Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nørresundby Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Mediefag C
|
|
Lærer(e)
|
Michael Damm Thøgersen
|
|
Hold
|
2025 me/1ab (1ab me)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
GF: Webserier
I jeres forløb om webserier kommer i til at stifte bekendtskab med en bred vifte af mediefaglige begreber. I vil blive introduceret til de væsentligste begreber og teknikker, som vi arbejder med i mediefag. Vi har fokus på genren "Webserier", hvor i vil stifte bekendtskab med: filmiske virkemidler og dramaturgiske virkemidler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Øvelsesproduktion
Præsentation
Eleverne introduceres til centrale filmiske og dramaturgiske virkemidler gennem en kombination af analyse og praktisk produktion. Forløbet giver dem et fælles begrebsforståelse og erfaring med at anvende mediefaglige arbejdesmetoder i en øvelsesproduktion. Målet er at give eleverne et grundlag, som de kan bygge videre på i senere analyser og produktioner.
Kernestof
• Filmiske virkemidler: kameravinkler, billedbeskæring, lys, lyd, farver, klippeteknik, rytme
• Dramaturgi: grundlæggende dramaturgiske modeller (anslag, vendepunkter, suspense, point of no return)
• Produktionstilrettelæggelse (idé, synopsis, storyboard, optagelse, redigering)
• Optage- og redigeringsteknik (kamera/telefon, lyd, lys, klip)
Supplerende stof
• Korte film- og serieklip (fx trailere, reklamer, gyserscener til suspense)
• Eventuelt behind-the-scenes eller tutorials om filmproduktion
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• identificere og anvende centrale filmiske og dramaturgiske virkemidler i analyse og egen produktion
• bruge mediefaglige værktøjer i idéudvikling, optagelse og redigering
• samarbejde i grupper om en fælles produktion
• reflektere over processen og egen rolle i gruppen
Arbejdsformer
• Kort klasseoplæg med begrebsintroduktion
• Analyseøvelser af udvalgte klip
• Gruppearbejde med idéudvikling, synopsis og storyboard
• Optagelse og redigering i grupper
• Fremlæggelse af øvelsesproduktion med refleksion
Evaluering
• Feedback på øvelsesproduktionen (mundtlig i plenum)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Gys i fiktion og fakta
Præsentation
Forløbet introducerer eleverne til for ”gyset” i både fiktions- og faktabaserede filmproduktioner. I arbejdet med fiktionsfilm har forløbet fokus på gysergenrens dramaturgiske opbygning, genretræk og filmiske virkemidler. I forbindelse med dette skabes der også indsigt i, hvorfor gyserfilm har den kropslige påvirkning, som gør at vi bliver bange. Forløbet vil have fokus på at eleverne skal kunne forstå, hvordan filmiske virkemidler medvirker til at kunne påvirke kroppens fysiske respons. I arbejdet med fakta er fokus rettet mod true crime og dokumentariske fremstillingsformer, hvor gys anvendes til at skabe spænding, stemning og involvering.
Kernestof
• Filmiske virkemidler: kamera, billedbeskæring, lys, lyd, klipning og tempo
• Dramaturgi: set-up, pay-off, suspense og jumpscare m.m.
• Genre: gysergenren og dens grundlæggende genretræk og kendskab til centrale undergenrer inden for gyserfilm
• Fiktion og fakta: grundlæggende forskelle mellem fiktionsfilm og dokumentar
• Dokumentariske former: den autoritative dokumentar, den deltagende dokumentar, den observerende dokumentar
Supplerende stof
• Artiklen Det rædselsfulde tiltrækker os (Hanne Arnold, 2010)
• Undervisningsslides om gysergenren og dens filmhistoriske udvikling
• Eksempler på gyserfilm og true crime-dokumentarer
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i analyse
• redegøre for centrale træk ved gysergenren
• demonstrere kendskab til gysergenrens undergenrer
• forklare forskelle mellem fiktion, fakta og blandingsformer
• analysere, hvordan gys skabes gennem filmiske virkemidler
Arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem:
• klasseundervisning med begrebs- og genreintroduktion
• fælles analyse af film- og dokumentarklip
• individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde med analyse og begrebsanvendelse
• fælles opsamlinger og faglig dialog i plenum
• små produktions øvelser i at anvende virkemidler som knytter sig til gysergenren.
Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analysearbejde og fælles opsamlinger
• Feedback med fokus på:
o anvendelse af fagbegreber
o genre- og formforståelse
o analytisk sikkerhed
• Evalueringen er formativ og understøtter elevernes faglige progression.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71544070606",
"T": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71544070606",
"H": "/lectio/287/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71544070606"
}