Holdet 3h2g2h me (3) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Kristian Kaaberbøl
Hold 2025 3h2g2h me (3) (3h2g2h me (3))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmiske virkemidler og dramaturgi
Titel 2 Pilotprojekt
Titel 3 Tarantino
Titel 4 Dokumentar: krimi og true crime i fakta
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmiske virkemidler og dramaturgi

Forløb 1: Introduktion til mediefag og filmsprog

Indhold
Forløbet introducerer faget mediefag, dets arbejdsformer og centrale begreber. Der arbejdes med film som medieform og med grundlæggende forståelse af, hvordan film skaber betydning.


Plot, story, præmis og stil
Filmens enheder: frame, indstilling, scene og sekvens
Dramaturgi (3-akter-modellen)

Materiale

Mediefag Kompendium 1 – Filmiske virkemidler
Filmeksempler (læreroplæg)
Værket "Druk" af Vinterberg

Fagligt fokus

Grundlæggende filmanalyse
Forståelse af film som fortælling


Filmiske virkemidler (analyse og øvelser)

Indhold
Forløbet giver en systematisk gennemgang af filmiske virkemidler med både analytisk og praktisk arbejde.
Der arbejdes med:

Beskæring (framing): total, halvnær, nær mv.
Perspektiv: normal-, frø- og fugleperspektiv samt forskudt perspektiv
Billedkomposition: det gyldne snit, linjer og opbygning
Kamerabevægelser: panorering, tilt, håndholdt kamera, POV
Lys og farver: high key, low key, naturligt lys og farveæstetik
Lyd:

Synkron (reallyd)
Asynkron (underlægningsmusik, voice-over)
Ledemotiv, lydbro og subjektiv lyd


Klipning:

Kontinuitetsklipning
Montage
Krydsklipning og parallelklipning
Match cut og jump cut
Klipperytme



Eleverne arbejder både med analyse og små praktiske øvelser (fotoopgaver, mobilfilm, lydmanipulation).
Materiale

Kompendium (s. 6–27)
YouTube-klip om billedkomposition, lys, lyd og klipning
Filmscener (fx Druk, Pulp Fiction, The Departed)

Fagligt fokus

Sammenhæng mellem virkemidler og betydning
Analytiske begreber på C-niveau
Praktisk anvendelse af teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pilotprojekt

Praktisk produktion og klipning

Indhold
Eleverne arbejder med egen produktion med fokus på at omsætte teori til praksis.
Der arbejdes med:

Planlægning af kortfilm (storyboard og idé)
Optagelse med fokus på kamerabevægelser
Lydarbejde og lydmanipulation
Redigering i Clipchamp

Der gennemføres øvelser med:

Kontinuitetsklipning (bevægelse og blikretning)
Montage og elliptisk klipning
Match cut

Fagligt fokus

Produktion af korte film
Teknisk basale færdigheder
Bevidst brug af virkemidler
Visuel stil og æstetik
Billedkomposition
Kreativ produktion


FEMO – visuel filmproduktion

Frame within a frame
Extreme
Movement
Obstruction

Kompendium s. 43–49
FEMO-video (Dorthe Granild)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tarantino

Præsentation
Forløbet har haft fokus på Quentin Tarantino som filmskaber og på hans særlige position i moderne filmhistorie. Eleverne har arbejdet med Tarantino som auteur og med hans karakteristiske stil, tematikker og filmiske signaturer.
Forløbet har haft særlig vægt på analyse af Tarantinos filmsprog med fokus på klassiske filmiske virkemidler, hans særlige dramaturgiske univers, samt hans måde at blande og omskrive genrer på. Derudover har eleverne arbejdet med intertekstualitet og intratekstualitet og op-nået indsigt i Tarantino som postmodernistisk filmskaber, hvor referencer, genreleg og selvbevidst stil er centrale elementer.

Kernestof

Power point om Quentin Tarantino
Wordfil og Onenote med Tarantinokarakteristika


Værker
• Pulp Fiction
• Once Upon a Time in Hollywood
Filmiske virkemidler
• kameraføring, billedbeskæring, klipning, lyd, musik og tempo
• karakteristiske virkemidler i Tarantinos film (fx trunk-shots, dialog, brug af rekvisitter og visuelle detaljer)
Dramaturgi
• ikke-lineær fortællestruktur
• kapitlopdeling og brud med klassisk dramaturgi
Auteurteori
• instruktøren som ophavsmand
• sammenhæng mellem stil, tema og virkemidler
Genre
• genretræk og genreblanding
• omskrivning af klassiske genrer
Intertekstualitet og intratekstualitet
• referencer til filmhistorie, genrer og populærkultur
Fiktion
• fiktionsfilm som æstetisk og fortællende medieform

Supplerende stof
• Artikler og analyser om Quentin Tarantinos filmsprog og inspirationskilder
• Materiale om auteurteori og postmodernisme
• Eksempler på genrer, Tarantino trækker på.

Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at kunne:
• anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i analyse af fiktionsfilm
• redegøre for centrale træk ved auteurteori
• analysere film med fokus på instruktørens stil og signatur
• identificere og forklare brugen af intertekstualitet og intratekstualitet
• analysere genretræk og genreblanding
• foretage mediefaglig perspektivering ud fra filmhistorisk og kulturel kontekst

Arbejdsformer
Undervisningen har været tilrettelagt som en vekslen mellem:
• klasseundervisning med introduktion af centrale begreber
• fælles analyse af scener og sekvenser fra de gennemgåede værker
• individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde med analytiske opgaver
• fælles opsamlinger og faglig dialog i plenum
• små praktiske øvelser, hvor eleverne selv skal anvende nogle af Tarantinos klassiske træk og virkemidler.


Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analysearbejde og klassedialog
• Feedback med fokus på:
o analytisk forståelse af stil, genre og dramaturgi
o evne til at perspektivere værkerne til instruktør og filmhistorisk kontekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar: krimi og true crime i fakta

Præsentation

Forløbet introducerer eleverne til dokumentariske fremstillingsformer med særligt fokus på krimi og true crime-genren. Eleverne arbejder med, hvordan virkelige hændelser formidles gennem dokumentariske virkemidler, og hvordan spænding, drama og fortælling konstrueres inden for rammerne af fakta.
Forløbet har fokus på de klassiske dokumentarformer – den autoritative, den observerende og den deltagende dokumentar – samt på, hvordan disse former anvendes og kombineres i moderne true crime-produktioner. Forløbet er primært analytisk og begrebsorienteret og giver eleverne et grundlæggende kendskab til dokumentargenren som medieform.

Kernestof

Dokumentarkompendium
DOX, Granild, s 33-42 + 16-25
Levende billeder 57-59

• Filmiske virkemidler
o kamera, billedbeskæring, lys, lyd, klipning og tempo
• Dramaturgi i dokumentar
o anslag, spændingsopbygning, konflikt og fremdrift
• Fakta og formidling
o dokumentar som faktagenre
o forholdet mellem virkelighed, iscenesættelse og fortælling
• Dokumentariske fremstillingsformer
o den autoritative dokumentar
o den observerende dokumentar
o den deltagende dokumentar
• Genre
o kendskab til true crime som dokumentarisk genre

Værk: True crime (Emilie Meng – en efterforskning går galt)

Supplerende stof
• Eksempler på danske og internationale dokumentarer inden for krimi og true crime
• Undervisningsmateriale om dokumentariske fremstillingsformer
• Artikler og klip, der belyser true crime-genrens popularitet og virkemidler


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende viden om filmiske virkemidler i analyse af dokumentar
• redegøre for grundlæggende træk ved dokumentargenren
• identificere og forklare forskelle mellem dokumentariske fremstillingsformer
• demonstrere kendskab til true crime som genre
• analysere, hvordan spænding og fortælling skabes i faktabaserede produktioner
• anvende mediefaglige begreber korrekt i analyse

Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem:
• klasseundervisning med introduktion af dokumentariske begreber og genrer
• fælles analyse af dokumentariske klip og udsnit
• individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde med analyse og begrebsanvendelse
• fælles opsamlinger og faglig dialog i plenum

Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analysearbejde og fælles opsamlinger
• Feedback med fokus på:
o korrekt anvendelse af dokumentariske begreber
o forståelse for dokumentariske former og genre
o analytisk klarhed og faglig præcision
Evalueringen er formativ og understøtter elevernes faglige progression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

Eksamensproduktion (kortfilm)

Indhold
Eleverne udvikler og producerer deres egen kortfilm til eksamen.
Der arbejdes med:

Idéudvikling (tema, præmis, pitch)
Dramaturgi (set-up/pay-off, indre/ydre plot)
Storyboard og planlægning
Optagelse og redigering



Materiale

Jonas Risvig masterclass
Kortfilm og analysemodeller

Produkt

Eksamensfilm (kortfilm)

Fagligt fokus

Selvstændig produktion
Anvendelse af teorien i praksis
Kreativ formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer