet
̶   natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶   globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶   historiefaglige metoder

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶   diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶   anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Materiale:
Kompendium fra:
Nikolajsen, Karsten: "Den ny indvandring", Systime, 2021

Kortfilmen "Grisen"
"Danskertest"
Ugens Gallup: Befolkningen og fremmedarbejderne, 1970
"Uddrag af interview med Ishøjs Borgmester, Per Madsen (S) i Berlingske Tidende, 1. august 1976.
Ib Garodkin, "Håndbog til dansk politik", 1981 - tre politiske partier om indvandring
"Dronningens nytårstale, 1984"
"Tale af Pia Kjærsgaard, DF årsmøde 1999"
"Uddrag af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens replik ved åbningsdebatten i Folketinget, 7. oktober 1999."
"Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport"
"Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark", Mandag Morgen, 21. oktober 2019
Dokumentar "Kampen om indvandringen" afsnit 5 & 6


68
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund (sa)

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Samfundsfag

Forløbet har  handlet om socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Centralt kernestof og begreber har blandt andet været følgende:
- socialiseirng, herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Sommerfuglemodellen
- Familietyper
- identitet herunder jeg, personlig, social og kollektiv identitet
- Frontstage og backstage
- Identitetsdannelse blandt unge, herunder fokus på unge og ensomhed, unge og influencere samt identitetsdannelse på nettet
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Giddens og det senmoderne samfund
- Sociale klasser, levevilkår, stratifikatoion, social arv
- Lighed og ulighed
- Absolut og relativ fattigdom
- Socioøkonomi
- Danskerne og ulighed i sundhed
- Børn og fattigdom i Danmark
- Børn og social arv i Danmark
- Normer og sociale roller (Mead)

Faglige mål

Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark

Forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

(Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger) PKL

Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof

- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale forskelle

Kernestof

Brøndum, Peter, Luk samfundet op 3.udgave, Columbus side  30-43, 53-62, 63-67
Thorndal, Morten, Sociologi ABC, Columbus,  side 183-186
Bundgaard, Marie Bruun m. fl. ”Samf c”, Systime side 55n-64
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Buddhisme og senmoderne religion

Enkeltfagligt forløb

Forløbets første del omhandler buddhismens oprindelse og den centrale tekst Buddhalegenden.
Herefter arbejdes der med det buddhistiske livssyn og læren, dharma.
Derefter fokuseres der på religionens historiske udvikling og forgrening i 3 hovedretninger, Theravada/Hinyana, Mahayana og Vayrayana/Tibetansk buddhisme.
Der arbejdes med buddhistisk praksis: Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme,
der arbejdes med konvertit- og etnisk buddhisme og
der arbejdes med hvad der kendetegner den tibetanske lama.

Forløbets anden del drejer sig om senmoderne religion.
Her vender vi tilbage til de begreber, de kendetegner det senmoderne (fra Klar-parat-start-forløbet).
Vi ser på et tilbud om at dyrke yoga i kirken og
arbejder med hvad der kendetegner danskernes religion ifølge en artikel fra 2021.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Folkedrabet i Rwanda (HI)

Forløb om folkedrabet i Rwanda på landets tutsi-befolkning, der brød ud den 6. april 1994. Da blev et fly med landets præsident, Juvenal Habyarimana, skudt ned. I 100 dage blev op mod 1 million mennesker dræbt. Ofrene var primært de personer i befolkningen, der fik et tutsi-stempel i deres identitetspapirer, dengang belgierne var koloniherrer i landet – eller disse personers efterkommere. Men også hutuer, der ønskede at hutuer og tutsier kunne leve fredeligt sammen i Rwanda, blev dræbt eller måtte flygte.

Faglige mål
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestoffet er:
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug

Kompendium fra:
"Folkedrabet i Rwanda", 2021, Frydenlund, Severin, Morten

Supplerende:
Tekst 3: Uddrag af leksikonartikel om Afrika
Tekst 16: Lad jer ikke invadere – Léon Mugeseras tale i Kabya (1992)
Tekst 21: Eric Eugène Murangwas vidnesbyrd (tutsi)
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Grønlands regeringschef beskylder Danmark for folkedrab: 'Min tålmodighed er sluppet op'
Tekst 26: Paul Rusesabagina erindrer en mislykket FN-evakuering af flygtninge fra Hotel des Mille Collines (2007)
Stanton: Folkedrab som stadier
Spillefilmen 'Hotel Rwanda'
Velkommen til dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka” | folkedrab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde