Holdet 3g Id/1 (1) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Morten Rasmussen
Hold 2025 3g Id/1 (1) (3g Id/1 (1))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 T1-Forsyningssystemet - Lunger og hjerte/kredsløb
Titel 2 1 - Softball
Titel 3 T2-Anatomi og bevægelsesanalyse
Titel 4 2-Volleyball
Titel 5 T3 - Muskelfysiologi
Titel 6 T4-Energiomsætning
Titel 7 3-Padeltennis
Titel 8 T5-Træningslære
Titel 9 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 T1-Forsyningssystemet - Lunger og hjerte/kredsløb

Teoretisk har vi i denne periode arbejdet med
åndedrætssystemet, vejrtrækning, (opbygning, funktion)

Stofudveksling (diffusion af ilt og CO2-udskillelse)

Blod og kredsløbet: ( Opbygning af blodkredsløbet, puls, slagvolumen, minutvolumen, hvilepuls, maks-puls, blod, blodets sammensætning og kredsløbets reguleringsmekanismer, blodets iltbinding, AV-differencen, hæmatokritværdien.

Iltens vej fra lunger til de arbejdende muskler

Doping: Definitioner på doping (doping præparater og doping metoder). Fokus på blodmanipulation.

Hjertet (opbygning, de 4 kamre, pulsen, blodtryk, arterier og vener)


Ifm. blodets sammensætning har vi kort set på doping med fokus på EPO og bloddoping sat i relation til de idrætsdiscipliner, hvor dette er en særlig fordel for udøverne/et særligt problem for sporten.


Kondition, kondital, maksimal iltoptagelseshastighed


Konditionstræningsprincipper
- kontinuerligt
- interval
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1 - Softball

Teknik:
- gribeteknik - anvendelse af gribehandsken (overhånd, underhånd, lægge hånden på som låg), bolde langs jorden.
- kasteøvelser (forspænding, flade hurtige bolde, præcision, underhåndspitching)
- slagteknik og øvelser med boldbat (fodstilling, bathåndtering før kast, svinget, strakte arme, bevægelse imod bolden)
OBS på de 4 typiske batter-fejl
- løbeteknik ifm. de enkelte baser.

Taktik:
- forståelse for og udnyttelse af spillets regler. Læsning af spillet, taktiske overvejelser, baserunning, basestealing, opdækning af banen, kommunikation i spillet, tagging af løbere.

Arbejde i faste grupper med drejebøger i slutningen af forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 T2-Anatomi og bevægelsesanalyse

Muskler - grundlæggende opbygning, samt funktion (statisk, excentrisk og koncentrisk arbejde. )


- Anatomi (knogler, ledlære, muskellære (navne, placering og funktioner på udvalgte muskler),
- Bevægelsesanalyse for en bevægelse i overkroppen eller i benet.
Anatomi - knogle og ledlære samt bevægelsesanalyse med udgangspunkt i den anatomiske udgasstilling: Hvilken bevægelse sker der i leddene?  (Extension/flexion, abduktion/adduktion, Indadrotation/udadrotation)
Anatomi - musklerne, navngivning og funktion i forhold til en bevægelsesanalyse:
(Hvilke muskler sørger for hvilke bevægelser - hvilke muskler arbejder excentrisk (opbremsende)/koncentrisk(igangsættende)/statisk(uden hverken forkortes eller forlænges), fleksion/ekstension/rotation, agonist/synergist/antagonist. Vi har primært arbejdet med danske navne for muskler, led og knogler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2-Volleyball

Praktisk: Volleyball
Taktisk forståelse/spilforståelse:
- Bevægelse på banen: retningsskift, temposkift, dæk banen som gruppe i forhold til hvordan I forventes bolden spilles, meldinger til hæveren om ønsket smashoplæg, spilsystem med ”fremløb” 1 eller 2 hævere (rotation umiddelbart efter serven).

- Forståelse for udnyttelse af de tre berøringer:
o Modtagning/opspil til hæver – Høj blød bold mod midten af banen
o Hævning – høj blød bold til angrebsspiller/kantspiller
o Afslutning/overspilning – smash eller placering af bolden i forhold til modstandernes placering/opdækning af banen.
- Forståelse for bløde bolde, højde på bolden, bevægelse på banen, kommunikation og bestemte roller/opgaver på banens 6 positioner

Teknisk forståelse:
- Udgangsstilling: bøjede knæ, vægt på forfoden, klarstilling.
- Baggerslag: Samlede hænder, indersiden af underarmene fremad, strakte albuer, styring af bolden med skulderne, læg energi i slaget med benene, bolden berøres med indersiden af underarmene.
- Fingerslag: Hænderne danner en skål, bolden berøres med fingrene/fingerspidserne, bolden mødes højt midt over panden, albuerne ud til siden, bolden gribes og føres i én sammenhængende bevægelse, der gives ekstra energi/fart på bolden vha. benarbejde samt at hænderne/fingrene strækkes fuldstændigt ud.
- Smash/underhåndsserv/overhåndsserv: brug fast(e) hånd/fingre, spred fingrene, roter i kroppen for at skabe energi, udnyt tilløb og afsæt til at få ekstra energi/fart på bolden

KAMPAFVIKLING:
- Hvordan tæller vi points
- Hvem skal serve
- Rotation i forbindelse med serven
- Opstilling ved servemodtagningen
- evt. med fremløb af hæver ifm serven
- evt. brug af libero
Hvornår er bolden afgjort
--- netfejl
--- bold ude
--- Dobbeltberøring
--- ført bold
--- overtrædelse i serven
--- 4 berøringer
--- opstillingsfejl ifm serven
--- Bolden rammer gulvet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 T3 - Muskelfysiologi

MUSKELFYSIOLOGI:
- skeletmusklens opbygning, sarkomer, aktin/myosin, mitochondrierne
- muskelfibertyper - karakteristika for muskelfibertyperne, aktivering af muskelfibertyper, samt trænerbarhed af muskelfibertyperne.

Musklens mekaniske forhold.
(elastisk muskelvæv/kontraktilt muskelvæv),
- Længdespændingskurven, (Rapport-øvelse med hånddynamometer) Forklaret via aktin/myosinoverlab
- kraft-hastighedskurven

Aktivering og kontrol af en muskelfiber (fra nervesignal til bevægelse), motorisk enhed, finmotorik/grovmotorik,
Muskeltræthed (efter hhv. kort eksplosivt arbejde og langvarigt arbejde).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 T4-Energiomsætning

ATP - Forstå hvordan musklen fungerer!!!
- ATP-gendannelsesmetoder, (energiprocesser (aerobe og anaerobe processer), muskeltræthed
- RQ-værdien (Fedt eller kulhydratforbrænding)
- Cost of transport - Forbedring af resultater gennem bedre effektivitet i bevægelserne - bevægelsesanalyser.


KROPPENS ENERGIDEPOTER:
- Hvilke energidepoter har vi og hvor findes depoterne?
---ATP-depoter (muskler)
---CR-P depoter (muskler)
----Fedtdepoter (muskler og underhud)
---Kulhydratdepoter (muskler og lever som glykogen, blodbane, mave/tarm som glukose)

- Hvor store er depoterne? (I hvor lang tid kan man bruge energien fra depoterne?)
- Hvordan kan depoterne udnyttes?

Hvordan kan vi danne energi til aktivitet ud fra energidepoterne. 4 forskellige ATP-gendannelsesmetoder, (energiprocesser (aerobe og anaerobe processer))
- Hvilke fordele og ulemper har man ved de 4 forskellige ATP-gendannelsesmetoder. Hvilke af de 4 ATP-gendannesesmetoder er hhv. hurtigst og langsomt. Hvilke kræver ilt (aerobe metoder) og hvilke kan fungere uden ilt (anaerobe metoder)

Efter hvilke principper gendanner kroppen ATP til fortsat arbejde ?


Vi har lavet et fysiologisk eksperiment og efterfølgende idrætsrapport: "Statisk udholdenhedstest", hvor vi har testet hvilke ATP-gendannelsesmetoder kroppen bruger under statisk arbejde med forskellig intensitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 T5-Træningslære

Vi har arbejdet med:

GENEREL TRÆNINGSLÆRE:
- Superkompensation (trænings, restitution, superkompensation), timing af træningsaktiviteter for maksimal træningseffekt.
- Arbejdets 3 faser - iltunderskud, steady-state og iltdeficit
- opvarmningens effekt på præstationen

ARBEJDSKRAVSANALYSE:
- Kendskab til arbejdskrav i udvalgte idrætter for at få forståelse for hvordan man man med fordel kan udarbejde sin træningsplan.


AEROB TRÆNIN OG KONDITION:
- Kondital/kondition (hvad er konditallet et udtryk for?)
--- Kendskab til normalværdier for kondital
- Hvordan kan man forbedre sit kondital (tab af kropsvægt og stigning i iltoptagelse)
- Hvordan kan man gennem træning og kost forbedre sit konditial
-- Typiske træningseffekter af kontinuerlig træning (perifere effekter i de arbejdende muskler - effekter, der fremmer aerob ATP-gendannelse)
-- Typiske træningseffekter af intervaltræning (centrale effekter i blod og hjertekredsløb (forsyningssystemet))
-- Typiske træningseffekter af anaerob sprinttræning (perifere effekter i de arbejdende muskler - effekter, der fremmer aerob ATP-gendannelse)

STYRKETRÆNING:
Styrkefremgang kan opnås gennem:
- Hypertrofi (øget muskelmasse)
- Forbedret nerveforsyning
Øvrige muskulære effekter af styrketræningen (fig. 8.93)

Kendskab til hvordan man kan sammensætte et styrketræningsprogram:
- Træningspas: - antal træningsgange pr uge
- Type af træningsprogram:  2 eller 3 splitsprogrammer
- Øvelsesvalg: Valg af øvelser ud fra en bevægeanalyse
- Valg af antal repetitioner: - er målet at opnå hypertrofi eller maksimal muskelkraft
- Hvordan finder du den passende belastning


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer