Holdet 2a ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørresundby Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Marianne Grønborg Kragh
Hold 2025 ng/2a (2a ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor oplever Frankrig hedebølger 2025?
Titel 2 hvorfor er nogle vulkaner voldsomme?
Titel 3 Hvorfor skælver jorden?
Titel 4 Hvordan passer vi bedst på grundvandet i Aalborg?
Titel 5 innovation: NGHF og LAR
Titel 6 bæredygtige energiressourcer
Titel 7 repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor oplever Frankrig hedebølger 2025?

Da jeres studietur går til Paris i uge 39, vil det være oplagt at arbejde med Frankrig, dets klima med fokus på vinregioner og hvorfor Frankrig er et godt vinland. Desuden har Frankrig denne sommer oplevet hedebølge. Hvorfor har de det og hvordan spiller klimaforandringerne ind på Frankrigs fremtid for bl.a. vindyrkning. :)


Forsøg eller eksperimentelt arbejde du kan inddrage til mundtlig eksamen:
- varmefyldeforsøg
- Windy opgave
- feltøvelse ved hvilke temperatur vil det regne over NGHF
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 hvorfor er nogle vulkaner voldsomme?

Vi har arbejdet med Jordens opbygning, pladetektonik og geologiske kredsløb. Vi har beskæftiget os med vulkaner, jordskælv og deres placering.
Vi har kigget på, hvordan magmaens indhold giver forskellige udseende til vulkanerne og udbrud og også forskellige typer af bjergarter.
Vi har undersøgt, hvorfor man bosætter sig ved vulkaner og hvorfor jorden ved vulkanerne er frugtbar. Til sidst arbejdede vi med om, man kan forudsige, hvornår næste vulkanudbrud vil ske.

Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til eksamen:

- Sammenhæng mellem pg og vulkaner og jordskælv google earth
- højdeprofil i Google Earth ved destruktiv pladegrænse
- højdeprofiler over 4 udvalgte vulkaner
- geologiske cyklus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor skælver jorden?

forløbet har været en forlængelse af forløbet: hvorfor er nogle vulkaner så eksplosive. Vi har arbejdet med jordskælvets placering (epicenter) og styrke på Rictherskalaen ved at se på P og S bølgers bevægelse. Vi har set på konsekvenser af jordskælv med fokus på tsunamier og hvordan man kan advare/varsle og sikre kystbyer som er udsat for tsunamier.


Øvelser:
triangulering Jordskælvets placering og styrke

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan passer vi bedst på grundvandet i Aalborg?

I forløbet har vi arbejdet med følgende
- vandets kredsløb
- grundvandsdannelse
- postevand og flaske og miljøpåvirkning
- Vandforbrug
- Grundvandsbeskyttelse og VMP'er
- klimaforandringer
- drivhuseffekten (naturlig og menneskeskabt)
- Eleverne har lavet bluespotanalyse af skolens arealer og arbejde klimatilpasningsmuligheder.

Undervejs i forløbet har vi et innovativt forløb med danskfaget om bæredygtighed, innovation og cirkulær økonomi.. Eleverne skal finde problemstillinger og komme med innovative løsningsforslag, som skal "pitches" til bl.a. rektor.


Øvelser, som du kan inddrage til eksamen

- Bluespotanalyse (1 lektion)
- Dit innovationsprojekt (3 lektioner)
- Øvelse porerumfang (1 lektion)
- Tjek dit eget drikkevand med fokus på nitrat (½ lektion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 innovation: NGHF og LAR

Innovativt forløb med dansk. Fokus på klimaforandringer og problemer med øget nedbør i fremtuden. Eleverne skal finde på LAR-løsninger til NGHF i fremtiden


Kernestof:
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


PENSUM:
Naturgeografi - Vores verden side 157-165 og side 166-170
https://www.youtube.com/watch?v=GDZiFbNrL8Y
https://klimatilpasning.dk/kommuner-og-forsyning/loesninger/eksempler-paa-klimatilpasning/region-nordjylland/skybrudssikret-byomdannelse-i-aalborg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 bæredygtige energiressourcer

I forløbet kommer vi omkring
begrebet bæredygtighed og de tre dele af bæredygtighed
Vi skal undersøge, hvad økologisk fodaftryk er og hvordan det måles. Vi undersøger vores individuelle fodaftryk og sammenligner med gennemsnitsdanskeren og andre lande og hvordan kan ændre vores adfærd til at mindske vores økologiske aftryk
Vi skal se på, hvordan demografi og urbanisering påvirker byernes udvikling og energiforbrug og hvilke energityper er mest bæredygtige.
Vi arbejder bl.a. med fossilt energi og vindenergi og påvirkningen på det globale kulstofkredsløb.


Øvelser og eksperimentelt arbejde, som kan inddrages til eksamen:
- Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (1 lektion)
- Oliens migration (1 lektion)
- Vindrose (½lektion)
- energinet
- Global Wind Atlas (½ lektion)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer