Holdet 3g Ng (3) (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Marianne Grønborg Kragh
Hold 2025 3g Ng (3) (3g Ng (3))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige?
Titel 2 Hvorfor forandrer kloden sig?
Titel 3 hvorfor oplever vi klimaforandringer?
Titel 4 Hvad skal vi have at spise? Klimaet på menuen
Titel 5 Vandet i Aalborg by
Titel 6 repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan bliver byer bæredygtige?

Kort beskrivelse
Demografi og urbanisering både i Danmark og i udlandet. Vi har haft fokus på byudvikling i Aalborg og Nørresundby og Megabyer. Mange byggematerialer udleder CO2 særligt beton. Fokus på kridt, som råmateriale til beton og produceres ved Aalborg Portland. Vi har arbejdet med bæredygtighed og som afslutning på forløbet arbejdede eleverne med et projekt om bæredygtig bolig.

Ekskursioner:
- kridtgrav


øvelser:
- mikroskopi af kridt og flint
- jordens alder på målebånd
- Aalborg karteringsøvelse
- urbaniseringsøvelse nye tal
- aflevering råstofgrave og naturbevarelse GIS
- ny forsøg permeabilitet og porøsitet
- bæredygtig bolig
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor forandrer kloden sig?

Vi har arbejdet med Jordens opbygning, pladetektonik og geologiske kredsløb. Vi har beskæftiget os med vulkaner, jordskælv og deres placering.
Vi har kigget på, hvordan magmaens indhold giver forskellige udseende til vulkanerne og udbrud og også forskellige typer af bjergarter.
Vi har undersøgt, hvorfor man bosætter sig ved vulkaner og hvorfor jorden ved vulkanerne er frugtbar og indeholder mange vigtige ressourcer i dagens samfund. Til sidst arbejdede vi med om, man kan forudsige, hvornår næste vulkanudbrud vil ske.

Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til eksamen:
- Jordens alder på målebånd
- Massefyldeøvelse
- demonstrationsforsøg konvektionsstrømme
- Bjergarters densitet
- Aflevering Sammenhæng mellem pladegrænser , jordskælv og vulkansk aktivitet.
- Energien i vulkanerne (Google Earth undersøgelse)
- Magmatiske bjergarter og det geologiske kredsløb
. Fire øvelser i at bestemme jordskælvs epicenter og styrke (P og S bølger)
- jordskælvsspil
- tsunamiøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 hvorfor oplever vi klimaforandringer?

De senere år har budt på mange vejrekstremer verdenen rundt. Vi skal i dette forløb arbejde med at beskrive og forstå nutidens klima ved at arbejde med følgende
årstider
Drivhuseffekten
Årstider og solens indstråling
Milankovitch cyklerne
vindsystemer og nedbørsmønstre
klimasystemer
Den termohaline cirkulation og dennes påvirkning på klimaet
Vi har gennem forløbet haft fokus på tropiske orkaner og om der opstår flere orkaner, som følge af klimaforandringer.

For at forstå nutiden er vi også nødt til at forstå fortiden, derfor har vi også arbejdet med datidens klima og klimaforandringer. Her arbejdede vi med CO2 indhold i atmosfæren, samt temperaturudviklingen gennem forskellige perioder af Jordens historie.

Vi har til sidst i forløbet kigget frem mod fremtidens klima, hvor vi undersøger konsekvenserne for tropiske orkaner og hyppigheden for orkaner. Vi har afslutningsvist arbejdet  med Danmark og sammenlignet storme i Danmark med de tropiske orkaner

Øvelser du kan inddrage til eksamen:
- powerpoint og øvelse vinde, nedbør og tryk (ventusky) (1 lektion)
- måling vindhastighed med anometer og retning med kompas
- Termohaline cirkulation (aflevering) (1 lektion)
- CO2 indhold og temp i atmosfæren (2 lektioner)
-  Melissa tropiske orkan (aflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvad skal vi have at spise? Klimaet på menuen

Forløbet begyndte med at lytte til podcasten "Fremtidens mad: Vi vil bare have det kød",  som omhandler danskernes madvaner både ligheder og forskelle i de forskellige landsdele.

Vi har haft fokus på de officielle kostråd og kigget på de ti mest spiste fødevarer hos os selv. Vi har arbejdet med Concitos fødevarebank og bæredygtigt mad. Vi har haft tre lektioner, hvor vi lavede Beluga bolognese sammen og herefter arbejdet med klimaaftryk, arealanvendelse, ændret arealanvendelse,  og vandforbrug.
Eleverne har været inddelt i grupper og arbejdet med en specifik fødevare, som kan være problematiske. Følgende fødevarer kunne eleverne arbejde med og holde oplæg om:
- danske æbler
- danske svin
- Appelsiner
- Jordbær
- Kakao
- Palmeolie

Vi har kigget på FNs verdensmål og hvordan kan vi hjemmefra blive bedre og mere opmærksomme på at vælge bæredygtige fødevarer, som er også er sunde og gode for kroppen. For når man vælger bæredygtig mad er der så nok energi i den? Her kiggede vi på fordelingen af protein, fedt og kulhydrat i beluga bolognesen

Vi har til slut arbejdet med Stop madspild og hvordan madaffald kan blive til energi.

Forsøg og eksperimentelt arbejde, som du kan inddrage til den mundtlige eksamen:
- Aflevering: hvad skal vi have at spise?
- Energiprocenter og energifordeling i Beluga bolognese (data)
- Hjemmeundersøgelse: Udvælg 10 af dine meste spiste madvarer
- En fødevaresrejse (en fødevare fra afleveringen anvendes)
- Casearbejde om en fødevare
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vandet i Aalborg by

Vi begyndte forløbet med at forstå vandets kredsløb og vandbalanceligningen og hvad der påvirker de forskellige elementer deri
Vi har haft fokus på grundvandsdannelse, hvor vi bl.a. så en film fra KU.

Vi har haft fokus på overfladisk afstrømning med fokus på Østerå og morfologien i et vandløb. Vi undersøgte, hvordan en tunneldal er blevet dannet, Østeråens historie og naturgenopretning.
I den forbindelse tog vi på ekskursion til Østerådalen, hvor vi udførte opmåling af vandløbets profil/areal og målte strømningshastigheder med henblik på at beregne vandføringen ved Østeråen.
Vi afsluttede forløbet med at have fokus på åbning af Østeråen i Aalborg centrum og hvad vand og grønne områder gør ved byens liv. Her berørte vi bæredygtighed, byplanlægning, klimatilpasning og Aalborgs historie.

Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til den mundtlige eksamen:
- "Mål oplandets areal i miljøgis" kortanalyse (1 lektion)
- "Feltrapport over Østerå" (3 lektioner)
- "Øvelse rindende vand" (1 lektion)
- ekskursion til Aalborg centrum og byvandring langs Østeråen (2 lektioner)
- kort- og tidsanalyse af Aalborgs udvikling langs Østeråen (1 lektion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer