Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Hovgesen, Christoffer Fagerlund Mortensen, Ida Isabella Mikkelsen, Thomas Lind Danelund
Hold 2024 ks/q (1q hi, 1q ks, 1q re, 1q sa, 2q hi, 2q ks, 2q re, 2q sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Europæisk middelalder
Titel 4 Renæssancen og reformationen
Titel 5 Danmark i 1800-tallet
Titel 6 re: Kristendom
Titel 7 Ideologier, partier og politiske beslutninger SAMF
Titel 8 Første Verdenskrig
Titel 9 re: Det gode samfund (etik i velfærdsstaten)
Titel 10 Velfærdsstatens historie i Danmark
Titel 11 Det gode samfund SAMFUNDSFAG
Titel 12 re: Kulturmøde - Islam
Titel 13 Kulturmøder (HI)
Titel 14 Kulturmøder SAMF
Titel 15 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede (HI)
Titel 16 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund SAMF
Titel 17 re: Jødedom
Titel 18 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Romerriget

Forløbets indhold kredser om:

- Den territoriale ekspansion under den romerske republik
- Skiftet fra republik til kejserrige
- Styring af imperiet og kejsermagtens iscenesættelse
- Slaveri og underholdning
- Romerrigets fald

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Forlaget Columbus, 2019, p. 52-71, 74-85

Edward Gibbon: Det Romerske Riges forfald og undergang, https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerrigets-fald/det-romerske-riges-forfald-og-undergang-1781/

Film: Hvordan romerne ændrede verden, 2016, 51 min.
Film: Colosseum - Det Gamle Rom (1), 2011, 51 min.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Renæssancen og reformationen

Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Forlaget Columbus, 2019, p. 216-222, 224-225, 237-246

Ulrik Grubb et al.: Overblik - Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, 2005, p. 90-101

Fokus 2, p. 205-210

Film: Luther, 2003, 119 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark i 1800-tallet

Adriansen, Inge (et al.): Fokus 2 - Fra Oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007, p. 44-46

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie, Columbus, 2019, p. 29, 31

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, p. 139-140

Rasmussen, Martin Cleemann (et al.): Danmarkshistorie, Lindhardt & Ringhof, 2014, p. 155-162, 167-170, 180-193, 199-200, 202-210

Kilder:
Freden i Kiel (fra: Rasmussen, Martin Cleemann (et al.): Danmarkshistorie, Lindhardt & Ringhof, 2014, p. 177)

Overby, U.P.: Socialisternes march

Pio, Louis: Maalet er fuldt, https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/2402140_kilde-1-2.pdf

Film:
Historien om Danmark (7): Enevælde og oplysningstid
Historien om Danmark (8): Grundloven, folket og magten

Fokus:
Forløbet begynder allerede med 1700-tallet, hvor vi kommer ind på enevælde, oplysningstid, kolonier og trekantshandel.
Derefter er der tre overordnede emner, som vi arbejder med:
1) Danmarks situation i begyndelsen af 1800-tallet med krig, statsbankerot og tabet af Norge - men samtidig også begyndelsen på den danske Guldalder.
2) Det danske demokrati med indførelsen af grundloven 1849, nationalismen, de slesvigske krige, de folkelige bevægelser, forfatningskampen og systemskiftet.
3) Industrialiseringen og arbejderbevægelsen


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 re: Kristendom

Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund (religion)

Forløbet ser på baggrunden for kristendommen, den historiske og den forkyndte Jesus Kristus og på Kirkens historiske rolle i samfundet herunder reformationen og sekularisering.

Kernestof:
– kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår såvel nutidige som bibelske tekster.
– religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

Centrale begreber:
Jesu liv & død; Frelse/Guds Rige; Jesu Etik/Bjergprædikenen; Forholdet mellem Kirke og Stat; Jesus' opfattelse af Moseloven; Martin Luther og Reformationen; Moderne kristendom (Indre Mission, Grundtvigianisme, JV); Sekularisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Første Verdenskrig

Bender, Johan & Gade, Hans-Kurt: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918, Munksgaard, 1986, p. 82-85, 113-115

Bender, Johan & Gade, Hans-Kurt: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945, Munksgaard, 1987, p. 9-12

Frederiksen, Peter (et al.): Grundbog til historie, Systime, 2008, p. 117-130

Thomassen, Birgitte: 1. Verdenskrig, Frydenlund, 2013, p. 195-198

Film:
Vores århundrede - Dengang jeg drog af sted
Vores århundrede - Fred og nye farer

Fokuspunkter:
- Årsager til krigsudbruddet
- Propagandaen
- Årsager til udfaldet på krigen
- Krigens konsekvenser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 re: Det gode samfund (etik i velfærdsstaten)

Forløbet handler om etiske dilemmaer i velfærdsstaten, altså de problemer der opstår når begrænsede midler skal prioriteres eller når den offentlige målrationalitet kolliderer med den enkeltes frihed og integritet.

Kernestof:
etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

Centrale begreber:
De etiske retninger (Situationsetik/dydsetik, Nytteetik, Pligtetik, Diskursetik), QALY (kvalitetsjusterede livsår), KRAM-faktorerne, prioritering indenfor sundhed, argumenter for og imod en undergrænse for behandling af for tidligt fødte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstatens historie i Danmark

Andersen, Lars (et al): Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007, p. 48-64

Foged, Ebbe (et al.): Danmark i opbrud, Gyldendal, 1993, tekst 52

Friisberg, Claus: Den nordiske velfærdsstat, Gyldendal, 1982, tekst 24

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 1914-1985 - Lange linjer, Munksgaard, 1986, kilde 14, 18, 26, 43, 47

Kühle, Ebbe: Forandringer & dilemmaer - Damarkshistorien efter 1973, Gyldendal 2001, tabel 10, 11 (p. 66-67)

Film
125 års velfærdshistorie, CFU

Forløbet strækker sig over perioden ca. 1890 til i dag. Der er forskellige nedslagspunkter i velfærdsstatens historie i Danmark f.eks. socialreformen i 1933, udviklingen fra skøns- til retsprincippet, velfærdstatens guldalder i 1950-60'erne med de ideologiske diskussioner om velfærdsmodeller, velfærdsstatens krise.

Forløbet indgår i det flerfaglige forløb "Det gode samfund".


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 re: Kulturmøde - Islam

Forløbet gennemgår klassisk og moderne islam, herunder Koranen, Muhammads rolle i religionen, de fem søjler, Islamisme og Euro-islam

Kernestof:
– islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst
– religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid.

Centrale begreber: Muhammad (Mekka + Medina), Koranen, Hadith, Sharia, De fem søjler, Islamisme, Euro-islam, køn/tørklæder, essentialisme, orientalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kulturmøder (HI)

HISTORIE:
Forløbet omhandler mødet mellem forskellige kulturer med særligt fokus på indvandring til Danmark fra midten af det 20. århundrede og frem til i dag. Eleverne har beskæftiget sig med forskellige befolkningsgrupper, der kom til Danmark bl.a. i forbindelse med mangel på arbejdskraft i 1960’erne eller grundet krig og konflikt i bl.a. Eksjugoslavien, Somalia og på Sri Lanka. I den forbindelse har eleverne arbejdet med begreberne push- og pullfaktorer. Yderligere har eleverne beskæftiget sig med den politiske udvikling, forskellige politikeres holdning til indvandring gennem tiden samt diverse politiske nedslag herunder jordskredsvalget, udlændingelovgivninger, ”systemskiftet” 2001 og Tamilsagen. Forløbet er gennemført som et flerfagligt forløb i samarbejdet med religion og samfundsfag og er afsluttet med en eksamensøvelse, hvor eleverne selv har formuleret flerfaglige problemstillinger på baggrund af udleveret bilagssæt.

- Fra bekendtgørelsen

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Fremstillinger:
- Nielsen, Henrik Skovsgaard. Korstog eller Jihad. Gads Forlag, 1998, s. 18-24 +27-32.
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1. Columbus 2019, s. 142 + 144-148.
- Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. Den ny indvandring. Systime, 2021, s. 7-14 + 26-30 + 46-50 + 61-70 + 83-93 + 105-114 + 132-144.
- Indvandringens historie afsnit 6. DR.dk, 2003. Indvandringens historie: Sæson 1 – Politiske flygtninge til Danmark | DRTV

Kilder:
- Erobringen af Jerusalem set fra muslimsk side. Nielsen, Henrik Skovsgaard. Korstog eller Jihad. Gads Forlag, 1998, s. 50-51.
- Korsriddernes erobring af Jerusalem 1099. Nielsen, Henrik Skovsgaard. Korstog eller Jihad. Gads Forlag, 1998, s. 52-53.
- Fisker, Jens. Velkommen Mustafa (uddrag). Dansk arbejdsgiverforening, 1970. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velkommen-mustafa-kronik-af-direktoer-jens-fisker-dansk-arbejdsgiverforening-1970/
- Berlingske Tidende. Artikel om arbejdsløshed. 17. marts 1976.
- Uddrag af Befolkningens holdninger til flygtningene. Ugens Gallup nr. 30, 1985. Kantar Gallup.
- Fremmedarbejderen - en konkurrent. I Bejder, Peter og Kim Boye Holt. Fra huguenotter til afghanere. Indvandringens historie i Danmark. Systime, 2003, s. 138.

• Cirka omfang: ca. 75 sider + dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøder SAMF

I dette forløb arbejder vi med, hvad kultur er og hvad der sker når kulturer mødes. Vi får styr på, hvordan kultur indlæres via socialisering og lærer, at nogle træk ser ud til at være generelle for en kultur, mens vi på andre felter også er ret forskellige inden for den samme kultur. Det undersøges, hvordan indvandrere betragter den danske kultur og hvordan danskerne ser på de kulturer som indvandrer. Desuden med de forskellige måder man kan håndtere relationen mellem majoritetskulturen og den tilkommende minoritetskultur i i form af integrationsformer. I den proces ser vi også på anerkendelsesbegrebet og dets betydning for medborgerskab. Hvis ikke indvandrere og efterkommere oplever anerkendelse og dermed føler sig som medborgere kan et modborgerskab udvikles.
Der afsluttes med et tværfagligt synopsisforløb i samarbejde med historie og religion.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede (HI)

Forløbet omhandler ideologiernes kamp i det 20. århundrede primært med fokus på det liberale demokrati i vestblokken over for kommunismen i østblokken. Eleverne har beskæftiget sig med den bipolare verdensorden efter 2. Verdenskrig og de ideologiske, politiske og økonomiske forskelle mellem de to konkurrerende stormagter. Eleverne har bl.a. arbejdet med Fultontalen, inddæmningspolitikken, Marshallplanen, Berlinblokaden og Cubakrisen. Forløbet blev rundet af med murens fald, Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød og Fukuyamas tese om historiens afslutning.

- Fra bekendtgørelsen
Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Fremstillinger
- Roslyng-Jensen, Palle et al. Overblik. Det 20. århundredes historie. Gyldendal, 2013, s. 9-18, 42-48, 51-64, 72-75, 141-145.
- Hemmersam, Karl-Johann et al. Verden i konflikt og forandring. Munksgaard 1998, s. 30-35, 37-39, 69-72, 75-78.
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2019.
- DRTV Historien om Danmark - Velfærd og kold krig 2017.
- DRTV. Hovsa! Misforståelse satte gang i Berlinmurens fald (2019) https://www.dr.dk/nyheder/udland/hovsa-misforstaaelse-satte-gang-i-berlinmurens-fald#!/ (besøgt d. 24.22.23)
- DRTV. Civilisationernes sammenstød (2010) https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/civilisationernes-sammenstod

Kilder
- Officiel aftale på Jaltakonferencen februar 1945. Bay, Svend Aage. Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal 1971, s. 39-41.
- Hemmelig aftale på Jaltakonferencen februar 1945. Berentzen, Harald og Vilfred Friborg Hansen. Den kolde krigs oprindelse. GMT 1980, s. 42-44.
- Uddrag af Fultontalen. Bay, Svend Aage. Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal 1971, s. 54-55.
- Trumandoktrinen og Marshallplanen. Bender, Johan og Hans-Kurt Gade Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard 1983, s. 9-15.
- Oprettelse af NATO. Bender, Johan og Hans-Kurt Gade. Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard 1983, s. 41-43.
- To syn på Berlinmuren. Thurén, Torsten. Kold krig og fredelig sameksistens: stormagtspolitikken 1945-75. Munksgaard, 1977, s. 83-84.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund SAMF

I dette enkeltfaglige forløb arbejder vi videre med socialisation, men bevæger os fra det mikrosociologiske op til makrosociologien og ser på, hvad samfundsudviklingen betyder for det enkelte individ og fællesskaberne. Der vil være et særligt fokus på identitetsdannelsen hos unge som vi vil belyse gennem sociologisk teori om det senmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 re: Jødedom

Forløbet gennemgår centrale elementer i jødedommen, fra religionens opståen over diasporaen til det moderne liv i DK og Israel.

Kernestof:
– udvalgte sider af yderligere én religion (Jødedom) og religionernes centrale fænomener

Centrale begreber:
Jødernes historie (Det Gamle Testamentes kronologi, Diasporaen, Jødisk Historieopfattelse): Israels rolle i religionen; Jerusalems rolle i religionen; Bosættelserne og bosætterne; Kosher-regler; Ortodokse og reform-jøder; Kvinders rolle i religionen; Omskærelse; Bar og Bat Mitzwah; Bønnen og gudstjenesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer