Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi B
|
|
Lærer(e)
|
Louise Nørby
|
|
Hold
|
2025 3h Psh (1) (3h Psh (1))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
psykologiens retninger
Introduktion til psykologi indeholder et kort indblik i de overordnede psykologiske retninger. Ydermere vil eleverne blive introduceret for psykologiens videnskabsteori.
Formålet er, at give eleverne en opfattelse af psykologifaget som et videnskabeligt fag samt at introducere de forskellige retninger for eleverne. Forløbet vil ikke danne genstand for eksamensspørgsmål, men skal udelukkende ses som en introduktion.
Overordnet og gældende for de gennemgåede temaer, vil de almene mål imødegås gennem:
Almene mål:
– Metakognition; lektielæsning, have forskellige fokus fra gang til gang.
– Argumentere for et synspunkt og indgå i dialog.
– Bevidsthed om studieteknik (I forbindelse med metakognition)
Progression:
– Begrebsmæssig forståelse.
– Argumentation og analyse.
– Formidling af stof
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mobilens magt
Forløbet er en konkretisering af introduktionsforløbet centreret omkring mobiltelefonens magt. Således arbejder vi med temaet og betragter det ud fra forskellige psykologiske retninger, hvor eleverne selv får lov til at kaste sig over de retninger som de finder mest interessant. Forløbet indeholder en feltundersøgelse, hvor holdet i grupper laver små undersøgelser af mobilbrug. Derfor vil forløbet også indeholde en præsentation af psykologiske metoder. Forløbet er altså en praktisk forlængelse af introduktionsforløbet, hvorfor det ikke er et decideret forløb og dermed ikke vil være genstand for selvstændige eksamensspørgsmål.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mobilens magt
|
01-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Køn, læring og motivation
Hensigten med dette forløb er at præsentere forskellige perspektiver på læring og typer af motivation, herunder mindsetteorien og dernæst se læring, undervisning og motivation i relation til kønnenes præferencer. (Herunder stereotyper).
Kernestoffet indeholder:
Køn, og de forskellige psykologiske retningers syn herpå, og endelig har vi beskæftiget os med læring og motivation ift. køn.
Læringsteorier, herunder behaviorisme, Piaget (assimilation og akkomodation) og Vygotsky (ZNU), Becks læringscirkel, vidensformer, opdragelsesformer (Baumrind) og ledelsesformer ift. undervisning. (Lewins studie). Vi har arbejdet med læring ift. menneskets informationsprocesser,(herunder opmærksomhed, perception og hukommelse), motivationsteorier (herunder: indre/ydre motivation, mindset, self efficacy,) neuropsykologi (herunder den plastiske hjerne) samt selvdisciplin, herunder skumfidustesten.
I forløbet har vi udarbejdet og gennemført feltundersøgelser på skoler og i børnehaver og derigennem arbejdet med videnskabelige metoder.
Vi har arbejdet med klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og i præsentationsmedier.
Estimeret antal sider: 115 normalsider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Gruppens påvirkning af individet og mørke sind
I forløbet om socialpsykologi og ondskab, har fokus ligget på hvordan "almindelige" mennesker kan begå onde handlinger og hvilke vilkår, med særlig fokus på det gruppepsykologiske, der ofte ligger til grund herfor.
Kernestof/Særlige fokuspunkter:
Gruppepsykologiske processer og social indflydelse.
Forskellige rollebegreber.
Social kognition, herunder stereotyper og fordomme.
Eksperimentel socialpsykologi, herunder konformitet, lydighed og magt, i denne forbindelse har vi arbejdet med forskellige former for hvorfor mennesker handler som de gør.
Definition af ondskab via Lars Svendsens: 4 Typer: Dum-, instrumentel-, idealistisk-, sadistisk ondskab.
Absolut ondskab
Aggressionsteori: Konrad Lorenz og aggressionens natur.
Social indlæringsteori/imitation (Bandura)
Fravær af selvkontrol
Moralsk frakobilng
D-faktor
Opvækstens betydning for udvikling af ondskab og manglende empati.
Omsorgssvigtens betydning (Tilknytningsteori v. Bowlby og Ainsworth).
Socialpsykologiske forsøg: Zimbardos Stanford Prison (samt kritik heraf), Milgrams Lydighedsforsøg, Asch's Konformitetsforsøg.
Psykopati som klinisk diagnose, herunder kort om neuropsykologi. (Peter Lundin som case)
Mobning, herunder individ- og gruppeorienterede perspektiver på mobning blev tilføjet under repetition.
Artikler/tv:
-Banduras Bobo-doll forsøg (eksperiment)
- Forskere afslører personlighedens mørke kerne
Estimeret antal sider: 140 normalsider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Barndommen som fundament for resten af livet
I forløbet har fokus ligget på hvordan betydningen af arv, miljø og kultur spiller ind på individet i et livslangt perspektiv, med særlig fokus på omsorgssvigt, tilknytning og resiliens.
Kernestof/særlige fokuspunkter:
– Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur
– Omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed versus resiliens, hvorunder der skelnes mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer samt indre og ydre parametre.
-Præsentation af forskellige videnskabelige undersøgelser, herunder Ainsworth: fremmedsituation, Spitz: Spædbørnehjem vs. fængsler, Tilknytningsforstyrrelser hos adoptivbørn, Stillface, Kauai-undersøgelsen, m.fl.
- Fokus på klassiske faseteorier og diskussion af deres nutidige relevans i forhold til nyere spædbarnsforskning. Fra Nejst Jensen (Sommers kritik af Mahlers teori)
- Et særligt fokus på tilknytningen, herunder ifm. adoptionssager og tvangsfjernelse.
-Den plastiske hjerne; neuropsykologi. Herunder spejlneuroner og empati.
Artikler og tv:
-Hvor kommer modstandskraften fra.
-Tilknytningsforstyrrelser hos adoptivbørn
-Barndommens svigt kan spores i hjernen
-Når kommunen tager dit barn.
-Børnemishandling skader ikke blot forholdet til forældre
-Mød dit urmenneske, forældre og børn (2:6)
-Sådan overlever du en lortebarndom
Estimeret antal sider: 115 normalsider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Ungdom og lykke i det senmoderne
Anskuelsen i dette forløb har været, at stille skarpt på teorier som er i kontrast til det andet forløb om ondskab.
Humanistisk psykologi og i særdeleshed positiv psykologi og teorier herunder har været i fokus. Vi har beskæftiget os med forskellige perspektiver på lykke, med hver deres forskellige bud på, hvad man selv kan gøre for at blive lykkelig, og vi har set hvad der i det senmoderne kan udfordre menneskets lykke, herunder stress og kriser.
Forløbet sættes endvidere i forbindelse med øvrige temaer, herunder neuropsykologi, personlighed og identitet, adfærd, (den kognitive diamant), psykiske afvigelser, udviklingspsykologi, mm.
Kernestof:
Ungdommen som livsfase.
Teorier om identitet og senmodernitet, herunder Giddens, Gergen, Bourdieu (kapitaler og habitus), Ziehe, Riesmann og Erikson.
Positiv psykologi - Seligman
Ægte og syntetisk lykke, Gilbert
Flowteorien
Lykke i hjernen, -neuropsykologi.
Personlighed, herunder OAS (Antonovsky), og OSN, forsigtig- og risikovillig type samt the big five.
Mobilafhængighed og sociale mediers indflydelse på lykke
Stress, angstformer, depression og ruminering
The facebook experiment.
Kierkegaards 5 skarpe om valget.
Stress og kriser, herunder Cullbergs faseteori.
Copingbegrebet.
Sorgteori.
Artikler og tv:
-Jeg vil have Ole Henriksens hjerne
-Die Welle.
-Webinar om depression med Poul Videbeck.
-Lykken er ren kemi.
-Ted talk: Stumbling on happiness. (Gilbert)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
23,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hvad må jeg tilgå til eksamen?
Til brug vedr. regler og rammer til eksamen:
I jeres 24 timers forberedelse må I tilgå alle hjælpemidler, men IKKE nogen former for AI.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70853603015",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70853603015",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70853603015"
}