Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Emma Harring
Hold 2025 ol/3a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladt til eksamen
Titel 2 Odysséen - helten og kvinderne
Titel 3 Kærlighed og køn
Titel 4 Skulptur - Fra arkaisk til romersk
Titel 5 Statsmanden - historie og retorik
Titel 6 Lev godt
Titel 7 Kærlighed og køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladt til eksamen

TILLADT TIL EKSAMEN

Til den mundtlige eksamen må I i forberedelsen medbringe jeres noter, paideia og de tekster, vi har arbejdet med i klassen. I må IKKE tilgå internettet, så online materiale, som f.eks. PowerPoints, skal være downloadet til jeres computer.

Under selve eksaminationen er det kun de noter, I har udformet under forberedelsestiden, I må gøre brug af.

Husk desuden at medbringe egne skriveredskaber og overstregningstuscher for en sikkerheds skyld.

Inden I går ind i forberedelseslokalet skal I vise, at examcookie er slået til.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Odysséen - helten og kvinderne

Dette forløb retter fokus mod kerneområdet ”antik epos og Homer” gennem arbejde med Odysséen med fokus på helteopfattelsen. Gennem autopsisk læsning med fokus på Odysseus får eleverne et indblik i den homeriske helt og lærer at benytte begreber som timé og kleos og deres essentielle betydning i den antikke helte- og kulturforståelse. I forløbet læses sange, der viser interaktioner mellem mand/kvinde, med fokus på helten i disse forskellige situationer og de forskellige portrætteringer af kvinderne (Nausikaa, Kirke og Penelope).
Som en naturlig del af dette forløb stifter eleverne bekendtskab med epets stilistiske elementer.  
I forløbet stifter eleverne bekendtskab med romersk litteratur gennem læsning af Ovids heltindebrev fra Penelope til Odysseus, som tjener til at give eleverne en forståelse af forskelle og ligheder mellem det romerske og græske heltebillede.
Gennem læsningen reflekterer eleverne over intertekstualitet, og dens betydning for teksten. De reflekterer desuden over, hvordan synsvinkel har betydning for fremstillingen af karakterer, og hvordan læserens baggrundsviden og forståelse for helteidealet bliver i stand til at fortolke teksten i dens kontekst.

I arbejdet med den moderne perspektivtekst reflekterer eleverne over det moderne heltebillede i relation til det antikke. Hvad er en moderne helt, og hvilke ligheder og forskelle er der fra antikken? I arbejdet med perspektivteksten udbygger eleverne desuden deres forståelse af synsvinkel og kulturforståelse som elementer der har betydning for heltebilledet.  

Som en del af forløbet laver eleverne i grupper fremlæggelser om de græske guder, for at få et indblik i antikkens religiøse verdensbillede.


Primære tekster:

Homers Odyssé 2002, overs. Due, O.S.
    - 1. sang vers 1-95 (3 sider)
    - 6. sang vers (13 sider)
    - 10. sang vers 135-574 (17,5)
    - 23. sang (15)

Ovids Heroides I (Penelope til Odysseus) 2017, overs. Simon Laursen (2,5 sider)


Perspektivtekst:
- Hermann, J. 2006, Hos Hades, forlaget Modtryk
- Miller, M. 2018, Circe, ss. 173-179, ss. 181-205


Supplerende materiale:
Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime ss. 11-13, ss. 16-19


Centrale faglige mål:
- At analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- At identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- At overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Homer, antikkens kultur og antikkens betydning historisk og aktuelt


Begreber:
Epos
Prooimion
Epitet
Patronymikon
Daktylisk heksameter
Formelvers
Musepåkaldelse
Timé
Areté
Kleos
Sofrosyne
Homerisk lignelse
Hybris
Nemesis
Antropomorfe
Nostos
Pietas
Fama
Oikos

Normalsider: 51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kærlighed og køn

Teksterne i dette forløb læses ud fra temaet kærlighed og køn.
Gennem forløbet oparbejder eleverne kompetencer til at analysere antikke tekster gennem relevante begreber og med øje for tekstens genre som en faktor for de rammer, inden for hvilke kærlighed og køn portrætteres.

Som en naturlig del af forløbet arbejder eleverne med forholdet mellem guder og mennesker, og hvordan der veksles mellem ætiologiske og deskriptive myter for at belyse almenmenneskelige problematikker. I den forbindelse står Eros som en central skikkelse.

I læsningen af Ovid og Euripides reflekterer eleverne over det apollinske og dionysiske ifbm. fremstillingerne af køn, og gennem deres analyser undersøger de, hvorledes den smertelige/umulige kærlighed fremstilles.

I mødet med både græske og romerske tekster der behandler kærlighedstemaet, ser eleverne hvordan der allerede sker en reception af græsk litteratur hos romerne.

Eleverne forholder sig løbende til den moderne kærlighedsopfattelse, og i arbejdet med receptionsteksterne reflekterer de over antikkens aftryk ifbm. kærligheds- og kønsportrætteringen. I analysen af receptionsarbejdet arbejder eleverne med begreberne emfatisk, marginaliserende, hybridværk, appropriering, tilpasning, imitation og modreaktion.

Basistekster:
- Ovids metamorforser Overs. Due, O.: IV Pyramus og Thisbe, vers
                                                                 III, Ekko og Narcissus, vers 341-406

- Euripides' Hippolytos
                          Lech, M.L. 2024 "Hippolytos" vers 1-57, 170-524, 601-731
                          Østbye P.,  1976, "Hippolytos" vers 1255-1466

- Platons Symposion: Arisofanes' tale
Overs. Mejer, J og C.G: Tortzen 2000, ss. 112-118

- Sapfhos fragment 31
Overs. Hinge, G.

- Catul digt 8 og 5
Overs. Gelsted, O. 1997
- Catul digt 51
Overs. Juel, A. 1937

Perspektivtekster:
- Busk, P. 2019, Cougars, ss. 23-45
- Blanco, C. og Ezra R. 2019, Dronningen (uddrag), Nordisk Film Distribution A/S (mitCFU)

Supplerende stof:
- Andreasen, B. og J. Refslund 2012, Paideia, Systime, ss. 31, 37-38, 106-108, 110-111, 137-138, 148-150

Normalsider 44

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Romersk litteratur (Ovid og Catul), Klassisk litteratur (Euripides og Platon), væsentlige sider af antikkens kultur og samfund, antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Pararbejde
- Læreroplæg
- Skriveøvelser
- Remediering

Begreber:
- Universaldigt
- Ætiologisk
- Deskriptiv
- Episk billedsprog
- Homerisk lignelse
- Fatum
- Fortuna
- Apollinsk
- Dionysisk
- Hybris
- Nemesis
- Epeisodion
- Stichomythi
- Fobos
- Eleos
- Oikos
- Arete
- Sofrosyne
- Moira
- Tyche
- Stasimon
- Ate
- Harmatia
- Peripeti
- Anagnorisis
- Deus ex machina
- Exodos
- Lysis

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skulptur - Fra arkaisk til romersk

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med antikkens skulpturer og deres udvikling.
Eleverne undersøger arkaisk, klassisk og hellenistisk skulpturkunst og hver periodes karakteristika, således at de oparbejder deres kompetencer til at kunne beskrive og analysere skulpturen gennem relevante begreber, der desuden bidrager til at forstå dateringen.

I forløbet møder eleverne også eksempler på romersk kunst, og diskuterer hvilke elementer, de overtager fra den græske verden samt hvilke tilføjelser/ændringer, romerne laver. I den forbindelse diskuterer de den det romerske pietas som en del af virtus.

Forløbet rummer desuden en historisk gennemgang i forbindelse med de forskellige perioder, således at eleverne oparbejder en forståelse for de forskellige perioders karakteristika og samfundsmæssige forhold.

I slutningen af forløbet arbejder eleverne fokuseret og dybdegående med et tildelt kunstværk, som de præsenterer for klassen.

I diskussionen af perspektivskulpturerne oparbejdes elevernes evne til at reflektere antikkens betydning og brug i forskellige historiske perioder - primært renæssance, nyklassicisme og moderne (efter 1900) - og de reflekterer over, hvorledes antikkens motiver og formsprog kan bruges som et talerør for moderne problemstillinger.

Antikke skulpturer:
- New York Kouros, 600 f.v.t.
- Berlinerkoren, 570 f.v.t.
- Anavyssos 530. f.v.t.
- Peploskoren, 530 f.v.t.
- Kore 674 acr., 500 f.v.t.
- Aristodikos, 500 f.v.t.
- Krition-drengen
- Zeus Artemission
- Doryphoros, 440 f.v.t.
- Diadoumenos, 430 f.v.t.
- Karyatide fra Erchteion, 420 f.v.t.
- Paionios' Nike, 420 f.v.t.
- Apollon Belvedere, 350 f.v.t.
- Hermes med Dionysosbarnet, 350 f.v.t.
- Afrodite fra Knidos, 350 f.v.t.
- Den drikfældige kælling, 200 f.v.t.
- Afrodite og Pan, 100 f.v.t.
- Venus fra Milo, 100 f.v.t.
- Galler dræber sin kvinde, 100 e.v.t.
- Laokoon-gruppen, 100 f.v.t.ns kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
- Primaporta, efter 20. f.v.t.
- Tiberius som Juppiter, 14-37 e.v.t.
- Sabina som Venus, 135 e.v.t.
- Kvindestatue med idealportræt, 150 e.v.t.
- Markus Aurelius' rytterstatue, 161-180 e.v.t.


Perspektivskulpturer:
- Botticelli 1485, Venus' fødsel
- Cellini, B. 1553, Perseus' drab på Medusa
- Nolleken, J. 1773,  Nike binder sin sandal op
- Thorvaldsen, B.1808-1828, Jason med det gyldne skind
- Dali, S. 1936,  Venus fra Milo med skuffer
- Lemmertz, C. 2000, Adam Kadmon
- Caillard, L. 2012, Hipsters in Stone (Apollon belvedere og Venus fra Milo)
- Garbati, L. 2008, Medusa with the head of Perseus


Supplerende materiale:
- Andreasen, B. og J.R. Poulsen, 2012: Paideia, Systime, ss. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254
- Woodford, S. 1985, Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, ss. 6-22

Kernestof:
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens historie og samfund
- antikkens betydning historisk og kulturelt

Faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter

Arbejdsformer:
- Elevfremlæggelser
- Gruppearbejde
- Skriftlige beskrivelser
- Læreroplæg
- Klassedialog
- Pararbejde
- Deskriptive øvelser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Statsmanden - historie og retorik

Dette forløb er projektpræget og retter fokus mod historiografi og retorik

Udgangspunktet for forløbet er  problemstillingen:
                   Hvordan kan vi bruge antikkens tanker og idealer om statsindretning og statsmænd/politikere til at kaste perspektiv på det moderne samfund?
Som eleverne skriftligt besvarer ved forløbets afslutning.

Gennem forløbet opnår eleverne viden om antikkens tanker om statsindretning og statsmænd. I analysen er der fokus på dels på de forskellige former for statsindretning, demokrati, aristokrati og monarki, og dels den måde statsmændene portrætteres på.

Eleverne møder eksempler på forskelligartet historiografi med undergenren biografi ifbm. Plutarch og sammenligner løbende teksternes tanker og formidling.

I læsningen af Thukydid er der fokus på en retorisk analyse af Perikles' gravtale, således at eleverne oparbejder en forståelse for retorikkens betydning for fremstillingen af det athenske demokrati som et frihedens ideal såvel som fremstillingen af Perikles som statsmand. Eleverne arbejder med appelformerne og en række retoriske virkemidler, hvilket bidrager til en analyse der tydeliggør os-dem-antitesen som er bærende for talen.
I læsningen af Plutarch har eleverne i højere grad fokus på personanalyse og får gennem Plutarchs Cæsar eksemplificeret både statsmandens virtus og vitium.

I mødet med Cicero og Polyb arbejder eleverne med antikkens tanker om statsindretning og får et grundlag for at sammenligne det klassiske Athen med republikkens Rom.

Receptionsteksterne giver eleverne en forståelse af både de tematiske, idealistiske og tankemæssige tråde der kan trækkes mellem antikken og i dag.



Basistekster:
- Cicero: de re republica (læst kursorisk), 3 sider
- Thukydid: Perikles' gravtale, 10 sider
- Polyb (læst kursorisk), 1 side
- Plutarch: "Parallelle liv - Cæsar", 60-69, 7 sider

Perspektivtekster:
- Hennig, B. 2019, What if we replaced politicians with randomly selected people? https://www.youtube.com/watch?v=cUee1I69nFs  
- Løkke, L. 2011, tale ved mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens kirke, 5. september
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-mindegudstjeneste-for-danmarks-faldne-i-holmens-kirke-5-september-2011/


Supplerende materiale:
- Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia, Systime, ss. 55-93, 177-201

Normalsider: 21

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Grækenland i klassisk tid (Thukydid), romersk litteratur, væsentlige sider af antikkens historie og samfund, antikkens kulturelle betydning historisk og aktuelt

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Par- og gruppearbejde
- Remediering
- Skriftlig formidling
- Mundtlig fremlæggelse

Begreber:
- Historiografi
- Virtus
- Arete
- Vitium
- Digression
- Fortuna
- Fatum
- Logos
- Ethos
- Pathos
- Trikolon/Triade
- Antitese
- Alliteration
- Anafor
- Epifor
- Parallelisme
- Hyperbolé (overdrivelse)
- Litotes (underdrivelse)
- Assonans
- Gentagelse
- Xiasme
- Paradoks
- Tautologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lev godt

Antikkens filosofi

Dette forløb retter fokus mod den antikke filosofi, og eleverne stifter i forløbet bekendtskab med romersk litteratur. Gennem forløbet får eleverne indblik i overgangen fra mythos til logos og forskellige filosofiske skoler med fokus på Platon og stoicisme repræsenteret ved Seneca.
I læsningen af teksterne retter vi fokus mod det gode liv, og antikkens bud på, hvordan mennesket opnår eudaimonia. Eleverne arbejder med deres kompetencer inden for analyse og fortolkning til at undersøge, hvordan filosofien forholder sig til bl.a. retfærdighed, død og skæbne. Ligeledes opbygger de deres evne til at forholde sig til væsentlige tanker og begreber ifbm. teksterne.
I læsningen af Platons Kriton inddrager eleverne deres kendskab til hulelignelsen til at forstå argumentationen i dialogen.

Eleverne forholder sig løbende til de forskellige skoler over for hinanden, således de får en forståelse for ligheder og forskelle.

I arbejdet med receptionsteksten "Det hele handler ikke om dig" forholder eleverne sig til,
hvordan brugen af antikken kan fungere som en argumentation. De træner desuden deres evner til at skelne mellem direkte og skjult brug af antikken.


Primærtekster:
- Aristoteles: Den nikomachæiske etik 1. bog IV-VIII, overs. Engberg-Pedersen, T. ss. 51-55 i "Aristoteles om mennesket", Christensen, J. et al. 1993, Pantheon (4 sider, læst kursorisk)
- "Hulebilledet" i Platons Staten: Kend dig selv - Platon i udvalg 2000 (Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen) s. 163-170. (8 sider)
- Platons Kriton, ss. 132-146 (15 sider)
- Epikur: 2. brev til Menoikus (3 sider, læst kursorisk)
- Seneca Brev II – Om livets korthed, overs. Villy Sørensen, 1996, Vindrose (1 side)
- Seneca 41 "Det hellige", Aigis 2009 (2 sider)
- Seneca 47, i ‘Moralske breve’ til Lucilius, 5. bog, oversat af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen, Aigis 12.1 (3,5)

Perspektivtekster:
- Nygaard, E.M. 2014, "Det er tid til selvafvikling", i Kristeligt dagblad (19. september 2014)
- Overgaard, N. 2021, Det hele handler ikke om dig, People'sPress, ss. 51-53

Supplerende materiale:
- Andreasen, B. og J.R. Poulsen 2012, Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime, ss. 137-170

Normalsider: 36,5


Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Antikkens filosofi (klassiske periode repræsenteret ved Platon), antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
- Fremlæggelser
- Par- og gruppearbejde
- Læreroplæg
- Klassedialog
- Refleksionarbejde i "Seneca og monopolet"

Begreber:
- Eudaimonia
- Dualistisk verdensbillede, herunder henholdsvis idéernes og fænomenernes verden samt episteme og doksa
- Arete
- Fysis
- Nomos
- Fatalisme
- Elenchos
- Dialektisk metode
- Autarkeia
- Fatum
- Fortuna
- Logos
- Ratio
- Affectus
- Animus
- Stoisk ro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kærlighed og køn

Vi arbejder med Sappho, Catul og Ovid
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer